Strategi og handlingsplan for uddannelses - EUC Sjælland

2. Strategi
Strategien for gennemførelsesvejledningen udmøntes i mål for denne. Det overordnede eller
grundlæggende mål for gennemførelsesvejledning er udtrykt i to vejledningsbekendtgørelser. I
bekendtgørelse af lov for vejledning står der: ”Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som
uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller
gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.” 7 Dette mål svarer til
gennemførelsesvejledningens formulering: ”Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige
placering afpasses efter den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af faglige, personlige
og/eller sociale forhold, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har et udvidet behov for
vejledning.” 8 Det overordnede mål udmøntes i fem delmål for gennemførelsesvejledningen på htx
Køge.
Mål 1: Karakteristik af vores gymnasiefremmede elever
- afklaring af behov for gennemførelsesvejledning
- afklaring af samarbejdet mellem faglærer, kontaktlærer og
gennemførelsesvejleder
Specielt ét forhold springer i øjnene, når man ser på gennemførelsesvejledningens kontekstuelle
niveau på htx Køge; nemlig den manglende institutionelle karakteristik af, hvilke elever der er
gymnasiefremmede og dermed i en vis forstand frafaldstruede. Det kommer bla. til udtryk i det
diffuse samarbejde mellem faglærere, kontaktlærere og gennemførelsesvejleder. Det er helt op til
den enkelte lærer (og også vejleder) at skønne ud fra ”egne” kriterier, om den enkelte elev er
frafaldstruet, ja hvornår egentlig gennemførelsesvejledning er nødvendig. Det gør, at risikoen for at
elever med vejledningsbehov overses er stor.
Fælles udviklings-arbejde kan imidlertid klargøre for hele institutionen, dvs. på vejleder-,
faglærer/kontaktlærer- og ledelses/administrationsniveau, hvilke elever der er gymnasiefremmede,
og derfor har behov for gennemførelsesvejledning.
Vi får en klar fornemmelse af, hvem de gymnasiefremmede elever er, når vi ser på de to rapporter
der fokuserer henholdsvis generelt på frafaldstruede gymnasieelever 9 og specielt på (frafaldstruede)
htx-elever 10 . Det er nemlig de elever der i førstnævnte rapport, noget bombastisk, kaldes for
gymnasiefremmede 11 . Gymnasiefremmede defineres således: ”Hovedparten af disse elevers
forældre har ikke selv en studentereksamen, og kommer derfor fra et miljø uden kendskab til den
faglige og sociale kultur på de gymnasiale uddannelser. Derfor kalder vi dem ´gymnasiefremmede´
elever” 12 . På samme måde kan man læse i rapporten om htx-eleverne: ”Overvejelserne om, hvordan
frafaldet kan afbødes, er ikke blot væsentlige for den samlede gennemførelse. De er særligt vigtige,
fordi det tilsyneladende især er de elever, hvis forældre ikke har en studentereksamen eller
videregående uddannelse, som overvejer at stoppe” 13 – i øvrigt fortæller rapporten, ´at det er over
halvdelen af eleverne der har overvejet at stoppe´.
7
LBK nr. 630 af 20/06/2008: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, §1, stk. 2
8
Se note 1, §2, stk. 2
9
Se note 5
10
Se note 6
11
Bombastisk fordi man her uden videre går ud fra, at det er eleverne der er fremmede i forhold til gymnasiet og ikke
omvendt.
12 Se note 5, s. 4
13 Se note 6, s. 20
3