KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker

drag forår og efterår og desuden at afholde nogle at være med til et spæn dende møde, eller at lægge
andre aktiviteter ind imel lem. 25 andre kvinder er en 10’er, hver gang vi snupper en kop kaffe. Men
blevet ”støttehøns” ved at købe et støttehønsebe- selv lidt kan betyde meget i Kherwara.”
vis for 100 kr. Pengene er alle blevet en del af den Anne Madsen synes i det hele taget, at ”de bre-
samlede donation på ca. 4.800 kr.
deste skuldre skal bære de tungeste læs”. Derfor
Men Anne Madsen var ikke tilfreds med beløbets videregiver hun gerne ideen om et netværk, der
størrelse:
”Ambitionerne var nok højere, end vi har kunnet
klare. Vi har alle travlt, og egent lig skulle projektet
kun have varet et år, men nu bliver vi ved, fordi det
er et pro jekt, der giver mening.”
Det betyder meget for Anne Madsen at kunne
gør en forskel.
Der er saft og kraft - og hjælp at
hjælpe andre til at få muligheder, fortæller hun med
baggrund i sin egen families historie:
”Da min mormor – mine teenagedøtres oldemor –
startede i 1. klasse, måtte hun sidde nede bagest
hente - i suppehønsene
i klasselokalet, fordi hun var polak. Hun sad der
nede på ba geste række i et par år, indtil hun havde
lært dansk. Derefter kunne hun så gå i gang med
at få lært at læse og skrive. Hendes aller højeste
En dag blev der lagt en kuvert med ca. 4.800
kr. i sognegården til det indiske pigehjem All
Saints Girls Hostel i Kherwara. Pengene var fra
”Suppehønsene”.
”Hønsene” er 12 kvinder, der på initiativ af Anne
Madsen har dannet et netværk med det formål at
støtte pigerne i Kherwara.
”Man kan ikke redde hele verden, men man kan
måske være med til at skabe nogle løsninger,” siger
Anne Madsen. ”Pengene går jo bl.a. til pigernes
skolegang, og når pigerne lærer at læse, vil de ikke
være så nemme at narre. De vil meget bedre kunne
klare sig, når de forlader pigehjemmet.”
Initiativtageren Anne Madsen er også på andre
fronter optaget af uddannelse og af børns vilkår.
Når hun ikke passer sit arbejde, er hun engageret
i kommunal politik som formand for Sorøs Børn og
Undervis nings udvalg. Men hun ønsker ikke, at der
skal gøres noget væsen ud af hende. ”Jeg vil bare
i al stil færdighed gøre noget,” siger hun.
Netværket Suppehønsene blev stiftet, da Anne
Madsen inviterede 11 veninder til en kop formiddagskaffe/te
og en bolle i anledning af, at der var
et år til, at hun ville fylde 50. I stedet for en buket
blomster eller lignede på fødselsdagen, kunne veninderne
give et bidrag til pigehjemmet i Kherwara,
ligesom hele ideen med netværket var at samle
penge ind til All Saints Girls Hostel i Kherwara.
De inviterede var enige om, at netværket var et
godt initiativ. Til det første egent lige Suppehønsemøde
blev de to volontører fra Pedersborg, Maria
Bech Poulsen og Louise Lindberg, inviteret til at
fortælle om deres ophold på pige hjemmet.
”Maria og Louise synliggjorde, hvor meget ’lidt’
betyder,” fortæller Anne Madsen. Og det satte
yderligere skub i suppehønsene, som snart havde
programsat de kommende møder med foredrag og
andre aktiviteter. Det er tanken at arrangere foreønske
var at blive syer ske. Men når man var barn
af roe-polakker, blev man ufaglært landarbejder
lige som sine forældre.”
”Min mor var ret skrap i skolen, men økonomien
tillod ikke, at hun kunne fort sætte sin skolegang.
Så min mors og min mormors ønsker for os har
været, at vi skulle have en uddannelse – lige meget
hvad, bare en uddannelse. Mine piger har nu
frit valg på alle hylder. Dén udvikling er sket inden
for et tidsrum, hvor vi alle, fire genera tio ner, har levet.
Og så mange år er der jo heller ikke gået, fra
min mor mor drømte om at blive sypige, og til min
ældste datter, da hun var lille, erklæ re de, at hun
ville være statsminister. Det kunne hun godt, sagde
hun, for det havde hendes far selv sagt.”
”Måske tager det længere tid for pigerne i Kherwara
at rykke, men nogle skal jo give dem muligheden,
eller hjælpe med til at give dem muligheden,”
mener Anne Madsen.
”Det betyder jo ingenting for os at give 100 kr. for
Kommunalbestyrelsesmedlem Anne Madsen (A).
Og hvorfor hedder netværket så ”Suppehønsene”?
Jo, fordi kvinderne er over den alder, hvor de
kan kaldes ”chicks” (kyllinger – eller i overført betydning
unge smarte piger). Suppehøns kan godt
være seje i kødet, men til gengæld er der saft og
kraft i dem. Og så er de gode til at kagle.
Suppehønsene mødes ikke uden, at der er spandevis
af kaffe og te og kage. Masser af kage. Alle
betaler for det, de drikker og spiser, ligesom de i
det hele taget give et bidrag til pigerne i Kherwara.
En af suppehønsene, keramiker Lilian Jensen,
blev så inspireret af ideen med net værket, at hun
har frem stillet en stor keramikhøne, der bruges
som indsam lings bøsse for alle mønterne.
Jette Hvidtfeldt
6 7