Klik her - BKF

Billedkunstnernes forBund #1 marts 2006 

Tema: 

BilledkunsTens 

Grå Guld 

Læs også om: 

Billedkunsten efter Muhammed-tegningerne 

Det ny Charlottenborg 

DRs generaldirektør lover 

mere kunst og kultur på TV

BKF-BLaDEt 

Bkf-bladet er organ for Billedkunstnernes Forbund - Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med godt 1200 medlemmer. Forbundets 

hovedformål er at varetage billedkunstnernes faglige, økonomiske, sociale og juridiske interesser og fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. 

Bkf-bladet udkommer fire gange årligt. Flere oplysninger om Bkf kan findes på www.bkf.dk 

Bkf-bladet er støttet af Fagudvalget for billedkunst, Kunststyrelsen 

BKF 

#1 marts 2006 

Kontor 

Vingårdstræde 21, 1. sal 

1070 København K 

Tlf. 33 12 81 70 

Fax 33 32 28 39 

Mandag til torsdag kl. 10-15 

Postgiro: 1 16 40 90 

E-mail: bkf@bkf.dk 

www.bkf.dk 

it-KonsULEnt 

Bent Majgaard 

BEstYrELsEn 2005 

Formand: 

Billedkunstner 

Cai Ulrich von Platen 

Tlf. 36 45 05 80 / 26 71 62 80 

næstformand: 

Billedhugger/installation 

Nanna Gro Henningsen 

Tlf. 35 82 13 15 / 26 39 13 15 

annoncEr 

Annoncer i Bkf-bladet tegnes gennem MediaSpace, 

Allégade 8F, 2000 Frederiksberg, att. Allan Wiberg, 

tlf. 47 742 742, e-mail: info@mediaspace.dk, www.mediaspace.dk 

Formater og priser gældende for 2005: 

1/1 side 4 farver 210x297 mm bxh kr. 10.610,- sort/hvid kr. 8.490,- 



1/8 side 4 farver 98x68,5 mm bxh kr. 2.290,- sort/hvid kr. 1.840,- 

1/16 side 4 farver 47x68,5 mm bxh kr. 1.380,- sort/hvid kr. 1.060,- 

Frekvensrabatter: 

2 indrykninger 10%, 3 indrykninger 15%, 4 indrykninger – 20%. 

inDrYKninG aF oPLYsninGEr tiL 

Kasserer: 

Billedhugger Poul R. Weile 

Tlf. 66 14 00 05 


Trine Rytter Andersen 

Tlf. 86 27 67 20 


Lotte Tauber Lassen 

Tlf. 35 43 03 15 


Ole Sporring 

Tlf. 32 96 89 89 


Jo Dam Kærgaard 

Tlf. 86 19 13 08 

Maler Viggo Lynge Larsen 

Tlf. 59 18 37 18 


Carina Zunino 

Mobil: 26 35 09 28 

(sæt kryds) “Fra medlem til medlem” 

“aktuelt på kunstscenen” 

Kortfattet beskrivelse (brug blokbogstaver!): 

Dato’er / tidsperiode / åbningstider (brug blokbogstaver!): 

adresse på arrangementet: Sted: 

Gade/nr.: 

By: 

indsendt af: Navn: 

Adresse: 

Tlf: 

e-mail: 

rEGionErnE 

FYn 

Lone V. Petersen, Formand 

Tlf. 66 14 21 06/21 45 64 45 

KøBEnHaVn 

Carsten Rütting Schweitz, 

Formand 

Tlf. 35 38 71 12 

rosKiLDE 

Eva Carstensen 

Tlf. 46 35 03 43 

miDtjYLLanD 

Ole C. Hansen, Formand 

Tlf. 86 15 18 66 

miDtVEstjYLLanD 

Jørgen Lang Petersen, Formand 

Tlf. 97 76 23 35 

norDjYLLanD 

Jørgen Hedegaard, Formand 

Tlf. 40 52 62 11 

storstrøm 

Kit Kjærbye, Formand 

Tlf. 54 95 84 16 

sønDErjYLLanD 

Niels Vollertsen, Formand 

Tlf. 0049 46 21 28 968 

VEjLE 

Claus Fisker Andersen, Formand 

Tlf. 75 75 28 44 

VEstsjæLLanD 

Carin Larsen, Formand 

Tlf. 46 42 31 32 

FrEDEriKsBorG 

Jan Holmgaard 

Tlf. 47 74 21 90 

sEKrEtariatEt 

Vibeke Rostrup Bøyesen, 

koordinator 

Mogens Holbøll, forretningsfører 

rEDaKtion, BKF-BLaDEt 

Bkfs redaktionsudvalg: 

Cai-Ulrich von Platen 

Nanna Gro Henningsen 

Trine Rytter Andersen 

Poul R. Weile 

redaktør: 

Miriam Katz (DJ) 

mk@bkf.dk 

Tlf: 33 12 81 72 / 28 35 58 74 

GraFisK DEsiGn 

Kenneth Schultz 

kenneth@kennethschultz.dk 

issn 0902-7440 

DEaDLinEs 

#2 2006, 22.maj 2006 

KontinGEnt 

Kontingent kr. 550/kvartal 

Abonnement kr. 300/år 

trYK 

CENTERTRYK ApS 

ForsiDE 

Gerda Thune Andersen: Skriften 

på Væggen. Skulptur, 2005. 

Foto: Poul Anker 

Gratis mEDLEmssiDEr 

Medlemmer af Bkf kan gratis benytte nedenstående kupon til meddelelser på 

siderne ’Fra medlem til medlem’ samt ’aktuelt på kunstscenen’. 

’Fra medlem til medlem’ rummer rubrikannoncer vedrørende køb og 

salg mellem medlemmer, værkstedsmuligheder, rejsefællesskab, sommerhus-udlejning 

m.v. 

’aktuelt på kunstscenen’ fungerer som opslagstavle for begivenheder på 

kunstscenen: Seminarer, møder, udstillinger, publikationer m.v. 

Udfyld kuponen omhyggeligt. Materiale til medlemssiderne skal være på Bkfs 

sekretariat senest 22. maj 2006. 

Det næste Bkf-blad, #2/2006, udkommer 12. juni 2006. 

Vedlæg gerne illustration med tydelig navn på: Jeg sender billeder (Sæt kryds!) Via e-mail cD-rom original Papirfoto Dias 

Billeder og oplysninger kan sendes digitalt til mk@bkf.dk (Højtopløselige billeder i 300dpi i formaterne TIFF, JPG eller EPS) 

Billeder returneres såfremt adressen tydeligt står på materialet. Deadline for indsendelse er den 22. maj 2006 

indrykningen er Gratis for Bkfs medlemmer - send kuponen til: Bkf, Vingårdstræde 21, 1., 1070 Kbh K, att. Bkf-bladet 

4 

4 

5 

11 

12 

13 

indhold #1, marTs 2006 

Tema: 

BilledkunsTens Grå Guld 

Kunst i alle aldre 

Leder af Cai Ulrich v. Platen 

Fremtidens kunstnerboliger på 

tegnebrættet 

Af Miriam Katz 

De gamle vilde 

Nutidskunst skabes ikke kun af unge 


Håb om kunstnerpension 

Politikere sætter pension på dagsorden 


Efterløn gav bagslag 

Billedhugger på ufrivillig arbejdspause 


Pas på kunstnerøkonomiens 

faldgruber 

Ældre kunstnere kommer ofte i SKATs 

søgelys 

Af Mogens Holbøll 

5 19 

14 

14 

15 

15 

16 

17 

19 

Plus: 

Billedkrig eller øjenåbner? 

Billedkunsten efter muhammedkonflikten 

Kunstnerrådets dilemma 

Inden Muhammed-sagen udviklede sig 

til global krise, gav den ballade i Dansk 

Kunstnerråd 


modbilleder 

Muhammed-tegningerne har skabt 

forskelle og fjendebilleder, ikke 

forståelse og selvindsigt 

Af Cai Ulrich v. Platen 

Bkf’ere og muhammed-sagen 

Krisen mellem Danmark og 

Mellemøsten giver efterdønninger 


Kunstdialog kuldsejlet 

Interview med billedkunstner 

Dorte Dahlin og SUPERFLEX 


Kunst skal kaste lys over 

blinde punkter 


Khaled Ramadan 


Kunst redder ikke verden 


Jens Haaning 


20 

23 

25 

26 

27 

28 

…ØvriGe 

Plus-arTikler: 

Det ny charlottenborg 

Udstillingsbygningen går store 

forandringer i møde 

Af Ulrikke Moustgaard 

ønskedrømmen 

Interview med DRs generaldirektør 

Kenneth Plummer 


kommenTar 

Kunsten at piske en død hest 

Om Kulturministerens Kulturkanon 

Af Nanna Gro Henningsen 

korT nYT 

nyt fra sekretariatet. Fonde, 

legater, gæsteatelierer mm. 

Presseklip. Billedkunst og 

kulturpolitik i medierne 

indhold 

opslagstavlen, med bl.a. 

aktuelt på Kunstscenen og 

Fra medlem til medlem 

23

leder 

kunsT i alle 

aldre 

af cai Ulrich v. Platen, formand for Billedkunstnernes Forbund 

I modsætning til mange andre brancher er billedkunst som 

bekendt ikke et erhverv, man holder op med at udøve, når 

man når pensionsalderen. Tværtimod er det ofte først med 

alderen, at den enkelte kunstner får opbygget det personlige 

netværk, der skal til, for at etablere sin kunstneriske virksom- 

hed og for alvor få fast grund under fødderne. 

Derfor er det bekymrende at nærlæse tallene i Bkfs sene- 

ste indtægtsundersøgelse blandt medlemmerne. Den viser, som det fremgår af 

en af artiklerne i dette nummer af Bkf-bladet, at danske billedkunstnere bliver 

fattigere, jo ældre de bliver. Forbundets fattigste gruppe er medlemmer på 60 

år og ældre. 

Det bekræfter (igen) det synspunkt, Bkf og andre kunstnerorganisationer 

i mange år har forfægtet. Nemlig, at der er brug for en pensionsordning for 

kunstnere. 

Den gode nyhed er, at oppositionen med Socialdemokratiets kulturordfører 

Mogens Jensen i spidsen nu har forpligtet sig på at arbejde for at etablere en 

sådan ordning. Det arbejde vil Bkf holde et vågent øje med i den kommende tid. 

Et andet tiltag, der kunne tilgodese denne gruppes behov, er at indføre et 

’visningsvederlag’, eller som svenskerne kalder det ’tittapenge’. Vederlaget 

udløses af værker, der er opsat i det offentlige rum og som kunstnerne i dag 

– efter en engangsbetaling – stiller gratis til rådighed år efter år for beskuerne. 

En sådan ordning er allerede indført i Sverige, netop ud fra en erkendelse af, at 

et kunstnerliv har forskellige faser. Kunstnere, der i én fase af deres liv arbejder 

intenst med f.eks. at udføre skulpturer til offentlige myndigheder, kan måske i 

en senere fase ikke oparbejde samme indtægtsniveau som tidligere i karrieren. 

Hvorfor skal disse billedkunstnere ikke løbende aflønnes for deres bidrag til 

samfundet, ligesom komponister f.eks. bliver det, når deres musik spilles i ra- 

dioen eller genudgives? 

Midt i snakken om dårlig økonomi og usikre sociale vilkår er det dog vigtigt at 

understrege, hvor forskelligartet en gruppe, billedkunstnere over 60 år udgør. 

Ældre billedkunstnere er ikke kun det lille mindretal, der har tilkæmpet sig en 

position i kunstlivet, og som nu måske kan siges at udgøre fagets establish- 

ment. Det er også – og ikke mindst - alle de andre ’almindelige’ billedkunstnere, 

der år efter år trodser alle forhindringer. Dem, der vedholdende og nysgerrigt 

undersøger verden omkring sig, og konstant eksperimenterer med form og 

udtryk. Det er lokale ildsjæle og organisatorer. Og enere, der rager op og viser 

nye veje for yngre generationer af billedkunstnere. Tilsammen udgør denne 

brogede flok en guldgrube af viden, erfaring og kunstnerisk drive, som fortjener 

større synlighed. 

Tema-artiklerne i denne udgave af Bkf-bladet er et forsøg på at skabe netop 

det: Synlighed, både om denne gruppes ressourcer, og om deres særlige vilkår. 

Så vi ikke går glip af alt det, de har at tilbyde. 

FremTidens 

kunsTnerBoliGer 

På TeGneBræTTeT 

Mange billedkunstnere, både ældre og 

unge, har svært ved at finde værksteder, 

der kan betales. Men måske er nutidens 

atelierer fremtidens kunstnerboliger? 

Bkf arbejder for at få lempet reglerne, så 

man kan bo i sit værksted, og idéen får nu 

politisk medvind. 

af miriam Katz 

Kunstnerne gør det i Paris, New York og Berlin: Bor 

i deres værksted. Og internationale boligmagasiner, 

trendspottere og byplanlæggere er vilde med værkstedsboligerne, 

som skaber liv i døde bydele og viser nye veje 

for arkitektur, boligindretning og design. 

Herhjemme forbyder loven om erhvervslejemål, at 

kunstnere bor i deres værksted. Huslejepriserne er som 

bekendt skyhøje i de store byer, hvilket presser mange 

billedkunstnere ud af byområder, der ellers har brug for 

kreativt liv. 

Samtidig kan det give store problemer at etablere værksted 

på bopælen. Strikse regler i skattelovgivningen for 

indretning og placering af værksted/kontor på bopælen 

betyder, at det er vanskeligt at få lov at trække dele af 

huslejen fra. 

Som artikler i denne udgave af Bkf-bladet viser, så får 

danske billedkunstnere endnu større vanskeligheder i 

en forvejen trængt økonomi, efterhånden som de bliver 

ældre. 

Derfor arbejder Bkf for at få lempet reglerne, så man 

kan bo i sit værksted. Og nu er der måske håb forude: Københavns 

kulturborgmester Martin Geertsen har bedt rådhusets 

jurister om at udarbejde et forslag til erhvervs- og 

økonomiminister Bendt Bendtsen, der fritager kunstnere 

for visse bestemmelser i lovgivningen om erhvervslejemål. 

”Der er brug for nytænkning på det her område, fordi 

mange af de små iværksætter-ildsjæle, heriblandt kunstnere, 

risikerer at komme i klemme, når bydelene ændrer 

karakter og de billige lejemål forsvinder,” siger Martin 

Geertsen (V) til Bkf-bladet. 

Hans forslag bunder selvsagt i et ønske om at forbedre 

de københavnske forhold, men hvis hans idé får grønt lys 

i Erhvervsministeriet, vil det få betydning for kunstnere i 

hele landet. 

”Det vil skabe nye muligheder for kunstnere og andre 

kreative iværksættere mange steder i Danmark. For Københavns 

vedkommende ville det styrke byens brand og 

vise, at hovedstaden er en kreativ metropol. Og der er et 

klart økonomisk rationale i, at byen tiltrækker de kreative 

iværksættere,” siger Martin Geertsen. 

Svaret fra Økonomiministeriet ventes i løbet af foråret. 

de Gamle 

vilde 

Samtidskunst skabes også af folk over 60 år. Men i en mediekultur, der dyrker ungdom, overses mange 

af de ældre billedkunstnere, der går nye veje, er nøglefigurer i kunstneriske netværk, eller på anden vis 

er vitale for samtidskunsten. Her fortæller et par stykker af dem om deres vej ind i faget. Om, hvad de 

vil med deres kunst. Og om den betydning, alder har – eller ikke har – i et kunstnerliv. 


Med sine kun 49 år kvalificerer Lisbeth Hermansen 

sig endnu ikke til kategorien ’ældre billedkunstner’. 

Til gengæld er billedkunstneren, der 

også er direktør for landets mindste museum for 

eksperimenterende kunst, Hygum Kunstmuseum 

ved Lemvig, erklæret tilhænger af den erfaring, 

som alderen giver - og hun er meget opmærksom 

på de særlige kvaliteter, ældre billedkunstnere 

ofte besidder. 

”Det kan måske se ud som om, alt det nye 

kommer fra de unge i starten af tyverne. Men det 

gør det langt fra altid. I de helt unge år skal det 

ofte ’larme’ og ’fylde’ rent fysisk. Ofte er der tale 

om skitser til noget, der kommer senere. Det, 

der ligner en revolution i øjeblikket, kan vise sig at 

være et lille sandkorn, der er flyttet lidt, når man 

ser sig tilbage. De Unge Vilde i 1980ernes billedkunstmiljø, 

som jeg selv var en del af, bragte 

f.eks. i virkeligheden ikke meget nyt på banen. 

Og hvor kommer den nye, banebrydende kunst 

fra i dag? Ikke nødvendigvis fra de helt unge,” 

konstaterer Lisbeth Hermansen. 

Mange danske kunstnere topper rent produktionsmæssigt, 

når de er i midten af trediverne og 

står midt i livet. Men kunst handler jo ikke mindst 

om at fortælle, og fortællingen er ikke så lang og 

dyb, når man er 18 år, som når man er halvtreds 

eller halvfems, påpeger Lisbeth Hermansen. 

”Selvom man kan være klog i alle aldre, er 

livserfaring jo ikke noget, du kan få på forskud. 

Desuden er det kun ganske få kunstnere, der 

rent faktisk bliver gamle i branchen. Et par år 

efter afgangen fra Akademiet går det op for de 

fleste, hvor svært det i virkeligheden er. Og når 

de ganske få nyuddannede er udvalgt af den 

kunstneriske magtelite her i landet, så bliver det 

for alvor svært for de andre. De fleste opgiver. 

Og der er faktisk ikke mange tilbage i min alder 

– særligt ikke kvinder,” siger Lisbeth Hermansen. 

Vi vender tilbage til museumsdirektøren sidst i 

denne artikel, men inden da giver vi billedet til et 

lille udsnit af de vidt forskellige ældre kunstnere, 

der udgør en sprællevende del af den hjemlige 

kunstscene. 

På KantEn 

Tag f.eks. Fritse rinds (f. 1935). Hendes installationer 

og skulpturer tager udgangspunkt i minimalisme 

og land-art, og undersøger formen og 

lysets rumskabende kræfter. Fritse Rinds udstiller 

både indendørs og ude i landskabet, hvor de 

store formater og materialer som bobleplast, 

lysstofrør og drænslanger fra samtidens industrisamfund 

forvandles til monumentale skulpturer. 

Der skulle gå hele 30 år fra Fritse Rinds’ debut 

på Påskeudstillingen som 14-årig i 1951, til 

hun igen trådte ind i kunstlivet i begyndelsen af 

Tema: BilledkunsTens Grå Guld 

1980erne. Og historien er – siger hun, der i dag 

er en efterspurgt udstiller både herhjemme og i 

udlandet – nærmest banal: 

”Jeg kom fra en pæn borgerlig familie, der ikke 

ønskede, at deres datter skulle være kunstner. 

Det var ikke en levevej for kvinder. Så jeg blev 

sendt til København for at uddanne mig til tresproglig 

korrespondent. Dér mødte jeg en mand, 

der var maler, som jeg forelskede mig i. Og 

hurtigt blev det sådan, at det var ham, der var 

kunstneren i familien. Vi fik to børn sammen, og 

det var først, da de blev store, og jeg var skilt fra 

min mand, at jeg begyndte at tegne igen.” 

”Jeg meldte mig til tegnekursus på Kvindegalleriet 

og siden kom jeg på Billedskolen København. 

Det var sundt for mig, fordi jeg blev konfronteret 

med min drøm om Det Store Oliemaleri og fandt 

ud af, at det i virkeligheden var skulptør, jeg var. 

Jeg begyndte ret hurtigt at udstille, og var både > 

Fritse Rinds: 'Pyramid / 4 Pillars'. 1990

Tema: BilledkunsTens Grå Guld Tema: BilledkunsTens Grå Guld 

”efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg fået mere 

mod til at følge det, jeg selv synes, er interessant. Jeg står 

meget frit” Fritse Rinds 

heldig og hårdarbejdende, så jeg blev inviteret til 

at udstille mange steder.” 

aLDEr GiVEr moD 

Kvindebevægelsen var afgørende for Fritse Rinds’ 

genindtræden på kunstscenen. 

”Det var en tid, hvor man holdt sammen. Og 

det var befriende at opdage, at min historie, som 

jeg indtil da havde set som et personligt nederlag, 

egentlig var banal: Det havde altid været 

svært at være kvindelig kunstner. I dag er det jo 

stadig sådan, at kvinderne ikke er repræsenteret 

ligeligt på museerne. Så selvom der er sket 

meget, tager det tid at ændre det mønster”. 

Selv har Fritse Rinds aldrig følt sig knyttet til sin 

egen generation af kunstnere. 

”Måske fordi jeg aldrig har haft en bestemt 

stil, eller været en del af den etablerede kunstliv. 

Jeg har altid befundet mig ude på kanten, hvor 

man eksperimenter og laver mærkelige ting. Jeg 

føler mig mere på bølgelængde med de unge. 

Mange af mine jævnaldrende kolleger kan alt det, 

jeg ikke kan: De kan tegne rigtig godt og de har 

en akademisk baggrund. Til gengæld kan jeg så 

noget andet. Og efterhånden som jeg er blevet 

ældre, har jeg fået mere mod til at følge det, jeg 

selv synes, er interessant. Jeg står meget frit,” 

siger hun, der i år deltager i flere udstillinger og 

projekter. Bl.a. skal hun skabe en række værker 

til en gammel svensk herregårdshave. 

”Jeg opdager konstant nye materialer, som jeg 

vil bruge i mine skulpturer og installationer. De 

taler til mig, alle de plasticmaterialer, vi omgiver 

os med til daglig,” siger Fritse Rinds, der henter 

en væsentlig del af sin inspiration i supermarkeder. 

Under et nyligt besøg hos familie i Sydfrankrig 

var hun da også på research i det lokale 

supermarché, og på en skammel hjemme i stuen 

på Nørrebro troner nu en neongrøn gulvmoppe, 

et par klare blå isterningebakker og en orange 

plasticskål. 

”Den der moppe taler ret højt for tiden!,” ler 

hun. 

Fritse Rinds har stædigt arbejdet videre siden 

1996, hvor en hjerneblødning lammede hele 

hendes venstre side. I dag har hun en assistent, 

der hjælper med de fysisk krævende sider af det 

kunstneriske arbejde. 

”For mig handler kunst om at åbne øjnene. 

At se nye side af virkeligheden. Og det kan jeg 

stadig. Jeg vil ikke lade sygdommen standse mig. 

Heldigvis fungerer den del af hjernen, hvor jeg 

laver kunst, endnu.” 

GanG i GaDEn 

Hjernen kører også i højt gear hos maleren carsten 

rütting schweiz (f. 1929), der ikke har 

sat tempoet ned efter mange år som engageret 

ildsjæl i forskellige kunstneriske netværk herhjemme 

og i udlandet. 

I dag er han formand for Bkfs Københavns-afdeling, 

sidder i bestyrelsen for Kunstnere for Fred 

og er aktiv i den lokale kulturkomité på Østerbro, 

hvor han bor og arbejder. Og i de første, mørke 

måneder i år lyste hans farvesprælske palet op 

på Irma-poser landet over. 

”Hvis der var en ting, min far ikke ville have, 

så var det, at jeg blev kunstner. Jeg havde tre 

onkler, som alle var malere, og de kom altid hos 

os og spiste, fordi de ikke havde nogen penge. 

Hele huset var fuld af deres billeder,” fortæller 

han. 

Men Carsten ville være kunstner. Han stak til 

søs og boede siden i Canada i en årrække, hvor 

han fik job som indretningsarkitekt og malede lidt 

ved siden af. Men det var først, da Carsten Rütting 

flyttede tilbage til Danmark og blev elev hos den 

daværende formand for Charlottenborg Udstillingsbygning, 

Jacob Meyer, at maleriet blev seriøst. 

”I 1965-68 malede jeg meget traditionelt á 

la Hoffmeyer og Kampmann, og den type faldt 

i folks smag, så jeg havde gang i salget i de år. 

Men da jeg så Asger Jorns billeder første gang, 

kunne jeg ikke fortsætte ad den vej. Jeg begyndte 

at male abstrakt. Så solgte jeg lige pludselig 

ikke en skid!” siger Carsten Rütting Schweiz 

med et grin. 

Til gengæld skete der en hel masse andet i de år. 

”Jeg arbejdede som slæberkarl på Charlottenborg, 

hvor jeg bl.a. hjalp til med at sætte 

udstillinger op, og der fik jeg mange kontakter 

til kunstnere. Vi var en flok, der begyndte at arrangere 

udstillinger, koncerter og happenings på 

Den Flydende - skibet Skt. Lorentz nede i havnen. 

Det endte med, at vi dannede sammenslutningen 

MULT, der bestod af billedkunstnere, digtere, dansere, 

musikere – alle mulige slags kunstnere, der 

havde det til fælles, at vi gerne ville skabe noget 

nyt og sjovt og lave gang i gaden. F.eks. havde vi 

en udstilling, hvor vi lagde papir ud på gulvene, så 

folk selv kunne klippe og male. Der var ingen rød 

”i dag har jeg det egentlig sjovest med drengerøve på 50-60 

år” Carsten Rütting Schweiz 

Carsten Rütting Schweiz: 'Vi sender vore sønner i krig', 2001 

tråd i det – og det ønskede vi heller ikke, at der 

skulle være. Men folk var meget interesserede i 

vores udstillinger, og aviserne var også med på 

den, så vi fik meget omtale,” fortæller Carsten 

Rütting Schweiz. 

Der var mere liv i folk dengang i 1970erne, 

mener han. Og tager straks et forbehold: 

”Eller også er det bare dem på min egen alder, 

der er blevet trætte. I dag har jeg det egentlig 

sjovest med drengerøve på 50-60 år.” 

At Carsten Rütting Schweiz’ kunst måske ikke 

får så meget opmærksomhed i dag, som da han 

var yngre, rører ham ikke. 

”Selvfølgelig er de unge mere interessante end 

os gamle røvhuller! Jeg laver det, jeg føler for. 

Og hvis der er nogen, der kan lide det og gerne 

vil købe, så er jeg stolt og glad – men jeg er ikke 

afhængig af at skulle sælge.” 

sELVsKaBt BaGLanD 

En nøglefigur andetsteds på den hjemlige samtidskunstscene 

er fynske annette Holdensen (f. 

1934). Mange kolleger har igennem årene søgt 

hende for at få råd og vejledning, nogle har boet 

hos hende i perioder for at arbejde med deres 

egne ting eller for at assistere ved store projekter. 

Selv har Anette Holdensen bl.a. været aktiv 

i organiseringen af de fynske kunsthåndværkere 

og i etableringen af billedkunstværkstedet på Hol- 

”Jeg har aldrig været en vred ung dame, og jeg bliver nok 

heller aldrig en sur gammel kone” Annette Holdensen 

lufgård. 

”Jeg er ikke akademiuddannet, men tilhører 

den generation af kunstnere, der kastede sig ud i 

arbejdet og ’uddannede’ os selv undervejs. Jeg er 

ikke født med et bagland. Derfor havde jeg stort 

behov for selv at skabe mig et,” fortæller hun, 

der igennem årene nysgerrigt har eksperimenteret 

med nye teknikker i vævning, grafik, maleri, 

land art og installation, og har modtaget flere 

hæderspriser for sit arbejde. 

”Jeg har altid kastet mig ud i nye, mærkelige 

ting. Det giver måske kunstnerisk prestige, men 

økonomisk er det ikke nogen særlig klog strategi. 

Jeg har dog aldrig fået socialhjælp, selvom der 

er blevet længere imellem legaterne, efterhånden 

som jeg er blevet ældre,” siger hun, der lever 

af at sælge sin kunst og stadig underviser med 

jævne mellemrum, bl.a. på højskoler. 

”Mange kunstnere giver op som 45-årige og 

finder sig et job, der giver en fast indtægt. Selv 

har jeg aldrig været særlig aktiv i at søge job, 

simpelthen fordi jeg har været så enormt optaget 

af mit kunstneriske arbejde. Jeg kunne sagtens 

brokke mig over min økonomi, men det gør jeg 

kun overfor min bankrådgiver! Jeg har aldrig 

været en vred ung dame, og jeg bliver nok heller 

Annette Holdensen: Bådforme. Del af installation, 1994 

aldrig en sur gammel kone,” fastslår hun. 

Men man kommer ikke uden om alderens betydning 

for kunstnerlivet, mener hun. 

”Jeg kan ikke længere leve på at være ung og 

lovende. Til gengæld står jeg på skuldrene af det, 

jeg har lavet igennem årene. Som ældre har man 

mere erfaring at give af, både kunstnerisk og personligt. 

Som yngre har man et vældigt behov for 

- og energi til - at sætte nye ting i gang. Jeg kan 

huske, hvordan jeg engang i 1980erne sammen 

med Jane Balsgaard rejste rundt til en række 

jyske museer og foreslog, at vi lavede en udstillingsserie. 

Ingen kendte os dengang. Derfor prøvede 

vi at gøre opmærksomme på vores arbejde 

på den måde. Og museerne klappede i hænderne 

og sagde: Hvor er det dejligt, I kommer, vi trænger 

til noget nyt og spændende her.” Det var som 

om, verden råbte på det vi lavede,” siger hun. 

KUnst ELLEr LiV 

At man ikke nødvendigvis mødes med applaus, 

når man er over 70 år og kommer anstigende 

med sine idéer, kan billedhugger Gerda thune 

andersen (f. 1933) skrive under på. 

”Mange tror, at sådan en gammel kone som 

mig ikke kan arbejde længere. Men jeg har stadig >


”Jeg skulle være blevet på kgs. nytorv og have siddet og 

drukket bajere med de rigtige, sådan som de brølende 

hanaber gjorde. i stedet flyttede jeg til provinsen og fik 

børn” Gerda Thune Andersen 

masser af energi og nye ideer, jeg vil prøve af. 

Min forbillede er Louise Bourgeouis, som jo fik sit 

kunstneriske gennembrud som 82-årig, så der 

er noget at leve op til,” ler hun, der som elev på 

Kunstakademiet i København i 1950erne måtte 

lægge øre til professorens hjertesuk: ”Alle mine 

bedste elever er piger. Men så bliver de gift, og 

så er det hele forbi”. 

I Gerda Thune Andersens tilfælde fik professoren 

dog uret. Hun forlod akademiet med 

en guldmedalje, blev gift og fik fire børn i rap. 

Hendes mand var dengang ansat som forstmand 

i Statsskovbruget, så familien flyttede hurtigt ud 

af København. Men Gerda Thune Andersen holdt 

fast i kunsten, og hendes skulpturer kan i dag ses 

mange steder i landet, ikke mindst i Nordjylland, 

hvor familien havde base i 28 år, dog afbrudt af 

flere udlandsophold. 

”Jeg gjorde alt det, man ikke skal gøre, hvis 

man vil have karriere som kunstner. Jeg skulle 

være blevet på Kgs. Nytorv og have siddet og 

drukket bajere med de rigtige, sådan som de brølende 

hanaber gjorde. I stedet flyttede jeg til provinsen 

og fik børn. Nogle siger, at man må vælge 

mellem kunsten og livet. Jeg valgte altså begge 

dele. Jeg beundrer dem, der kan skabe, selvom 

de er deprimerede og lever på en pølsepind. Men 

sådan fungerer jeg ikke. Jeg kan kun arbejde, når 

jeg er glad og har overskud,” siger hun. 

At det kunne lade sig gøre, skyldes at hun fik 200 

procents opbakning fra sin mand, fortæller hun. 

”Når den tid kommer, skal der stå på min 

mands gravsted: Her hviler en af Danmarks største 

kunstmæcener. Uden at blinke er han gået 

med til at pantsætte hus og hjem for at jeg kunne 

få udført mine skulpturer. Som billedhugger har 

man jo vanvittigt høje udgifter til materiale og 

støbning, med mindre man laver små hyggelige 

ting til kaminhylden,” siger Gerda Thune Andersen, 

hvis seneste værk ’Skriften på Væggen’ 

er en 2,5 meter høj aluminiums skulptur på 4,5 

diameter i bredden, som i dag står på Rødding 

Højskole i Vestjylland (og som vises på forsiden af 

denne udgave af Bkf-bladet). 

Skulpturen er – som alt Gerda Thune Andersens 

arbejde – inspireret af samtidens politiske 

klima. Med ’Skriften på væggen’ tog hun udgangspunkt 

i lighederne mellem islam, jødedom 

og kristendom for at vise muligheden for dialog. 

Og i et andet nyligt værk, ’METASTASER’, en serie 

på femten bronzeskulpturer, undersøger hun 

forskellige stadier af sammenbrud, skabt under 

indflydelse af bl.a. begivenhederne 11. september 

2001. 

Gerda Thune Andersen: 

Fra skulpturserien 

METASTASER. 2002-2004. 

Foto: Søren Svendsen 

”Jeg er meget påvirket af de politiske strømninger 

i tiden, og føler mig mest på bølgelængde 

med yngre kunstnere på mine børns alder,” siger 

hun, der ser klare forskelle mellem de vilkår, unge 

billedkunstnere har i dag, og vilkårene hun selv 

stod overfor ved begyndelsen af sit kunstnerliv: 

”I dag er gallerierne helt vilde med de unge 

kunstnere, og hiver værker ud af dem, før de har 

taget afgang fra akademierne. Sådan var det ikke 

for min generation. Vi skulle være ydmyge, holde 

os til studierne og først efter mange års arbejde 

kunne vi gøre os håb om anerkendelse.” 

Den opdragelse præger til en vis grad stadig 

Gerda Thune Andersen. Derfor var hun – med 

egne ord - ved at få et hjertestop forleden: I morgenposten 

lå et brev, der meddelte, at den flittige 

billedhugger i år er tildelt Anne Marie Telmanyis 

prestigefulde Hæderslegat på 250.000 kr.. 

”Det er et skulderklap, som jeg er meget stolt 

af. Og pengene betyder da også noget. Min 

livsindtægt er jo latterlig lav. Men jeg er fuldstændig 

klar over, at vi er mange i samme båd,” 

konstaterer hun. 

EFtErtænKsom insPirator 

thomas Bang (f. 1938) regnes blandt kunsthistorikere 

for en af Danmarks væsentligste billedkunstnere, 

ligesom mange yngre kolleger ser 

hans arbejde som en afgørende inspirationskilde. 

”Mit første møde med billedkunst var, da jeg 

som teenager faldt over en kunstbog og omgående 

blev dybt fascineret af surrealister som 

Miro, Ernst, Magritte og – ikke mindst - de Chi- 

rico, samt Paul Klee, hvis undersøgelser befandt 

sig indenfor en verden af det ’fantastiske’,” fortæller 

Thomas Bang. 

Han var 12 år gammel, da familien rejste til 

Amerika pga. faderens arbejde, og blev uddannet 

ved forskellige kunstskoler og universiteter i USA. 

Det inkluderede bl.a. en omvej via studier i industrielt 

design - et fag, faderen anså som et mere 

realistisk levebrød end billedkunsten: 

”De første år malede og udstillede jeg ved 

siden af designstudierne og tænkte, at jeg kunne 

kombinere de to ting,” siger Thomas Bang, der 

dog valgte side efter et legatophold på General 

Motors’ designværksted i slutningen af 1950erne. 

”Selv i den mest attraktive og kreativt eksperimenterende 

del af designbranchen var arbejdsvilkårene 

uhyre stramme. Det stod fuldstændig klart 

for mig, at jeg ikke kunne leve på den måde. Jeg 

var nødt til at beskæftige mig med maleriet alene.” 

Derfor trodsede unge Bang faderens bekymring 

og skiftede designuddannelsen ud med 

kunststudier, først ved Cleveland Institute of Art, 

siden ved bl.a. University of Southern California. 

Thomas Bangs maleri var en refleksion over 

forskellige aspekter af ’storby-landskabet’, et 

komplekst og abstrakt billed-univers, der lå i et 

randområde af popkunsten, og hans karriere 

tog for alvor fart i årene i Californien, hvor han i 

midten af 1960erne deltog i et stort antal udstillinger 

på førende amerikanske museer. 

Men han forlod den lovende karriere som maler 

efter at have udstillet på biennalen på Whitney 

Museum of Art i 1967, og begyndte i stedet at 

arbejde i tre-dimensionelt format. 

”Maleriet var ikke personligt udfordrende 

længere. Jeg ønskede at arbejde med helt andre 

idéområder, problematikker og fremstillingsprocesser,” 

siger Thomas Bang og uddyber: 

”Jeg havde et stærkt ønske om at komme 

totalt væk fra den skulpturtænkning, der dominerede 

tidligere og før minimalismen, hvor skulptur 

var noget stort, tungt og isoleret på en sokkel 

uden nogen som helst interaktion med det rum, 

de omgivelser, skulpturen befandt sig i. Jeg ville 

det stik modsatte. Jeg var interesseret i at undersøge 

betydningsdannelser i forbindelse med værkets 

interaktion med beskueren og rummet. Jeg 

ønskede at arbejde med betydningsmæssige og 

fysiske fragmenteringer og delvis nyopbygninger 

i værket - og søgte en meget fragil struktur og en 

sammensætning af materialer, som på det tidspunkt 

var totalt fremmede for skulpturområdet.” 

nYE FormEr 

I Bangs tre-dimensionelle installationer eksisterer 

betydningsdannelsen og værkets fysiske fremtrædelsesform 

således kun, så længe værket er 

opstillet eller ophængt. Bagefter kollapser det 

eller opløses fysisk, og de forskellige dele bliver 

samlet i en kasse og opbevaret, indtil det igen 

bliver udstillet. 

”Jeg var meget interesseret i minimalismen, 

som var den absolut væsentligste og mest udfordrende 

retning på det tidspunkt sidst i 1960’erne, 

men jeg var helt klar over, at jeg måtte forbi 

denne strømning og ud på den anden side,” siger 

han, der havde været optaget af Det Absurde 

Teater siden begyndelsen af 1960erne. 

”Dramatikere som Beckett, Ionesco, Pinter og 

Albee arbejdede med strukturer og stemninger, 

som interesserede mig intenst. Jeg havde ikke 

umiddelbart noget ønske om, at disse oplevelser 

skulle påvirke mit maleri, men da jeg begyndte på 

mine tre-dimensionelle værker sidst i 1960’erne 

blev tidligere oplevelser fra teaterområdet af idémæssig 

betydning,” fortæller han. 

Thomas Bang mødte dog ikke umiddelbar anerkendelse, 

da han i slutningen af 1960erne bevægede 

sig ud på nyt land med værker af f.eks. 

gummislanger og gulvtæpper, trådnet og snore, 

skumgummi og gipsformer, ophængt i installationer 

på vægge eller placeret tilsyneladende 

tilfældigt på gulvet. 

”Der var overhovedet ingen respons i Los Angeles. 

Men en kollega gjorde mig opmærksom på, 

at en gruppe kunstnere i New York arbejdede med 

lignende problematikker, så jeg pakkede mine 

skulpturer ned i en kasse, tog af sted og udstillede 

dem i en vens ’loft’ i New York i en uges tid.” 

Missionen resulterede i en række kontakter til 

gallerier, kunstnere og kunsthistorikere på Manhattan. 

Og sidst i 1960erne og i begyndelsen 

af 1970erne deltog han i en række væsentlige 

udstillinger, bl.a. de legendariske Soft Art, When 

Attitudes Become Form og New Materials – New 

Procedures, der introducerede et nyt, dagsordensættende 

og mangesidigt skulpturbegreb. 

DanmarK tUr-rEtUr 

Op gennem 1970erne og 1980erne levede 

Thomas Bang et travlt liv som professor på University 

of Rochester, sideløbende med karrieren 

som efterspurgt udstiller i og udenfor USA. Men 

et stadigt stigende antal udstillinger i Danmark 

førte til, at han i 1991 slog sig ned i fødelandet 

for good. I årenes løb har han udstillet et væld af 

steder og modtaget en meget lang række legater 

og hædersbevisninger, blandt dem Statens Kunstfonds 

livsvarige ydelse i 1994 og Thorvaldsen 

Medaillen i 2000. 

Hvordan så det danske kunstliv ud, der mødte ham 

dengang i slutningen af 1970erne – og hvordan ser 

det ud i dag, med den erfaring han har i bagagen? 

”Der var mange fine kunstnere herhjemme 

dengang, men generelt må jeg sige, at det 

danske kunstliv virkede indelukket på mig. Jeg 

studsede over, at der fandtes så meget overfladisk 

dekorativ kunst, og at der ikke var synderlig 

interesse for, hvad der foregik i nutidskunsten i 

udlandet. Som jeg har forstået det, havde man 

f.eks. selv i 1970erne ingen tradition for at sende 

akademistuderende til biennale i Venedig eller 

til Documenta i Kassel. I dag er dansk kunstliv 

lykkeligvis et helt anderledes internationalt 

foretagende. Meget af takken for den udvikling 

skylder vi Center for Dansk Billedkunst,” siger 

han, der indtil 1. maj i år kan opleves på udstillingen 

’SCHATTENSPIEL. Schatten und Licht in 

der zeitgenössischen Kunst’ på Landesgallerie 

am Oberösterreichischen Landesmuseum i Linz. 

Desuden har han for nylig færdiggjort en større 

udsmykningsopgave på Syddansk Universitetscenter, 

Odense. 

Thomas Bang peger på en anden vigtig faktor i 

udviklingen af dansk kunstliv: 

”Vi har fået en generation af begavede kunsthistorikere, 

museumsfolk og kuratorer, der har haft 

enorm betydning for kunstlivet. Mange kunstnere 

i min generation opfatter kunsthistorikere som et 

besværligt mellemled i forhold til udstilling og formidling, 

men for mig at se er der ingen tvivl om, 

at kunsthistorikerne har højnet niveauet på den 

danske kunstscene,” siger han, der siden årene i 

USA altid har haft væsentlige diskussionspartnere 

blandt kunsthistorikerne. 

Og det, der er på spil i Bangs arbejde – har det 

ændret sig med alderen? 

”Jeg ved, at karakteren af det narrative rum, 

der altid har været til stede i værkerne, har 

ændret sig de senere år. Jeg har haft brug for at 

skabe, hvad jeg kalder et ’sprogorienteret rum’, 

som eksisterer parallelt med værket i form af en 

ret lang titeltekst,” forklarer Thomas Bang med 

henvisning til de nyere værkers titler, der ofte 

udgør en lille historie i sig selv (se f.eks. titlen til 

værket fra udstillingen ’Med Kærlig Hilsen’, på 

næste side, red.). 

KUnst oG aLDEr 

Har alder overhovedet betydning for den kunst, 

der skabes? Både ja og nej, mener Thomas Bang: 

”Når afgangselever fra kunstakademierne 

udstiller, hedder det i pressen, at nu kommer 

den nye kunst – men er det virkelig nyt? Giver 

det anledning til andre overvejelser, er det mere 

tankevækkende end det, ældre kunstnere laver? 

Og nu taler jeg altså om en international kontekst, 

og ikke om kun dansk kunst. Det er indlysende, 

at det primært er yngre kunstnere, der afdækker 

nye måder at betragte og undersøge verden 

på, men det er lige så evident, at det er et fåtal 

af disse mange unge, der magter at gøre dette. 

Og jeg burde måske tilføje, at dette naturligvis er 

tilfældet uanset alderen.” 

”Der er dukket en hel del særdeles spændende 

yngre og helt unge kunstnere frem i dette land 

i de senere år, det er herligt, og en del af disse 

klarer sig rigtig godt i udlandet. Men ’ung kunst’ 

er jo ikke automatisk ensbetydende med væsentlig 

kunst. Tag kunstnere som Louise Bourgeois, 

Richard Tuttle, Rebecca Horn, Mona Hatoum 

og Philip Guston. Sidstnævnte er nu død, men i 

tresårs-alderen udviklede han et figurativt, teg- >


Thomas Bang: Installation til Jubilæumsudstillingen Med Kærlig Hilsen på Charlottenborg Udstillingsbygning, 2004. Foto: Anders Sune Berg. Titel: 

”Man havde gennem længere tid forsøgt at måle sig frem til et resultat, efterhånden som genstandene blev gravet frem. Egnen var fattig, derfor havde adskillige af mændene fremstillet nogle hjemmelavede apparater. 

Nogle havde venner i de omkringliggende distrikter, som havde været i stand til at bygge anordninger, der var en anelse mere raffinerede, men alt i alt var og blev resultaterne skuffende. 

Manglen på forestillingsevne var et gennemgående træk hos størstedelen af indbyggerne på egnen, og ikke overraskende stod denne kendsgerning ofte i vejen for et frodigt og positivt samspil med omverdenen. 

Den ældste pige i den lille familie havde længe undret sig over, at mændene ikke reflekterede over de indbyrdes relationer, der opstod mellem fundene. Muligheden for at etablere en bredere kontekst, i hvilken alle de 

meget forskelligartede fund kunne indgå, blev overhovedet ikke overvejet. 

De fleste af de fremgravede genstande blev fjernet, men et større antal jernkugler, nogle meget store og tunge, blev åbenbart betragtet som uinteressante og blev efterladt på de steder, hvor de var blevet gravet frem. 

Da pigen var vendt hjem efter sin første rejse uden for distriktet, lagde hun en dag mærke til, at nogen åbenbart var begyndt, forsøgsvis, at forbinde de punkter, som kuglerne dannede ved hjælp af smalle, bugtende, 

banelignende forløb i udskårne træplader. Ved hendes hjemkomst fra følgende rejser viste det sig, at endnu flere forbindelser mellem kugle-punkterne var blevet etableret. Til tider var en af de største kugler blevet rullet en 

smule væk fra sin oprindelige position. Det tidligere sted var efterfølgende blevet markeret med en mindre kugle, hvilket medførte, at der her og der opstod nye kugle-positioner, som ligeledes blev forbundet. 

Som tiden gik, opstod der et uregelmæssigt bugtende netværk af sti- eller vejlignende konfigurationer, der fremkaldte umiskendelige kartografiske associationer. Hvor alle kugler tidligere befandt sig i en tilstand af potentiel 

mobilitet, var de nu i rimelig grad fastlåst ved at være anbragt i fordybninger i en række overskårne banestumper. 

Det stod efterhånden klart for pigen, at der var tale om en form for kortlægning af vejstrækninger, der i høj grad mindede om dem, hun havde fulgt på sine efterhånden talrige rejser. Folk fra hele egnen kom og stirrede på 

dette nye netværk af forbindelser og konstruktioner, denne totale forvandling af stedet, hvor så mange ørkesløse målinger var blevet udført tidligere. Beboerne undrede sig såre, men var, ganske enkelt, ude af stand til at 

formulere nogen spørgsmål i forbindelse med de transformationer, der havde fundet sted…”, 2003 - 04 (støbejern, finér, aluminium, snor, bly samt div. andre materialer). 

neserieorienteret maleri, som havde meget stor 

betydning for en helt ung generation af malere. 

Disse kunstnere, jeg har nævnt, er oppe i alderen, 

men har i mange år figureret som meget 

væsentlige, og skaber stadig utrolig udfordrende 

og særpræget kunst. Det skal dog siges, at det 

er et fåtal af ældre kunstnere, der er i stand til at 

bevare den intensitet og det høje undersøgelsesniveau, 

som var til stede, da de var yngre” slutter 

Thomas Bang. 

Dermed er ringen også sluttet i denne artikel: 

Selvom de altså udgør et eksklusivt fåtal, spiller 

visse ældre kunstnere en afgørende rolle for 

samtidskunsten. Og man går simpelthen glip af 

de erkendelser, kunsten giver, hvis man tror, at 

det unge og det nye automatisk er to sider af 

samme sag. 

Museumsdirektør Lisbet Hermansen får som 

”mange kunstnere i min generation opfatter 

kunsthistorikere som et besværligt mellemled i forhold 

til udstilling og formidling, men for mig at se er der ingen 

tvivl om, at kunsthistorikerne har højnet niveauet på den 

danske kunstscene” Thomas Bang 

lovet det sidste ord - måske kan hendes kommentar 

være en opfordring til at droppe aldersfikseringen, 

hvad enten den stirrer sig blind på de unge 

eller de ældre: 

”Hver tid har sin kunst, hver alder har sin kunst, 

og man kan ikke sige, at en bestemt tid eller 

alder er bedst. Alle bliver klogere på livet, når de 

bliver ældre, men man bliver ikke automatisk vis, 

når man bliver gammel, hvis man ikke har været 

klog i livet. Jeg tror ikke på dem, der siger, at 

gamle ikke ved noget om nutiden, fordi de f.eks. 

ikke forstår sig på den nye teknik. Livets mysterier 

og store temaer er jo grundvilkår, der ikke 

ændrer sig. Og når tiden bliver knap, går man 

den lige vej og har ikke tid til så mange omveje 

og misforståelser – det er som om, man går lige 

efter sandheden. Man har ikke så mange magtpositioner 

og interesser at forsvare, og det giver 

større frihed. Ofte er ældre mennesker også 

mindre selvhøjtidelige. Som en dame på 103 år 

her fra Lemvig engang sagde: ’Det er som om, 

man bliver mere pjattet med årene’.” 

håB om 

kunsTnerPension 

Oppositionens kulturordførere har sat en undersøgelse af, hvordan en pensionsordning for kunstnere 

kan etableres, på dette års finanslov. Først til efteråret ventes Kulturministeriet at have undersøgelsen 

klar, men aftalen giver håb i de kunstnerorganisationer, der i årevis har arbejdet for sociale 

sikringsordninger. Flere steder i Europa fungerer de med succes. 


Billedkunstnere bliver fattigere og fattigere, efterhånden 

som de bliver ældre. 

Selvom man måske skulle tro, at billedkunstneres 

karriere topper i en sen alder, så viser den 

nyeste indtægtsundersøgelse fra Billedkunstnernes 

Forbund, at det forholder sig stik modsat: 

Den samlede gennemsnitlige årsindkomst 

for billedkunstnere i alderen 60-69 år er netto 

135.193 kr., mens den for kunstnere over 70 år 

er nede på symbolske 17.910 kr.. 

Dermed udgør ældre billedkunstnere den økonomisk 

dårligst stillede gruppe i forbundet, hvis 

medlemmer i forvejen kommer fra nogle af de 

laveste indkomstgrupper herhjemme. 

Således tjener en dansk billedkunstner i gennemsnit 

143.374 kr. netto om året, hvilket er et godt 

stykke under det almindelige dagpengeniveau. 

At kunstnere som helhed udgør en af de fattigste 

grupper i samfundet har længe været en 

kendt sag. Derfor har kunstnerorganisationerne, 

heriblandt Bkf, i årevis kæmpet for at få etableret 

sociale sikringsordninger som f.eks. pension. Og 

nu ser det ud som om, der er lys for enden af 

tunnelen. 

Socialdemokratiets kulturordfører Mogens 

Jensen har gjort kunstnerpension til en af sine 

mærkesager, og har fået skrevet ind i dette års 

finanslov, at Kulturministeriet skal undersøge, 

hvordan en sådan ordning kan skrues sammen. 

”Det er vigtigt, at også kunstnerne får pensionsrettigheder, 

ligesom man har det på det 

ældre BilledkunsTnere 

TJener mindsT 

Samlet gennemsnitindkomst efter alder (netto/året) 

– 29 år: 140.000 kr 

30 – 39 år: 135.323 kr. 

40 – 49 år: 170.906 kr. 

50 – 59 år: 161.207 kr. 

60 – 69 år: 135.193 kr. 

70 år – : 17.910 kr. 

10 11 

Kilde: Bkf indtægstundersøgelse, 2005 

ordinære arbejdsmarked. Kunstnerne hører i 

forvejen til de laveste indkomstgrupper, og det 

er vigtigt, at også de bliver sikret i alderdommen. 

Kunstnerne skal selvfølgelig, som alle andre, selv 

betale til ordningen, men da kunstnerne ikke har 

en fast arbejdsgiver, er det helt rimeligt at staten 

bidrager med det normale arbejdsgiverbidrag til 

pensionen,” siger Mogens Jensen til Bkf-bladet. 

UDEn siKKErHEDsnEt 

Billedkunstnernes Forbund er ikke alene om at se 

et akut behov for en kunstnerpension. 

I DJBFA, Danske Jazz- Beat og Folk Autorer, har 

sekretariatsleder Poul-Henrik Jensen de seneste 

år været en af drivkræfterne bag arbejdet for at 

etablere en social sikringsordning for kunstnere. 

Han leder en arbejdsgruppe i Dansk Kunstnerråds 

regi, der har udarbejdet et konkret forslag om 

kunstnerpension, på grundlag af drøftelser med 

bl.a. Kunststyrelsen og Danica Pension: 

”Allerede i midten af 1990erne foretog Kulturministeriet 

en undersøgelse af de sociale forhold 

blandt skabende kunstnere. Resultatet var rystende. 

Der er tale om en gruppe, der samlet set har 

nogle af de ringeste indtægter herhjemme. De er 

socialt udsatte i forhold til A-kasse og bistandshjælp, 

pensioner og efterløn. Undersøgelsen viste 

tydeligt, at skabende kunstnere simpelthen falder 

igennem det sociale nets huller.” 

Og udviklingen siden dengang er ikke blevet 

bedre, fortæller Poul-Henrik Jensen. 

”Der er sket stramninger i A-kasse, bistands- 

og efterlønsregler, og den offentlige pension er 

blevet udhulet til fordel for mere privat opsparing. 

Derfor foreslår vi en model med en indbetalingsfordeling 

på to tredjedele fra staten og en tredjedel 

fra kunstnerne. Man skal så kunne indbetale 

mere i særlige gode år eller ved pludselig opståede 

store indtægter.” 

Et problem har været at afgrænse, hvem der 

er professionel skabende kunstner, men Poul-Henrik 

Jensen og arbejdsgruppen foreslår, at man 

anvender fagorganisationernes optagelsesregler, 

evt. suppleret af udtalelser fra Statens Kunstfonds 

tre mands udvalg. 

”I flere europæiske lande har man et meget 

bedre blik for de skabende kunstneres særlige 

situation, som jo er, at man arbejder uden garanti 

for en fast indtægt. Hvis vi kommer igennem 

med en egentlig kunstnerpension i Danmark, vil vi 

være et forbillede for andre lande, og helt ærligt: 

Det har vi da brug for - ikke mindst i disse tider!” 

kunsTnerPension i andre lande: 

BelGien 

Alle kunstnere er omfattet af fuldt dækkende 

social sikringsordning med bl.a. sygesikring, 

årlig ferie, børnetilskud, syge-arbejdsløshedsdagpenge 

og pension. Kunstnerne registreres 

i ordningen som enten lønmodtagere eller selvstændige 

og bidrager sammen med arbejdsgivere 

og staten til ordningen. 

TYskland 

Deutsche Künstlerhilfe hjælper ældre med økonomiske 

problemer. Støtten betragtes som et 

udtryk for taknemlighed fra samfundets side 

overfor det kunstneriske arbejde, beløbsmodtageren 

har udført igennem årene, og kan både 

gives som en månedlig ydelse eller som et 

engangsbeløb f.eks. til betaling af medicinsk 

behandling. Flere og flere kunstnere er dog 

omfattet af det almene sociale sikringssystem, 

herunder pensionsordninger, som hovedsageligt 

finansieres af arbejdsgiverbidrag. For kunstnere 

som er selvstændigt erhvervsdrivende findes den 

såkaldte Künstlersozialkasse, som bl.a. omfatter 

ordninger om pension og ældrepleje. 

ØsTriG 

Siden 1962 har de østrigske billedkunstnere haft 

en fond, Künstlerhilfefonds, som hver måned 

betaler halvdelen af pensionsbidraget for billedkunstnere, 

der arbejder free-lance. Pensionsbidraget 

udgør op til 12 procent af indkomsten 

ved kunstnerisk aktivitet. Det er en forudsætning 

for at få bidrag fra fonden, at billedkunstnerens 

indkomst ikke er for høj (præcise grænser fastsættes 

løbende). 

Kilder: Notat om belgisk kunststøtte, Dansk Kunstnerråd (2004), 

Statens Offentliga Utredningar, Sverige (SOU, 1997:184).


eFTerlØn med slaGside 

Tænk Jer om, før i går på efterløn, råder billedkunstner Jan Holger Jerichau. Selv gik han på efterløn for 

at arbejde fuldtid med sin kunst. Problemet var bare, at der fulgte et forbud mod at sælge og udstille 

med efterlønnen. ”Jeg var bundet på hænder og fødder,” fortæller han. 


Efter cirka 25 år som håndværksmaler på 

Nationalmuseet var Jan Holger Jerichau ved at 

køre træt. Opgaverne var ikke længere så udfordrende, 

og hjemme i værkstedet i Hundested 

stod halvfærdige skulpturer og kaldte på hans 

koncentrerede arbejdsindsats. Derfor syntes han 

Jan Holger Jerichau i sit værksted. Foto: Privat 

selv, at det var en rigtig god idé at gå på efterløn. 

Året var 1999, og han var da 62 år gammel. 

”Jeg havde været glad for at arbejde som 

maler på Nationalmuseet, fordi jeg ikke kunne 

leve af at sælge min kunst. Især Nationalmuseets 

udstillinger i Brede var spændende at være med 

til at bygge op. Men jeg har jo altid ønsket at arbejde 

på fuld tid med skulpturer og grafik, og jeg 

så efterlønnen som min chance for at gøre netop 

det,” fortæller Jan Holger Jerichau, der gik til sin 

fagforening, Malernes Fagforening, for at spørge 

dem til råds, inden han skrev under på efterlønserklæringen. 

”Jeg fortalte fagforeningen, at jeg jo er billedkunstner, 

og at jeg ønskede at arbejde som 

sådan, når jeg gik på efterløn. Det er der ingen 

problemer i, sagde de. Men da jeg havde skrevet 

under, fik jeg en stik modsat besked: Du må hverken 

sælge eller udstille, så længe du modtager 

efterløn. Gør du det alligevel, skal du betale efterlønnen 

tilbage.” 

”Jeg var rystet, for pludselig var jeg bundet på 

hænder og fødder. Hvis man som kunstner ikke 

kan vise sine ting offentligt, risikerer man jo hurtigt 

at blive glemt. Folk tror måske, at man helt 

er holdt op med at arbejde,” siger Jerichau, der 

derfor tog kampen mod efterlønsreglerne op med 

assistance fra en advokat. 

Fri FoLKEPEnsionist 

Det førte til en årelang brevveksling med fagforeningen 

og A-kassen, som ikke førte nogen 

vegne for den stædige billedkunstner. Heller ikke, 

da sagen til sidst nåede Ombudsmandens bord. 

”Så opgav jeg. Det tog alt for lang tid, og 

som min samlever Hanne sagde: ”Gå dog ud i 

værkstedet og arbejd, glæd dig over din efterløn, 

og når du så fylder 67, arrangerer vi nogle store 

udstillinger med dine værker.”” 

Det var måske det bedste råd, han kunne få. 

Jan Holger Jerichau fik et par gode, koncentrerede 

arbejdsår, og i dag, hvor han er fyldt 68 år, 

er billedkunstneren blevet folkepensionst med 

en travl udstillingskalender. Senest har Jerichau 

udstillet skulpturer i Skovhuset ved Søndersø 

(sammen med Anne Marie Mejlholm), men også 

Silkeborg Kunstmuseum har haft bud efter billedhuggeren. 

”Jeg vil råde andre kunstnere til at tænke sig 

rigtig godt om, før de går på efterløn, hvis de 

ønsker at fortsætte deres kunstneriske virke. 

Man skal ikke overfor myndighederne insistere 

på, at man er nødt til at sælge og udstille, sådan 

som jeg gjorde, for så skaffer man bare sig selv 

problemer på halsen. Jeg er i hvert fald lykkelig 

for, at tiden på efterløn er overstået, og at jeg nu 

er fri til at arbejde med min kunst, sådan som jeg 

altid har ønsket.” 

Pas På kunsTner- 

Økonomiens FaldGruBer 

Billedkunstnere, der går på folkepension, kommer ofte i søgelyset hos SKAT. Andre oplever, at overgangen 

til efterløn giver problemer. Læs mere om det her. Hver kunstners situation er dog individuel og 

beskrivelserne er derfor ikke udtømmende. Kontakt Bkfs sekretariat, hvis du har behov for råd. 

LønmoDtaGEr ELLEr sELVstænDiG 

En lønmodtager er en person, der for penge 

arbejder for en arbejdsgiver efter dennes instruktion/kontrol. 

En lønmodtager betaler A-skat. 

En selvstændig erhvervsdrivende arbejder for 

egen regning og risiko og med det formål at opnå 

økonomisk udbytte. En selvstændig fremsender 

faktura til sine kunder og betaler B-skat. Nogle 

selvstændige betaler moms af deres ydelser, 

andre gør ikke. 

Din skattemæssige status afhænger af, hvordan 

du tilrettelægger dit arbejde og hvordan skatteforvaltningen 

vurderer dit arbejde. 

Som lønmodtager har du flere og bedre rettigheder 

i A-kassen, men til gengæld en økonomisk 

dårligere stilling over for skattevæsenet. Som 

selvstændig har du begrænsede rettigheder i 

A-kassen og i det sociale system, men står generelt 

økonomisk bedre i forhold til skattevæsenet. 

ErHVErVsmæssiG VirKsomHED 

SKAT vurderer løbende, hvorvidt den enkelte 

kunstner driver erhvervsmæssig eller ikke 

erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig 

henseende. Når man driver en virksomhed i 

skattemæssig henseende, gør man det med 

økonomisk gevinst for øje og for egen regning 

og risiko. Det betyder, at man som hovedregel 

skal præstere et overskud i virksomheden og at 

chancen for opsving og risikoen for nedgang er 

ens eget ansvar. 

Højesteret har i 1994 afsagt en kendelse 

(1994.364 H - Tidsskrift for Skatteret), hvor virksomheden 

”i skattemæssig henseende må anses 

for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må 

lægges til grund, at driften selv efter en længere 

årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende”. 

Højesteret anfører to betingelser, der skal 

være opfyldt for, at virksomheden kan betragtes 

som erhvervsmæssig. Driften skal være: 

1. Teknisk faglig forsvarlig og 

2. Tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat 

Man kan risikere, at SKAT vurderer, at man ikke 

er erhvervsdrivende, hvis man ikke kan præstere 

et overskud. Konsekvensen af dette kan være, 

12 1 

at man ikke er berettiget til at få fradrag for de 

udgifter man har haft. Derfor er det vigtigt at 

præstere et overskud i ens kunstneriske virksomhed. 

Overskuddet skal naturligvis helst sikres via 

indtægter, men man kan også sikre et overskud 

ved at fratrække færre udgifter. 

EFtErLøn 

Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder 60 år. 

Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige 

regler afhængigt af, hvilken efterlønsordning 

du er omfattet af. Du skal være medlem af en 

A-kasse for at få ret til efterløn. Efterløn gør det 

muligt at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, 

fordi det er tilladt at arbejde mod et 

fradrag i efterlønnen. 

Grundlæggende passer de eksisterende efterlønsregler 

ikke til mange billedkunstnere, og de 

kunstnere, som ønsker at arbejde samtidig med 

efterlønnen løber ind i vanskeligheder. Arbejdsdirektoratet 

har ifølge vores oplysninger endnu ikke 

godkendt en eneste kunstnervirksomhed, som 

kan drives samtidig med, at kunstneren modtager 

efterløn. 

En af forhindringerne er, at det arbejde, som 

kunstneren udøver, mens vedkommende modtager 

efterløn, skal være kontrollabelt – det vil 

sige, at man skal kunne sætte tid på arbejdet og 

dermed værdisætte arbejdstiden. 

Konsekvensen af forhindringerne er, at flere 

billedkunstnere enten må fravælge den efterløn, 

som de ellers har betalt til i god tro eller vælge at 

neddrosle de kunstneriske aktiviteter i de år, hvor 

de får efterløn. 

Mange af de kunstnere, som vælger at neddrosle 

det kunstneriske arbejde i efterlønsperioden, 

oplever at blive kontaktet af A-kassen, hvis 

de deltager i kunstprojekter eller udstillinger i 

efterlønsperioden. Dette sker, fordi A-kassen er 

forpligtet til at kontrollere, om efterlønsmodtageren 

overholder reglerne og fortsat er berettiget til 

at modtage efterløn. 

Du kan få flere omlysninger om dine muligheder 

for efterløn hos din A-kasse og hos arbejdsdirektoratet: 

www.adir.dk 

FoLKEPEnsion 

Flere kunstnere oplever, at de i forbindelse med 

overgangen til folkepensionen bliver gået efter i 

sømmene af SKAT. Det, som skattevæsenet fokuserer 

på, er, at vurdere om folkepensionisten driver 

en virksomhed i skattemæssig forstand. Og som 

ovenfor beskrevet under ”Erhvervsmæssig virksomhed” 

kan man ikke opnå de samme fradrag, hvis 

SKAT vurderer, at man ikke driver en virksomhed. 

Vurderingen har intet med ens status som folkepensionist 

at gøre, men overgangen til pensionisttilværelsen 

kan være anledning til, at SKAT kigger 

nærmere på ens virksomhed og skatteberegning. 

Som folkepensionist er der som sådan ikke 

nogen regler, der begrænser ens muligheder 

for at drive virksomhed. Men afhængig af, hvor 

mange penge man tjener i virksomheden, kan 

man opleve, at man får færre penge udbetalt i 

pension og eventuelle personlige tillæg. Såfremt 

man får mindre udbetalt, skulle det dog gerne 

betyde, at man har en bedre økonomi end med 

pensionen alene. 

Du kan få flere oplysninger om folkepensionen i 

din kommune eller på: www.danmark.dk 

Du er velkommen til at kontakte Bkfs 

forretningsfører og jurist mogens Holbøll, 

hvis du har spørgsmål til økonomi, skat, 

a-kasse, ophavsret mv. tlf.: 33 12 81 74. 

E-mail: mh@bkf.dk

plus: muhammed-TeGninGerne plus: muhammed-TeGninGerne 

BilledkriG eller ØJenåBner? 

At billeder kan være sprængfarlige har de seneste måneders begivenheder i kølvandet på Muhammed-tegningerne med 

al tydelighed vist. Hvor står kunstnerorganisationer i sagen, og hvad siger nogle af de kunstnere, der undersøger feltet 

mellem ’dem’ og ’os’ ? Læs deres bud på kunstens rolle efter karrikatur-konflikten. 

kunsTnerrådeTs dilemma 

Inden Muhammed-sagen for alvor udviklede sig til en global krise, gav den ballade i Dansk Kunstnerråd. 

Bølgerne gik højt i rådsmedlemmernes interne debat, der viste, at også kunstnernes organisationer er 

uenige om, hvorvidt offentliggørelsen af profet-tegningerne handler om ytringsfrihed eller ej. 


Årets sidste møde i Dansk Kunstnerråd i 2005 

skulle have været ’business as usual’ med drøftelser 

af diverse kunstpolitiske rutinesager. Men i 

stedet blev der taget hul på en diskussion, der gav 

højlydte efterdønninger i kunstnerorganisationerne. 

Udgangspunktet var, at flere af rådets medlemmer 

ønskede at udsende en erklæring, der 

fordømte de første dødstrusler mod de 12 

avistegnere, der har tegnet profeten Muhammed 

for Morgenavisen Jyllands-Posten. Og selvom 

samtlige rådsmedlemmer naturligvis tog afstand fra 

dødstruslerne, så mente flere, heriblandt formanden 

Franz Ernst, at det var en dårlig sag at bruge i forhold 

til at forsvare ytringsfriheden. Derfor ønskede 

de i første omgang ikke at udsende en erklæring. 

”Jeg mente, at det ville være med til at optrappe 

konflikten, som allerede var godt i gang 

på det tidspunkt – og som jo siden hen er eskaleret 

voldsomt,” siger Franz Ernst til Bkf-bladet. 

”I den situation mente jeg, at vi skulle stå fast 

på, at det er kunstnerens rolle at bruge sin intuition 

og subjektive synsvinkel til at gennemskue, 

hvad det er for en dagsorden, der er sat, og så 

derfra vurdere, hvis sag man egentlig tjener ved 

at deltage i debatten,” siger han. 

Andre medlemmer af Kunstnerrådet var lodret 

uenige. 

For eksempel skrev Peter Legård Nielsen, 

formand for Danske skønlitterære Forfattere i den 

elektroniske debat, der fulgte efter rådsmødet: 

”Denne e-mailkorrespondance har været 

rystende læsning. Hvis jeg skal tage nogle af indlæggene 

på ordet, så betyder det tilsyneladende, 

at hvis formålet har været for ’plat’, så skal vi 

affinde os med mordtruslerne og undlade at gribe 

ind. Ud fra samme argumentation kunne man sige, 

at det var i orden, at Theo van Gogh blev myrdet.” 

KomPromis GaV FrED 

Søren Bøgh, fra Akademisk Arkitektforening skrev 

ud fra samme holdning: 

”Det drejer sig jo hverken om Gud, Muhamed, 

Tor, Odin, Jyllands-Posten eller en fattig forvirret 

ung pakistaner. Nej - det drejer sig om noget så 

fundamentalt som ytringsfriheden, en ret vore 

forfædre har sat deres liv på spil for, og som vor 

generation nyder godt af nu. Stikker vi hovedet i 

busken som Strudsen, så ved vi jo godt, hvad der 

er mest synligt. Hvis ikke danske kunstnere ytrer 

deres harme i sådan en sag, må det da blive et 

tungt syn hver morgen i spejlet.” 

Uenigheden var så stor, at der blev indkaldt til 

ekstraordinært møde i Dansk Kunstnerråd d. 19. 

december, hvor rådet enedes om følgende fælles 

udtalelse, som blev udsendt til medierne: 

”Dansk Kunstnerråd tager klart afstand fra 

dødstrusler og andre former for sanktioner 

mod kunstnere på grund af deres kunstneriske 

ytringer, dette uanset deres etniske baggrund. 

Det gælder også de 12 danske bladtegnere, 

der er blevet truet på livet. Dansk 

Kunstnerråd vil i den kommende tid arbejde 

på at fremme dialogen og forståelsen mellem 

dansk og muslimsk kultur og dermed være 

med til at etablere en større gensidig respekt.” 

Efterfølgende har sagen om Muhammed-tegningerne 

som bekendt udviklet sig til en alvorlig international 

konflikt, med nedbrænding af danske repræsentationer 

i Mellemøsten, boykot af danske varer, 

flagafbrænding og flere trusler til følge. Så hvilken 

rolle kan kunstnernes organisationer overhovedet 

spille i denne anspændte og polariserede situation? 

Franz Ernst understreger, at Dansk Kunstnerråd 

endnu ikke har besluttet sig for konkrete projekter, 

men at han svarer for egen regning: 

”Dansk Kunstnerråds rolle har traditionelt været 

at lægge op til debat ved f.eks. at arrangere åbne 

møder, og det kan vi også gøre i denne sag. Vi 

kan give stemme til dem, der ellers ikke bliver 

hørt, så vi får et mere nuanceret billede af konflikten. 

Om det kaldes politisk korrekt er ligegyldigt 

for mig. Det handler om at forstå hvordan andre 

mennesker – i dette tilfælde muslimer – tænker 

og føler, og det er helt afgørende for at kunne 

tale ordentligt sammen.” 

Formanden foreslår desuden tættere kontakt 

og samarbejde med herboende kunstnere med 

anden etnisk baggrund end dansk. 

”Der er masser af eksempler igennem historien 

på, hvordan udefrakommende kunstnere har haft 

stor betydning for dansk kunstliv. Vi har brug 

for inspiration udefra, og i dag er det ikke nemt 

at etablere sig som udenlandsk kunstner herhjemme. 

Måske kunne Dansk Kunstnerråd finde 

nye måder, hvorpå vi kunne støtte de kolleger, 

der vælger at slå sig ned her i landet.” 

Kunstens kommentar til verdenssituationen: Hotel Pro Formas nye forestilling, ”Stedets Algebra”, tager udgangspunkt i den arabiske verden. Den 

æstetiske mission giver mening, også i en tid fuld af politisk spænding og trusler. For netop nu er det mere påtrængende at opleve andre billeder 

af Mellemøsten end dem, medierne leverer, siger Hotel Pro Formas kunstneriske leder Kirsten Delholm i et interview med Bkf-bladet, som kan 

læses i sin helhed på www.bkf.dk. Foto: Roberto Fortuna 

modBilleder 

Kunstneres rolle er at rokke ved konventionerne, pille ved tabuerne og skabe 

billeder af verden, der ikke er set før. Men Muhammed-tegningerne har skabt 

forskelle og fjendebilleder, ikke forståelse og selvindsigt. 

af cai Ulrich v. Platen, formand, Billedkunstnernes 

Forbund 

Med Muhamed-tegningerne er Danmark blevet 

hovedpersonen i en global begivenhed, hvis 

mediedækning på et tidspunkt næsten har haft 

dimensioner af et krigsudbrud. Og mediernes 

billedbombardement – både herhjemme og i hele 

verden – cementerer desværre nogle yderpositioner 

i Vestens opfattelse af islam og omvendt. 

Det, som gør denne krise så ulykkelig, er at 

vi nu må begynde helt forfra med arbejdet på at 

forstå og nuancere vores opfattelser af hinanden. 

Det er et alvorligt tilbageskridt for integrationen. 

Konflikten er jo langt mere kompleks end blot 

et sammenstød imellem vestlig og islamisk tankegang. 

Det er uhyre vanskeligt at gennemskue, 

hvilke interesser der ligger bag ønskerne om, at 

denne konflikt skal eskalere. Men der er i begge 

lejre klare indenrigspolitiske interesser i at udnytte 

situationen. 

Jyllands-Posten har forsøgt at forsvare sit initiativ 

med, at man ønsker at bekæmpe selvcensur 

og politisk pres mod pressens ytringsfrihed. 

Men i denne sag er det umuligt at se bort fra de 

mange bevidste ydmygelser af muslimer, der 

ligger forud for tegningerne. 

Jeg ser - som så mange andre - Jyllands-Postens 

satiriske initiativ som en del af den årelange 

politiske kampagne, der med Dansk Folkeparti 

i spidsen har haft til formål at skabe en dansk, 

nationalistisk og protektionistisk identitet på 

bekostning af ’De Andre’ – navnlig de islamiske 

medborgere og indvandrere. 

Det er lykkedes for de nationalsindede at 

vænne befolkningen til, at der på daglig basis 

kan tales nedsættende om indvandrere og deres 

kulturer. Gradvis er der rykket ved grænserne 

for almindelig god tone i den offentlige debat, 

og flere gange har der været luftet klare racistiske 

udtalelser. Set i den kontekst står det efter 

min opfattelse klart, at Jyllands-Posten først og 

fremmest har haft en antiislamisk agenda med 

tegningerne. 

BriK i Et PoLitisK sPiL 

Her skilles vandene imellem en kunstnerisk udfordring 

af ytringsfriheden, og ytringsfriheden brugt 

som brik i et politisk spil: 

Kunstneres rolle er at rokke ved konventionerne, 

pille ved tabuerne og skabe billeder af 

verden, der ikke er set før. Det kan afstedkomme, 

1 1 

at folk bliver stødt og føler sig forulempet. Men 

kunst har, vil jeg hævde, først og fremmest til 

hensigt at give indsigt. 

Det kan ske via forundring, forfærdelse, vrede 

osv. osv., men i sidste ende udfordrer kunst din 

personlige forståelse af dig selv og omverdenen. 

Jeg vil bestemt ikke udelukke, at nogle af 

de konkrete tegninger fra Jyllands-Posten kan 

bibringe folk denne form for forståelse. Men 

problemet er, at tegnernes eventuelt kunstneriske 

tilgang til stoffet helt er druknet i avisens politiske 

agenda. I dag er faktum desværre, at Jyllands- 

Postens Muhammed-tegninger har skabt forskelle 

og fjendebilleder, ikke forståelse og selvindsigt. 

Der er selvklart ikke skyggen af tvivl om, at 

Vestens demokrati og ytringsfrihed klart er at 

foretrække frem for de vilkår, lande som Syrien 

og Saudi Arabien byder sine borgere. Derfor 

forsvarer vi som kunstnere ytringsfriheden og 

kæmper aktivt for, at den vinder udbredelse over 

hele verden. Ligesom vi selvfølgelig tager klart 

afstand fra at bruge vold eller mord til at lukke 

munden på folk, der tænker anderledes end et 

hvilket som helst system eller religion. Dødstruslerne 

mod bladtegnerne og Jyllands-Posten er 

fuldstændig uacceptable. 

Havde det ikke været for været for den frem- 

Muhammed-sagen giver efterdønninger 

for danske billedkunstnere 

både herhjemme og 

i udlandet. 

F.eks. er et medlem, der er 

aktuel på den internationale 

grafik triennale i Egyptens hovedstad 

Kairo, blevet afkrævet 

en skriftlig erklæring af det 

egyptiske kulturministerium om, 

hvordan hun forholder sig til 

Jyllands-Postens tegninger. 

Med assistance fra Bkfs 

sekretariat har kunstneren 

skrevet et brev, der beklager, at 

tegningerne har såret manges 

følelser, men som samtidig 

udtrykker undren over, at hun 

som individuel billedkunstner, 

der intet har at gøre med 

avistegningerne, afkræves en 

officiel forklaring. 

Også herhjemme giver konflik- 

ten problemer for billedkunstnere: 

Karin Olesen, Bkf-medlem 

i Viborg, besluttede i februar at 

udlodde en af sine skulpturer til 

en auktion, hvor pengene går 

ubeskåret til moskébyggeri i 

København eller Århus. 

Skulpturen ’Pumpe-engel’ 

indgik i hendes seneste udstilling 

med titlen ’Le retour de 

M’ på Galleri NakkeHage i 

København, og i den forbindelse 

udsendte kunstneren en pressemeddelelse, 

hvor hun gjorde 

opmærksom på auktionen og 

kritiserede regeringens håndtering 

af konflikten. 

Det fik flere samarbejdspartnere 

til vredt at bede om at 

blive afmeldt kunstnerens mailliste. 

En enkelt kunde meddelte 

desuden, at han efter at have 

læst Karin Olesens kritik ønske- 

Karin Olesen: 

’Pumpe-engel’. 

2006. Foto: 

Galleri NakkeHage 

medfjendske agenda, der strækker sig fra det 

yderste højre og langt ind mod midten af det 

politiske spektrum, ville denne sag have været 

en konflikt, hvor danskere kunne have stået last 

og brast mod truslen udefra. Men vi kan ikke se 

bort fra, at Danmark med sin udlændingepolitik 

og sin deltagelse i Irak-krigen har valgt at være 

med i den klub, der insisterer på mellemfolkelig 

forståelse ved at bruge magtanvendelse og udelukkelse. 

Det er vi mange, som ikke er stolte af! 

Og hvad betyder alt dette så for danske billedkunstnere? 

Det spørgsmål er umuligt at besvare, 

eftersom alle kunstnere selvfølgelig har hver 

deres personlige politiske, moralske, filosofiske, 

æstetiske, og eksistentielle agendaer med deres 

kunst. 

Men efter min mening, er vores primære forpligtigelse 

i det store politiske spil at udnytte de 

kanaler, der findes (og gerne opfinde nye kanaler), 

til at viderebringe vores intensioner og refleksioner. 

Altså: at bidrage med vores kunst. 

Og i den konkrete krise er det især vigtigt, at 

disse bidrag bliver modbilleder til de dødsensfarlige, 

stereotype fjendebilleder, der pt. tegnes i 

begge lejre. 

BkF’ere oG muhammed-konFlikTen 

de at aflyse en ellers planlagt, 

større udsmykningsopgave, 

som hun skulle have udført. 

”Det kom bag på mig, at folk 

reagerede så voldsomt. Men det 

skete også lige i de dage, hvor 

der blev brændt danske flag og 

repræsentationer af i Mellemøsten, 

så følelserne sad uden 

på tøjet hos os alle. Jeg mener 

bare, at regeringen fra begyndelsen 

af burde have haft overskud 

til at vise, at dialog er vejen frem 

– i stedet for arrogant at afvise 

at tale med dem, man er uenige 

med,” siger Karin Olesen. 

Bkf tilbyder råd og assistance 

til medlemmer, der oplever 

lignende problemer, og som 

f.eks. har brug for skriftlige 

udtalelser. Henvendelse til Bkfs 

sekretariat. 

/mir


kunsTdialoG kuldseJleT 

Et skib lastet med dansk kunst med kurs mod det arabiske Emirat Sharjah måtte vende om og sejle 

tilbage til Danmark, da Muhammed-krisen bragede løs. De arabiske værter aflyste udstillingen, 

men forsikrede deres danske kunstnerkolleger om, at de vil fortsætte det syv år lange kunstneriske 

dialogprojekt Nomad Academy, når bølgerne har lagt sig. 


Et kunstnerisk netværk, baseret på personlige 

relationer, der er med til at ændre verden. 

Sådan ét er Nomad Academy, der tydeligt viser 

kunstens potentiale som mødested for mennesker 

med vidt forskellig baggrund. 

Nu er projektet imidlertid stødt på grund: 

Nomad Academys nyeste udstilling, som skulle 

have været åbnet i denne måned i den arabiske 

emiratstat Sharjah, er foreløbig aflyst pga. den 

uro, som Jyllands-Postens Muhammed-tegninger 

har afstedkommet. 

”Lige fra begyndelsen har vores projekt fokuseret 

på dialog for at fremme forståelsen. 

Det er sørgeligt, at vores arbejde afbrydes i en 

situation, hvor der netop er brug for at styrke den 

gensidige forståelse,” siger billedkunstner Dorte 

Dahlin, der er en af initiativtagerne til det syv år 

gamle udvekslingsprojekt mellem danske og arabiske 

kunstnere. 

”Et af vores store fælles projekter er etablering 

af et arabisk kulturinstitut - eller et bibliotek - i København, 

som skal formidle arabisk kunst, videnskab 

og kulturhistorie i en nordisk sammenhæng. 

Sådan et ’videnshus’ ville styrke forbindelserne 

mellem arabisk og skandinavisk kultur, og det 

er en vision, som faktisk er blevet endnu mere 

aktuel i den krise, der nu er opstået. Det, der 

ophidser sindene nu, kan man udrede ved at få et 

dybere kendskab til hinandens kultur,” siger Dorte 

Dahlin og tilføjer, at de arabiske samarbejdspartnere 

i Nomad Academy har erklæret, at de 

er parate til at genoptage udvekslingen hurtigst 

muligt. 

”Vores venner og kolleger i Sharjah siger: Hold 

humøret oppe, vi regner med at I kommer herned 

lige så snart tingene er faldet til ro,” fortæller 

Dorte Dahlin. 

KUnst tUr-rEtUr 

Det hele begyndte, da Dorte Dahlin tilbage i 

1999 – som eneste danske kunstner – tog imod 

invitationen til den fjerde internationale biennale i 

Sharjah, en af de syv stater i De Forenede Arabiske 

Emirater. 

På baggrund af et seminar om ’det lokale og 

det globale’, som var arrangeret i forbindelse 

med biennalen, udvikledes hurtigt idéen om et 

samarbejde mellem danske og arabiske kunstnere. 

Dette resulterede først i udstillingen (og 

bogen) ’Overlaps. North-Southeast’, Sharjah Art 

Museum i 2000, og siden hen i flere udstillinger 

og seminarer i både København og Sharjah. 

Det skete som led i en egentlig kulturudvekslingsaftale 

mellem Danmark og De Forenede Arabiske 

Emirater, som den tidligere rektor for Det 

Kgl. Danske Kunstakademi, Else Marie Bukdahl, 

og Dorte Dahlin blev bedt om at indgive forslag 

om til det daværende internationale kultursekretariat 

under Kultur- og Udenrigsministerierne. 

Den seneste aktivitet i Nomad Academy skulle 

have været udstillingen ’Nomad Academy Goes 

Public’, som var planlagt til at åbne på Sharjah 

Art Museum 1. marts. Men som nævnt blev udstillingen 

aflyst, og det skib, som var på vej mod 

Sharjah med danske værker, måtte vende om ved 

Gibraltar og sejle tilbage til dansk havn. 

I skibets last lå bl.a. to store modeller af et 

arabisk kulturinstitut til København, som gennem 

studieåret 2004-05 er skabt af Institut for Arkitektur 

og Æstetik på Aarhus Arkitektskole. 

En initiativgruppe, blandt andet bestående af 

deltagere i Nomad Academy arbejder på at få 

etableret et sådant institut, hvilket der også er 

interesse for i politiske kredse, såvel i Sharjah 

som i København. 

Nomad Academy: Moonlight Garden, 2006 

mix af Al-Jazeera, Fox TV og Kanal København. 

”Vi kom fra meget forskellige udgangspunkter. 

Men i det universelle rum, som et TV-studie 

er, var vi alle lige. Det var et åbent rum, hvor 

alt kunne ske. I et land og en region uden frie 

medier, var det en helt speciel situation, som 

blev mulig, fordi konteksten jo var, at det var 

kunst og kulturudveksling, vi lavede. På den 

måde fik vi frit spil, og det benyttede vi os så 

af,” siger han. 

Med aflysningen af ’Nomad Academy Goes 

Public’ er Superflex’ andet besøg i Sharjah 

altså udsat på ubestemt tid, og Rasmus Nielsen 

ser den aktuelle konflikt om de famøse 

Muhammed-tegninger som en slags ’Danmarks 

11. september’: 

”Meget er ødelagt med Muhammed-tegningerne. 

Idioterne på begge sider er blevet 

styrket af det her,” siger han, der ikke mener, 

at konflikten handler om ytringsfrihed. 

”Der er jo moralske og juridiske begrænsninger 

i alle situationer, også når man ytrer sig 

offentligt. Jeg har svært ved at se, hvad jeg 

mister ved at undlade at håne andres profet. 

Idéen om absolut ytringsfrihed giver måske 

mening i en homogen kultur, men er umulig i 

en globaliseret verden, hvor mange forskellige 

værdier er i spil. For mig at se opfører Jyllands- 

Posten sig infantilt ved at insistere på retten til 

at trykke de tegninger. Ja, de har ret til at gøre 

det, men hvad er konsekvensen? Det er som 

om, visse dele af 68-generationen er besatte 

af at gøre oprør mod enhver begrænsning af 

deres egne begær og udfoldelser – lige fra 

Jørgen Leth til Flemming Rose. Højrefløjen er 

gået i puberteten!” 

kunsT skal 

kasTe lYs 

over Blinde 

PunkTer 

Billedkunstner Khaled Ramadan 

vil hellere undersøge Vestens 

selektive ytringsfrihed, end han 

vil underskrive støtteerklæringer 

fra kunstens organisationer om 

ytringsfrihed. 


I den nu udsatte udstilling indgik flere andre 

projekter, bl.a. skulle kunstnergruppen Superflex 

”For sent og forkert tænkt”. 

have præsenteret tre nye ’værktøjer’, Supergas, 

Sådan siger billedkunstner Khaled Ramadan, 

Supercopy og Supercity. Sidstnævnte er et com- 

når han hører om Dansk Kunstnerråds udtalelse i 

puterprogram, der gør det muligt for beboere 

sagen om Profet-tegningerne. 

at komme i direkte dialog med byplanlægere og 

I udtalelsen, som kan læses andetsteds her på 

arkitekter og dermed få indflydelse på udviklingen 

siderne, fordømmer kunstnerrådet dødstruslerne 

af deres eget kvarter. 

’Nomad Academy Goes Public’ vises i oktober på mod de danske avistegnere, og lover samtidig 

arkitektskolen i Århus. 

at gå i dialog med muslimsk kultur for at fremme 

KUnst som FrirUm 

forståelsen mellem kulturerne. 

Superflex deltog også i Nomad Academys første 

en have Fuld aF måneskin 

”Jeg synes, det er en dårlig idé at gå ud med 

projekt i Sharjah, ’Overlaps’, hvor de danske 

En måneskinshave er et sagnomspundent fæno- en offentlig erklæring, fordi man institutionali- 

kunstnere oprettede en midlertidig TV-station, 

men i islamisk arkitektur og litteratur – et sted, serer en konflikt, som dybest set handler om, 

’Moonchannel’, i samarbejde med lokale studeren- 

hvor man kunne nyde musik, digtoplæsning og at Jyllands-Posten ønsker at sætte en bestemt 

de. Rasmus Nielsen fra kunstnergruppen fortæller 

om erfaringerne: 

”Jeg havde aldrig været i et arabisk land før, og 

der var meget, der kom bag på mig. F.eks. at stå 

og forelæse for fuldt tilslørede studerende, som 

dans om natten, omgivet af lysende blomster og 

rislende vandløb, der reflekterer månens lys. Billedhugger, 

professor Mogens Møller har sammen 

med bl.a. arkitekt Jane Havshøj, arkæolog Dr. 

Al Azzawi og astrofysiker og digter Salim Abdali 

udarbejdet forslaget ’Moonlight Garden’, som 

dagsorden for at sælge flere aviser,” siger den 

dansk-libanesiske billedkunstner. 

”Personligt mener jeg hverken, at der er noget 

nyt eller nødvendigt i offentliggørelsen af tegningerne. 

Det er set mange gange før igennem hi- 

Khaled Ramadan: Anti-colonial design, 2006. 

geligt nok valgt den første reaktion, hvor man 

fordømmer og truer. Som kunstner vil jeg helst 

ikke sagde et ord undervejs i undervisningen, 

er et moderne bud på den klassiske islamiske storien, at man har lagt særlige folkegrupper for vælge den intellektuelle reaktion: Hvis jeg skriver 

men som kom op til mig efter forelæsningen 

måneskinshave (se modsatte side). Sharjahs had på den måde, f.eks. jøder og japanere. Det om det, eksisterer det, hvis jeg ikke skriver om 

og spurgte til ret avancerede detaljer i vores 

leder, Sheik Dr. Sultan bin Mohammed Al Qas- er tømt for kunstnerisk betydning. Politisk bringer det, eksisterer det ikke,” siger Khaled Ramadan, 

software programmer på drevent New Yorkersimi, 

er stærkt interesseret i projektet, og i den det heller intet nyt frem, for konsekvenserne af der hellere vil stille skarpt på de sider af virkeamerikansk. 

Modsætningerne blev ikke mindre af, 

foreløbigt udsatte udstilling Nomad Academy sådan en letkøbt provokation er totalt forudsigeligheden, som Vesten, trods den demokratisk 

at The American University of Sharjah, hvor jeg 

Goes Public indgår en stor model af måneskinslige,” siger han og fortsætter: 

grundfæstede ytringsfrihed, efter hans mening 

underviste, delvist var finansieret af Osama Bin 

Ladens far. Det var lidt af en hjernevrider!” 

Moonchannel var med Rasmus Nielsens ord et 

haven, som skal bruges i det videre arbejde med 

at få realiseret idéen. 

Se også: http://www.nomad-academy.org 

”Man kan reagere på tegningerne på to måder: 

På Ayatollah-måden og på den intellektuelle 

måde. Den Arabiske Liga og andre har forudsi- 

lukker øjne og ører for. 

”Mange arabiske kunstneres værker censureres 

væk fra vestlige kunstinstitutioner, fordi man > 

1 1


”vi står midt i en visuel krig, som udkæmpes mellem den 

arabiske og den vestlige medieindustri. krigen handler om 

at tilkæmpe sig seere, men også om, hvordan virkeligheden 

repræsenteres” 

Khaled Ramadan: Comrade Alfredo Neri. Video, 2006 

anser deres budskaber for at være ’anti-vestlige’. 

Det bekræftes af den kendte amerikanske 

kurator, Salwa Mikdadi, der er ved at skrive en 

bog om de arabiske kunstværker, som er blevet 

udelukket af vestlige kunstinstitutioner. I et interview, 

jeg lavede med hende under HOME WORKS 

forum i Beirut sidste år, nævnte hun den palæstinensiske 

kunstner Emily Jacir, hvis arbejde blev 

bortcensureret af et amerikansk museum, som 

eksempel. Salwa Mikdadi har indsamlet en række 

eksempler på udelukkelse, som foregår uden 

at nogen - hverken i eller uden for kunstverden - 

råber op og protesterer,” siger Khaled Ramadan. 

ForBUDtE BiLLEDEr 

Senest oplevede han Vestens selektive syn på 

ytringsfrihed ved en konference på Odense Universitet, 

før verden blev opmærksom på den danske 

karikatur-konflikt. Den tyske forsker Mirjam 

Glaser fra Middle East Media and Research Institute 

(MEMRI) fremlagde arabiske avistegninger 

fra Tunesien, der viste Israels ministerpræsident 

Ariel Sharon afbildet som en djævel med horn i 

panden. 

”Mirjam Glaser anførte, at der var tale om en 

antisemitisk tegning, der burde forbydes. Jeg 

spurgte hende om, hvorfor det efter hendes 

mening var tilladt for en dansk kunstner at tegne 

karikaturer af profeten, mens det ikke var tilladt 

for en arabisk kunstner at tegne karikaturer af 

Sharon. Var det ikke en opfordring til censur? Til 

det svarede Mirjam Glaser, at hun ikke gik ind for 

censur, men at man ikke skulle angribe andre på 

baggrund af had, hvilket fik hele salen til at bryde 

ud i latter. Det lader til, at ytringsfriheden kun går 

den ene vej i visse tilfælde. Det er vestens egentlige 

tabu, som bør udfordres,” mener Khaled 

Ramadan, der ved siden af sit kunstneriske virke 

underviser som ekstern lektor ved Københavns 

Universitets Institut for Kunst og Kulturvidenskab. 

Desuden fungerer han som kurator for forskellige 

projekter, bl.a. i dette års kulturfestival ’Images 

of the Middle East’. Festivalen er i øvrigt truet af 

afbud fra flere mellemøstlige kunstnere som følge 

af Muhammed-konflikten. 

DiaLoG-GEnErator 

”Man kan ikke kalde Jyllands-Postens tegninger 

kunst med stort K. Der er snarere tale om et 

håndværk, som er blevet brugt strategisk for at 

opnå et bestemt resultat. Med sådan en tilgang 

mister tegningerne deres æstetiske relevans. 

Det er heller ikke et spørgsmål om ytringsfrihed. 

Tegningerne er et eksempel på mediernes nye, 

aggressive forsøg på at kontrollere de mindre 

privilegerede borgeres tanker og følelser - de 

borgere, som ikke har mulighed for selv at undersøge 

tingene og drage deres egne konklusioner, 

og som globalt set udgør majoriteten,” siger 

Khaled Ramadan. 

Reaktionen på Profet-tegningerne afspejler en 

mediesituation, hvor kampen om folks opmærksomhed 

er hårdere og foregår i et hurtigere 

tempo end nogensinde. I Rushdie-sagen var det 

’kun’ ayatollaherne, der reagerede med trusler. I 

dag er protesterne globale og kommer fra større 

dele af de muslimske befolkninger, pga. den intensiverede 

informationsstrøm. 

”Den arabiske verden har fået et stort udbud af 

egne satellit- og Internetbaserede nyhedskilder. 

Men pga. økonomiske interesser og konkurrence 

ligner mange af de nye arabiske medier desværre 

deres vestlige kolleger: De fortæller kun seerne 

det, de gerne vil høre,” siger Khaled Ramadan og 

peger på, at det netop er dér, samtidskunsten 

spiller en afgørende rolle. 

”Kunstnere kan undersøge de komplicerede 

mekanismer i samfundet, som ignoreres i main- 

stream medierne. Vi kan være dialog-generatorer, 

der arbejder for at forbedre de samfund, vi lever 

i.” 

Grundlæggende er Khaled Ramadan altså enig 

med intentionerne i Dansk Kunstnerråd om, at 

kunst fremmer forståelse. Men ser hellere individuelle 

initiativer fra kunstneriske aktivister end 

institutionelle initiativer i den henseende. 

Hans eget nyeste bidrag er kunstvideoen 

’Comrade Alfredo Neri’, der handler om italienske 

skinheads og nynazister. 

”I en tid hvor alle taler om islamisk fundamentalisme, 

drejer jeg kameraet over på Europas egne 

fundamentalister for at vise, at fænomenet ikke 

kun er noget, ’De Andre’ praktiserer. Fundamentalisme 

findes stadig i hjertet af de europæiske 

samfund, selvom det har kostet umådelige lidelser 

både i og udenfor Europa i de forrige århundreder. 

Her kan kunsten åbne for refleksioner, som 

forhåbentlig viser folk, at virkeligheden er fuld af 

alternative fortolkningsmuligheder til det, vi tror, 

vi ved.” 

”mange arabiske kunstneres værker 

censureres væk fra vestlige kunstinstitutioner, 

fordi man anser deres budskaber for at være 

’anti-vestlige’. det foregår uden at nogen - 

hverken i eller uden for kunstverden - råber op 

og protesterer” 

Ramadan læser både dansk og arabisk, hvilket 

gør ham i stand til at observere og analysere 

begge samfund, deres mediedækning og politiske 

engagement. På den baggrund siger han: 

”Jeg vil råde det danske samfund til ikke kun 

at lytte til de stemmer, der bekræfter dets egne 

opfattelser og fortæller, hvad det gerne vil høre, 

fordi det kan lede til øget lukkethed. Medierne må 

hjælpe befolkningen med at forstå nutidens globale 

virkelighed. De må evaluere måden hvorpå 

de har påvirket befolkningen gennem de sidste 

15-20 år og vurdere, om denne mediestrategi 

har været god eller dårlig. Hvad dette samfund 

har brug for, er en oprigtig, gensidig dialog. Uden 

sådan en dialog vil højredrejningen og fanatismen 

vare ved.” 

kunsT redder 

ikke verden 

Billedkunstneren Jens Haaning foregriber i flere tidlige værker det kultursammenstød, som 

Muhammed-tegningerne har afstedkommet. Han undersøger grænserne for, hvad man kan vise og 

sige i det offentlige rum, men tror ikke på kunst som afgørende politisk faktor: ”Kunstneren skal stå 

udenfor. Kunst er ikke det rigtige sted at føre politik,” siger han. 


Klichéen om at kunstneren er forud for sin tid har 

faktisk noget på sig i Jens Haanings tilfælde. 

Tag f.eks. værker som ”Tyrkiske Vittigheder” 

(1994) og ”Arabiske Vittigheder (1996), hvor 

muslimsk og vestlig kultur støder sammen på 

overrumplende vis. I dag virker de som forudanelser 

om de famøse avistegninger, der har været 

centrum for den optrappede konflikt mellem Mellemøsten 

og Danmark de seneste måneder. 

For ikke at tale om det værk, som skulle have 

været vist som en kommentar til Danmarks deltagelse 

i krigen i Irak – men som han og Superflex 

ikke fik lov at udstille sidste forår: En tankbil med 

irakisk olie parkeret foran Statens Museum for 

Kunst. Men mere om det senere. 

I Jens Hannings vittigheds-projekter fra midten 

af 1990erne indgik bl.a. plakatkampagner opklæbet 

i den Københavnske bydel Vesterbro, hvor 

arabiske vittigheder var trykt ved siden af en 

blond pin-up. Sammenstødet mellem de arabiske 

1 1 

Jens Haaning: Arabic Jokes. 1996 

skrifttegn og den halvt afklædte side 9-pige gav 

ingen klare svar: Hvem var afsenderen og hvad 

var egentlig budskabet? 

”Udgangspunktet for Muhammed-tegningerne 

ligner det, jeg selv har interesseret mig for i mit 

arbejde: Problemet med at forstå ’de andres’ 

tanker og følelser. Men i tilfældet med profettegningerne 

har uvidenhed og fordomme ført til, 

at en kæmpe fornærmelse er blevet smidt ud i 

verden, hvilket som bekendt har fået voldsomme 

konsekvenser,” siger Jens Haaning, der mener at 

offentliggørelsen af tegningerne slet ikke handler 

om at forsvare den kunstneriske og politiske 

ytringsfrihed. 

”Vi har jo ikke ubegrænset ytringsfrihed herhjemme. 

Ellers kunne man f.eks. argumentere for 

at vise børnepornografiske billeder i ytringsfrihedens 

navn. Ytringsfrihed er ikke retten til at ytre 

sig på bekostning af etikken,” siger kunstneren, 

der i sit eget arbejde ofte bruger humor – men 

vel og mærke ikke gør nar ad de mennesker, 

værkerne handler om. 

BranDFarLiG KUnst 

Alligevel er han flere gange stødt ind i grænsen 

for, hvad der kan siges og vises i det offentlige 

rum. F.eks. med værket ’Ma’alesh?’ (’Who Cares?’, 

2000), et stort neonskilt, der skulle have været 

sat op på en beboelsesejendom i en fransk 

indvandrerforstad, men som blev forbudt af den 

lokale borgmester dagen før indvielsen. 

Og så er der Haanings seneste værk med tilknytning 

til det arabiske, nemlig førnævnte tankbil 

med irakisk olie. Det blev standset af ledelsen 

på Statens Museum for Kunst med den begrundelse, 

at værket (som indgik i et samarbejde med 

kunstnergruppen Superflex) var brandfarligt, og 

dermed ikke overholdt museets sikkerhedsregler. 

Spørgsmålet, som efterfølgende ikke lod sig 

afvise, var dog, om det reelt var værkets politiske 

brandfarlighed, der var problemet for museet. 

”Jeg har ingen intentioner om at lave politisk 

kunst. Efter min mening er det kunstnerens rolle 

at stå udenfor og reflektere over det, han eller 

hun ser. Men det er jo interessant, at man i kunsten 

kan se forløbere for de ting, der senere sker 

”der, hvor kunst bliver interessant, er når den viser, hvor 

kulturen kollapser. når kulturens svage punkter blottes” 

i f.eks. reklame, design og politik,” siger han. 

”Da jeg lavede plakaterne på arabisk med 

billederne af side 9-piger, sagde mine danske 

kunstnervenner: ’Det er meget interessant, det 

du laver, men man kan godt se, at du har boet i 

Tyskland i lang tid, for den slags problemer med 

indvandrere har vi slet ikke i Danmark’ – er du 

ikke lidt paranoid?’” 

Jens Haaning griner lidt ad ironien og fortsætter: 

”Men jeg er træt af kunstner-jargonen om, at 

kunst er det rigtige sted at lave politik. Politik 

føres langt bedre i det egentlige politiske system 

eller på aktivist-plan. Det, jeg forsøger at gøre 

som kunstner, er at skabe rammer for en refleksion 

for dem, som er åbne overfor det. Ikke at 

redde verden. Jeg spiller bolden videre til andre, 

der måske kan tænke nogle nye tanker og gøre 

noget på det politiske niveau,” siger han 

At der i den aktuelle Muhammed-konflikt er udsendt 

erklæringer til støtte for tolerance, dialog 

og ytringsfrihed fra bl.a. Dansk Kunstnerråd og 

Kunstnere for Fred hilser Jens Haaning – der i 

øvrigt selv har en fortid som fagforeningspolitiker 

i lærlingebevægelsen - velkommen: 

”Det er i kunstens interesse, at kunstnerorganisationerne 

melder klart ud om, hvad den her sag 

i virkeligheden drejer sig om. Men kunst bør ikke 

have som mål at være politisk. Der, hvor kunst 

bliver interessant, er når den viser, hvor kulturen 

kollapser. Når kulturens svage punkter blottes,” 

siger Jens Haaning. 

At det netop er det, de 12 Muhammed-tegninger 

mere eller mindre uforvarende har gjort, betyder 

ikke, at de var nødvendige kunstneriske manifestationer 

til at begynde med, fastholder han: 

”Alt hvad der kunne gå galt, er gået galt i 

denne her sag. Hvor svært kan det være at sige 

undskyld?”

plus: charloTTenBorG plus: charloTTenBorG 

deT nY CharloTTenBorG: 

‘Talk oF The Town’? 

Med ny bekendtgørelse, ledelse og struktur venter også en ny fremtid for Charlottenborg 

Udstillingsbygning. I kunstlivet håber nogle på en fremtid med et helt nyt koncept, andre vil gerne 

beholde det gamle. Men fælles for de fleste er ønsket om et stærkt kunstnerstyre – og frygten for 

splittelse. 

af Ulrikke moustgaard 

Skal Charlottenborg være et Kunstnernes Hus 

med appel til et bredt publikum, skal det være et 

sted med international format, eller skal det være 

en billedkunstnerisk forskningsinstitution for nutidig 

kunst, som leverer skarpe kommentarer i det 

offentlige rum? 

Drømme og visioner er der nok af, når det 

gælder fremtiden for Charlottenborg Udstillingsbygning. 

Det smukke gamle hus på Nyhavn er 

nemlig ved at blive genfødt. 

Med en ny bekendtgørelse fra Kulturministeriet 

har Charlottenborg fået en ny bestyrelse, der 

tæller både billedkunstnere, kunsthistorikere, 

diverse organisationer og erhvervsliv. Dermed er 

bestyrelsen meget bredere sammensat end før. 

Bestyrelsen får også en mere overordnet og strategisk 

rolle i fremtiden. 

Charlottenborg skal desuden have en kunstfaglig 

direktør, som skal stå for den daglige ledelse. 

Og kunstnersammenslutningerne, som hidtil har 

haft faste udstillingsperioder, skal for fremtiden 

søge om at få udstillinger. 

Charlottenborg er med andre ord blevet såvel 

opgraderet som professionaliseret, og det 

glæder langt de fleste foreninger, organisationer 

og institutioner, der er involveret i Charlottenborg. 

Men ikke nok med det. Charlottenborg skal også 

have en ny og skarpere profil. Som der står i rapporten 

fra Kulturministeriets arbejdsudvalg, som 

ligger til grund for den nye bekendtgørelse: 

”Udstillingsbygningen mangler i dag en klar 

profil, den mangler et større publikum, den mangler 

at være ”talk of the town”, et sted, man må 

besøge, fordi så meget spændende foregår der.” 

Nu er spørgsmålet bare, hvilken profil udstillingsbygningen 

skal have. 

KUnstHaL ELLEr HUs mED 

PUBLiKUmtæKKE? 

Står det til et af de nye medlemmer i den nye bestyrelse, 

skal huset laves markant om. 

”Det skal være et sted, som er så tæt på en 

kunsthal som muligt. For vi mangler et sted i København 

med en stærk faglig kunstnerisk ledelse, 

hvor der vises nutidig kunst,” siger Bjørnstjerne 

Christiansen fra kunstnergruppen Superflex, som 

repræsenterer Unge Kunstnere og Kunstformidlere 

(UKK) i den nye bestyrelse. 

Hans håb er, at man med inspiration fra USA 

og England kan koble Charlottenborg og Kunstakademiet 

mere sammen, så Charlottenborg 

vil fungere som både et inspirationsmoment og 

en forskningsinstitution for nutidig kunst. Derfor 

kunne f.eks. Danmarks Kunstbibliotek (tidligere 

Kunstakademiets Bibliotek, red.), linkes sammen 

med Charlottenborg, så der var mulighed for 

at fordybe sig. Derudover skal Charlottenborg i 

Bjørnstjerne Christiansens drømmevision også 

være en kunstinstitution, der ikke er bange for at 

blande sig i den offentlige kultur- og kunstdebat. 

”For det er kunstnernes ypperste rolle: at være 

en konstant kommenterende deltager i det offentlige 

rum,” siger han. 

Et mekka for nutidig kunst er dog ikke, hvad et 

andet medlem af den ny bestyrelse forestiller sig. 

Finn Mickelborg, formand for kunstnersammenslutningen 

Grønningen og nyt bestyrelsesmedlem 

for Kunstnersammenslutningernes Samråd, 

mener, at tidligere erfaringer fra Charlottenborg 

viser, at nutidig kunst ikke tiltrækker nok publikum. 

Det gør derimod kunstudstillinger med bredere 

appel som f.eks. de faste, tilbagevendende 

udstillinger fra kunstnersammenslutningerne. 

”Det skal ikke være et hus, der appellerer til en 

snæver elite. Hvis Charlottenborg skal være et 

levende hus, skal der være udstillinger, der har 

appel til et stort publikum,” siger han. 

Omkring 10.000 lagde vejen forbi Charlotten- 

Foto: Charlottenborg Udstillingsbygning. 

borg sidst, Grønningen udstillede. 

Set fra Billedkunstnernes Forbunds synsvinkel, 

skal det ny Charlottenborg placere sig et sted 

midt imellem, så profilen bliver skarpere – men 

bredden og diversiteten ikke tabes. 

”En profil kan godt være, at her er plads til 

meget. Profil er ikke nødvendigvis en ensidig satsning,” 

siger Bkfs formand Cai Ulrich von Platen. 

”F.eks. har jeg svært ved at forestille mig, 

at Charlottenborg bliver stedet, hvor man kan 

trække de helt store kanoner til - som Louisiana 

kan. Der er ikke mulighed for store prestigefyldte 

udstillinger, men man kan hive utroligt gode folk 

med til næsten hvad som helst, hvis man har de 

rigtige ambitioner og laver de rigtige betingelser 

for de medvirkende,” siger han. 

manGE VisionEr – Få PEnGE 

Visioner er der altså nok af på Charlottenborgs 

vegne. Problemet er bare, at der ikke er fulgt 

penge med til at indfri de mange gode ideer. Og 

det ærgrer mange af dem, der ellers har glædet 

sig over en kommende fornyelse. 

”Bare det at opretholde det ambitionsniveau, 

som den gamle bestyrelse realiserede, vil kræve 

en forøget bevilling,” siger Ole Sporring, der er tidligere 

formand for Charlottenborgs bestyrelse, nu 

bestyrelsesmedlem i Billedkunstnernes Forbund. 

Han undrer sig over, at Kulturministeriet 

lægger så store ambitioner for dagen uden at 

øge bevillingen. Samme undren har man i UKK. 

”Vi er kritiske. Ikke overfor bekendtgørelsen 

eller evalueringsrapporten, for vi er grundlæggende 

enige i forslagene om fornyelse. Men det 

giver sig selv, at de ændringer, der er lagt op til, 

kræver en langt bedre økonomisk ramme,” siger 

Karin Hindsbo, formand for UKK. 

Både i Bkf og UKK frygter man, at den skrabede 

økonomi vil få konsekvenser for kvaliteten 

af udstillingerne på fremtidens Charlottenborg. 

F.eks. kan en konsekvens blive, at det bliver 

sværere at få udenlandsk kunst inden for Charlottenborgs 

døre, frygter Ole Sporring: 

”Det særlige ved at få en invitation til Charlottenborg 

er jo, at man med iscenesættelse og 

forberedelse virkelig burde kunne lave en kraftindsats. 

Det er jo ikke muligt, når økonomien er 

mager.” Derfor kan resultatet blive, at huset bliver 

afhængig af sponsorstøtte, mener han. 

”Det er ikke sådan, at man ikke før har haft 

sponsorstøtte, men den har ikke haft indflydelse 

på, hvad der foregik i huset. Men jo mere afhængig 

man bliver, jo mere kan sponsorstøtten 

komme til at være det, der bliver bestemmende. 

Og så er det, man må rejse spørgsmålet: Skal 

det være et sponsorhus eller et kunstnerhus?” 

siger Ole Sporring. 

KUnstnErstYrE BEVarEt 

Spørger man Bkf, UKK, Kunstnersammenslutningernes 

Samråd eller andre aktører på billedkunstscenen, 

er svaret på dette spørgsmål indlysende. 

Charlottenborg har næsten altid været en særling, 

fordi det var et kunstnerhus, hvor kunstnerne 

bestemte. Og selvom der nu kommer ledelsesmæssige 

forandringer i huset, er kunstnerstyret 

bevaret – og sådan skulle det gerne fortsætte. 

”Alle har forskellige optikker på kunst, som de 

arbejder ud fra. Og jeg synes, det er vigtigt, at 

vi i København har et kunsthus med den skæve 

optik, som kunstnere har, på hvad der er værd 

at vise, hvordan man kuraterer, og hvordan man 

faciliterer udstillinger,” siger Nanna Gro Henningsen, 

næstformand i Bkf. 

”Hvis det fortsat skal være sådan, så skal 

20 21 

den nye bestyrelse også virkelig have plads til 

at kunne gå ind og udvikle nogle visioner på det 

kunstfaglige område,” siger hun. 

Derfor er det vigtigt, at den nye bestyrelse får 

tid, rum og arbejdsro til at tale sig ind på feltet 

og finde frem til en eller anden form for fælles 

fodslag, påpeger Nanna Gro Henningsen. Men 

tid, rum og arbejdsro fik bestyrelsen ikke, da stillingen 

som ny direktør for Charlottenborg skulle 

besættes. Stillingen blev slået op, inden bestyrelsen 

var udpeget. For mange af dem, der ellers 

har støttet ændringerne på Charlottenborg, var 

netop den begivenhed en stor skuffelse. 

Nanna Gro Henningsen mener, at Kulturministeriets 

beslutning om at indrykke jobannonce inden 

bestyrelsen var nedsat, er uhensigtsmæssig i forhold 

til respekten om den kommende bestyrelses 

mandat. 

”Jeg kan godt forstå, man gerne vil handle 

hurtigt, men det virker ikke rimeligt, at det ikke er 

bestyrelsen, der har været med til at formulere, 

hvordan jobopslaget skulle se ud,” siger hun. 

Cai Ulrich von Platen ærgrer sig ligeledes over, 

at bestyrelsen ikke har fået lov til at udnytte den 

mulighed for diskussion, der ligger i, sammen at 

skulle formulere et så væsentligt stillingsopslag. 

”Det rimer meget dårligt med den ånd, der var 

i både rapporten og i stort set alle høringssvar: 

Nemlig at der skal satses meget på kunstnerstyret 

– at kunstnerstyret skal bevares og udvikles. 

Og kunstnerstyret er jo placeret i den ny bestyrelse. 

Det er dér, man har mulighed for at hævde 

det princip. Men nu har man fra start frataget 

dem en væsentlig diskussion. Det synes jeg er 

synd,” siger Cai Ulrich von Platen. 

Derfor sendte Bkf i februar et brev til Kulturminister 

Brian Mikkelsen for at udtrykke undren 

og kritik af ansættelsesproceduren. Brian Mikkelsens 

svar er kortfattet. Han henviser til den nye 

bekendtgørelse om Charlottenborg og skriver i 

øvrigt: ”Jeg tror ikke, jeg forstår, hvad jeres kritik 

går ud på.” 

I UKK stiller man sig også undrende over for, at 

stillingen er blevet slået op, uden at bestyrelsen 

er taget med på råd. Derudover hæfter man sig 

ved, at den ikke er blevet slået internationalt op, 

nu hvor arbejdsgruppen netop har lagt op til, at 

Charlottenborg skulle skærpe sin profil – også 

internationalt. 

”Det er vigtigt, såfremt man vil opretholde en 

væsentlig international profil, også allerede i stillingsopslagene 

at orientere sig internationalt,” 

siger Karin Hindsbo. 

I Kulturministeriet bekræfter man, at stillingen 

ikke er slået op internationalt, men ifølge ministeriet 

skyldes det blot, at det ikke er kutyme, at man 

slår stillinger op i internationale tidsskrifter. Skulle 

der komme ansøgere fra udlandet, er de lige så 

velkomne som danske ansøgere, lyder det. 

Er KUnstnErstYrEt rEELt? 

Mens mange i billedkunstmiljøet således er glade 

for, at kunstnerstyret er bevaret på det ny Charlottenborg, 

peger Ole Sporring på, at kunstnerstyret 

slet ikke er fremtidssikret i den ny struktur: 

”For mig er det blevet stadig mere klart, at 

Kulturministeriets hensigt – trods erklæringer om 

det modsatte – hele tiden har været at nedtrappe 

kunstnerindflydelsen. Alle udstillingsbygningens > 

”det skal ikke være et hus, der appellerer til en snæver 

elite. hvis Charlottenborg skal være et levende hus, skal 

der være udstillinger, der har appel til et stort publikum” 

Foto: Charlottenborg Udstillingsbygning.

plus: charloTTenBorG plus: kenneTh plummer 

"alle udstillingsbygningens problemer er uløste i den ny struktur 

og pakket ind i klicheer om profil og professionalisering” 

Foto: Charlottenborg Udstillingsbygning. 

problemer er uløste i den ny struktur og pakket 

ind i klicheer om profil og professionalisering,” 

siger han. 

Ole Sporring er ikke alene om sin kritik: Også 

Akademiraadet har i sit høringssvar udtrykt tvivl 

om, ”hvorvidt det kunstnerstyrede princip egentlig 

vil blive bevaret, og i hvor høj grad bestyrelsen 

får nogen reel indflydelse på udstillingsprofilen,” 

som rådet formulerede det i sit svar til ministeriet. 

Når frygten for kunstnerstyrets fremtid på 

Charlottenborg ikke har bredt sig til det samlede 

billedkunstmiljø, er årsagen ifølge Ole Sporring 

for det første det faktum, at kulturministeren 

håndplukkede to af Charlottenborg-arbejdsgruppens 

tre medlemmer fra Akademiraadet. 

”På den måde lykkes det i ét træk at lamme 

Akademiraadet og at afværge, at kunstnerorganisationerne 

finder en fælles kulturpolitisk holdning 

til Charlottenborgs formål,” siger han. 

Ole Sporring tilføjer, at den historiske splittelse 

blandt kunstnerorganisationerne er den anden hovedårsag 

til, at kunstlivet ikke har fundet sammen 

i en skarp kritik af Kulturministeriets rolle i sagen. 

”Den kulturpolitiske splittelse, der hidtil har 

været i Charlottenborgs bestyrelse – og som 

ikke må forveksles med forskelle i kunstsyn - har 

rod i kunstnernes organisatoriske splittelse. 

Splittelsen skader Charlottenborgs profil, den 

skader kunstnerne og den bør ikke forties. Det 

er naturligvis også kunstnernes eget ansvar at 

løse kulturpolitiske uenigheder. I den henseende 

er det tankevækkende, at institutioner med et 

afklaret kulturpolitisk formål, som f.eks Statens 

Kunstfond, fungerer godt, selvom kunstnerne i 

de besluttende udvalg har forskelligt kunstsyn. 

Dér er der ikke behov for en enevældig direktør,” 

bemærker Ole Sporring. 

DirEKtør mED FriE HænDEr 

Men er kunstnerstyre overhovedet at foretrække? 

Flere forskere og kritikere er bekymrede ved 

udsigten til kunstnernes indflydelse. 

En af dem er kunsthistoriker Rune Gade fra 

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns 

Universitet. Skal Charlottenborg virkelig 

markere sig og skærpe sin profil, kræver det, at 

bestyrelsen ikke mænger sig for meget i planlægningen 

af Charlottenborgs program, så den 

kommende leder vil få så frie hænder som muligt, 

mener han. 

”Man skal så og sige turde give en leder det 

ansvar at tegne en linje og opstille nogle visioner 

for, hvordan stedet skal være. Uden indblanding. 

For ellers bliver det kompromisernes holdeplads 

een gang til, og det afføder kun problemer,” siger 

Rune Gade. 

Han mener også, at kunstnerstyret har været 

for enerådigt. Det er gået ud over kvaliteten af 

udstillingerne, der er blevet kraftigt kritiseret 

flere steder. Sidst kunstnersammenslutningen 

Corner udstillede i januar i år, sammenlignede 

Dagbladet Politiken f.eks. nogle af værkerne med 

”noget, der burde være blevet produceret på en 

aftenskole.” 

”Jeg har stor respekt for mange kunstnere og 

deres arbejde med at lave udstillinger, formidling 

osv. Mange af dem er meget indsigtsfulde og 

kyndige på området, men der altså også nogle 

store problemer indbygget i det, fordi mange af 

dem, bl.a. via sammenslutningerne, er parthavere 

i kunstscenen,” siger Rune Gade. 

Dermed trykker Rune Gade på en af både Charlottenborgs 

og den øvrige danske kunstverdens 

ømme tæer: Hvem skal bestemme, hvad der 

er god kunst – og hvilken slags kunst, der skal 

udstilles? 

FrYGt For sPLittELsE 

For Finn Mickelborg er der ingen tvivl om hvem, 

der skal bestemme på Charlottenborg. 

”Huset blev i sin tid bygget til at være et sted, 

hvor kunstnere viste deres udstillinger. Det skal vi 

holde fast ved. Hvis vi først mister taget på det, 

så det er galleri og museumsfolk og kuratorer, 

der overtager bygningen, så får vi den aldrig 

igen. Derfor er det vigtigt, at vi kunstnere holder 

sammen om, at det her er et sted, hvor kunstnere 

er herre i eget hus,” siger han. 

Og kunstnerstyret er ikke fredet i den ny struktur, 

advarer Finn Mickelborg. Kommer bestyrelsen 

til at bestå af folk med deres helt egne dagsordener, 

går det ikke. 

”Det er jo kun kunstnerstyret i det omfang, at 

kunstnerne kan stå sammen. Vi har stemmeflertal 

i bestyrelsen, og hvis kunstnerne stemmer 

sammen, er det jo fint. Men hvis ikke vi gør det, 

har kunstnerne ikke længere flertal. Derfor er der 

lagt op til nogle politiske manøvrer, og det tror 

jeg ikke, kunstnere er gearede til.” 

Bjørnstjerne Christiansen, frygter også samar- 

bejdsvanskeligheder i bestyrelsen. 

”Mit skrækscenarie er, at der går så meget bureaukrati 

og demokrati i det igen, som jeg synes, 

der har været indtil nu, hvor der har skulle være 

plads til alle. Og den ide med at der skal være 

plads til alle, tror jeg ikke på som udgangspunkt. 

Hvis en institution skal have en stærk identitet, er 

der ikke plads til alle sådan et sted,” siger han. 

Om Charlottenborg i fremtiden bliver forskningsinstitution, 

international eller publikumsvenlig 

– eller det hele på én gang - kan ingen vide. Det 

er nu op til den nye bestyrelse at ansætte en 

direktør og arbejde videre i fællesskab med ham 

eller hende. Kulturministeriet regner med, at den 

nye direktør vil kunne starte sit arbejde omkring 

1. maj. Hvis alt går vel. 

Ulrikke Moustgaard er prisbelønnet freelance-journa- 

list. Hun skriver bl.a. for Dagbladet Information 

CharloTTenBorGs nY BesTYrelse: 

Billedkunstner Erik steffensen (formand) 

Udpeget af kulturministeren 

Direktør Bera nordal 


Direktør jens olesen 


Billedkunstner Bjørnstjerne reuter christiansen 

Udpeget af Unge Kunstnere og Kunstformidlere 

(UKK) 

Galleriejer mikael andersen 

Udpeget af Dansk Gallerisammenslutning 

Kunsthistoriker Lene Burkard 

Udpeget af Foreningen af Kunsthaller i Danmark 

Billedkunstner Peter Holst Henckel 

Udpeget af Charlottenborg Fonden 

arkitekt tanja marie jordan 

Udpeget af Akademiraadet 

Billedkunstner jørgen michaelsen 

Udpeget af Akademiraadet 

Billedkunstner Finn mickelborg 

Udpeget af Kunstnersammenslutningernes Samråd 

museumsdirektør anne Højer Petersen 

Udpeget af Organisationen Danske Museer 

Billedkunstner Bodil sohn 

Udpeget af Billedkunstnernes Forbund (Bkf) 

”Min personlige definition af kultur er givetvis meget bred,” siger Kenneth Plummer. 

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR. 

ØnskedrØmmen 

Går udviklingen i DR efter generaldirektør Kenneth Plummers hoved, så har danskerne fået deres eget 

Kulturnyt på DR TV om fem år, ligesom f.eks. svenskerne har det i dag. ”Jeg tror, der er et behov for 

og en forventning om, at kulturstoffet indgår mere direkte i DRs nyhedsdækning,” siger han i dette 

interview med Bkf-bladet. 


Flytterodet ser ud til at være permanent på generaldirektørens 

kontor på 12. etage i TV-byen. Det 

er kun et halvt års tid siden Kenneth Plummer flyttede 

ind, og 1. maj rykker han sammen med den 

øvrige ledelse ud til den nye DR-by i Ørestaden på 

Amager. 

”Det kan ikke rigtig betale sig at pakke ud og 

indrette sig her,” siger generaldirektøren, der 

glæder sig til at komme på plads i de nye omgivelser 

– med kunst på væggene. 

”Jeg må indrømme, at jeg altid har drømt om 

at have en Jorn at se på, når jeg er på arbejde. 

Og så vidt jeg har forstået, kan jeg gå en tur over 

22 2 

på Statens Museum for Kunst og låne et maleri til 

mit nye kontor. Så den mulighed tror jeg, jeg vil 

benytte mig af,” siger han med et begejstret smil. 

DRs nye generaldirektør samler selv på kunst. 

Især landskabs- og portrætmaleren Poul Nielsen 

er han glad for, men også ekspressionisten Atamoa 

hænger hjemme i villaen i Værløse. 

Privat er Kenneth Plummer en del af den voksende 

gruppe af danskere, der interesserer sig 

for kunst – og som søger mere viden og nyheder 

om emnet. 

Derfor virker det også logisk, at han som en 

af sine mål for udviklingen af DR de kommende 

år har, at kunst- og kulturstoffet skal have mere 

plads i DR TVs programflade. 

”Det er et af de områder vi ikke har været 

bevidste nok om at dække. Det er klart, at vi 

er med, når dansk film får en Sølvbjørn i Berlin, 

eller når ’Ørnen’ vinder en Emmy i New York. Men 

der er så meget mere dybde i kulturlivet, som 

jeg tror, der er stor interesse og behov for, at vi 

dækker med nyheds- og aktualitetsprogrammer,” 

siger Kenneth Plummer. 

Både norske NRK og Sveriges TV2 sender daglige 

kulturnyheder. Er de forbilleder for dig? 

”SVT, NRK og BBC er mere bevidste om dette 

område, end vi traditionelt har været. Det er interessant, 

at vi har en decideret sportsdækning, 

mens kulturen ikke dækkes på samme måde. Jeg 

tror, det handler meget om traditioner. Man har >

plus: kenneTh plummer kommenTar: om kulTurkanonen 

altid dækket sporten, og sporten fylder også rigtig 

meget i samfundet i dag, men det gør kultur jo 

i virkeligheden også. Kultur fylder mere og mere 

for danskerne i takt med, at vores levestandard 

bliver bedre og vi får mere fritid. Personligt forestiller 

jeg mig et decideret formaliseret Kulturnyt, 

som ikke nødvendigvis skal sendes hver dag, 

men som sendes i forbindelse med nogle af 

vores nyhedsudsendelser i løbet af ugen.” 

nYHEDEr GransKEs 

Du taler om et behov for dybde, og nævner 

samtidig sportsdækningen som et eksempel på, 

hvordan kulturen kunne dækkes. Hvordan hænger 

det sammen? 

”Det behøver jo ikke kun at være dybdejournalistisk 

dækning. Der er også behov for korte 

nyheder omkring kultur og kunst arrangementer, 

udstillinger, teaterstykker, designevents osv. Kun 

kreativiteten sætter grænser for, hvordan man 

kan formidle det.” 

Vil du så sørge for, at der sættes medarbejdere 

og ressourcer af til den øgede kulturdækning på 

TV, som du forestiller dig? 

”Så konkrete er vores planer ikke endnu. Men 

vi har i DRs udspil til de kommende mediepolitiske 

forhandlinger specifikt sagt, at vi vil bruge 

flere ressourcer til at øge og forbedre nyheds- og 

aktualitetsformidlingen, så det håber jeg naturligvis, 

at politikerne er lydhøre overfor. Allerede nu 

er vi i fuld gang med at revurdere, hvordan den 

generelle nyhedsdækning, især TV-avisen, tilrettelægges, 

og hvilke kriterier, der ligger til grund 

for udvælgelse af stoffet. Og dér er det så, at jeg 

siger, at det bløde stof som kunst og kultur skal 

ind i mixet og måske vægtes højere end hidtil. I 

dag er det eneste sted, hvor vi med stor regelmæssighed 

dækker aktuelt kulturstof, jo Deadline 

på DR2, hvor vi ofte zoomer ind på kulturbegiven- 

heder og kulturpersonligheder.” 

Når du siger kultur, mener du så også computerspil 

eller tænker du snævert på de klassiske 

kunstarter? 

”Min personlige definition af kultur er givetvis 

meget bred. I den indgår også computerspil og film 

og anden populærkultur. Jeg vil nødig være smagsdommer 

og sige, at noget er finere end andet.” 

Men har DR ikke et særligt ansvar for at formidle 

den smalle og måske ikke så let aflæselige kunst? 

”Jo, helt sikkert, og jeg mener også, at vi prøver 

at leve op til den forpligtelse på vores forskellige 

medieplatforme ved både at fokusere på det 

brede og smalle.” 

rEnæssancE For BiLLEDKUnst 

DR har på radiosiden et vellykket program om 

billedkunst, nemlig Kunstmagasinet på P2. Kunne 

man forestille sig en pendant af Kunstmagasinet 

på TV? 

”Det her stof egner sig jo enormt godt til 

levende billeder, så ja, det kunne man sagtens 

forestille sig. Det handler selvfølgelig om at få 

mixet til at gå op. I en ikke så fjern fremtid har vi 

”Folk går mere på udstilling, og flere vil selv eje original 

kunst. så når jeg vil satse mere på kunst og kultur er det 

simpelthen et spørgsmål om, at dr skal reflektere det 

samfund, vi er en del af.” 

forhåbentlig flere kanaler end to og dermed flere 

muligheder for at gå ind i nicheområder.” 

Vil det f.eks. også sige, at vi fremover vil kunne 

se flere af den slags baggrundsprogrammer om 

f.eks. kunsthistorie, som BBC er så god til? 

”Personligt synes jeg, det er utroligt spændende 

TV, og jeg er sikker på, at der er interesse 

for det ude i befolkningen. Men vi har kun to 

kanaler, BBC har et væld af kanaler og et meget 

stort antal seere, hvilket giver flere muligheder 

for nicheprogrammer.” 

Generelt fylder billedkunst fylder ikke meget i 

mediebilledet. Området prioriteres ikke højt på 

avisredaktionerne, hvor kunstanmeldelser og 

artikler om billedkunst er trængt til side af f.eks. 

film og musik. Hvad får dig til at tænke i den stik 

modsatte retning? 

”Jeg oplever det sådan, at der i disse år er 

en renæssance for billedkunst herhjemme. Der 

sker enormt meget i relation både i forhold til 

græsrødder og mindre gallerier, og i forhold til 

kunstlivets etablerede aktører. Folk går mere på 

udstilling, og flere vil selv eje original kunst. Så 

når jeg vil satse mere på kunst og kultur er det 

simpelthen et spørgsmål om, at DR skal reflektere 

det samfund, vi er en del af.” 

Så om fem år har danskerne et Kulturnyt på TV? 

”Ja, det er ønskesituationen. Vi kommer i hvert 

fald til at opleve øget dækning af kunst og kultur i 

nyheds og aktualitetsdækning på DR TV.” 

BilledkunsT På Tv er BleveT BilliGere 

Sidste år indgik DR og Copydan en generel aftale 

om visning af billedkunst i TV. Hidtil havde klareringen 

af billedkunst i TV været tung og tidskrævende 

for begge parter. Den nye aftale giver en 

forenklet sagsbehandling, mulighed for rabatter 

og for at DR vil bruge væsentlig mere billedkunst 

i sine udsendelser. 

Aftalen bygger hovedsagelig på aftalelicensen 

og omfatter dermed alle danske og udenlandske 

rettighedshavere til malerier, tegninger, grafik, 

mosaikker, relieffer, skulpturer, installationer og 

kunstfotos. Brugskunst er omfattet af aftalen, når 

der er tale om unika, mens kunstfotos er defineret 

som værker af kunstnere, der er fuldt tilmeldt 

Billedkunsts reproafdeling. Aftalen omfatter ikke 

andre fotografier, end de nævnte kunstfotos. 

Med aftalen må DR vise kunst i alle TV-programmer. 

DR må desuden gengive TV-udsendelser 

på internettet, hvis de er almentoplysende eller 

udgør et af DRs ældre arkivprogrammer med 

kunstværker. 

Vederlaget for gengivelse af beskyttede 

kunstværker beregnes som en fast grundpris 

pr. kunstværk. Hertil kommer et tillæg til prisen, 

som opgøres ud fra antallet af seere til det 

pågældende program. For gengivelse på internettet 

betales en fast pris pr. kvartal. 

Kilde: Copydan Billedkunst 

Hvad mener Kenneth Plummer om rettighedsproblematikken? 

Læs ekstra-uddrag fra Bkf-bladets 

interview på www.bkf.dk 

sveriGe: kulTurnYheder På Tv 

’Kulturnyheterna’ på Sveriges Television 2 sendes 

dagligt kl. 19.00. I Kulturnyheterna indgår 

anmeldelser, nyheder, undersøgende journalistik, 

debat og reportage fra aktuelle kulturbegivenheder. 

Programmet blev lanceret i 2001 og har 

i dag i gennemsnit 800.000 seere, inklusive 

genudsendelsen senere på aftenen. ”seertallet 

overstiger langt de mål, der blev sat fra 

begyndelsen,” fortæller Kulturnyheternas 

planlægningsredaktør, åke Brilioth. ”Da vi 

startede, var det langt fra ukontroversielt at der 

skulle satses penge på noget så obskurt som 

daglige kulturnyheder. Men programmet er blevet 

modtaget meget mere positivt, end man havde 

troet, både af seerne, anmelderne og kommentatorer 

i øvrigt,” fortæller Åke Brilioth. 

Besøg Kulturnyheternas hjemmeside via 

www.svt.se 

danmark: kulTurnYheder På radio 

Hver eftermiddag fra mandag til fredag sender 

P2plus tre en halv times kulturradio fra 12.30 til 

16.00. P2plus fortæller historier fra alle dele af 

kulturens verden. Der er kulturnyheder på P2plus 

en gang i timen – 13.30, 14.30 og 15.30. 

Billedkunsten har sit eget radioprogram på 

DR, Kunstmagasinet P2, der sendes søndag 

kl.12.20-13. 

kunsTen aT Piske 

en dØd hesT 

af nanna Gro Henningsen, næstformand, 

Billedkunstnernes Forbund 

Debatten om den danske kulturkanon fik knap 

nok sine ”fifteen minutes of fame” før den måtte 

vige pladsen for det store drama, udløst af tegningerne 

af profeten Muhammed. Den seneste 

tids voldsomme hændelser har rystet den nationale 

selvforståelse og har givet os en væsentlig 

erfaring af globaliseringens konsekvens - at ingen 

ytrer sig i et tomrum. 

Siden Baudelaire gælder den fundamentale grundregel 

for kunstproduktion, at alting altid skal forstås i 

sammenhæng med sin tid og sin historie - i kontekst. 

Konteksten forrykker sig hele tiden og præger 

den måde vi ser tidligere værker og udsagn på. 

Da projektet ’den danske kulturkanon’ blev 

præsenteret i december 2004, var det i bedste 

fald en forældet nationalromantisk drøm. Gymnasiereformen 

havde kort forinden reduceret de 

studerendes mulighed for at få indsigt i de musiske 

fags historie og praksis, set som almendannende 

og kulturbærende fag for alle studerende. 

I det lys virkede en kulturkanon med tilhørende 

undervisningsmateriale som en tom gestus, som 

et mediestunt. 

Da Kulturministeren i september 2005 holdt 

sin berygtede tale ved de konservatives landsmøde, 

blev kulturkanonen pludselig et våben i 

den famøse kulturkamp. Udtalelsen: ’Midt i vores 

land - vores eget land - er der ved at udvikle sig 

et parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer 

deres middelalderlige normer og udemokratiske 

tankegange. Det kan og skal vi ikke acceptere. 

Og det er her, vi har kulturkampens nye front’, 

fik kanonudvalgets formand, m.fl. op af stolene. 

Kanonudvalgene ønskede ikke at blive misbrugt i 

et politisk korstog. 

Selvom Kulturministeren til at begynde med 

hævdede, at han udtalelser blev fordrejet, har 

han for nylig gentaget dem overfor dagspressen. 

Og når man læser dem i kontekst – hele talen er 

let at finde på nettet - så er det svært at komme 

uden om, at kulturkanonen som projekt for Brian 

Mikkelsen bliver et led i en forsimplet national 

islamfjendtlig retorik. Og når man læser dem i 

lyset af den nuværende krise bliver det endnu 

mere forstemmende. 

2 2 

Spørgsmålet er, om den danske kulturkanon 

overhovedet kan overleve sin nye kontekst. Problemet 

med kanonprojektet har fra begyndelsen 

af været, at det er dummere end sit eget indhold. 

som at sPYttE i HaVEt 

Der er ingen tvivl om at vi som samfund bliver 

nødt til at tage vores kulturarv og historie alvorligt. 

Ikke som et musealt udtryk for fordum tiders 

storhed, men som grundlag for konstante nødvendige 

refleksioner over tidligere og nuværende 

forestillinger om verden. 

Der er heller ikke tvivl om at nutidens internationale 

underholdningsindustri og det generelle 

mediebombardement danner et lammende informations 

overload. Kulturhistorie har aldrig været 

mere relevant for vores selvforståelse, men 

kulturhistorie må og skal aktualiseres for at give 

mening for os som andet og mere end en flugt 

tilbage til tider, som ikke længere er til. 

Som underviser og formidler af kulturhistorie og 

kunstteori ved jeg, at det er muligt at formidle 

historiske kunstværker i en samtidig kontekst, 

hvor de kan danne grundlag for aktuelle og 

vedkommende diskussioner om vores måde at 

opfatte verden på ( verden og ikke kun Danmark). 

En dansk kulturkanon som eneste værktøj er som 

at spytte i havet. 

Kulturkanonen kan ses som et symptom på 

det problem den prøver på at løse. Den er selv et 

mediestunt. En stor gestus på et skrøbeligt fundament. 

Hvis man ikke har viljen til at værdisætte 

og facilitere de kulturbærende fag i folkeskolen 

og på gymnasierne, så har en kanon ingen 

betydning. Hvis ikke man fører en mediepolitik, 

hvor kulturstoffet får væsentlig mere tid og flere 

ressourcer, så har en kanon ingen betydning. 

Hvis ikke man forstår, at man ikke kan spænde 

kunstnerne for en bestemt politisk vogn, så får en 

kanon en meget uheldig betydning. 

Vi har faktisk den viden og de faglige kapaciteter, 

der skal til for at formidle vores kulturarv. Det 

vi mangler er ikke en kanon, men tid og plads til 

at formidle kulturbærende fag i et uddannelses 

system, der i dag fokuserer mere på at producere 

effektiv arbejdskraft end på at producere 

reflekterende samfundsborgere. 

GEnoPLiV KULtUrFaGEnE 

De fælles værdier som en kulturkanon angiveligt 

skal udvikle, er ikke sikret ved at trykke 175.000 

eksemplarer af en undervisningsbog om uomgængelige 

kunstværker. Hvis kulturkanonen skal 

stå alene, giver den et falsk og forsimplet billede 

af kulturhistorien og vores fælles identitet. 

En af de helt store erfaringer som realiseres 

i kunstproduktionen efter Anden Verdenskrig, er 

at alle ideologier bærer totalitarismen i sig, og at 

ingen værdier er absolutte. ( og ingen kunstværker 

uomgængelige ) 

Kunstnerne afstår fra at komme med sikre 

svar, fordi den grundlæggende diskurs i kunstproduktionen 

er nået frem til, at skråsikre svar 

oftest er bygget på selvbedrag eller forførelse. 

Kunstneren stiller spørgsmål, men kommer ikke 

med svar, der kan omsættes i simple udsagn. 

Kunstproduktion er kompleks og mangfoldig fordi 

verden er kompleks og mangfoldig. 

Den væsentligste kulturhistoriske erfaring i 

dette øjeblik er, at det sprog som politikeren, 

videnskabsmanden og økonomen taler, er for 

begrænset til at rumme verden. Og når man reducerer 

verden til ideologi, sort-hvide fjendebilleder, 

eksakt videnskab og økonomisk udbytte, så 

husker kulturhistorien, hvilke civilisatoriske sammenbrud 

det kan afstedkomme. 

175.000 eksemplarer af den danske kulturkanon 

vil blive omdelt til skoler og gymnasier i 

august. Personligt ser jeg mere frem til, at intentionerne 

bag den realiseres i en rehabilitering af 

de kulturbærende fag. 

Nanna Gro Henningsen. Foto: Kennet Havgaard

korT nyT 

nyT fra Bkfs sekreTariaT 

nyhedsmail fra Bkf 

Som noget nyt sender Bkfs nyhedsmail 

ud til samtlige medlemmer af forbundet 

4-6 gange årligt med kunst- og 

kulturpolitiske nyheder, information om 

aktuelle drøftelser i Bkfs bestyrelse 

og nyt fra Bkfs sekretariat. Har du 

ikke modtaget nyhedsmailen i februar, 

skyldes det, at den e-mailadresse, du 

har meddelt Bkf, er forældet. Tilmeld 

dig nyhedsmailen på www.bkf.dk og 

send en mail til bkf@bkf.dk med din 

nye e-mail adresse. 

medlemsrabatter 

Sekretariatet prøver at skabe et 

overblik over, hvor Bkf-medlemmer får 

rabatter, så denne viden kan komme 

alle til gode. Vi håber derfor, at I vil 

fortælle os, i hvilke butikker I får rabatter. 

Mail din viden om rabatter til bkf@ 

bkf.dk 

meld dig som huskunstner 

Sekretariatet får med jævne mellemrum 

henvendelser fra skoler 

og institutioner, der spørger efter 

billedkunstnere, som kan indgå i huskunstner-projekter. 

Derfor har Bkf nu 

oprettet en liste over professionelle 

billedkunstnere, der har erfaring med 

at arbejde med børn og unge, eller 

som er interesserede i det. Du kan 

skrive dig på Bkfs huskunstner-liste på 

www.bkf.dk - eller kontakt sekretariatet. 

Når Børnekulturens Netværk, som 

administrerer huskunstnerordningen, 

er klar med en database over huskunstnere 

fra samtlige kunstarter, vil 

Bkfs liste overgå dertil. 

roskildes Bkf’ere 

fremme på banen 

Hvis de nye kommuner vil have billedkunstråd 

med tilskud fra Kunstrådet, 

skal de hurtigt i gang. Rådene skal 

nemlig være etableret, inden kommunerne 

søger om tilskud, ellers kan 

Kunstrådet ikke bedømme handlingsplaner 

og repræsentanter for fagområdet. 

Der er kun én årlig frist, og 

den næste er 20. oktober 2006. Den 

skal nås, hvis man vil undgå at 2007 

’falder ud’ økonomisk, og at billedkunsten 

dermed taber støttepenge regionalt. 

Derfor er både Bkf-afdelingen og 

det amstlige billedkunstråd i Roskilde 

i fuld gang med at informere lokalpolitikere 

og kulturforvaltere om den ny 

situation, som er affødt af kommunalreformen. 

Roskildes billedkunstnere 

har skrevet nyhedsbreve med information 

om sagen, klik ind på Nyheder på 

www.bkf.dk og læs brevene, der er til 

fri afbenyttelse og inspiration for det 

politiske arbejde blandt medlemmerne 

i Bkfs øvrige regioner. 

BKF tiLBYDEr i 

ForsommErEn FøLGEnDE 

KUrsEr For mEDLEmmEr: 

2-dages kursus i 

Photoshop cs for 

billedkunstnere 

Kurset giver en grundlæggende forståelse 

for de basale principper og 

teknikker inden for elektronisk billedbehandling. 

Der vil blive brugt undervisningsmateriale 

på engelsk. 

Underviser: Billedkunstner Morten 

Ulf Bøll som tidligere har undervist på 

bl.a. IT-Universitetet i København. 

max. deltagerantal: 16 i København, 

12 i Århus 

Egenbetaling: Pris kr. 500 – inkl. 

undervisningsmateriale og let frokost. 

Tid og sted: 

København: 9. og 10. maj 2006 kl. 

9.00-15.00 (begge dage). Borups 

Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 


århus: 20. og 21. juni 2006 kl. 9.00- 

15.00 (begge dage). Multimedieværkstedet, 

Kulturcenter HUSET, Vester 

Allé 15, 8000 Århus C 

Kursus i fondsansøgning 

Kurset giver en introduktion til de 

private og offentlige fonde, der er 

relevante for billedkunstnere. Desuden 

vil der blive gennemgået principper for 

udarbejdelse af en god fonds-/legatansøgning 

for både enkeltpersoner og 

større projekter. 

Underviser: Kulturjournalist Ole 

Reitov, tidl. projektrådgiver på Center 

for Kultursamarbejde med Udviklingslandene. 

max. deltagerantal: 20 

Egenbetaling: kr. 100 inkl. undervisningsmateriale 

og formiddagskaffe 

m. kage. 

Tid og sted: 

København: 26. april 2006 kl. 9.00- 

13.00. Copy-Dan, Østerfælled Torv 

10, 2100 København Ø 

århus: 31. maj 2006 kl. 9.30-13.30. 

Officersbygningen, Vester Allé 3, 

8000 Århus C 

tilmelding (gælder alle kurserne): 

Tilmelding foretages skriftligt pr. brev 

eller e-mail til Bkf inden den 18. 

april 2006. 

Deltagere vil blive registreret efter 

først-til-mølle princippet. Er man interesseret 

i at deltage i både Photoshop- 

og Fondsansøgningskurserne, skal 

man angive en prioritering, da vi ikke 

regner med at kunne imødekomme 

alle ønsker. 

nye medlemmer 

pr. 1. marts 2006 

Billedkunstner Peter Brandt 

Billedkunstner Vivi Christensen 

Billedkunstner Astrid Winsløw Hammer 

Billedkunstner Lise Honoré 

Billedkunstner Verner Brems 

Billedkunstner René Holm 

Billedkunstner Hanne Knudsdatter 

Billedkunstner Orsolya Bagala Larsen 

Billedkunstner Liselotte Pedersen 

Billedkunstner Kate Skjerning 

Billedkunstner Ieva Vitola-Lindqvist 

Billedkunstner Henryka Zaremba 

skattevejledning på vej 

Den ny skattevejledning ”Kunstnernes 

Beskatning 2006” er udkommet. 

Pjecen kan hentes på www.bkf.dk eller 

rekvireres fra Bkfs sekretariat. 

aKtUELLE 

ansøGninGsFristEr tiL 

FonDE oG LEGatEr: 

se udførlig beskrivelse af alle relevante 

fonde og legater på www. 

bkf.dk, eller kontakt Bkfs sekretariat 

og få tilsendt udskrift af legatlisten. 

mange fonde og legater har 

løbende ansøgningsfrist. 

Ebba celinders Legat 

Studie- og rejselegater til unge kunstnere 

fortrinsvis malere. 

Administrator: Advokat Pernille Bigaard, 

Plesner Svane Grønborg. Amerika 

Plads 37, 2100 København Ø. Telefon: 

33 12 11 33. Fax: 33 12 00 14. Web: 

www.plesner.com 

Ansøgningsskema: Nej. ansøgningsfrist: 

16. maj 

institutionen san cataldo 

Administrator: Institutionen San 

Cataldo, c/o Det juridiske fakultet, 

Studiestræde 6, 1455 København 

K. Telefon: 35 32 31 21. Yderligere 

info: www.sancataldo.dk Ansøgningsskema: 

Ja. ansøgningsfrister: 1. 

april og 1. december 

Københavns amts 

Kulturfond 

Administrator: Københavns Amts 

Undervisnings- og Kulturforvaltning, 

Stationsparken 27, 2600 Glostrup. 

Telefon: 43 22 22 22. Web: www. 

kbhamt.dk Ansøgningsskema: Ja. 

ansøgningsfrist: 1. februar, 1. 

maj, 1. august, 1. november. 

marie Langhoffs Legat 

Støtte til yngre bildende, fortrinsvis 

ubemidlede kunstnere. Administrator: 

Advokat Aksel Poulsen, Advokaterne 

i Bymidten, Hovedgaden 26-28, 1. 

Postboks 18, 2970 Hørsholm. Telefon: 

45 86 04 05. Fax: 45 76 60 05 

Ansøgningsskema: Nej ansøgningsfrist: 

1. april. 

Brdr. E., s. og a. Larsens 

rejselegat For Bildende 

Kunstnere 

Legatet kan iflg. fundatsen tildeles 

bildende kunstnere bosat på Bornholm, 

der med en legatportion ønsker 

at rejse ud i verden, eller til danske 

kunstnere i øvrigt, der ønsker et 

ophold på Bornholm. 

Administrator: Brdr. E., S. og A. 

Larsens Legat, Dommerkontoret, 

Damgade 4 A, 3700 Rønne. ansøgningsfrist: 

5. maj 2006 

Hannibal sanders Fond 

(margrethe Brinchs Legat) 

Til bl.a. kunstneriske formål. Administrator: 

Advokat Niels Kahlke, Købmagergade 

3, 1150 København K. 

Telefon: 33 12 25 50. Fax: 33 11 23 

31. Ansøgningsskema: Nej. ansøgningsfrist: 

1. april og 1. oktober. 

Karl og Dagmar thyrres 

Legat 

Yder økonomisk bistand til unge kunstneres 

rejse i studie- eller uddannelsesøjemed. 

Det er en betingelse for at 

komme i betragtning, at ansøgerens 

alder anføres. Administrator: König & 

Partnere 

Amaliegade 22, 1. 1256 København 

K. Telefon: 33 70 20 01. web: www. 

danlaw.dk. Ansøgningsskema: Nej. 

ansøgningsfrist: 31. marts. 

Ledige uger i Lille skiveren 

Lille Skiveren er beliggende i Aalbæk i 

det sydvestlige hjørne af Skagens 

Kommune. I huset er der 11 sengepladser, 

2 badeværelser, 2 atelierer, 

sauna, klaver, stort køkken og 2 stuer. 

En uges ophold koster 4.000 kr. 

Skiftedag er fredag. 

I 2006 er uge 49 og 50 ledige og kan 

bookes hos Bkfs koordinator Vibeke 

Rostrup Bøyesen på vrb@bkf.dk eller 

33 12 81 70. 

korT nyT 

presseklip 

ny bog om kulturkampen 

I bogen ’Fornuft og følelse - kulturkampen 

alvorligt talt’ undersøger 

cand. mag. Trine Vendelboe Juul 

hvilke mekanismer, der er på spil i 

regeringens kulturkamp. Én af bogens 

pointer er , at den økonomiske politik 

og kulturkampen er to sider af samme 

sag. De politiske reformer, hvad 

enten de syltes eller gennemføres, er 

hentet fra kulturkampens drejebog, 

og omvendt er kulturkampen bestemmende 

for den politiske dagsorden. 

Skattestop og indvandrerstop, kulturkanon 

og samfundskontrakt, skoletest 

og universitetsreform, startpakke, 

kontanthjælpsloft og ignoreringen af 

velfærdskommissionens anbefalinger 

er alt sammen bidrag til kampen om 

bestemte værdier og en bestemt 

kultur i samfundet. Bogen, der er 

skrevet på baggrund af samtaler med 

ni kendte forskere og debattører, 

leverer et tankevækkende bidrag til 

forståelsen af dansk politik lige nu 

– også selvom den er skrevet før, 

Muhammed-konflikten bragede løs. 

Den udkom på Forlaget Klim i januar. 

Kulturminister på 

charmeoffensiv 

Brian Mikkelsen (K) inviterede i marts 

måned erhvervslivet indenfor på syv 

museer landet over for at skabe 

opmærksomhed om regeringens 

skattefradrag for virksomheders 

kunstkøb. Fradragsordningen er ikke 

blevet brugt i det forventede omfang, 

men kulturministeren mener, at der 

ligger et stort potentiale i ordningen, 

hvis flere store og mellemstore virksomheder 

bliver gjort opmærksom på 

muligheden for at trække køb af kunst 

fra i skat. Der er derfor produceret en 

folder om ordningen, der kan rekvireres 

fra Kulturministeriet eller hentes 

på hjemmesiden: www.kum.dk 

Kunsthal i København på tegnebrættet 

Gallerist Nicolai Wallner og arkitekt 

Kristoffer Weiss har udarbejdet et 

forslag til en kunsthal for samtidskunst 

i København, der bakkes op af både 

kulturminister Brian Mikkelsen (K) og 

kulturborgmester Martin Geertsen (V). 

Kunsthallen skal finansieres af private 

og offentlige midler. I projektgruppens 

rådgivende panel sidder bl.a. Karsten 

Ohrt, Bjørn Nørgaard og Mads Øvlisen. 

En markedundersøgelse af Rambøll 

Management viser, at en kunsthal i 

København ville kunne trække op mod 

200.000 besøgende om året. Indtil 

projektet realiseres, kan man gå på 

besøg i den kunsthal, som hovedstaden 

allerede har, godt nok af minimal 

størrelse, men alligevel. Kunsthallen, 

der viser skiftende udstillinger af 

samtidskunst, udgøres af en glas- 

2 2 

montre placeret mellem Steno Apotek 

og SAS-hotellet overfor Københavns 

Hovedbanegård. Besøg den på: www. 

kbhkunsthal.org 

Første DiVa-kunstnere inviteret 

Kunstrådets internationale billedkunstudvalg 

har inviteret de første udenlandske 

billedkunstnere til Danmark 

under Kunstrådets nye residency-ordning, 

DIVA - Danish International Visual 

Art Exchange Program. Den rumænske 

billedkunstner Alexandra Croitoru 

er indstillet af Nikolaj Udstillingsbygning 

og ankom d 1. marts. Hun følges 

af japanske Yoshiko Shimada, der er 

indstillet af Institut for kunst- og kulturvidenskab 

på Kbh.’s Universitet og Det 

Kgl. Danske Kunstakademi. I løbet af 

foråret kommer amerikanske Michael 

Baers, som er indstillet af Det fynske 

Kunstakademi. Udvalget modtog 11 

indstillinger fra det danske kunstliv. 

Næste deadline er 10. april for ophold 

i efteråret 2006. 

Danske billedkunstnere 

på são Paulo Biennalen 

2006 

Ann Lislegaard og kunstnergruppen 

Superflex er udvalgt til at deltage på 

den 27. São Paulo Biennalen, som 

afholdes i Brasilien fra 7. oktober 

- 17. december 2006. Med overskriften 

’How to live together’, markerer 

biennalen et radikalt brud med traditionerne, 

da man for første gang 

har valgt at nedlægge de såkaldte 

nationale repræsentationer, som 

overlod det til de deltagende nationer 

at udvælge kunstnere til biennalen. I år 

er de danske kunstnere således blevet 

udvalgt af São Paulo Biennalens egne 

kuratorer. 

nordens tabte erindring 

NIFCA er klar med sit sidste projekt, 

inden instituttet lukker i 2007 som led 

i omstruktureringen af det nordiske 

kultursamarbejde. Tone O. Nielsen 

og Frederikke Hansen kuraterer det 

omfattende kunstprojekt med titlen, 

Rethinking Nordic Colonialism: A 

Postcolonial Exhibition Project in Five 

Acts: ”Den nordiske kolonihistorie er 

et mørkt kapitel, der synes at være 

gledet ud af nogle af de nordiske 

befolkningers hukommelse. Projektet 

vil kaste lys over dette erindringstab 

og samtidig påvise, at der kan trækkes 

tråde fra tidligere tiders kolonisering 

til de store nordiske landes nuværende 

problemer med intolerance, tendens 

til fremmedhad og nationalisme,” 

skriver NIFCA i en pressemeddelelse. 

Projektet kombinerer udstillinger med 

workshops, konferencer, høringer og 

happenings i Island, Grønland, Færøerne 

og det samiske område i Finland. 

56 kunstnere, teoretikere, politikere 

og græsrodsaktivister fra hele verden 

deltager i projektet, der løber fra 24. 

marts – 25. november 2006. 

Læs mere på: www.nifca.org 

U-turn vandt 

international festival 

for nutidskunst 

U-Turn – en stor mangefacetteret 

udstillings- og festivalmanifestation 

- skal stå for den Internationale festival 

for Nutidskunst, som skal finde sted 

i 2008. Det har Kunstrådet besluttet 

og har samtidig bevilget knap 6 mio. 

kroner til formålet. U-turn er skabt af 

kuratorerne Charlotte Bagger Brandt, 

Solveig Helweg Ovesen og Judith 

Schwarzbart - baseret henholdsvis på 

Charlottenborg Udstillingsbygning i 

København, Kunsthalle Fridericianum 

i Kassel og The Fruit Market Gallery 

i Edingburgh. U-Turn er planlagt til at 

finde sted på en række store udstillingssteder 

i København bl.a. Charlottenborg 

Udstillingsbygning samt i 

et vidtforgrenet netværk af mindre 

begivenheder, der strækker sig ud 

over Danmark og Europa, herunder en 

række nye og kommende EU-lande. 

Omkring 80 kunstnere, fra både Danmark 

og udlandet vil være involveret i 

festivalen. 

Kunststyrelsen endnu 

ikke effektiv nok 

Rambøll Management afleverede i slutningen 

af 2005 en evalueringsrapport 

om Kunststyrelsen. I sammenfatningen 

hedder det bl.a.: ”Formålet med oprettelsen 

af Kunststyrelsen har været at 

forfølge de politiske mål om sanering 

af statslige råd og udvalg samt effektivisering 

af den statslige administration. 

Redskabet har været at samle 

de statslige kompetencer i forhold til 

tilskudsadministration og kulturfaglig 

ekspertise samt at professionalisere 

tilskudsadministrationen ved at oprette 

én styrelse med en større faglig 

tyngde. Dette formål vurderes at være 

under opfyldelse. Effektiviseringsgevinsterne 

er dog endnu ikke realiseret 

fuldt ud.” Konsulenterne tilføjer: 

”Rambøll Management vurderer dog, 

at styrelsens hidtidige initiativer for 

at effektivisere administrationen 

har været tilfredsstillende set i lyset 

af styrelsens relativt korte levetid. 

Samtidig vurderes det dog, at der 

fortsat er potentiale for effektivisering 

i styrelsen, som enten kan udmøntes i 

besparelser eller kvalitetsforbedringer 

(eksempelvis nedsat sagsbehandlingstid, 

bedre statistikker og information 

til ansøgere under sagsbehandlingen, 

bedre opfølgning på bevilgede tilskud). 

Læs hele rapporten på Kunststyrelsens 

hjemmeside, www.kunststyrelsen.dk 

Kunsten 

af flytte og opbevare 

Kunst 

- 75 års erfaring 

pladsmangel? 

"Vognmand Jensen" har løsningen! 

Hellerup flytteforretning 

& kunsttransport 

Krimsvej 29B. 2300 Kbh. S 

Tlf. 39 62 24 28, Fax nr. 39 62 47 44 

Alt i 

kunstnerArtikler 

Malermester Ib Arnhem 

Læssøegade 151, 5230 Odense M 

tlf. 66120231 

Åben man-fre kl.10 - 17.30 

Parkvej 3, 5600 Faaborg 

tlf.62610565 

Åben efter aftale 

Kurser og uddannelse 

Århus 

Kunstakademi 

8613 8144 

www.aarhuskunstakademi.dk

korT nyT 

opslaGsTavle 

Bkf/midtjylland i 

samarbejde med Højbjerg 

FotoGrafiske Værksted 

præsenterer: 

Billedkunstnernes udgivelser 

Et endagsseminar med billedkunstneren 

Jesper Fabricius, Space Poetry. 

Der tages fat om kunstnernes forskellige 

udgivelser; katalog, bog eller 

mindre tryksag, og processen gennemgås 

fra idé til færdigt produkt. 

Lørdag d. 6. maj kl. 10-17 i Højbjerg 

FotoGrafiske Værksted. 

Tilmeldingsfrist d. 1. maj. Deltagergebyret 

er 175 kr. Tilmelding og yderligere 

oplysninger: 

Højbjerg FotoGrafiske Værksted, 

Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg. Tlf. 

86725439. E-mail hfv@fk.aarhus. 

dk. Se også www.aarhus.dk/kommune/hfv 

Tilmeldingsfrist: 1. maj 2006 

Kursus for kunstnere 

Kurset henvender sig primært til kunstnere, 

som vil lave deres egen folder 

eller lign. Vi vil på kurset gennemgå; 

layout, billedbehandling, opsætning 

og klargøring til tryk. Vi skal arbejde 

med programmerne InDesign og 

Photoshop. Forudsætninger: Du 

skal have almen kendskab til brug af 

computer. Pris: 950 kr. ink. 1 stk. CD 

( print betales selv ) Tid: 4 aftner a 3 

timer kl. 18.30 - 21.30, den. 2., 9., 

16., og 23. maj 2006. Antal: Max. 8 

personer. Tilmelding: Anni Graversen 

86172772 / 60206970. E-mail: anni. 

graversen@mail.dk. Sted: Kulturcenter 

HUSET Multimedivækstedet Vesteralle 

15, 8000 Århus C 

Tilmelding og betaling: Inden d. 18 

april 2006 

4. internationale miniaturebiennale, 

czestochowa 2006 

maleri, grafik, tegning, fotografi. 

Yderligere information: 

www.biennale.art.pl/index. 

php?page=edycja 

Ansøgningsfrist: 15. maj 2006 

3. internationale collage 

Udstilling, Vilnius 2006 

Ansøgninsfrist: 1. maj 2006; 

Yderligere information: 

www.bokartas.lt 

Kursus i webdesign for 

billedkunstnere og 

designere på Keller-cEK 

KelleR-Center for Eksperiementerende 

Kunst tilbyder et 5-dages kursus i 

design af hjemmesider, opdatering, 

uploading og belysning af internettets 

kunstneriske muligheder. Deltagerne 

vil få færdigheder i brugen af Adobe 

Photoshop, Adobe Illustrator, Macromedia 

Dreamweaver og Macromedia 

Flash. De vil få mulighed for at udar- 

bejde en færdig hjemmeside og få den 

fornødne færdighed i at vedligeholde 

den. Der vil desuden blive sat spot på 

de netportaler, der formidler netkunst 

og der vil blive hentet inspiration fra 

andre hjemmesider. Der er udstyr 

til rådighed på kurset. Der bliver 

indkøbt et domæne og et webhotel til 

kurset, så alle deltagerne løbende kan 

uploade den side de laver og få erfaring 

med dette. Kursusleder: Anders 

Visti tid: 12. til 16. juni Pris: 1650,- 

pr. deltager ( kost, logi, materialer) 

sted: Keller – CEK, Vandværksvej 3 

B, Brejning, 7080 Børkop. tilmelding: 

Lene Noer, Vandværksvej 1, 

7080 Børkop, 75868154, Mail: kellercek@mail.tele.dk, 

senest 1. maj. 

Hjemmeside: www.keller-cek.dk 

Kurset er støttet af BKFo-fonden 

nye ansøgningsfrister 

for ophold på Klitgården 

For at opnå større fleksibilitet, når det 

gælder tildelingen af legater til ophold 

på Klitgården har Dansk Kunstnerråd 

besluttet at indføre 6 frister før ansøgninger 

hvert år: 

15. januar, 15. marts, 15. maj, 1. 

august, 15. september og 15. november. 

Yderligere information: www.danskkunstnerraad.dk 

Kontakt evt. Dansk Kunstnerråd for 

yderligere oplysninger på tlf. 35 38 

44 01 eller pr. e-mail: dkr@danskkunstnerraad.dk 

atelier i Dübendorf 

Byen Dübendorf i Schweiz stiller i perioden 

1. september 2006 – 30. september 

2007 et atelier til rådighed for 

professionelt arbejdende kunstnere, 

der arbejder med maleri, skulptur og 

nye medier. Det kommunale atelier 

kan søges for min. 6 mdr. og maks. 

1 år. Opholdet skal afsluttes med en 

udstilling i det kommunale galleri. 

Ansøgninger skal skrives på tysk og 

må ikke være større end A3-format. 

Den skal indeholde personlig information, 

CV, udstillingsliste, præsentation 

af arbejde (CD/video og/eller tryk) og 

ønske om opholdets varighed. Ansøgningen 

bedes sendt til: 

Kulturzentrum der Stadt Dübendorf, 

Obere Mühle, Künstleratelier, Postfach 

447, 8600 Dübendorf 

Schweiz. Yderligere oplysninger kan 

fås ved henvendelse til +41 44 820 

17 46 eller kultur@obermuehle.ch. 

ansøgningsfrist: 30. april 2006. 

Gæste-atelier i reykjavik 

for billedkunstnere 

Gæste-atelieret administreres af 

Islandske Billedkunstneres (SIM) og 

Reykjavik Kunst Museum. Gæste-atelieret 

kan søges udenlandske kunstnere 

og islandske kunstnere, der er 

bosat i udlandet. To kunstnere tilbydes 

lejligheden/atelieret for en periode på 

en måned ad gangen. Der følger intet 

legat med tilbuddet, men huslejen er 

relativt lav for islandske forhold, ca. 

300 euro. Der åbent for ansøgninger 

for perioden juli-december 2006. 

Ansøgningsskema og yderligere information 

findes på SÍMs hjemmeside: 

http://www.sim.is/Index/English/ 

Ansøgningsfrist: 1. april 2006 

invitation: åbningsudstilling 

på Kulturcentret assistens 

Den 1/6 2006 åbner Kulturcentret Assistens 

“Rosetten - Udstillingsrum 

for samtidskunst” i det tidligere kapel 

ved Assistens Kirkegård. 

Vi inviterer kunstnere til at deltage i en 

åbningsudstilling, hvor det 

smukke pulpitur med de unikke omgivelser 

overlades til det fælles tema 

“Sedimenter”. Ansøgningsfrist er d. 

18. april 2006. 

Ansøgningsprocedurer o.lign. j.f: 

http://www.assistens.dk/rosetten.htm 

aKtUELLE ansøGninGs- 

FristEr i KUnstråDEt: 

oplysninger om de forskellige tilskudsordninger, 

ansøgningsregler 

mm.: www.kunststyrelsen.dk, eller 

kontakt Kunststyrelsens Billedkunstcenter, 

tlf.: 33 74 45 00. 

10. april 2006: Paris – Legatbolig i 

Cité International des Arts 

10. april 2006: DIVA - Danish International 

Visual Art Exchange Program 

10. april 2006: Billedkunstnere og 

billedkunstformidleres deltagelse i 

konferencer o.lign. 

10. april 2006: Billedkunstneres 

udstillinger i udlandet 

10. april 2006: Formidling af dansk 

kunst i udlandet 

20. april 2006: Kunstnersammenslutningers 

og censureredes udstillinger 

20. april 2006: Andre billedkunstneriske 

tiltag - Tilskud i øvrigt 


produktioner 


udstillinger i Danmark 

20. april 2006: Formidlingstilskud til 

udstillingssteder i Danmark 

1. maj 2006: Gæsteprofessorater 

15. maj 2006: Børns møde med 

kunst - huskunstnere og kunstnerbesøg 

på skolerne 

aKtUELt På KUnstscEnEn 

Udstilling: 

Kvindelige Kunstneres Samfund, 90års 

jubilæum, Portalen i Greve, v. Hundige 

Station. Udstillingen er åben til 

9. april 2006, tirsdag - fredag 14-17, 

lørdag 13-17 søndag 11-15. Lukket d. 

5-9-10-14 og 15. Marts 

Udstilling: 

Tid & Rum. Sonja Bossow Jakobsen. 

Væver. 21. april-14. maj 2006. Officinet, 

Bredgade 66, København 

Udstilling og Fernisering: 

1. april 2006, 13.00-16.00. Næstved 

Kunstforening, den gamle Amtsgård, 

Amtmandsstien 1. Billedvæver Bente 

Egedorf, keramiker Bent Jørgensen. 

Udstillingen er åben i april måned, 

fredage 12.00-16.00, lørdage og 

søndage 10.00-16.00. 

Udstilling: 

Eric R. Fajardo. Nova Bienal de la 

Habana. www.bienalhabana.cult.cu. 

27. marts-27. april 2006. Centre de 

Arte Contemporaneo Wifredo Lam. 

Plaza de la Catedral. Habana, Cuba. 

Fra mEDLEm tiL mEDLEm 

sælges: 

Raderpresse ”Tofko” med løftearm, 

trykplade 140x80 cem. Pris 17.500,-. 

Normalpris 33.000 kr. Tlf.: 62 59 10 

16 / 45 81 47 66. 

Byttes: 

Langeland, juli eller efter aftale. Pragtfuld 

skovejendom, 3-længet, stråtag, 

bindingsværk, garage, brændeovn, 

oliefyr. Fem minutter til dejlig badestrand. 

Rigtig godt kunstnermiljø, 191 

m2 i Langelands smukkeste natur. 

Byttes med ca. 100 m2 beboelse, 

evt. med værksted/atelier. Beliggende 

i Ribe, Århus eller Rudkøbing. Kontakt: 

Rudi Lau. Krybskyttevej 2, 5953, 

Tranekær. Tlf.: 62 59 19 00. rudi. 

lau@get2net.dk 

Se flere relevante kurser, gæsteatelierer 

mm. på Opslagstavlen 

på www.bkf.dk - den opdateres 

løbende med nye tilbud til billedkunstnere 

2 

Århus Kommune - Kulturforvaltningen 

Kunstnerværksteder 

Kunstnerværksteder 

tilbud på KvalitetslÆrred: 

BOM./POL.: 10 x 2,10 m: 910 kr. 

HØR: 10 x 1,50 m: 1052 kr. 

Århus Kommune - Kulturforvaltningen 

Professionelle billedkunstnere i Professionelle Århus har mulighed billedkunstnere for at i Århus søge har et mulighed 

kommunalt kunstnerværksted, der for at bliver søge ledige et kommunalt pr. 1. oktober kunstnerværksted, 2006 der bliver 

og 1. januar 2007. 

ledige pr. 1. oktober 2006 og 1. januar 2007. 

 

Lærredet 

er universalgrunderet. 

 

-------------------------------------------mabef-staffelier 

til lave priser: 

1. oktober 2006: ”Den Blå Hest”, Oddervej 80A, 8270 Højbjerg 

4 værksteder på ca. 50 m2 - brugerbetaling 775 kr. mdl. + forbrug 

1 værksted på ca. 60 m2 - brugerbetaling 930 kr. mdl. + forbrug 

1 værksted på ca. 100 m2 1. oktober 2006: ”Den Blå Hest”, Oddervej 80A, 8270 Højbjerg 

4 værksteder på ca. 50 m 

- brugerbetaling 1.550 kr. mdl. + forbrug 

2 - brugerbetaling 775 kr. mdl. + forbrug 

1 værksted på ca. 60 m 2 - brugerbetaling 930 kr. mdl. + forbrug 

1 værksted på ca. 100 m 2 - brugerbetaling 1.550 kr. mdl. + forbrug 

1. januar 2007: ”Materielgården”, Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg 






3 værkstedspladser i et fælles værksted (p.t. tekstilværksted) på i alt 

ca. 185 m2 1. januar 2007: ”Materielgården”, Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg 

2 værksteder på ca. 27 m 

med i alt 6 pladser. Brugerbetaling 420 kr. mdl. + forbrug 

Værkstederne kan søges af professionelle billedkunstnere, 

der bor i Århus Kommune eller har væsentlig 

tilknytning til det århusianske billedkunstmiljø. 

Værkstederne skal som hovedregel søges individuelt 

og stilles til rådighed i tidsbegrænsede åremål. Værkstederne 

kan ikke søges af studerende. 

Værksteder kan tildeles i henholdsvis 3 eller 5 år. Der 

kan herefter genansøges om forlængelse til max. 8 år. 

Behandling af genansøgninger sker i samme prioritering 

som nye ansøgninger. 

2 - brugerbetaling 365 kr. mdl. + forbrug 




3 værksteder på ca. 54 m 2 - brugerbetaling 730 kr. mdl. + forbrug 

3 værkstedspladser i et fælles værksted (p.t. tekstilværksted) på i alt 

ca. 185 m 2 Eks.: 

3-benet atelierstaffeli: 515 kr. 

: 4-benet atelierstaffeli: 905 kr. 

Alle priser er inkl. moms. 

københavns 

 

med i alt 6 pladser. Brugerbetaling 420 kr. mdl. + forbrug 

kunstnerartikler 

 

 

Ryesgade 58, 2100 Værkstederne København Ø. kan søges af professionelle billedkunstnere, der bor i Århus 

Tlf./Fax: 

35 Kommune 35 48 26 eller har væsentlig tilknytning til det århusianske billedkunstmiljø. 

Åbningstider: 

man-fre: 10.00-17.30 Værkstederne & lør: skal 10-14 som hovedregel søges individuelt og stilles til rådighed i 

 

E-mail: postmaster@kunstnermaterialer.dk 

tidsbegrænsede åremål. Værkstederne kan ikke søges af studerende. 

 

www.kunstnermaterialer.dk 

Værksteder kan tildeles i henholdsvis 3 eller 5 år. Der kan herefter genansøges 

om forlængelse til max. 8 år. Behandling af genansøgninger sker i samme prioritering 

som nye ansøgninger. 

 

 

Ansøgninger skal indeholde udførlige Ansøgninger oplysninger skal indeholde om ansøgerens udførlige oplysninger kunstneriske om 

baggrund (CV) samt fotos eller ansøgerens andet billedmateriale kunstneriske baggrund (max. (CV) A4 samt format) fotos med eller 

eksempler på aktuel produktion. andet Såfremt billedmateriale billedmateriale (max. A4 format) ønskes med retur eksempler vedlægges 

frankeret og adresseret svarkuvert. på aktuel produktion. Såfremt billedmateriale ønskes 

retur vedlægges frankeret og adresseret svarkuvert. 

I ansøgningen skal endvidere anføres, hvor der søges værksted, størrelsen 

I ansøgningen skal endvidere anføres, hvor der søges 

samt ønske om åremål (varighed af lejemålet). 

værksted, størrelsen samt ønske om åremål (varighed 

af lejemålet). 

Indstilling om tildeling af værksteder foretages af Århus Kommunes Billedkunstudvalg 

- et fagligt udvalg Indstilling bestående om af tildeling 3 professionelle af værksteder billedkunstnere foretages af Århus / 

designere. 

Kommunes Billedkunstudvalg - et fagligt udvalg bestående 

af 3 professionelle billedkunstnere / designere. 

Ansøgere, der tildeles værksted, er pligtige til at indmelde sig i værkstedsforeningen 

for de pågældende Ansøgere, værksteder, der tildeles hvis bestyrelse værksted, er er pligtige brugernes til at indkonmelde 

sig i værkstedsforeningen for de pågældende 

taktled til Kulturforvaltningen. 

værksteder, hvis bestyrelse er brugernes kontaktled til 

Kulturforvaltningen. 

Ansøgninger skal indsendes inden den 26. april 2006, og ansøgerne kan 

forvente svar inden den 1. juli 2006. Ansøgninger skal indsendes inden den 26. april 2006, 

 

og ansøgerne kan forvente svar inden den 1. juli 2006. 

Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på telefon 8940 4840. 

 

Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse 

KULTURFORVALTNINGEN, på Vestergade telefon 8940 55, 4840. Postboks 619, 8100 Århus C 

 

 

Århus Kommune Kulturforvaltningen KULTURFORVALTNINGEN, Kultur og Borgerservice 

Vestergade 55, Postboks 619, 8100 Århus C 

 

Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice

oliefarver 

malemidler 

spartler 

pensler 

Blindrammer 

malerlærred 

tegnematerialer 

akvarelfarver 

papir 

dyBtrykfarver 

Højtrykfarver 

Artifex 

sj_annonce98-68 02/03/06 11:17 Side 1 

kunstnerfarver 

sønderallé 1, laurBjerg 

8870 langå 

telefon +45 86 46 82 88 

fax +45 86 46 82 52 

Køb dine varer online på: 

www.sjoreen.dk 

E n a f D a n m a r k s æ l d s t e s p e c i a l b u t i k k e r f o r k u n s t n e r a r t i k l e r 

Rosensgade 14, 8000 Århus C, Tlf. 8612 2266, www.sjoreen.dk, e: sjoreen@sjoreen.dk 

annoncér 

i BKF 

Annoncer i Bkf-bladet 

tegnes gennem 

mediaspace, 

Allégade 8F, 

2000 Frederiksberg, 

att. Allan Wiberg, 

tlf. 47 742 742, 

e-mail: info@mediaspace.dk 

www.mediaspace.dk 

Sommerophold i Paris 

i smuk universitetspark 

Det danske Studenterhus i Paris, som ligger i den 40 ha store 

internationale universitetspark. 10 min. fra centrum, står åben 

for alle i sommermånederne juli, august og september. 

Enkeltværelser 580 E / måned, dobbeltværelser 890 E / måned. 

Reservationer stiles til: 

La Fondation Danoise 

9 bld Jourdan, 75014 Paris 

Tel. 1.45 89 29 47 .Fax 1.40 78 12 54 

email: fondan@wanadoo.fr 

www.ljbronce.dk 44 44 99 87 pj@ljbronce.dk 

49 års erfaring med kunst, gør en forskel. 

Gallerie Rasmus 

Ny Vestergade 8 - 9 

5000 Odense C 

Tlf.: 65 91 88 33 

- 

Søndertorv 7 

7000 Kolding 

Tlf.: 75 50 58 33 

- 

Hauser Plads 14 


Tlf.: 33 93 88 33 

www.galerie-rasmus.dk 

CIRE-PERDUE 

FRA DETALJER TIL 

STORT FORMAT 

- vi udstøber op til 12m 2 

på én gang. 

BRONCESTØBERIET 

LEIF JENSEN ApS 

v/Peter Jensen 

lærer i maleri 

Under forudsætning af fornøden tilmelding 

opslås en stilling til besættelse fra efterårssemestret 

2006 i maleri under akademiets kursusafdeling. 

Ansættelsen sker foreløbig for 

skoleåret 2006/07 og omfatter i alt 476 lektioner 

fordelt med 14 timer pr uge i 34 uger. Der 

undervises to dage om ugen, og akademiet 

følger folkeskolernes ferier og fridage. 

Løn i følge Undervisningsministeriets bekendtgørelse 

nr. 353 om løn- og ansættelsesvilkår 

for ledere og lærere ved undervisning 

efter folkeoplysningsloven. 

Det forventes af ansøgeren, at vedkommende 

- er medlem af enten BKF, Kunstnersamfundet 

eller UKK 

- er aktiv skabende og involveret i dagens 

kunstscene 

- har et originalt og selvstændigt kunstnerisk 

udtryk, og 

- har en vis pædagogisk erfaring. 

Ansøgning bilagt cv og dokumentation af 

kunstnerisk praksis skal være Århus Kunstakademi 

i hænde senest 18. april. Samtaler 

holdes mandag den 24. april. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse 

til skoleleder Palle Vinther, telefon 8613 8144. 

Information om Århus Kunstakademis uddannelse 

og kurser kan fås på hjemmesiden, 

www.aarhuskunstakademi.dk 

Århus Kunstakademi 

Vestergade 29 

8000 Århus C 

www.aarhuskunstakademi.dk info@aarhuskunstakademi.dk 

8613 8144 

Det danske Studenterhus i 

"La Cité Universitaire" 

9, boulevard Jourdan, Paris 

Kollegium for studerende med mindst to års 

påbegyndt og videregående uddannelse. Huset 

omfatter 48 værelser, heraf 2 atelierer for billedkunstnere 

og 2 atelierer for andre formål. 

Ansøgning om optagelse i perioden 

1.10.2006 til 30.6.2007 sker på blanketter, 

der udleveres af og senest 1.6.2006 indsendes til 

sekretariatet for: 

Komitéen for 

Det danske Studenterhus i Paris 

c/o Aage V. Jensens Fonde 

Sct. Jørgens Hus, Kampmannsgade 1, 

1604 København V 

Telefon 33 73 43 38 

hvortil henvendelse om priser m.m. kan rettes. 

BRDR.E., S. OG A.LARSENS 

REJSELEGAT FOR 

BILDENDE KUNSTNERE 

Legatet kan iflg. Fundatsen tildeles bildende kunstnere bosat 

på Bornholm, der med en legatportion ønsker at rejse ud i verden, 

eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på 

Bornholm for gennem en periode på ikke under 3 måneder, at 

kunne gennemarbejde et projekt eller hente inspiration og udvikle 

det kunstneriske udtryk. 

Det er en betingelse for modtagelsen af legatet, at legatnyderen 

i perioden udarbejder et værk, som legatet eventuelt kan erhverve 

til overdragelse til Bornholms Kunstmuseum. 

Ansøgningen skal ud over C.V. og øvrige relevante oplysninger 

indeholde en redegørelse for planer om legatets anvendelse. 

I 2006 vil der være indtil kr. 125.000,- til uddeling. 

Legatet kan alt efter bestyrelsens skøn anvendes til en eller 

flere legatportioner. 

Direktøren for Bornholms Kunstmuseum fungerer som ekstern 

rådgiver for bestyrelsen. 

Ansøgningen stiles til Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, Dommerkontoret, 

Damgade 4 A, 3700 Rønne, og skal være modtaget 

senest den 5. maj. 2006-02-09 

FLEMMING SCHØNNEMANN 

FORMAND FOR BESTYRELSEN

ID 02199 • BKF, Vingårdstræde 21, 1070 København K

Klik her - BKF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?