Strategi og handlingsplan for uddannelses - EUC Sjælland

1. Indledning
Forudsætningen for denne strategi og handlingsplan for gennemførelsesvejledningen på htx Køge er
først og fremmest ”Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på
Undervisningsministeriets område”, kort sagt bekendtgørelsen omkring gennemførelsesvejledning.
Heri står bl.a.: ”Der skal på den enkelte uddannelsesinstitution udarbejdes retningslinjer for den
individuelle, gruppevise og den kollektive vejledning, hvoraf det fremgår, hvad indholdet er i den
konkrete vejledning og hvilke mål, der er sat for vejledningen. Retningslinjerne skal offentliggøres
på institutionernes hjemmesider.” 1
En anden forudsætning for gennemførelsesvejledningen og målet med denne er naturligvis
”Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv”, hvori først og fremmest målet
for vejledning overhovedet er retningsgivende for gennemførelsesvejledningen på htx Køge:
”Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil
få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et
erhverv.” 2 Dette mål svarer til gennemførelsesvejledningens formulering: ”Vejledningens indhold,
tilrettelæggelse og tidsmæssige placering afpasses efter den enkeltes behov med vægt på unge, der
på grund af faglige, personlige og/eller sociale forhold, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser
har et udvidet behov for vejledning.” 3
Den bekendtgørelsesmæssige baggrund for gennemførelsesvejledningen på htx Køge er en del af
den kontekst indenfor hvilken vejledningen gennemføres.
Det er en forudsætning for gennemførelsesvejledningen på htx Køge, ikke alene at identificere
vores elever, men at gøre det med henblik på at vejlede de elever ”som har eller vil få
vanskeligheder ved at (…) gennemføre en uddannelse (…).” 4 For at identificere de elever
bekendtgørelsen henviser til, tager strategien og handlingsplanen udgangspunkt i to rapporter, der
akkurat dokumenterer hvilke gymnasieelever der har et sådant særligt behov for vejledning; nemlig
”Fra gymnasiefremmed til student” 5 og ”Læringsmiljø og naturvidenskab på htx” 6 . I førstnævnte
rapport betegnes de elever der har særligt behov for vejledning for ”gymnasiefremmede”.
1
BEK nr. 706 af 30/06/2008: Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på
Undervisningsministeriets område, §2, stk. 4
2
LBK nr. 630 af 20/06/2008: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, §1, stk. 2
3
Se note 1, §2, stk. 2
4
Se note 2
5
Ulriksen, Lars; Murning, Susanne; Ebbensgaard, Aase Bitsch; Simonsen, Birgitte: Fra gymnasiefremmed til student –
større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer; GL 2007
6
Holmegaard, Henriette T.; Ulriksen, Lars; Simonsen, Birgitte; Johnsen, Vibeke T.; Eriksen, Ulla: Læringsmiljø og
naturvidenskab på htx – kvaliteter og udfordringer; Erhvervsskolernes Forlag 2008
2

2. Strategi
Strategien for gennemførelsesvejledningen udmøntes i mål for denne. Det overordnede eller
grundlæggende mål for gennemførelsesvejledning er udtrykt i to vejledningsbekendtgørelser. I
bekendtgørelse af lov for vejledning står der: ”Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som
uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller
gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.” 7 Dette mål svarer til
gennemførelsesvejledningens formulering: ”Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige
placering afpasses efter den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af faglige, personlige
og/eller sociale forhold, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har et udvidet behov for
vejledning.” 8 Det overordnede mål udmøntes i fem delmål for gennemførelsesvejledningen på htx
Køge.
Mål 1: Karakteristik af vores gymnasiefremmede elever
- afklaring af behov for gennemførelsesvejledning
- afklaring af samarbejdet mellem faglærer, kontaktlærer og
gennemførelsesvejleder
Specielt ét forhold springer i øjnene, når man ser på gennemførelsesvejledningens kontekstuelle
niveau på htx Køge; nemlig den manglende institutionelle karakteristik af, hvilke elever der er
gymnasiefremmede og dermed i en vis forstand frafaldstruede. Det kommer bla. til udtryk i det
diffuse samarbejde mellem faglærere, kontaktlærere og gennemførelsesvejleder. Det er helt op til
den enkelte lærer (og også vejleder) at skønne ud fra ”egne” kriterier, om den enkelte elev er
frafaldstruet, ja hvornår egentlig gennemførelsesvejledning er nødvendig. Det gør, at risikoen for at
elever med vejledningsbehov overses er stor.
Fælles udviklings-arbejde kan imidlertid klargøre for hele institutionen, dvs. på vejleder-,
faglærer/kontaktlærer- og ledelses/administrationsniveau, hvilke elever der er gymnasiefremmede,
og derfor har behov for gennemførelsesvejledning.
Vi får en klar fornemmelse af, hvem de gymnasiefremmede elever er, når vi ser på de to rapporter
der fokuserer henholdsvis generelt på frafaldstruede gymnasieelever 9 og specielt på (frafaldstruede)
htx-elever 10 . Det er nemlig de elever der i førstnævnte rapport, noget bombastisk, kaldes for
gymnasiefremmede 11 . Gymnasiefremmede defineres således: ”Hovedparten af disse elevers
forældre har ikke selv en studentereksamen, og kommer derfor fra et miljø uden kendskab til den
faglige og sociale kultur på de gymnasiale uddannelser. Derfor kalder vi dem ´gymnasiefremmede´
elever” 12 . På samme måde kan man læse i rapporten om htx-eleverne: ”Overvejelserne om, hvordan
frafaldet kan afbødes, er ikke blot væsentlige for den samlede gennemførelse. De er særligt vigtige,
fordi det tilsyneladende især er de elever, hvis forældre ikke har en studentereksamen eller
videregående uddannelse, som overvejer at stoppe” 13 – i øvrigt fortæller rapporten, ´at det er over
halvdelen af eleverne der har overvejet at stoppe´.
7
LBK nr. 630 af 20/06/2008: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, §1, stk. 2
8
Se note 1, §2, stk. 2
9
Se note 5
10
Se note 6
11
Bombastisk fordi man her uden videre går ud fra, at det er eleverne der er fremmede i forhold til gymnasiet og ikke
omvendt.
12 Se note 5, s. 4
13 Se note 6, s. 20
3

Den sociale slagside der viser sig her underbygges yderligere af en undersøgelse af sammenhængen
mellem familiekulturen og de unges resultater i uddannelsessystemet 14 . Tallene her viser, at ”50
procent af de unge fra aktive ufaglærte familier tager en gymnasial uddannelse – det vil sige går på
gymnasiet, hf, hhx eller htx; i inaktive ufaglærte familier er det kun 30 procent. Blandt familier med
faglig uddannelse er tendensen den samme. I de aktive familier går 63 procent af børnene i
gymnasiet, i de inaktive er det kun 40 procent” 15 . En aktiv familie defineres som en familie med høj
kulturel aktivitet: det vil bl.a. sige, at man ofte ”diskuterer tv, bøger og samfundsforhold med sine
forældre, spiser aftensmad sammen, tager på museer og har mange bøger derhjemme” 16 . Under et
kan man sige, at en aktiv familie er en familie præget af almen-dannelse.
På den baggrund kan forskeren bag undersøgelsen, Beatrice Schindler Rangvid, konkludere:
”Hovedresultatet er, at der er to forskellige faktorer, som begge har en stærk selvstændig betydning:
Den ene er kulturen i hjemmet, den anden er forældrenes uddannelsesbaggrund. Børn af
højtuddannede forældre klarer sig generelt ret godt, også de unge der kommer fra
akademikerfamilier uden en aktiv familiekultur” 17 .
Vi kan få et indblik i specielt htx-elevernes sociale baggrund ved at kaste et blik på den særkørsel
som GL bestilte hos Danmarks Statistik i oktober 2005. Særkørslen præsenteres og kommenteres i
”Hvis det ikke kan bruges til noget, gider jeg ikke lære det – Et analysepapir af interessetyper
indenfor teknik- og naturvidenskab på htx” 18 . Analysepapiret ligger til grund for rapporten
”Læringsmiljø og naturvidenskab på htx – kvaliteter og udfordringer” 19 . I arbejdspapiret kan man
læse at ”halvdelen af htx-eleverne (kommer) fra hjem, hvor forældrenes højeste
uddannelsesbaggrund er en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller grundskolen. På stx
drejer det sig om en tredjedel, mens sammensætningen på hf er meget lig htx. På hhx er elevernes
forældres uddannelsesniveau lavere end på de øvrige gymnasiale uddannelser” 20 .
Man kan med andre ord gå ud fra, at mange af htx Køges elever er potentielt gymnasiefremmede.
Mål 2: Læringsorienteret vejledning omkring Studieområdet.
- øget fokus på de overfaglige mål i studieområdeprojekterne
- gruppevejledning i de overfaglige mål
Læringsorienteret vejledning vil sige, at gennemførelsesvejledningen ikke isoleres hos vejlederen
og den vejledte i vejledningsrummet, men tværtimod bredes ud som et fælles projekt for vejleder,
fag- og kontaktlærere. Man kan med fordel bruge den form for gennemførelsesvejledning i
forbindelse med Studieområdet, da dette områdes mål er overfaglige læringsmål.
14
) Aktive familier er mønsterbrydere; Ugebrevet A4 nr. 1, 2008. Undersøgelsen er gennemført af Anvendt Kommunal
Forskning (AKF)
15
ibid
16
Ibid.
17
Ibid.
18
Hvis det ikke kan bruges til noget, gider jeg ikke lære det – Et analysepapir af interessetyper indenfor teknik- og
naturvidenskab på htx; CEFU 2007
19 Se note 6
20 Se note 18
4

Det læringsmæssige omdrejningspunkt på htx er ekspliciteret i Studieområdet 1 og 2.
Studieområdet munder ud i to eksamener, dels som afslutning på det gymnasiale grundforløb i 1.g
og dels som en del af den endelige Højere Teknisk Eksamen i 3.g. Studieområdets mål er i
Grundforløbet at ´gøre skoleelever til gymnasieelever´ 21 og i Studieretningsforløbet at ´gøre
gymnasieelever til studerende´ 22 .
Studieområdets faglighed består først og fremmest i såkaldte overfaglige mål, således som de
kommer til udtryk i det såkaldte kernestof. For Grundforløbets, for Studieområde del 1s
vedkommende er det: ”arbejdsformer, informationssøgning, naturvidenskabelig metode, formidling,
fysisk udfoldelse og sundhed, den sproglige dimension, studieteknikker” 23 . Kernestoffet i
studieområdet del 2 er: ”læringsteori og læreprocesser, arbejdsformer, informationsøgning,
videnskabelige metoder, formidlingsteori, evalueringsteori og evalueringsvæktøjer” 24 . I forlængelse
heraf er det bemærkelsesværdigt, at de afsluttende såkaldte portfolio-eksamener både efter
Grundforløbet og efter Studieretningsforløbet, ikke lægger op til en egentlig enkeltfaglig vurdering,
men så at sige er eksamener, hvor den studerende skal godtgøre sin udvikling indenfor overnævnte
kernestof. Det er mao. den læringsmæssige udvikling, som eleven skal godtgøre ved eksamen.
For specielt de gymnasiefremmede elevers vedkommende betyder det, at de i og med
Studieområdet meget markant møder et for dem fremmed univers.
Således er det et mål, at netop Studieområdet i stedet for at være en slags social
sorteringsmekanisme faktisk kan bruges som indføring i det gymnasiale læringsmiljø for de
gymnasiefremmede elever. Man kan med andre ord forestille sig, at gennemførelsesvejledningen
indgår i en dialog både med elever og lærere og ledelse på en sådan måde, at Studieområdet
målrettet bruges dannende og ikke sorterende i forhold til gruppen af gymnasiefremmede elever på
htx Køge.
Rapporten om de gymnasiefremmede elever munder bl.a. ud i en række forslag til læringsmæssige
forbedringer. Her anbefales bl.a. følgende punkter til lærerne: ”eksplicitere kriterier og mål – gøre
evalueringen af elevens arbejde mere formativ; sætte fokus på undervisningsfagligheden; evaluere
undervisningen – for undervisningens og målgruppens skyld; variere undervisningsformer og
elevdeltagelse; lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål; tage
medansvar for det sociale klima i klassen.” 25 Det er bemærkelsesværdigt, at disse anbefalinger så at
sige indgår i Studieområdet. Dette understreger, at Studieområdet kan bruges aktivt i forhold til de
gymnasiefremmede elever. Og det understreger også vigtigheden af, at lærerne udvikler det
pædagogiske/didaktiske område i forhold til Studieområdet.
21 Bekendtgørelse om uddannelse til højere teknisk eksamen (htx- bekendtgørelsen) BEK nr. 801 af 28/06/2007, Bilag 2,
1.2 Formål
22 Ibid. Bilag 3, 1.2
23 Ibid. Bilag 2, 2.2 Kernestof
24 Ibid. Bilag 3, 2.2 Kernestof
25 Se note 5, s. 14
5

Mål 3: Obligatorisk sproglig og matematisk screening af vores elever
- styrkelse af grundlæggende matematiske og sproglige færdigheder
Mange af vores elever har mangler i forhold til grundlæggende sproglige og matematiske
færdigheder. Desuden er det ikke ualmindeligt, at vi har elever der enten er erklæret ordblinde eller
aldrig er blevet screenet i grundskolen på trods af ordblindhed.
Derfor er det et mål, at obligatorisk screening skal danne udgangspunkt for en styrkelse af de
sproglige og matematiske færdigheder enten i de allerede eksisterende faglektioner (dansk og
matematik) eller ved ekstraundervisning. I tilfælde af ordblindhed søges endvidere SU-midler til en
såkaldt IT-pakke.
Mål 4: Fokusgrupper om studiemiljø
For at sikre vores elevers trivsel er det nødvendigt, at vi til stadighed styrker studiemiljøet. Det kan
ske ved en løbende dialog med vores elever i fokusgrupper 26 .
En fokusgruppe består af seks (fx) elever og to ansatte fra skolen. Den ene af de ansatte fungerer
som moderator, den anden som referent. Moderatoren er den der samtaler med eleverne ud fra en
række foruddefinerede emner, som eleverne allerede kender. Det er vigtigt, at moderator ikke
diskuterer eller går i rette med eleverne (en ”neutral” person, som fx studievejlederen er at
foretrække); meningen er tværtimod, at eleverne kommer frit til orde. Referatet af samtalen bruges
efterfølgende af skolens ledelse til at beslutte, hvilke studiemiljø-tiltag der efterfølgende skal sættes
i værk på skolen.
Spørgsmålene bør som minimum berøre følgende emner: den gode undervisningstime; den gode
lærer; samspillet i klasserne; samspillet imellem klasserne; klasselokalernes og skolens indretning.
Mål 5: Udvidet samarbejde med Studievalg Sjælland
- Fokus på elever med behov for udvidet vejledning
- Undersøgelse af elevers uddannelsesmæssige forløb efter htx Køge
Allerede nu tilrettelægges vejledningen på htx Køge i samarbejde med Studievalg Sjælland (se
vejledningsflow s. 8).
Imidlertid bør samarbejdet koncentreres om de elever der har behov for såkaldt udvidet
vejledning 27 , dvs. elever der igennem ungdomsuddannelsen forbliver uafklarede omkring
uddannelse efter htx. Studievalgs mulighed for at nå de elever styrkes gennem dialog og fælles
vejledningsinitiativer htx Køges gennemførelsesvejledning og Studievalg Sjællands
overgangsvejledning imellem.
26 Fokusgruppe-idéen er inspireret af ”Fokusgrupper er jo skidegodt” in ”Eleverne tager ordet – om trivsel på
ungdomsuddannelserne”; DCUM 2008, og af ”19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne”; DCUM 2008.
27 Jf. BEK. nr. 705 30/06/2008: Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv
(Studievalgsbekendtgørelsen). Kap. 3
6

Således opfyldes kravet om samarbejde mellem den enkelte ungdomsuddannelse og Studievalg som
beskrevet i bekendtgørelsen om gennemførelsesvejledning 28 .
For at styrke både gennemførelses og overgangsvejledningen – og i øvrigt også htx Køge generelt -
er det vigtigt at få klarhed over vores elevers uddannelsesmæssige færden efter at have taget Højere
Teknisk Examen hos os. Styrkelsen ligger ikke mindst i at kunne målrette vejledningens
samfundsmæssige mål; nemlig at medvirke til at kvalificere vores elever til en videregående
uddannelse.
Målet nås gennem et udvidet samarbejde med Studievalg Sjælland som tager sig af
overgangsvejledningen til de videregående uddannelser.
3. Handlingsplan
Vejledningsflow
Handlingsplanen for gennemførelsesvejledningen på htx Køge beskrives ved et såkaldt
vejledningsflow (se s. 8). Vejledningsflowet består af en progressions-beskrivelse af den
intenderede gennemførelsesvejledning på htx Køge. Det indeholder altså både den
gennemførelsesvejledning der allerede er sat i værk og også den i strategien beskrevne
gennemførelsesvejledning. Desuden er Studievalgs overgangsvejledning sat ind, for at beskrive den
samlede vejledning, som vores elever møder.
Offentliggørelse af vejledningsflow
Vejledningsflowet offentliggøres i grafisk fremstilling (fx som s. 8) med korte forklarende tekster
for vejledningen på skolens website.
28 Se note 1, §2, stk 5
- OO -
7