Strategi og handlingsplan for uddannelses - EUC Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Den sociale slagside der viser sig her underbygges yderligere af en undersøgelse af sammenhængen mellem familiekulturen og de unges resultater i uddannelsessystemet 14 . Tallene her viser, at ”50 procent af de unge fra aktive ufaglærte familier tager en gymnasial uddannelse – det vil sige går på gymnasiet, hf, hhx eller htx; i inaktive ufaglærte familier er det kun 30 procent. Blandt familier med faglig uddannelse er tendensen den samme. I de aktive familier går 63 procent af børnene i gymnasiet, i de inaktive er det kun 40 procent” 15 . En aktiv familie defineres som en familie med høj kulturel aktivitet: det vil bl.a. sige, at man ofte ”diskuterer tv, bøger og samfundsforhold med sine forældre, spiser aftensmad sammen, tager på museer og har mange bøger derhjemme” 16 . Under et kan man sige, at en aktiv familie er en familie præget af almen-dannelse. På den baggrund kan forskeren bag undersøgelsen, Beatrice Schindler Rangvid, konkludere: ”Hovedresultatet er, at der er to forskellige faktorer, som begge har en stærk selvstændig betydning: Den ene er kulturen i hjemmet, den anden er forældrenes uddannelsesbaggrund. Børn af højtuddannede forældre klarer sig generelt ret godt, også de unge der kommer fra akademikerfamilier uden en aktiv familiekultur” 17 . Vi kan få et indblik i specielt htx-elevernes sociale baggrund ved at kaste et blik på den særkørsel som GL bestilte hos Danmarks Statistik i oktober 2005. Særkørslen præsenteres og kommenteres i ”Hvis det ikke kan bruges til noget, gider jeg ikke lære det – Et analysepapir af interessetyper indenfor teknik- og naturvidenskab på htx” 18 . Analysepapiret ligger til grund for rapporten ”Læringsmiljø og naturvidenskab på htx – kvaliteter og udfordringer” 19 . I arbejdspapiret kan man læse at ”halvdelen af htx-eleverne (kommer) fra hjem, hvor forældrenes højeste uddannelsesbaggrund er en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller grundskolen. På stx drejer det sig om en tredjedel, mens sammensætningen på hf er meget lig htx. På hhx er elevernes forældres uddannelsesniveau lavere end på de øvrige gymnasiale uddannelser” 20 . Man kan med andre ord gå ud fra, at mange af htx Køges elever er potentielt gymnasiefremmede. Mål 2: Læringsorienteret vejledning omkring Studieområdet. - øget fokus på de overfaglige mål i studieområdeprojekterne - gruppevejledning i de overfaglige mål Læringsorienteret vejledning vil sige, at gennemførelsesvejledningen ikke isoleres hos vejlederen og den vejledte i vejledningsrummet, men tværtimod bredes ud som et fælles projekt for vejleder, fag- og kontaktlærere. Man kan med fordel bruge den form for gennemførelsesvejledning i forbindelse med Studieområdet, da dette områdes mål er overfaglige læringsmål. 14 ) Aktive familier er mønsterbrydere; Ugebrevet A4 nr. 1, 2008. Undersøgelsen er gennemført af Anvendt Kommunal Forskning (AKF) 15 ibid 16 Ibid. 17 Ibid. 18 Hvis det ikke kan bruges til noget, gider jeg ikke lære det – Et analysepapir af interessetyper indenfor teknik- og naturvidenskab på htx; CEFU 2007 19 Se note 6 20 Se note 18 4
Det læringsmæssige omdrejningspunkt på htx er ekspliciteret i Studieområdet 1 og 2. Studieområdet munder ud i to eksamener, dels som afslutning på det gymnasiale grundforløb i 1.g og dels som en del af den endelige Højere Teknisk Eksamen i 3.g. Studieområdets mål er i Grundforløbet at ´gøre skoleelever til gymnasieelever´ 21 og i Studieretningsforløbet at ´gøre gymnasieelever til studerende´ 22 . Studieområdets faglighed består først og fremmest i såkaldte overfaglige mål, således som de kommer til udtryk i det såkaldte kernestof. For Grundforløbets, for Studieområde del 1s vedkommende er det: ”arbejdsformer, informationssøgning, naturvidenskabelig metode, formidling, fysisk udfoldelse og sundhed, den sproglige dimension, studieteknikker” 23 . Kernestoffet i studieområdet del 2 er: ”læringsteori og læreprocesser, arbejdsformer, informationsøgning, videnskabelige metoder, formidlingsteori, evalueringsteori og evalueringsvæktøjer” 24 . I forlængelse heraf er det bemærkelsesværdigt, at de afsluttende såkaldte portfolio-eksamener både efter Grundforløbet og efter Studieretningsforløbet, ikke lægger op til en egentlig enkeltfaglig vurdering, men så at sige er eksamener, hvor den studerende skal godtgøre sin udvikling indenfor overnævnte kernestof. Det er mao. den læringsmæssige udvikling, som eleven skal godtgøre ved eksamen. For specielt de gymnasiefremmede elevers vedkommende betyder det, at de i og med Studieområdet meget markant møder et for dem fremmed univers. Således er det et mål, at netop Studieområdet i stedet for at være en slags social sorteringsmekanisme faktisk kan bruges som indføring i det gymnasiale læringsmiljø for de gymnasiefremmede elever. Man kan med andre ord forestille sig, at gennemførelsesvejledningen indgår i en dialog både med elever og lærere og ledelse på en sådan måde, at Studieområdet målrettet bruges dannende og ikke sorterende i forhold til gruppen af gymnasiefremmede elever på htx Køge. Rapporten om de gymnasiefremmede elever munder bl.a. ud i en række forslag til læringsmæssige forbedringer. Her anbefales bl.a. følgende punkter til lærerne: ”eksplicitere kriterier og mål – gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ; sætte fokus på undervisningsfagligheden; evaluere undervisningen – for undervisningens og målgruppens skyld; variere undervisningsformer og elevdeltagelse; lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål; tage medansvar for det sociale klima i klassen.” 25 Det er bemærkelsesværdigt, at disse anbefalinger så at sige indgår i Studieområdet. Dette understreger, at Studieområdet kan bruges aktivt i forhold til de gymnasiefremmede elever. Og det understreger også vigtigheden af, at lærerne udvikler det pædagogiske/didaktiske område i forhold til Studieområdet. 21 Bekendtgørelse om uddannelse til højere teknisk eksamen (htx- bekendtgørelsen) BEK nr. 801 af 28/06/2007, Bilag 2, 1.2 Formål 22 Ibid. Bilag 3, 1.2 23 Ibid. Bilag 2, 2.2 Kernestof 24 Ibid. Bilag 3, 2.2 Kernestof 25 Se note 5, s. 14 5
Page 2 and 3: 1. Indledning Forudsætningen for d
Page 6 and 7: Mål 3: Obligatorisk sproglig og ma

Strategi og handlingsplan for uddannelses - EUC Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?