15.09.2013 Views

Lektion 9 Eksempler.pdf

Lektion 9 Eksempler.pdf

Lektion 9 Eksempler.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

<strong>Lektion</strong> 9 – Statistik enkeltobservationer<br />

Middelværdi med mere<br />

Hyppigheds- og frekvens-tabeller<br />

Diagrammer<br />

Hvilket diagram er bedst?<br />

Boxplot<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 1


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

Når man skal holde styr på mange oplysninger, f.eks. en masse tal, kan det være en fordel<br />

at samle dem i en tabel eller lave et diagram ud fra tallene. Dette kaldes for statistik.<br />

Man ser ofte tabeller og diagrammer i aviser og på TV.<br />

Du skal:<br />

- kunne forstå og aflæse tabeller og diagrammer.<br />

- selv kunne lave tabeller og diagrammer ud fra tal eller andre oplysninger.<br />

Du skal også vide, at man kan snyde med tal og statistik. Vidste du at:<br />

En statistiker er en person, som kan ligge med fødderne i<br />

en varm bageovn og hovedet i en kold dybfryser og sige:<br />

I gennemsnit er temperaturen meget behagelig.<br />

Middelværdi med mere<br />

Eksempel på opgave<br />

På et VUC-hold bliver kursister spurgt om, hvor mange fag de følger.<br />

Der er 18 kursister. Den første siger 3 fag, den næste siger 5 fag o.s.v<br />

Her er alle svarene:<br />

3, 5, 4, 2, 5, 4, 4, 4, 1, 3, 1, 5, 3, 4, 3, 1, 4, 1<br />

Find mindsteværdi, størsteværdi og variationsbredde.<br />

Find typetal og middelværdi.<br />

Mindsteværdien er det mindste af svarene. Man får 1 fag.<br />

Størsteværdi er det største af svarene. Man får 5 fag.<br />

Variationsbredde er forskellen på det største og det mindste svar: Man får 5 1 4 fag.<br />

Typetal er det svar, som gives flest gange. Man får 4 fag.<br />

Middelværdien findes ved at lægge alle svarene sammen og dele med antal svar. Man får:<br />

3 5 4<br />

18<br />

4 1 57<br />

18<br />

3,<br />

2 fag pr. kursist.<br />

Middelværdi kaldes også gennemsnit. De to ord betyder det samme.<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 2


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

Hyppigheds- og frekvens-tabeller<br />

Eksempel på opgave (fortsat)<br />

På et VUC-hold bliver kursister spurgt om, hvor mange fag de følger. Der er 18 kursister.<br />

Svarene er:<br />

3, 5, 4, 2, 5, 4, 4, 4, 1, 3, 1, 5, 3, 4, 3, 1, 4, 1<br />

Lav en tabel over hyppighed og frekvens.<br />

Hyppighederne findes ved at tælle hvor mange der har svaret 1, hvor mange der har svaret 2 o.s.v.<br />

Man får:<br />

Antal fag 1 2 3 4 5 I alt<br />

Hyppighed 4 1 4 6 3 18<br />

I stedet for Hyppighed, kunne man i tabellen skrive Antal svar eller Antal kursister.<br />

Det ville man gøre, hvis det var en ”rigtig” tabel i en avis eller på TV.<br />

4 100<br />

Frekvenserne findes ved at udregne procent-tal. Frekvensen for 1 fag er 22%<br />

.<br />

18<br />

Tabellen udviddes og man får:<br />

Antal fag 1 2 3 4 5 I alt<br />

Hyppighed 4 1 4 6 3 18<br />

Frekvens 22% 6% 22% 33% 17% 100%<br />

I dette eksempel er procent-tallene afrundet til helt tal. Ofte tager man en decimal med,<br />

men lad være med at skrive hele rækken af decimaler.<br />

I stedet for Frekvens, kunne man i tabellen skrive Antal procent.<br />

Det ville man gøre, hvis det var en ”rigtig” tabel i en avis eller på TV.<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 3


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

Diagrammer<br />

Herunder er vist hvorledes man laver et pindediagram, et cirkeldiagram og et kurvediagram.<br />

Men der findes mange flere diagrammer end disse. Kik i de matematik-bøger som er på dit VUC.<br />

Eksempel på opgave (fortsat)<br />

På et VUC-hold bliver kursister spurgt om, hvor mange fag de følger. Der er 18 kursister.<br />

Svarene er vist i tabellen:<br />

Antal fag 1 2 3 4 5 I alt<br />

Hyppighed 4 1 4 6 3 18<br />

Lav et pindediagram over hyppighederne.<br />

Pindediagrammet kan se således ud:<br />

Hyppighed<br />

7<br />

6<br />

5<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

1 2 3 4 5<br />

Antal fag<br />

Man kan også lave et diagram over frekvenserne. De to diagrammer vil ligne hinanden.<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 4


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

Eksempel på opgave<br />

Et hold med 18 nystartede VUC-kursister bliver<br />

spurgt om, hvorledes de kommer til VUC.<br />

Svarene er vist i tabellen.<br />

Lav et cirkeldiagram over tallene<br />

En hel cirkel er 360º (360 grader).<br />

Transport-<br />

middel<br />

Cirklen skal inddeles i 4 ”lagkagestykker”. En for hver transportform.<br />

Lagkagestykket for Til fods skal udgøre<br />

18<br />

4 360<br />

80º<br />

4 af 360º: Man får: 18<br />

De andre lagkagestykker bliver 120º, 60º og 100º. Regn selv efter.<br />

Du kan også beregne grad-tal ud fra procent-tal (frekvenser).<br />

Antal<br />

personer<br />

Til fods 4<br />

Cykel 6<br />

Bus 3<br />

Bil 5<br />

I alt 18<br />

Først laves en cirkel med en passer. Så laves lagkagestykkerne et af gangen med en vinkelmåler.<br />

Cykel<br />

33%<br />

Til fods<br />

Man beregner ofte procent-tal og skriver dem på som vist her over.<br />

Man kan også måle vinklerne i et diagram og regne baglæns og finde procent-tallene.<br />

Bus<br />

17%<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 5<br />

22%<br />

Bil<br />

28%<br />

Til fods


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

Eksempel på opgave<br />

I august starter der 18 kursister på et VUC-hold.<br />

I årets løb er der både nye kursister, der kommer ind på holdet, og kursister, som må stoppe.<br />

Tabellen viser antal kursister måned for måned.<br />

Måned Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj<br />

Antal<br />

kursister<br />

Lav en kurve over tallene.<br />

18 21 20 17 16 22 18 17 16 14<br />

Kurven tegnes i et koordinatsystem og ser således ud:<br />

Antal kursister<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

Aug.<br />

Hvilket diagram er bedst?<br />

Sept.<br />

Okt.<br />

Nov.<br />

Der findes ingen faste regler for, hvornår man skal bruge de forskellige diagrammer.<br />

Men her er et par tommelfinger-regler.<br />

Kurvediagrammer er gode, når man skal vise, noget der ændrer sig med tiden<br />

Pindediagrammer giver et godt billede af, hvor store en række tal er i forhold til hinanden.<br />

Cirkeldiagrammer giver et godt billede af, hvor stor en del hvert tal udgør af det hele.<br />

Dec.<br />

Måned<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 6<br />

Jan.<br />

Feb.<br />

Marts<br />

April<br />

Maj


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

Median, kvartil og boksplot<br />

Medianen er det midterste af en række tal, der er skrevet op efter størrelse.<br />

Medianen angiver grænsen mellem den største og den mindste halvdel af tallene.<br />

<strong>Eksempler</strong> på opgaver<br />

På en arbejdsplads er der syv ansatte.<br />

De får disse lønninger (kr./time):<br />

98, 108, 119, 124, 129, 156 og 175.<br />

Hvad er median-lønnen?<br />

Når der er et ulige antal lønninger,<br />

er medianen det midterste tal.<br />

På en arbejdsplads er der seks ansatte.<br />

De får disse lønninger (kr./time):<br />

102, 117, 128, 132, 134 og 153.<br />

Hvad er median-lønnen?<br />

Når der er et lige antal lønninger, er medianen<br />

midt imellem de to midterste tal.<br />

98 108 119 124 129 156 175 102 117 128 132 134 153<br />

Median-lønnen bliver derfor 124 kr./time Tallet midt imellem 128 og 132 er 130.<br />

Median-lønnen bliver derfor 130 kr./time.<br />

128 132<br />

Tallet kan evt. beregnes: 130<br />

2<br />

I eksemplerne ovenfor er medianen løn-grænsen mellem den dårligst lønnede halvdel og den bedst<br />

lønnede halvdel af de ansatte.<br />

Kvartil betyder en kvart (en fjerdedel) eller 25%. Man taler om 1. kvartil, 2. kvartil og 3. kvartil.<br />

1. kvartil er det midterste af de tal, som ligger under medianen.<br />

3. kvartil er det midterste af de tal, som ligger over medianen.<br />

2. kvartil er det samme som medianen.<br />

Eksempel på opgave<br />

Ved en fartkontrol måler politiet disse hastigheder (km/time) på 11 biler:<br />

98, 80, 79, 82, 92, 85, 81, 78, 87, 105 og 78.<br />

Hvad er median-hastigheden for bilerne?<br />

Hvad er 1. kvartil og 3. kvartil?<br />

Tallene skrives først op efter størrelse:<br />

78 78 79 80 81 82 85 97 92 98 105<br />

Medianen findes som det midterste tal: 82 km/time<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 7


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

1. kvartil findes på samme måde<br />

som medianen, men man kikker kun<br />

på de tal, som er under medianen.<br />

3. kvartil findes på samme måde<br />

som medianen, men man kikker kun<br />

på de tal, som er over medianen.<br />

78 78 79 80 81 82 85 97 92 98 105<br />

Man får, at 1. kvartil er 79 km/time, og 3. kvartil er 92 km/time<br />

Eksempel på opgave<br />

På et basketball-hold er der otte spillere. Deres højde (cm) er:<br />

205, 192, 188, 198, 210, 179, 207 og 201.<br />

Hvad er median-højden for spillerne?<br />

Hvad er 1. kvartil og 3. kvartil?<br />

Tallene skrives op efter størrelse, og median og kvartiler findes som midtpunkter som vist:<br />

179 188 192 198 201 205 207 210<br />

188 192<br />

2<br />

190<br />

198 201<br />

2<br />

Man får: 1. kvartil er 190 cm. Medianen er 199,5 cm. 3. kvartil er 206 cm<br />

Median og kvartiler kan defineres på flere måder<br />

199,<br />

5<br />

Ovenfor er median og kvartiler defineret som de midterste tal.<br />

205<br />

207<br />

2<br />

Der findes også en anden definition af median og kvartiler, som du kan støde ind i nogle steder:<br />

- Medianen er det største tal, som tilhører den mindste halvdel (50%) af tallene.<br />

- 1. kvartil er det største tal, som tilhører den mindste fjerdedel (25%) af tallene.<br />

- 3. kvartil er det største tal, som tilhører de mindste tre fjerdedele (75%) af tallene.<br />

Hvis man bruger denne definition på basketball-spillerne i eksemplet ovenfor, får man,<br />

at 1. kvartil er 188 cm, medianen er 198 cm og 3. kvartil er 205 cm. Tænk selv over hvorfor!<br />

I eksemplerne i dette hæfte indgår der kun ganske få tal (lønningerne for syv ansatte,<br />

højden på otte basketball-spillere osv.). Ellers ville det være uoverskueligt at regne på tallene.<br />

Men så kan de to definitioner desværre give forskellige resultater.<br />

I praksis (uden for matematik-bøger) bruger man næsten kun median og kvartiler,<br />

når man beskriver meget store mængder af tal. Fx lønningerne for alle lærere i Danmark<br />

eller højden på alle piger, der har en bestemt alder. Når tal-mængderne er så store,<br />

har det ingen praktisk betydning, hvilken definition, man bruger.<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 8<br />

206


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

Man kan let tro, at median og middelværdi er det samme tal, men det er sjældent tilfældet.<br />

<strong>Eksempler</strong> på opgaver<br />

På en arbejdsplads er der<br />

fem ansatte, som får disse<br />

lønninger (kr./time):<br />

130, 140, 150, 160 og 170.<br />

Hvad er median-lønnen?<br />

Hvad er middelværdien?<br />

På en arbejdsplads er der<br />

fem ansatte, som får disse<br />

lønninger (kr./time):<br />

100, 140, 150, 160 og 170.<br />

Hvad er median-lønnen?<br />

Hvad er middelværdien?<br />

På en arbejdsplads er der<br />

fem ansatte, som får disse<br />

lønninger (kr./time):<br />

130, 140, 150, 160 og 200.<br />

Hvad er median-lønnen?<br />

Hvad er middelværdien?<br />

Median-lønnen er 150 kr. i alle tre opgaver. Det er det midterste tal, når tallene står efter størrelse.<br />

Middelværdien er forskellig i de tre opgaver. Man får:<br />

130<br />

140 150<br />

5<br />

160 170<br />

750<br />

5<br />

150 kr.<br />

100<br />

140 150<br />

5<br />

160 170<br />

720<br />

5<br />

144 kr.<br />

140 150<br />

5<br />

160<br />

780<br />

5<br />

156 kr.<br />

Forestil dig, at det er de samme fem personer, som opgaverne handler om.<br />

Hvis lønnen falder for en af de lavest lønnede, eller lønnen stiger for en af de højst lønnede,<br />

påvirker det ikke medianen, men det påvirker naturligvis middelværdien.<br />

Man kan vise medianen og kvartilerne sammen med mindste- og største-værdi i et boksplot.<br />

Eksempel på opgave<br />

Tabellen viser resultatet af en<br />

undersøgelse af prisen på en liter<br />

letmælk i en række butikker.<br />

Lav et boksplot ud fra tallene.<br />

Man laver et boksplot i et<br />

koordinatsystem som vist.<br />

Man markerer først medianen<br />

og de to kvartiler og tegner en ”boks”.<br />

Derefter markerer man<br />

mindste-værdi og største-værdi,<br />

og tegner to linje-stykker.<br />

Alle boksplottets fire vandrette<br />

dele svarer til 25% af mælkepriserne.<br />

Mindste-<br />

værdi<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 9<br />

130<br />

200<br />

1. kvartil Median 2. kvartil Størsteværdi<br />

3,95 kr. 5,75 kr. 7,20 kr. 8, 25 kr. 9,95 kr.<br />

Mindste-værdi 1. kvartil median 3. kvartil Største-værdi<br />

3 4 5 6 7 8 9 10 11


Matematik på Åbent VUC <strong>Eksempler</strong><br />

Eksempel på opgave<br />

Boksplottet viser højdefordelingen<br />

i cm for en gruppe mænd.<br />

Aflæs mindste-værdi, største-værdi,<br />

median og kvartiler.<br />

Fortæl lidt om, hvad disse tal<br />

viser om mændenes højde.<br />

Mindste-værdien er 158 cm. Største-værdien er 211 cm.<br />

Median-højden er 181 cm. 1. kvartil er 175 cm, og 3. kvartil er 187 cm.<br />

Tallene viser (fx), at den midterste halvdel af mændenes højder ligger inden for et lille interval på<br />

187 – 175 = 12 cm, mens alle mændenes højder er fordelt på et stort interval på 211 – 158 = 53 cm.<br />

15<br />

15<br />

150 160 170 180 190 200 210 220<br />

Sådan findes kvartilerne, hvis der er et ulige antal observationer<br />

16 23 27 27 36 39 47 48 48 49 50 52 62 67 70 71<br />

Sådan findes kvartilerne, hvis der er et lige antal observationer<br />

16 23 27 27 36 39 47 48 48 49 50 52 62 67 70<br />

<strong>Lektion</strong> 9 Side 10

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!