Tavshedspligt gav søvnløse nætter Massefyringer i ... - CO-industri

Magasinet 

Vild med 

fagligt arbejde 

Massefyringer 

i TDC 

Bedre arbejdsmiljø 

giver bedre service 

Nr. 5 · maj · 2003 

Tavshedspligt 

gav søvnløse 

nætter

Forside 

Side 3 

Side 4 

Side 6 

Side 7 

Side 10 

Side 12 

Side 14 

Side 16 

Side 18 

Side 19 

Side 20 

Side 22 

Side 24 

Vild med fagligt arbejde 

Foto: Harry Nielsen 

Godkender fyringer af ældre medarbejdere 

Massefyringer hos TDC rammer 

1.650 ansatte 

Enighed om HK-fusion 

Bedre arbejdsmiljø giver bedre 

servicekvalitet 

Drama bag Thor-lukning 

Tavshedspligt gav søvnløse 

nætter 

Millionpulje til uddannelse og job til afskedigede/ 

En sej proces der styrkede sammenholdet 

Faglig orientering 

International fagbevægelse/ Generalstrejke 

efter indgreb i pension 

Klip fra fagbladene 

TR-portræt: Helle er vild med 


Noter 

CO-Magasinet udgives af 

Centralorganisationen af 

Industriansatte. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

og fax red. 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

E-mail: co@co-industri.dk 

Medlem af 

-Magasinet 

INDHOLD 

Nr. 5 · maj · 2003 

Nye ordrer sikrer 2500 job på Lindø 

-Magasinet 

CO-Magasinet · 2003 nr. 5 · maj · side 2 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). 

e-mail: bk@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes primært til 

tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter 

og andre med tillidshverv 

inden for CO-industri, som alle modtager 

bladet via registrering i de enkelte 

forbund. Adresseændring skal ikke 

meddeles til CO-industri, men til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange om året - 

hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen 

er normalt den tredje torsdag i 

måneden. 

Oplag: 24.800 

Papir Gallery Art Silk 

Nordisk Svanemærke 

Layout: Thomas Olivarius 

Repro og tryk: Hafnia tryk a·s 

ISSN 1395-9344 

LEDER 

Pensionsuro 

I Paris og andre franske byer gik flere hundrede tusinder vrede lønmodtagere 

i sidste uge i protestdemonstrationer mod den borgerlige franske regerings 

planer om at hæve pensionsalderen og nedsætte pensionerne. 

I Østrig deltog mere end 1,4 millioner arbejdere i landets første generalstrejke 

i mere end 50 år tidligere på måneden i protest mod planer om at 

hæve pensionsalderen fra 59 til 65 år og nedsætte pensionerne. Også her er 

optræk til mere uro i et land, der hidtil har været et af de mest rolige og stabile 

i hele Europa. 

I Tyskland er fagforeningerne på kant med forbundskansler Gerhard 

Schröders rød-grønne regering, der med en ambitiøs plan vil forsøge at 

sætte nyt liv i det tyske arbejdsmarked, hvor millioner står uden job. I 

Tyskland arbejder politikerne ligeledes med planer om at hæve pensionsalderen 

og sænke folkepensionerne. Det kan føre til punktstrejker og demonstrationer 

i de nærmeste uger. 

Ømtåleligt 

Også i en række andre europæiske lande er der optræk til pensionsuro, fordi 

politikerne med vidt forskellige metoder begynder at kigge på pensionsalder 

og pensionernes størrelse. Overalt skyldes planerne frygt for, at et stigende 

antal ældre skal forsørges af stadigt færre erhvervsaktive. 

Og det er ømtålelige sager. Herhjemme overvandt tidligere statsminister 

Poul Nyrup Rasmussen aldrig, at hans regering trods gentagne løfter om 

det modsatte begyndte at pille ved efterlønnen i 1998. Det kostede ham 

reelt statsministertaburetten et par år senere. Selv om der måske var mange 

og gode grunde til, at man ved et bredt politisk forlig foretog ændringerne 

i 1998, overvandt Nyrup aldrig den tillidskrise, efterlønssagen førte med 

sig. 

De danske politikere er måske også blevet klogere end deres kolleger i 

både Østrig, Frankrig og Tyskland. Næppe var det kommet frem forrige 

søndag, at statsminister Anders Fogh Rasmussen pønsede på at hæve pensionsalderen 

i takt med befolkningens stigende levealder (læs: Skære ned i 

folkepension og efterløn!) før planen blev skudt ned. Gad vide om statsministeren 

ikke var ved at få sin morgenkrydder galt i halsen hos George W. 

Bush i Det Hvide Hus i Washington mandag morgen, da han hørte reaktionerne 

på sit pensionsudspil. 

Forrykt 

Allerede samme aften, planen blev afsløret, blev beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen sendt i byen med budskabet: Regeringen har ingen 

planer om at røre ved hverken efterløn eller folkepensionen. Og på et pressemøde 

i Washington måtte statsministeren efterfølgende dementere planen. 

Det hele er en misforståelse, og det er en fuldstændig forrykt debat, 

som er opstået, hed det nu. 

Og næppe havde stormen lagt sig, før Anders Fogh kom med endnu en 

ny pensionsplan. Nu skal de ældre selv kunne bestemme pensionsalderen. 

Og hvis de vælger at udskyde den, vil regeringen belønne dem i form af en 

højere folkepension. Målet er angiveligt at få folk til at blive på arbejdsmarkedet. 

Men det samme arbejdsmarked smider i disse år koldt og kynisk 

tusinder af 50-60-årige ud i arbejdsløshed og alt for tidlig pensionering. 

Med sine forblommede udspil er det lykkedes statsministeren at skabe 

total forvirring, utryghed og uklarhed hos tusinder af mennesker. Resultatet 

kan blive det stik modsatte, nemlig en øget flugt fra arbejdsmarkedet, 

hvor mange, der ellers havde planlagt at blive nogle år mere i jobbet, 

”hamstrer” efterløn af frygt for, hvad politikerne pønser på. Vi har før set 

politikere dementere, at de har noget i gang, og så slå til efter et valg. 

Befolkningen har krav på at få klar besked om, hvad statsministeren vil 

med efterløn og pensionsalderen.

Afskedigelsesnævnet 

har i to enslydende 

sager mod Ørskov 

Christensens Staalskibsværft 

i Frederikshavn godkendt værftets 

fyringer af en stribe ældre medarbejdere 

med mellem 30 og 38 års anciennitet. 

Tidligere har Afskedigelsesnævnet i tilsvarende 

sager betegnet fyringer af 

ældre medarbejdere med høj anciennitet 

som urimelige og har tilkendt de fyrede 

godtgørelser på op til 100.000 kroner for 

usaglige afskedigelser. Men denne praksis 

gælder tilsyneladende ikke for virksomheder 

i en ”krisesituation” med 

fyringer af et meget stort antal medarbejdere. 

De to konkrete sager var rejst af COindustri 

for Dansk Metal og SiD mod 

Dansk Industri for værftet efter to store 

fyringsrunder i 2002. I februar 2002 blev 

419 af 744 timelønnede afskediget, og i 

oktober 2002 blev yderligere 145 timelønnede 

fyret. Umiddelbart efter den 

første fyringsrunde besluttede virksomheden 

at nedlægge værftets stålafdeling 

og senere også udrustningsafdelingen, 

men opretholde reparationsafdelingen. 

I den ene sag blev en 59-årig skibstømrer, 

der havde været på værftet i 37 år, 

fyret. Han har primært udført tømrerog 

snedkerarbejde i forbindelse med 

udrustning af skibenes dækhuse. Desuden 

har han været tillidsrepræsentant 

for skibstømrerne. Han blev fyret i september 

2002 p.g.a. arbejdsmangel. 

I den anden sag blev fem medlemmer 

af Metal og to SiD-medlemmer – alle 

mellem 54 og 59 år og med 27 1 /2 til 

38 1 /2 års anciennitet, fyret i forbindelse 

med afskedigelserne på værftet. Alle syv 

var beskæftiget i værftets nybygningsafdeling. 

Bestilling af 

pjecer på nettet 

CO-industris hjemmeside er fortsat ikke helt oppe at køre 

efter sammenbruddet for nylig, da serveren hos firmaet, 

der hoster siden, ”gik ned”. Vi arbejder på fuld kraft for 

at genetablere hjemmesiden og har også etableret en midlertidig 

hjemmeside, hvor en del af de informationer, der 

hidtil har ligget på hjemmesiden, er med. 

Du kan f.eks. fortsat via www.co-industri.dk bestille 

pjecer og tryksager direkte fra din pc. Du kommer ind til 

pjecebestillingsprogrammet ved klik på CO-industri/pjecer. 

Afskedigelsesnævnet 

godkender fyringer 

af ældre medarbejdere 

Trods flere tidligere klokkeklare afgørelser om 

urimelige fyringer af ældre medarbejdere accepterer 

nævnet nu fyringer af ansatte med op til 38 års 

anciennitet fra en virksomhed i en ”krisesituation” 

I forbindelse med sagen har virksomheden 

i øvrigt annulleret opsigelserne af 

fire andre medarbejdere og omplaceret 

disse til reparationsafdelingen. 

CO-industri har under sagen gjort 

gældende, at afskedigelserne er urimelige, 

idet virksomheden ved udvælgelsen 

ikke havde taget de fornødne hensyn til 

medarbejdere med høj alder og anciennitet. 

Virksomheden har under sagen 

anført, at afskedigelserne er sket efter 

saglige kriterier, herunder har hensynet 

til medarbejderens høje anciennitet 

været et blandt flere kriterier. Virksomheden 

har desuden anført, at det ville 

kræve en længerevarende oplæring, hvis 

de fyrede skulle overføres til reparationsafdelingen. 

Det blev bestridt af COindustri 

under sagen. 

I stort set enslydende tilkendegivelser 

i de to sager siger opmanden, højesteretsdommer 

Hugo Wendler Pedersen, at 

en konsekvens af, at de fyrede skulle 

overføres til reparationsafdelingen, ville 

være, at andre medarbejdere skulle fyres 

herfra. Samtidig understreger han, at 

uanset de fyredes alder og anciennitet 

Uddannelsespris 

til Danfoss 

”har værftet ikke i en krisesituation som 

den foreliggende været forpligtet til at 

undlade at afskedige de pågældende og 

i stedet overføre dem til reparationsafdelingen 

med henblik på en længerevarende 

omskoling og oplæring og med 

den konsekvens, at andre kvalificerede 

medarbejdere i reparationsafdelingen 

måtte afskediges”. Derfor frifindes virksomheden. 

Praksis i Afskedigelsesnævnet har hidtil 

været, at virksomheder er forpligtet 

til at tage særlige hensyn til ældre medarbejdere 

med over 25 års anciennitet i 

forbindelse med fyringsrunder. Det vil 

sige, at virksomhederne skal tage særlige 

hensyn til medarbejdere, der har tilbragt 

en væsentlig del af deres erhvervsaktive 

liv på samme virksomhed. Men 

for nylig frifandt Afskedigelsesnævnet 

Lindø-værftet i forbindelse med en række 

fyringer af ældre medarbejdere med 

høj anciennitet. Med stort set samme 

begrundelse som i sagerne fra Ørskov 

Staalskibsværft. 

● 

Det blev Danfoss A/S, der blev hædret med Industriens 

Uddannelsespris 2003, for sin indsats på uddannelsesområdet. 

Det er Dansk Industri i Sønderjylland, der har indstillet 

Danfoss til prisen. Den består foruden af et diplom 

af et maleri af kunstneren Anne Aarsland. 

Cheminova var også nomineret til prisen på baggrund 

af en artikel i CO-Magasinet om virksomhedens rotations- 

og uddannelsesprojekt, hvor 48 ufaglærte uddannes 

som procesoperatører. Men det blev altså Danfoss, 

der denne gang løb med prisen. 

side 3 · nr. 5 · maj 

Af Bjarne Kjær 

CO-Magasinet · 2003


Foto Polfoto og arkiv 


Massefyringer 

hos TDC rammer 

1.650 ansatte 

Voldsom harme i alle medarbejdergrupper 

mod TDC-ledelsen – Kun aktionærerne 

jubler - Overenskomstbrud, hvis TDC 

under trusler om fyringer vil presse 

medarbejdernes faste løn ned 

Krisen i it-branchen rammer nu 

medarbejderne i TDC, det tidligere 

Tele DK. 1.650 medarbejdere 

eller hver 10. ansatte fyres. Afskedigelserne 

kommer som et chok for medarbejderne. 

Nok havde de ansatte ventet 

nedskæringer efter et lidt dårligt halvårsregnskab, 

men slet ikke i det omfang, 

ledelsen nu lægger op til. Og harmen er 

stor i alle medarbejdergrupper mod 

ledelsen i TDC. Til gengæld jubler aktionærerne, 

og kursen på teleselskabets 

aktier røg i vejret straks efter meddelelsen 

om massefyringerne. 

Omkring 1.350 af de fyrede er medlemmer 

af Dansk Metal, der 12. april fusio- 

Fyringerne kom som en bombe, siger Bo 

Stenør Larsen. 

nerede med Telekommunikationsforbundet. 

160 medarbejdere er medlemmer af 

Akademikernes Centralorganisation 

(AC). 

Dansk Metals it-talsmand, forbundssekretær 

Bo Stenør Larsen, betegner TDCs 

melding om fyringerne som en bombe, 

der er smidt blandt medarbejderne. 

- Væk er alle de flotte ord om, at det er 

udtryk for dårlig ledelse at fyre medarbejdere 

– TDC kan klare situationen med 

styret ansættelse og naturlig afgang, som 

koncernchef Henning Dyremose hidtil har 

fastholdt. Det har vi hidtil taget for gode 

varer, siger Bo Stenør Larsen. 

- TDC er ramt af de svage konjunkturer 

og en meget restriktiv dansk telelovgivning, 

der presser indtjeningen ned. Men 

TDC har tilsyneladende også en ledelse, 

der ikke har styr på økonomien i de danske 

forretninger. En ledelse, der tror man 

kan genvinde tabte markedsandele gennem 

afskedigelser og nedrustning. Det 

betyder alene forringet service, et frustreret 

og stresset personale og ikke 

mindst et dårligt image. 

Bo Stenør Larsen mener, at TDC skulle 

have brugt nedgangsperioden til at investere 

i kompetenceudvikling og videreuddannelse. 

Det er absolut nødvendigt 

for at klare sig i den enorme udvikling i 

it- og telesektoren, siger han. 

Klar til sager mod TDC 

Under forhandlinger mellem Metal og 

TDC forud for fyringerne har Metal ikke 

været enig i, at afskedigelserne er nødvendige 

– og slet ikke i det omfang. Man 

finder ikke, at TDC fyldestgørende har 

oplyst om årsagerne til afskedigelserne. 

Samtidig gør Metal det klart, at forbundet 

vil anklage TDC for overenskomstbrud 

og straks forfølge spørgsmålet fagretligt, 

hvis TDC under trusler om afskedigelser 

vil presse medarbejdernes faste 

løn ned. TDC har tidligere forsøgt at 

overflytte medarbejdere til job med lavere 

løn. For eksempel ”tilbød” man for 

nylig flere teknikere en genansættelse 

som butiksmedarbejdere til en løn, der 

var op til 10.000 kroner lavere om måneden 

end lønnen som teknikere. 

Fra fastnet til mobil 

Koncernchef Henning Dyremose, TDC, 

forklarer massefyringerne med et hårdt 

økonomisk klima og kundernes skift fra 

fastnet til mobiltelefoner og en øget tendens 

til gør-det-selv-løsninger via internet. 

- Dansk Metal vil forsøge at afbøde 

virkningerne ved fyringerne mest muligt 

gennem frivillige fratrædelsesordninger 

og andre anstændige fratrædelsesvilkår, 

siger Ole Stenør Larsen. 

TDC har lovet i første omgang at forsøge 

sig med en form for frivillige aftaler 

og naturlig afgang. Medarbejdere, der er 

i farezonen for at ryge ud, vil blive ”lokket” 

med favorable tilbud om løn og

pension, hvis de frivilligt forlader TDC. 

Af de i alt 1.650 medarbejdere, der skal 

ud, skal 1.250 hentes i selskabet TDC 

Totalløsninger. Det dækker TDCs danske 

fastnetdel, internet, data og kombiløsninger. 

Det rammer især teknikere inden for 

installationsområdet. Her skæres ned 

med 600 medarbejdere. Heraf vil 400 

medarbejdere først ryge ud omkring årsskiftet. 

For de øvrige 1.250 skal fyringerne 

være på plads før sommerferien. 

I fastnetselskabet forsvinder 200 stillinger 

på privatområdet, 80 inden for branchesalg 

og stabe. Selskabet TDC Service, 

der leverer ydelser til andre dele af koncernen, 

skal skære ned med 220 medarbejdere, 

og på TDC Mobil skæres 120 

stillinger væk. Desuden fyres et mindre 

antal medarbejdere i TDC Kabel-tv og 

TDC Forlag. 

- Vi gør det her, fordi det er nødvendigt 

for at sikre, at det fortsat er en konkurrencedygtig 

virksomhed, og at de 

Økonomispil 

på nettet 

15.000 medarbejdere, der bliver tilbage, 

fortsat har en god arbejdsplads, sagde 

Henning Dyremose på et hasteindkaldt 

pressemøde, hvor han lagde planerne for 

massefyringen frem. 

Sparer 300 mill. 

Meddelelsen om fyringerne blev modtaget 

positivt af TDCs aktionærer, der 

håber på en gevinst i form af stigende 

aktiekurs. Straks efter meddelelsen om 

fyringerne steg kursen på aktien med 4,5 

til kurs 170,5. Samtidig faldt de fleste 

andre toneangivende aktier på fondsbørsen. 

TDC har i øvrigt beregnet, at de samlede 

omkostninger i forbindelse med fyringerne 

vil være på omkring en milliard 

kroner efter skat. Men man venter samtidig 

årlige besparelser. I 2004 på 300 millioner 

kroner. 

Hos TDC-medarbejderne var harmen 

Vi gør det her, fordi det er nødvendigt for 

at sikre, at deTDC fortsat er en konkurrencedygtig 

virksomhed, siger TDC-koncernchef 

Henning Dyremose. 

over massefyringerne stor. Og der var 

vrede over, at TDC-ledelsen havde mere 

travlt med at orientere fondsbørsen og 

pressen end medarbejderne, der bliver 

ramt af nedskæringerne. 

Mange af de folk, der nu ryger ud, er 

stærkt specialiserede, og mange vil have 

svært ved at finde job andre steder. TDCledelsen 

siger, at fyringerne kan gennemføres 

uden serviceforringelser. Det tror 

medarbejderne ikke på. 

● 

Arbejdernes Landsbank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Couseware A/S og Dansk Metal har i fællesskab udarbejdet et 

elektronisk spil, hvor du kan se virkningerne af nedsættelse af skatter, forøgelse af folkepensionen, nedskæring af børnechecken 

eller andre ændringer i statshusholdningen. I spillet kan du desuden se, hvordan ændringerne påvirker forskellige 

familietyper. Du kan også afprøve virkningerne for din egen økonomi. 

Som noget helt nyt er også åbnet op for at beregne virkningerne af såvel socialdemokraternes som regeringens forslag til 

skattelettelser. Du kan også beregne virkningerne af forslagene for din egen økonomi. ”Finansministerspillet” kan du se på 

www.danskmetal.dk under finansministerspillet. 




Foto Palle Peter Skov 


Enighed 

om HK-fusion 

Fusionen mellem HK/Industri og HK/Service 

ventes vedtaget på en stiftende kongres 

til oktober 

Efter flere forgæves forsøg og 

optræk til totalt sammenbrud er 

der nu enighed mellem HK/Industri 

og HK/Service om en sammenlægning 

af de to sektorer. Det ventes at ske 

endeligt på en stiftende kongres den 4. 

oktober. 

I foråret 2001 sagde et flertal af de 

delegerede på HK/Industris kongres nej 

til en fusion med HK/Service, som sektorformand 

Jens Pors ellers havde lagt op 

til på kongressen. Der var usikkerhed 

omkring branchesektioner og de hidtidige 

landsklubber. Og ikke mindst fra grafikere, 

der dårligt havde vænnet sig til at 

være med i HK/Industri, var der modstand 

mod fusionsplanerne. Kongressen 

besluttede derfor at få foretaget en grundig 

analyse af mulighederne. 

På møder med de to sektorbestyrelser i 

november 2002, hvor man på ny skulle 

drøfte opbygningen af en ny fælles sektor, 

gik det galt igen. 

Ifølge HK industri, der er medlemsblad 

for HK/Industri-sektoren, opstod 

der flere problemer, men det største 

handlede om de seks branchesektioner, 

den nye sektor skal bestå af. Hvilke 

medlemmer skal være hvor, og hvilken 

status skal de seks branchesektioner 

have? 

Diskussionen drejede sig ifølge bladet 

primært om, hvor medlemmerne fra det 

tidligere Grafisk Forbund, der i dag 

hører til i landsforeningen HK Medie- 

Grafisk, skulle placeres. HK/Industri 

ønskede, at medlemmerne blev holdt 

samlet i én sektion, mens HK/Service 

mente, at de skulle deles ud på flere forskellige 

sektioner. 

Kort efter stemte et stort flertal i 

HK/Industris bestyrelse imod at indstille 

Karin Retvig, formand for HK/Service, 

og Bjarne Nielsen, næstformand i 

HK/Industri, som henholdsvis formand 

og næstformand for den nye sektor. Og 

dermed troede mange, at fusionsplanerne 

var endeligt kuldsejlet. 

Ved nye forhandlinger mellem de to 

sektorbestyrelser er brikkerne nu faldet 

på plads, og fusionen ser ud til at gå 

igennem. Som planlagt med Karin Ret- 

HKs største 

HK/Industri har i dag 66.774 medlemmer 

og HK/Service 92.754 medlemmer. 

Med sine i alt 159.528 medlemmer 

bliver den nye sektor HKs 

største. 

Medlemmer af HK/Service omfatter 

bl.a. ansatte i private virksomheder 

som advokater, læger og tandlæger, 

teleselskaber, it- og transportvirksomheder, 

hos taxa og Falck og i 

finansielle virksomheder. 

Medlemmerne i HK/Industri 

omfatter blandt andet funktionærer 

i industrien, laboranter og ansatte i 

den grafiske branche samt ansatte i 

byggeriet og landbrugets virksomheder. 

HK/Industri er medlem af COindustri, 

hvor HK/Industri har tilmeldt 

32.500 medlemmer i industrien. 

vig som formand og Bjarne Nielsen som 

næstformand for den nye fusionerede 

HK-sektor. Det betyder samtidig, at HK 

MedieGrafisk placeres i samme branchesektion, 

IT, tele, medier og kommunikation. 

Og i løbet af to år skal den endelige 

fordeling af medlemmerne besluttes. 

Det er aftalt, at den nye HK-sektor skal 

have seks branchesektioner, der skal 

afløse de nuværende landsforeninger. 

De seks branchesektioner ud over IT, 

tele, medier og kommunikation bliver: 

Produktion, privat service, sundhed, 

organisationer samt turisme og transport. 

● 

Næstformand Bjarne Nielsen og og sektorformand 

Jens Pors på kongressen i 

HK/Industri i maj 2001, der sagde nej til 

fusionen med HK/Service. Nu ser fusionen 

ud til at falde på plads.

Bedre arbejdsmiljø giver 

bedre servicekvalitet 

Tre TDC-kundeservicecentre med i ambitiøst udviklingsprojekt 

for call centre - Branchen vokser hurtigt, så det er om at være på 

forkant med at gøre arbejdet bæredygtigt - Medarbejderne har 

store forventninger 

I TDC’s kundeservicecenter i Hillerød 

sidder medarbejderne som i alle andre call 

centre i et lokale foran en skærm med hovedsæt 

på og besvarer opkald. I forgrunden 

Helen Sørensen og Solveig Dalsgaard Hansen. 

- Mine kolleger har brug for at få styrket 

deres selvværd, få mere udfordring i 

arbejdet og blive opkvalificeret til at klare 

de nye udfordringer. Det håber jeg vi 

vil opnå med dette projekt. 

Rita Heymann, fællestillidsrepræsentant 

for TDC's Oplysningen øst for Storebælt, 

har store forhåbninger til et nyt, 

utraditionelt og ambitiøst udviklingsprojekt 

for call centre, der er en ny type 

arbejdspladser i hastig vækst. 

250 medarbejdere på tre af TDC's kundeservicecentre 

i området deltager i projekt 

"Call centre - Udvikling af arbejdet" 

sammen med en række call centre under 

Danske Bank, Nykredit og SEAS. 

Projektet udføres af Institut for Produktion 

og Ledelse på Danmarks Tekniske 

Universitet, Center for Alternativ 

Samfundsanalyse (CASA) og Sydsjællands 

Handelsskole, og der samarbejdes 

desuden med en række organisationer 

og myndigheder. 

Karakteristisk for call centre eller kundeservicecentre 

er, at de udgør et højteknologisk 

miljø, der arbejdes hurtigt og 

effektivt, og medarbejderne er hele tiden 

"på". De skal være dygtige til kommunikation, 

til at indleve sig i kundernes 

ønsker og til at behandle mange informationer 

på internet og i edb-systemer 

på samme tid. 

Branche i voldsom vækst 

Rita Heymann er fællestillidsrepræsen- 


Af Jette Møller Nielsen 

Foto Nina Lemvigh-Müller 



Medarbejderne inddrages i høj grad i projektet. Således skal (fra venstre) Annette Christensen, 

Annemarie Thornborg og Susanne Jensen som ”ambassadører” videreformidle projektresultaterne 

både i TDC og til andre call centre, mens Birte Rasmussen er viceprojektleder. 

Alle arbejder på TDC’s kundeservicecenter i Hillerød. 

tant for kundeservicemedarbejderne 

(det, der tidligere hed telefonister) i i alt 

syv TDC-centre. De besvarer fortrinsvis, 

men ikke udelukkende, opkald til 

Oplysningen på 118. Medarbejderne er 

organiseret i Telekommunikationsforbundet, 

som fusionerede med Dansk 

Metal i april. I projektet deltager centrene 

i Roskilde, Hillerød og på Borups 

Allé i København. 

- Call center-branchen vokser hurtigt i 

disse år, både herhjemme og i udlandet, 

og kravene til medarbejderne ændrer sig 

hele tiden i takt med ændringer i teknologi 

og serviceydelser. Derfor er det vigtigt, 

at arbejdet i centrene udvikles, så 

det er bæredygtigt både for den enkelte 

medarbejder, for virksomheden og for 

samfundet, siger leder af udviklingsprojektet, 

lektor Niels Møller, DTU. 

Ca. 18.000 mennesker – overvejende 

kvinder – er i dag beskæftiget i call centre 

i Danmark, men Institut for Fremtidsforskning 

vurderer, at antallet i løbet 

af få år syvdobles. 

Udvikling og inspiration 

Flere og flere virksomheder og offentlige 

institutioner lægger kundeservice og 

kontaktformidling ud til call centre. Dels 

for at få tættere kontakt til kunderne og 

hurtigere betjening af dem, dels fordi 

den tekniske udvikling på it-området 

har gjort det muligt at organisere arbejdet 

på denne måde. 

Et call center er typisk et stort rum, 

hvor de ansatte sidder i rækker ved hver 

sin computer og telefon med hovedsæt 

og ringer op til eller besvarer opringninger 

fra kunder ud fra de informationer, 

som ligger i it-systemet. 

Det ambitiøse mål med projektet er 

ikke blot at udvikle organisationen og 

uddanne ledere og medarbejdere i de 

involverede virksomheders call centre 

for at sikre effektivitet, servicekvalitet, 

fleksibilitet og et godt og udviklende 

arbejdsmiljø. Det er også at inspirere 

udviklingen i andre call centre. 

- Er man ikke på forkant med udviklingen, 

kan man frygte meget dårlige 

arbejdsforhold i disse centre, hvor arbejdet 

ofte er meget styret, kontrolleret og 

ensidigt gentaget. Men hvis vi kan lave 

en model for god praksis, kan vi forhåbentlig 

være med til at forme udviklingen. 

Vi tror på, at man kan skabe 

gode standarder, og vi har udvalgt 

arbejdspladser i den bedre ende af spektret, 

som er interesserede i at forbedre 

forholdene, siger Niels Møller. 

- Overordnet arbejder vi ud fra, at forbedring 

af arbejdsmiljøet vil give forbedret 

servicekvalitet. Det handler altså om 

at satse på menneskelige ressourcer. 

Selvtillid skal i vejret 

Rita Heymann deler hans optimisme: 

Medarbejderne får stor indflydelse på 

Det kræver koncentration, indlevelse og evne til at behandle mange informationer, når 

man skal besvare opkald til 118.

projektets forløb, bl.a. ved at udfylde 

spørgeskemaer om det daglige arbejde, 

arbejdsforhold og ønsker til udviklingen 

af arbejdet. Desuden uddannes en række 

"ambassadører" for projektet, og efter 

planen skal alle medarbejdere på fire 

ugers kursus i call centeropgaver. 

- Vi har gode arbejdspladser med sidde-stå-borde 

og kan få hjælpemidler 

efter behov, f.eks. skærmbriller. Vi har 

skærmpauser, så vi højst er ved skærmen 

en time ad gangen. Vi har mulighed 

for at lave pausegymnastik efter en 

video, og nogle steder har vi massagestole, 

siger hun. 

- Men hos en del trænger selvtilliden 

til et gevaldigt løft. For få år siden var 

det en dyd at kunne klare 80-100 opkald 

i timen på Oplysningen. I dag skal vi 

kunne meget mere. På 118 oplyser vi 

også fax- og mobilnumre, vi kan gå på 

nettet, finde e-mailadresser og hjemmesider, 

anvise ruter og f.eks. fortælle, hvor 

den nærmeste slagter ligger i forhold til 

det sted, hvor kunden befinder sig. 

- Roskilde har foruden 118 også telefonvækning, 

Hillerød har 118 plus telefonpasning 

for firmaer og private, og på 

Borups Allé i København er opgaverne 

endnu mere varierede. 

- De nye opgaver og den nye måde at 

betjene kunder på er en udfordring. 

F. eks. når man passer telefon for et firma 

og i nogle tilfælde skal udgive sig for 

at være en del af firmaet. 

- Men alt det nye betyder også, at selvværdet 

hos en del ansatte er i bund. De 

er bange for ikke at kunne leve op til 

kravene. Mange er midaldrende, ufaglærte 

kvinder med kort skolegang, der 

har været her i mange år. Nogle mangler 

engelskkundskaber og føler sig måske 

usikre over for it-systemerne, siger hun. 

Nøje planlægning 

I det seneste par år har TDC tilbudt, at et 

par ansatte ad gangen i hvert center kan 

gå til f.eks. engelsk og tysk i arbejdstiden, 

eller at man kan få relevante kurser 

i fritiden betalt. Der er også mulighed 

for at træne i it-systemerne i arbejdstiden. 

I dag forlanger TDC ved nyansættelser 

minimum 10. klasse og kendskab til 

engelsk og tysk på skoleniveau. 

I nogle call centre kontrolleres antallet 

af kald pr. medarbejder. TDC registrerer 

i stedet hvert minut, om den enkelte 

medarbejder har kunder på linjen, 

udfører en anden opgave eller har pause. 

Ud af en arbejdsdag på 7 timer og 20 

minutter skal medarbejderne være tilgængelige 

for opkald i 5 timer og 20 

minutter. 

- Alt er minutiøst planlagt, så det er 

svært at se, hvordan vi kan få mere indflydelse 

på tilrettelæggelse af arbejdet. 

Men vi kunne godt ønske os mere indflydelse 

på fordelingen af pauserne og 

tilrettelæggelsen af vagterne, siger Rita 

Heymann. 

Individuel optræning 

En gang om ugen er der individuel 

optræning (coaching) af medarbejderne. 

Den nærmeste leder lytter med på den 

enkelte medarbejders samtaler i en halv 

time. Bagefter snakker man om, hvordan 

det gik, og hvad der eventuelt kunne 

gøres bedre. Det kan være en detalje 

som at afslutte en samtale for tidligt og 

ikke besvare et "tak" fra kunden med et 

"selv tak", før man stiller videre til talemaskinen 

med nummeroplysning. Det 

opleves negativt af kunderne. 

- Ikke alle har det godt med coaching, 

for ikke alle ledere er lige gode til det, 

siger Rita Heymann. 

Kundeservicechef for de tre centre Lisbeth 

Willumsen: 

- Det er rigtigt, at nogle få har problemer 

med individuel optræning. De bliver 

nervøse og stressede, når lederen 

lytter med, bl.a. fordi de ikke har så stor 

faglig selvtillid og føler, deres mangler 

bliver afsløret. 

150.000 opkald i døgnet 

- Men coaching er et led i vores udvikling 

fra et "væsen" til en moderne virksomhed 

baseret på kompetence og tillid. 

Samtidig er den ugentlige halve time 

den mulighed, der er for personlig kontakt 

mellem leder og medarbejder. Når 

medarbejderne "er på", er der ikke 

mulighed for kontakt, for driften er nøje 

planlagt, for at TDC kan klare de 150.000 

opkald i døgnet til 118. 

- Noget af det vigtigste ved projektet 

er at få løftet folks selvtillid, øget deres 

færdigheder i kundedialog og få dem til 

at tage ansvar for jobbets indhold. Det er 

også vigtigt at finde ud af, hvordan vi 

bedst laver vagtplaner, så medarbejderne 

får en bedre sammenhæng mellem 

arbejde og privatliv. Vi har et fast nathold, 

men resten arbejder mellem kl. 7 

Fællestillidsrepræsentant for Oplysningen 

øst for Storebælt Rita Heymann (stående) 

og kollegaen Kirsten Axelsen fra TDC’s 

kundecenter i Hillerød har store forhåbninger 

til projekt ”Call centre - Udvikling af 

arbejdet”. 

og kl. 23. De skiftende arbejdstider kan 

godt gå ud over familielivet, siger Lisbeth 

Willumsen. 

Vagtplanerne laves i dag centralt. 

Hvert team får sin vagtplan, og teammedlemmerne 

fordeler så vagterne indbyrdes. 

Lisbeth Willumsen venter sig også 

meget af lederudviklingsdelen og af den 

vidensdeling og erfaringsudveksling 

med andre virksomheder, som også ligger 

i projektet. 

Projektet, der løber frem til efteråret 

2005, støttes af EU's socialfond med ca. 

15 millioner kr. Virksomhederne bidrager 

med det dobbelte beløb i arbejdstimer. 

● 



Af Erik Sandager 

Foto Søren Holm/Chili 

- Det har først og fremmest været et forsøg 

på, fra ledelsens side, at splitte det 

faglige sammenhold. 

Sådan bedømmer Jesper Frid, fællestillidsrepræsentant 

på Ceres Bryggerierne 


Der bliver ingen mulighed for nye job på Ceres Bryggerierne for de afskedigede fra Thor i Randers, mener fællestillidsrepræsentant 

Jesper Frid. 

Drama 

bag Thor-lukning 

i Århus og formand for koncernudvalget, 

en lønaftale, som ledelsen i Bryggerigruppen 

har indgået med de ansatte 

på Faxe Bryggeri i forbindelse med forhandlinger 

om, hvorvidt Thors soda- 

vandsproduktion skulle flyttes til Århus 

eller til Sjælland. 

Men efter lønaftalen på Faxe er det 

besluttet, at sodavandsproduktionen 

flyttes til Faxe, når Thor i Randers luk-

Det koncernfaglige samarbejde kom under voldsomt pres, 

og beslutning om fælles lønforhandlinger led skibbrud 

ker og slukker 30. august. Og der bliver 

således ingen mulighed for nye job på 

Ceres Bryggerierne for de afskedigede 

medarbejdere fra Randers. 

Siden 1996 har det koncernfaglige 

samarbejde i Bryggerigruppen været sat 

i system, men også før den tid har der 

været samarbejde mellem tillidsfolkene. 

Jesper Frid, 44 år, er formand for koncernudvalget. 

Ledelsen består til daglig af en fællestillidsrepræsentant 

fra de 4 fusionerede 

bryggerier: Thor, Ceres, Albani og Faxe, 

samt af fællestillidsrepræsentanten fra 

Maribo Bryggeri, der ikke er en del af 

fusionen, men et datterselskab i Bryggerigruppen. 

Tillidsfolkene holder møde 

hver måned. 

Desuden holdes en årlig konference 

for alle tillidsrepræsentanter – som regel 

i oktober eller november – og her bliver 

oplæg og temaer behandlet, og der bliver 

vedtaget fælles strategier for det 

kommende år. Sidste konference – med 

deltagelse af ca. 25 tillidsvalgte i Bryggerigruppen 

– blev holdt 27. og 28. november 

2002. Her blev det vedtaget at 

fortsætte strategien. Og satse på fælles 

fodslag og ensartede bud på lønkrav til 

de lokale lønforhandlinger. 

Om de resultater, der er opnået som 

følge af det koncernfaglige samarbejde, 

oplyser formanden for koncernudvalget, 

at alle de punkter, der har været på 

dagsordenen i koncernudvalget, er gennemført. 

For eksempel blev medarbejderne ved 

Albani Bryggerierne repræsenteret i 

hovedsamarbejdsudvalget i Bryggerigruppen, 

før de var en del af fusionen. 

Det er ligeledes lykkedes at få et ønske 

opfyldt om, at få valgt tillidsrepræsentanter 

som medarbejdernes repræsentanter 

i A/S-bestyrelsen. 

Fælles lønforhandlinger 

Som toppen på kransekagen nævner formanden, 

at det sidste år lykkedes at 

koordinere lokale lønforhandlinger og 

opnå fælles lønstigninger – uden at der 

blev solgt ud af lokalaftaler. 

- Det var virkelig en succes, konstaterer 

Jesper Frid. Det blev derfor aftalt ved 

sidste konference at fortsætte linjen, 

hvilket der var fuld opbakning til. Alle 

tillidsfolk var samlet og der var enighed 

om igen at satse på fælles lønforhandlinger. 

- Hvad har Faxe opnået? 

- Ingenting, mener Jesper Frid. De har 

givet afkald på deres lønforhandlinger 

for i år. Det var den streg der kom i regningen 

– ”prisen” for at få vandproduktionen 

flyttet fra Thor til Faxe. De har 

givet afkald på lønforhandlinger i 2003 

og fastfrosset deres særlige tillæg på 

2002-niveau. 

- Hvordan kunne det forhindres, at Faxe 

gik solo i lønforhandlingerne? 

- Faxe burde have kontaktet koncernudvalget, 

da de opdagede, de var ved at 

blive lagt under pres af ledelsen. Men 

det undlod de, konstaterer Jesper Frid. 

Ledelsen havde for let spil. Det er vores 

opfattelse, at vi kunne have brugt sammenholdet 

til at forhindre det. Aftalen 

på Faxe har ikke været så givtig for 

ledelsen, at det har været besparelsen i 

sig selv, de har satset på. Det har været 

et forsøg på at splitte det faglige sammenhold. 

- Er de fælles lønforhandlinger i år suspenderet? 

- De har lidt skibbrud, erkender Jesper 

Frid. Vi forsøgte at få en fælles forhandling 

for Thor, Ceres og Albani. Men det 

blev afvist af ledelsen. Ledelsen vil tage 

udgangspunkt i overenskomstens ord: 

det skal være lokale forhandlinger. Det 

er vi så i gang med. Men vi kører stadig 

en koordineret linje med tæt dialog, telefonmøder 

og koordineret indsats. Men 

trods ensartet pres hele vejen rundt er 

det ikke en fælles forhandling. 

Skårene klinket 

- Har I så fået snakket ud med kollegerne på 

Faxe? 

- Ja, det er lagt bag os – luften er renset, 

siger Jesper Frid. Det foregik på et 

møde på Albani for 3 uger siden, hvor 

alle fællestillidsrepræsentanter deltog, 

og hvor Faxe var repræsenteret ved fællestillidsrepræsentant 

Søren Lorentzen. 

De har også været tæt med i dialogen 

om lønforhandlinger, selv om de ikke 

selv er en aktiv del af det. Ingen af os 

har interesse i at blokere for det kon- 

cernfaglige samarbejde på tillidsmandsplan. 

Derfor har vi ret hurtigt efter miseren 

besluttet at viske tavlen ren. 

- Hvilken betydning har koncernudvalget 

haft i forbindelse med lukningen af Thor, og 

er I informeret om, hvad der foregår på 

Thor? 

- Ja, fuldt ud, fra dag til dag – og fra 

time til time. Presset har medvirket til, at 

der er forhandlet om aftrædelsesaftaler i 

ca. to måneder. På den måde har vi støttet 

kollegerne i Randers. Det har både en 

social og en strategisk funktion. Målet er 

at opnå lige vilkår i en koncern, hvor der 

er en fælles ledelse. Temaerne fra ledelsen 

bliver mere centralt styrede. Det er 

en koncern, der vokser og bliver mere 

og mere topstyret. Og derfor er det vigtigt 

for os, at vi også kan agere i fællesskab. 

- Hvad kan andre lære af jeres erfaring? 

- Man kan aldrig få tæt nok dialog, 

mener Jesper Frid. Enegang er aldrig 

godt. Man skal ikke tro, man er stærkere 

alene. Man er altid stærkest i fællesskab. 

● 

Det koncernfaglige samarbejde kom på 

en hård prøve, men luften er nu renset, siger 

Jesper Frid. 




Foto Michael Lange 

Tavshedspligt gav 

søvnløse nætter 

Fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt 

i A/S-bestyrelse i ubehagelig dobbeltrolle 

i forbindelse med lukning af Thor 

- Mine kolleger kan ikke forstå, hvordan 

jeg kan være med til at lukke Thor, siger 

Jens Nielsen. 

Som fællestillidsrepræsentant på bryggeriet 

Thor, Randers, og som medarbejdervalgt 

medlem af A/S-bestyrelsen i 

Bryggerigruppen, der omfatter Thor, 

Ceres, Albani, Faxe og Maribo Bryggeri, 

kom Jens Nielsen til at stå i en ubehagelig 

dobbeltrolle i forbindelse med beslutningen 

om lukningen af bryggeriet i 

Randers. 

På den ene side har Jens Nielsen, der 

siden maj 2002 har været valgt som 

medarbejdernes repræsentant i A/Sbestyrelsen, 

haft forståelse for beslutningen 

om at lukke Thor, fordi der i årevis 

har været stor overkapacitet af ølproduktion 

i Bryggerigruppen. 

På den anden side har 47-årige Jens 

Nielsen, der har været ansat på Thor i 28 

Fællestillidsrepræsentant Jens Nielsen 

kom til at stå i en ubehagelig dobbeltrolle ved 

lukningen af Thor-bryggeriet i Randers. 


år og været tillidsrepræsentant i 17 år, 

haft meget vanskeligt ved at forlige sig 

med den kendsgerning, at det har vist 

sig nødvendigt at lukke Thor i Randers. 

Og dermed afskedige 150 medarbejdere, 

heraf 135 kolleger i produktionen. 

På Ceres er der så stor overkapacitet, 

at overflytning af mellem 150.000 og 

200.000 hektoliter Thor-øl ikke vil give 

flere arbejdspladser, oplyser fællestillidsrepræsentant 

Jesper Frid, Ceres Bryggerierne, 

Århus. Produktionen af Thorsodavand 

flyttes til Faxe Bryggeri på 

Sjælland. 

Uvished 

Knap to måneder efter at bestyrelsen for 

Bryggerigruppen 11. februar offentliggjorde 

planer om at stoppe produktionen 

på Thor i Randers, blev beslutningen 

– efter flere forhandlinger og undersøgelser, 

bl.a. af et udvalg nedsat af 

Samarbejdsudvalget – truffet 19. marts. 

Endelig blev der i slutningen af marts 

og begyndelsen af april indgået aftaler 

om fratrædelsesgodtgørelse og -vilkår. 

Forinden valgte bryggeriarbejderne på 

Thor at nedlægge arbejdet i to dage i 

frustration over, at beslutningen om 

nedlæggelse af Thor og overflytning af 

sodavandsproduktionen til Faxe blev 

truffet samtidig med, at Bryggerigruppen 

kunne præsentere det største økonomiske 

overskud i koncernens historie 

– og uden at der på det tidspunkt kunne 

opnås enighed om fratrædelsesgodtgørelse. 

Fællestillidsrepræsentant på Thor og 

bestyrelsesmedlem i Bryggerigruppen 

Jens Nielsen kan se tilbage på nogle af 

de værste uger i sit liv som tillidsvalgt. 

Han har været i en dobbeltrolle, hvor 

han både skulle være loyal over for sine 

kolleger på Thor og over for sine kolleger 

i Bryggerigruppen. En vanskelig 

balancegang med to kasketter og mange 

modstridende interesser at varetage. 

Samtidig har han været pålagt tavshedspligt 

som bestyrelsesmedlem. 

Søvnløse nætter 

Hvor mange dage han som bestyrelsesmedlem 

har været alene med viden om 

dødsdommen over Randers-bryggeriet, 

ønsker Jens Nielsen ikke at oplyse. Men 

han bekræfter, at han har haft en periode, 

hvor han på grund af tavshedspligt 

måtte tie stille. 

På spørgsmålet om, hvordan han har 

tumlet den situation, svarer han: 

- Det er umådeligt svært. Man er jo 

bare et menneske. Det har givet mange 

søvnløse nætter, men det er jo betingelserne, 

når du lader dig vælge til et tillidshverv. 

Ubehageligt med to kasketter 

Om dobbeltrollen som fællestillidsrepræsentant 

for 135 kolleger på Thor og 

som bestyrelsesmedlem for alle ansatte i 

Bryggerigruppen siger Jens Nielsen, at 

det er ”skide ubehageligt at sidde med 

begge kasketter på” i bestyrelsen. 

Men det er på baggrund af en nøgtern 

afvejning af, hvad der tjener helheden – 

Bryggerigruppen – i forhold til egen 

arbejdsplads, han har arbejdet i bestyrelsen. 

Og på Thor har han ageret som fællestillidsrepræsentant 

med ét formål. At 

varetage kollegernes interesser: 

- Det er utroligt hårdt. Jeg er personligt 

meget berørt af det her. Jeg kender 

jo alle ansatte på Thor. Det er en underlig 

situation at være med til at træffe 

beslutning om at lukke ens egen 

arbejdsplads. 

- Det er en menneskelig balancegang, 

hvor du sidder med to kasketter på. Du 

skal vælge mellem personlige følelser, 

hjertet. Og mere nøgterne overvejelser, 

hjernen. For i bestyrelsen er vi valgt til 

at varetage Bryggerigruppens interesser.

Værdifuld viden 

På trods af de ”umulige” valg, Jens Nielsen 

er blevet stillet overfor som medarbejdernes 

repræsentant i A/S-bestyrelsen, 

har den tanke aldrig strejfet ham, at 

han ville ønske, han ikke var blevet 

valgt. For så havde han ikke haft adgang 

til, hvad han betegner som værdifulde 

informationer fra bestyrelsen. 

Trods alt, oplyser han, giver viden fra 

bestyrelsesarbejdet større overblik og 

sammenhæng. Han mener, han har kunnet 

bruge oplysninger fra A/S-bestyrelsen 

i sit tillidshverv til at give kollegerne 

en forståelse af nogle sammenhænge. 

Uden at bryde sin tavshedspligt. 

Kritik fra kolleger 

Om kollegernes forståelse – eller måske 

rettere mangel på forståelse – for dobbeltrollenfællestillidsrepræsentant/koncernbestyrelsesmedlem 

siger Jens Niel- 

sen, at reaktionerne overvejende har 

været negative. Kollegerne har haft mere 

end vanskeligt ved at forstå, hvordan 

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

kan medvirke til at lukke egen virksomhed. 

Men der har ikke været tale om 

en voldsom, personlig kritik imod Jens 

Nielsen: 

- Men kritik har der været. Og det har 

jeg da også forståelse for, siger han. For 

jeg kan sagtens sætte mig i kollegernes 

situation. Når man sidder i en bestyrelse, 

er man nødt til at kigge ud over egen 

næsetip. På helheden. Uanset min indstilling 

var beslutningen jo blevet truffet. 

Men jeg har til gengæld fået baggrunden 

for beslutningen. Når der så kommer 

kritik, må jeg frem med argumenterne. 

Om flytningen af sodavandsproduktionen 

til bryggeriet Faxe i stedet for til 

Ceres i Århus, hvilket måske kunne 

have reddet nogle lokale arbejdspladser, 

siger Jens Nielsen: 

- På mine kollegers vegne er jeg skuffet 

over, at vandkolonnen ikke flyttes til 

Holger Pedersen i tappehallen på Thorbryggeriet 

i Randers. Til august er det slut, 

og så flytter både øl- og sodavandsproduktionen 

til andre af Bryggerigruppens virksomheder. 

Ceres i Århus. Men der bliver ingen 

arbejdspladser til os. Kigger man på 

beslutningen på bestyrelsesniveau, i en 

større sammenhæng og strategisk, kan 

jeg også godt forstå, hvorfor de vil sende 

vandproduktionen til Faxe. Når du vurderer 

sådan en beslutning, afhænger det 

af, hvilken kasket du har på. 

Om sine egne fremtidsplaner siger 

Jens Nielsen: 

- Det har jeg ikke haft tid til at spekulere 

på. Først skal jeg have sikret mine kolleger 

en ordentlig fratrædelsesgodtgørelse, 

ligesom de skal have hjælp til 

uddannelse og jobsøgning. Når det er 

klaret, begynder jeg at spekulere på min 

egen situation. 

● 




Af Frank Lauridtsen 

Foto Palle Peter Skov 


Millionpulje til 

uddannelse og job 

til afskedigede 

Medarbejderne på bryggeriet 

Thor i Randers har forhandlet 

sig frem til en samlet fratrædelsesgodtgørelse 

på ca. 8,5 millioner 

kroner. 

Som noget nyt er det lykkedes for tillidsrepræsentanterne 

at få Bryggerigruppen 

til at skyde en mio. kr. i en 

uddannelsespulje. 

Pengene skal bruges til at efteruddanne 

medarbejderne, så de kan kvalificere 

sig til andet arbejde, når bryggeriet Thor 

indstiller produktionen af øl og sodavand 

30. august. 

Opkvalificering 

Uddannelsespuljen skal efter planen 

benyttes til at opkvalificere de ca. 135 

timelønnede bryggeriarbejdere og håndværkere, 

således at de har bedre chance 

for at finde andet arbejde. 

Fællestillidsrepræsentant Jens Nielsen 

fra Thor oplyser, at der i begyndelsen af 

april blev holdt et stormøde, hvor alle 

medarbejdere og uddannelsesinstitutioner 

i Randers deltog, og hvor der blev 

orienteret om de muligheder for efteruddannelse 

og opkvalificering, uddannelsespuljen 

giver mulighed for. 

- Det er uddannelse, der skal til for at 

finde andet arbejde. Og derfor er vi 

meget tilfredse med, at det i sidste øjeblik 

i forhandlingerne er lykkedes at få 

Bryggerigruppen til at skyde en million 

kroner i en uddannelsespulje, siger Jens 

Nielsen. 

Ældre får mest 

Pengene vil blive fordelt i forhold til 

anciennitet, således at typisk de ældste 

medarbejdere vil kunne opnå det største 

beløb fra puljen. Samme princip gælder i 

Langvarige ELSAM-forhandlinger: 

En sej proces der 

styrkede sammenholdet 

Bølgerne gik til tider højt hos ELSAMs 

tillidsrepræsentant-korps, da 108 lokalaftaler, 

mange arbejdssteder og 5 forbund 

skulle samles aftalemæssigt 

Det samarbejde, der tog sin begyndelse 

i de tidligere fyringsrunder, er i dag styrket 

markant, siger tillidsrepræsentant Jytte 

Buhl. 

- Vi syntes alle sammen hver for sig, vi 

havde gode aftaler tidligere. I dag har vi 

en aftale for alle, som vi alle sammen 

kan leve med. 

Sådan opsummerer en af tillidsrepræ- 

øvrigt i forbindelse med udbetaling af 

fratrædelsesgodtgørelse. Medarbejdere – 

typisk ældre – med længst anciennitet 

vil få udbetalt det største beløb i såvel 

fratrædelses- som uddannelsesgodtgørelse. 

105.000 kr. i gennemsnit 

Ifølge fællestillidsrepræsentanten vil 

medarbejderne – ud over deres normale 

løn i opsigelsesperioden – kunne opnå 

ca. 105.000 kr. i fratrædelses- og uddannelsesgodtgørelse. 

Nogle vil få udbetalt 

langt større beløb, andre væsentligt mindre, 

i forbindelse med lukningen af 

Thor, for de ca. 105.000 kr. udgør en gennemsnitlig 

godtgørelse. 

- Det er selvfølgelig utilfredsstillende, 

at Thor lukker, konstaterer Jens Nielsen. 

Men når den beslutning ikke står til at 

ændre, er det trods alt tilfredsstillende, 

at vi har kunnet forhandle os frem til 

fratrædelses- og uddannelsesgodtgørelse 

af den størrelsesorden. For vi har 

oplevet flere lukninger i Randers, hvor 

de afskedigede enten får meget mindre 

udbetalt eller slet ingenting i forbindelse 

med virksomhedslukningen. 

● 

sentanterne i et næsten historisk forhandlingsforløb 

hos ELSAM, elektriker 

Torben Svendsen, resultatet af over års 

intense og til tider følelsesladede forhandlinger. 

ELSAM-fusionen i 2000 bevirkede, at 

ledelsen ønskede en forenklet aftalestruktur, 

hvorfor udspillet til LO-forbundene 

var, at de eksisterende 108 lokalaftaler 

omfattende mange forskellige

arbejdssteder skulle strikkes sammen til 

to – en for Metal, SiD og El-Forbundet 

samt en for Teknisk Landsforbund og 

HK. 

Dermed var bolden givet op til et både 

langvarigt og vanskeligt tovtrækkeri 

om, hvordan fremtidens faglige struktur 

skulle se ud for de cirka 700 ELSAMansatte 

i funktionsafdelingen. 

En hektisk mødeaktivitet strakte sig 

over mere end 2 år, og stenene, der skulle 

flyttes, var uendeligt mange. 

- De første mange møder gik ganske 

enkelt med at overbevise ledelsen om, at 

vi skulle nå frem til blot én aftale dækkende 

alle fem forbund. Vi havde allerede 

gennem fyringsrunderne i forbindelse 

med fusionen indledt et godt samarbejde, 

og vi mener, vi står bedre, hvis vi 

står sammen, fortæller Metals tillidsrepræsentant 

i forløbet, Peder Jepsen. 

Mange særinteresser 

ELSAMs tillidskorps består af i alt 48 tillidsrepræsentanter, 

og fra starten 

erkendte man, at det var en uhåndterlig 

størrelse. Et forhandlingsudvalg på 11 

personer blev resultatet, hvorefter en 

endeløs række af møder blev indledt. 

- Vi var fra start meget opmærksomme 

på, at de 11 forhandlere gennem hele 

forløbet skulle være ekstremt gode til at 

melde tilbage til de øvrige tillidsrepræsentanter, 

da der ellers meget let kunne 

opstå endnu flere vanskeligheder. Man 

skal huske på, at vi kommer fra forskellige 

værker med forskellige aftaler for 

forskellige grupper. 

- Der var mange særinteresser involveret 

i spillet, og nogle måtte undervejs 

opgive ting, som de måske gennem 

tiderne havde kæmpet hårdt for at opnå. 

På den baggrund var der også mange 

følelser involveret. 

- Undervejs var der også områder, 

hvor vi som forhandlere ikke var klædt 

godt nok på. Det drejer sig bl.a. om aftalerne 

for brændsels- og kulhåndtering, 

skifteholdene og vindservice. Repræsentanter 

herfra har så undervejs fungeret 

som en god støttegruppe for os, fortæller 

Torben Svendsen. 

Flere afbrydelser 

Udspillet fra ledelsen fra start var klart. 

Den nye fælles aftale skulle være 

omkostningsneutral og administrativt 

enkel. 

Fra ledelsesside havde man også i starten 

den forhåbning, at en ny aftale kunne 

være på plads i løbet af 6 måneder – 

et lønligt håb, der blev gjort til skamme, 

da forhindringerne var mange og mangeartede. 

- Det var vanskeligt, for det tog mere 

end 1 år, inden vi sad og forhandlede 

om blot det samme stykke papir. Ledelsen 

havde fra start et udspil – vi et 

andet. I den meget lange periode er vi 

mødtes to gange om ugen, og møderne 

er ofte trukket ud til både 12 og 14 timer. 

Flere gange har vi været nødt til at 

afbryde forhandlingerne, fordi vi var 

kørt fast. Ikke fordi vi var uenige på 

vores side af bordet, men på grund af 

forholdet til ledelsen. 

- Også på vores side af bordet har det 

til tider været vanskeligt, for dette her 

har været et give-and-take. Nogle har 

haft sværere ved at flytte sig end andre i 

forløbet, men styrken er, at det dog lykkedes 

med et resultat til slut, siger tillidsrepræsentant 

for TL Jytte Buhl, der 

har været den samlende figur i forhandlingsudvalget 

på LO-siden. 

Samarbejdet styrket 

Vanskelighederne ved at sammensmelte 

de utroligt mange forskelligheder til en 

samlet aftale omfattende alle har været 

store. Kulturforskellene hos funktionærer 

og timelønnede samt forskellene 

fra forbund til forbund har været til at 

tage og føle på, og inden for kraftværksområdet 

har der traditionelt været store 

forskelle på aftalerne fra værk til værk. 

- Det har været svært, og til tider er 

bølgerne da gået højt. På nogle af værkerne 

har de forskellige grupper f.eks. til 

tider haft svært ved bare at tale ordentligt 

sammen, men det gode ved den 

vanskelige proces er, at vi er kommet 

klart styrket ud af det. Samarbejdet er 

undervejs stærkt forbedret grupperne 

imellem – ellers havde det ganske enkelt 

været umuligt at få en aftale. Det samarbejde, 

der tog sin begyndelse i de tidligere 

fyringsrunder, er i dag styrket markant, 

siger Jytte Buhl. 

Værdier flyttet 

Den meget langvarige fokusering på 

aftaler og arbejdsforhold har i øvrigt 

generelt flyttet værdier for de ELSAMansatte, 

hvor fokus stille og roligt er drejet 

mere hen på de bløde værdier. 

108 lokalaftaler, mange arbejdspladser 

og fem forbund samlet i én aftale på 

ELSAM. 

- Tidligere var det næsten altid kun 

lønnen der blev diskuteret, men den 

langvarige proces med at snakke om alle 

forhold har flyttet værdierne til en vis 

grad. Det er gået op for mange, hvor 

vigtigt det er, at vi har det godt sammen 

i de mange timer, vi faktisk er på arbejde. 

Det er kommet langt mere ind i den 

daglige dialog om vores forhold, fortæller 

Peder Jepsen fra Metal. 

● 


Arkivfoto 




På disse sider bringes de seneste informationer 

om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og 

tryksager, kurser og konferencer, faglige 

voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med 

faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO-Meddelelser 

De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, 

anført i den rækkefølge, de er udsendt: 

2003/059 

Dangaard Telecom A/S, Industrivej 1, 6330 Padborg/Teleservice 

- Virksomhedsoverdragelse. 

2003/057 

TEKSAM nyhedsbrev - Årgang 4 - Nr. 1 april 

2003. 

2003/056 

Opsigelse af weekendarbejdere midt i en uge. 

2003/055 

Ferieoverførsel for medarbejdere, som ikke er 

medlemmer under et CO-forbund. 

2003/054 

Retningslinjer for tilpasningsforhandlinger for 

virksomheder, der optages i Dansk Industri - pensionsforhold. 

2003/053 

Industriens Branchearbejdsmiljøråds vejledning 

om industriel behandling af affald. 

2003/052 

Overenskomst 2004 - Industriens Overenskomst § 

23-24 bilag 13 - Lønsystemer og tidsstudier. 

2003/051 

Meddelelsesoversigt - 2003/026 - 2003/050 

2003/050 

Møde med arbejdsmarkedsråd Henning Gade fra 

Den danske Ambassade i Berlin. 

2003/049 

Konference for undervisere på forbundenes skoler 

om CO-overenskomsten 25.- 26. juni 2003. 

2003/046 

Nyt tillidsrepræsentantudvalg. 

CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på 

hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre 

nærmere herom i CO-industri på tlf. 33 63 80 00. 

Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster 

frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/ 

Overenskomster uden faglige afgørelser. 

Nyt TR-udvalg 

Efter indstilling fra CO-industris lokaludvalg og fra tillidsrepræsentantudvalget 

er det besluttet at nedlægge disse to udvalg. I stedet 

etableres et udvalg, som skal arbejde med såvel strukturen på 

arbejdspladserne som med deciderede tillidsrepræsentant-opgaver. 

Udvalget sammensættes med én repræsentant for hvert af CO´s 

medlemsforbund. HK/Industri vil fortsat have formandsposten. Fra 

CO-industris side vil faglig sekretær Aksel Bloch Simonsen være tilknyttet 

udvalget. 

Kurser og møder 

Møde med arbejdsmarkedsråd 

Arbejdsmarkedsråd Henning Gade fra Den danske Ambassade i 

Berlin vil på et møde mandag den 26. maj i CO-industris mødelokale 

kl. 9-10.30 give en orientering om den aktuelle arbejdsmarkedspolitiske 

situation i Tyskland. 

Tilmelding til mødet kan ske til Lisbeth Satina på tlf. 33 63 80 04 

eller på e-mail: ls@co-industri.dk senest 20. maj 2003. 

Konference for undervisere 

CO-industri har inviteret undervisere på forbundenes skoler til en 

konference om aktuelle forhold på Industriens Overenskomster. 

Konferencen er først og fremmest for de undervisere på skolerne, 

der arbejder med at formidle aftaler, der er indgået mellem COindustri 

og Dansk Industri. 

Konferencen finder sted 25.- 26. juni på Vilvorde Kursuscenter, Vilvordevej 

70, Charlottenlund. 

Ideen med konferencen er at give underviserne mulighed for at 

blive ajourført på de forskellige faglige områder og mulighed for at 

drøfte spørgsmål/forhold/problemer med de personer i CO-industri, 

der varetager området. 

Der er plads til 20 personer på konferencen. Såfremt der kommer 

flere tilmeldinger, forbeholder CO-industri sig ret til at foretage en 

reducering i forhold til forbundets størrelse. CO-industri dækker 

konferencens omkostninger, mens det påhviler det enkelte forbund 

at dække omkostninger til transport, dagløn m.v. for deres deltagere. 

På konferencen bliver der oplæg om miljøområdet, det faglige 

område, SU-området, Industriens Pension, overenskomst, A/S og 

ESU.

Pjecer og tryksager 

Behandling af affald 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

har udarbejdet en 

vejledning om industriel 

behandling af affald. Den 

beskriver det niveau og den 

praksis, parterne ønsker 

NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan 

bestilles i CO-industris pjeceafdeling 

tlf. 33 63 80 50 el. på fax 33 63 80 99, 

att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling 

skal pjecenummer opgives. 

OK-nyt 

Ferieoverførsel 

Arbejdsdirektoratet har det seneste halve 

år gennemført en række høringer 

om ferieoverførsel for medarbejdere, 

som ikke er medlemmer af et CO-forbund. 

Det er foregået fra Arbejdsdirektoratet 

via LO til CO-industri og COindustris 

medlemsforbund. Alle er blevet 

bedt om at udtale sig om relationerne 

til Industriens Overenskomster. 

CO-industri har påpeget, at det var 

meget uhensigtsmæssigt, og at det var 

naturligt, at Arbejdsdirektoratet henvendte 

sig direkte til overenskomstparten 

(CO-industri). 

CO-industris forretningsudvalg og 

senere også CO´s overenskomstudvalg 

har foreslået, at alle sager om ferieoverførsel 

sendes direkte til høring i COindustri, 

hvorefter CO som overenskomstpart 

svarer direktoratet med kopi 

af sagen til de forbund, som CO skønner 

har de berørte medlemsgrupper. 

Dette forslag betegner direktoratet nu 

som en fornuftig løsning. Direktoratet 

har samtidig gjort det klart, at det fremover 

kun bliver i særlige tilfælde, at der 

er behov for en høring, idet der dels er 

indgået aftale om ferieoverførsel i forbindelse 

med Ledernes hovedaftale og 

dels, at der via de høringer, der har 

fundet sted, er skabt en praksis, som 

Arbejdsdirektoratet vil følge uden 

høring. 

ved arbejde med industriel behandling 

af affald. Vejledningen er et opslagsværk 

for sikkerhedsorganisationen til 

hjælp med arbejdsmiljøarbejdet, blandt 

andet i forbindelse med arbejdspladsvurderingen. 

Vejledningen findes kun i elektronisk 

form og kan ses på I-BARs hjemmeside 

www.i-bar.dk under branchevejledninger. 

De kan desuden bestilles direkte via 

CO-industris hjemmeside www.coindustri 

under menupunktet CO-industri/Pjecer 

og tryksager. Her kan en del 

af pjecerne også ses som pdf-filer. 

Opsigelse af 

weekendarbejdere 

Opsigelse af medarbejdere, der udfører 

weekendarbejde, kan ske når som helst 

for ansatte, der ikke har opnået 6 måneders 

anciennitet. Det er konstateret i 

forbindelse med en konkret sag. Men i 

en sådan situation kan de pågældende 

lide et tab af dagpenge for flere dage, 

når de opsiges midt i ugen, medmindre 

de afskediges direkte i tilknytning til 

afslutningen af et weekend-hold. Det 

skyldes, at timerne i et weekendarbejdsforhold 

hører til i ugen, hvor 

man arbejder lørdag-søndag. Det er 

nemlig en betingelse for at få udbetalt 

dagpenge, at man møder frem på 

arbejdsformidlingen og melder sig 

ledig, hvilket de pågældende medarbejdere 

har været afskåret fra, idet de 

var beskæftiget indtil opsigelsen. Samtidig 

har de ikke haft nogen tilskyndelse 

til at søge andet arbejde i perioden 

mellem to weekender. 

Spørgsmålet har været forhandlet 

mellem CO-industri og Dansk Industri. 

Det er dog ikke lykkedes at få en 

ændring af overenskomsten (§ 10 i 

Industriens Overenskomst), men der er 

enighed mellem DI og CO om, at dette 

er en uhensigtsmæssig situation, hvorfor 

parterne anbefaler, at medarbejdere, 

der befinder sig i denne situation, opsiges 

direkte i tilknytning til afslutningen 

af et weekend-hold. 

Desuden er parterne enige om at 

anbefale, at problemet skal løses i forbindelse 

med de kommende overenskomstforhandlinger 

i foråret 2004. 

Endelig er der enighed om, at CO- 

TEKSAM nyhedsbrev 


TEKSAM har udsendt nyhedsbrev 

Årgang 4 nr. 1 april 2003 til 

industriens virksomheder med 

samarbejdsudvalg. I nyhedsbrevet 

er bl. a. sat fokus på det 

psykiske arbejdsmiljø og stress, projektet 

”Læring på tværs” samt ”Projekt 

Kræft og Arbejde”, som Kræftens 

Bekæmpelse står bag. 

Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens 

Branchearbejdsmiljøråd kan 

desuden ses og downloades på I-BARs 

hjemmeside på www.ibar.dk 

industri hæver den faglige voldgift 

mellem CO-industri for KAD mod 

Dansk Industri for Manpower i Pandrup. 

Det samme sker for øvrige sager, 

der er rejst mellem parterne og som har 

afventer resultatet af denne sag. 

Pensionsforhold 

CO-industris forretningsudvalg har 

besluttet at sikre en koordinering af tilpasningsforhandlinger 

i forhold til pension 

for virksomheder, som i fremtiden 

indmeldes i Dansk Industri. Derfor har 

forretningsudvalget vedtaget ”Retningslinjer 

for tilpasningsforhandlinger 

for virksomheder, der optages i DI - 

Pensionsforhold”. 

Lønsystemer 

I forbindelse med et internt udredningsarbejde 

om en modernisering af 

industrioverenskomstens bestemmelser 

om lønsystemer (§ 23-24) og bilag 13 

(lønsystemer og tidsstudier) op til overenskomstfornyelsen 

i 2004 vil CO-industri 

nedsætte et udvalg. Medlemsforbundene 

er derfor blevet bedt om at 

deltage med en repræsentant pr. forbund. 

Der skal inden september foreligge 

et detaljeret notat om disse overenskomstforhold. 

Det skal i givet fald 

indgå i et endeligt OK-2004-udvalg om 

lønsystemer i samarbejde med Dansk 

Industri. Første møde i CO-udvalget er 

fastsat til 23. maj. Der er desuden planlagt 

to møder i juni. 



International fagbevægelse 

Generalstrejke efter indgreb i pension 

Mere end en million fagforeningsmedlemmer 

deltog tidligere i denne måned i Østrigs 

første generalstrejke i mere end 50 år. 

Strejken blev udløst af den borgerlige regerings 

ønske om ændringer i den østrigske 

pensionsalder og regeringens planer om at 

nedsætte pensionerne. 

Generalstrejken lammede store dele af 

samfundet. I fire-fem timer var al kollektiv 

trafik i hovedstaden Wien og andre større 

byer indstillet. I mere end 500 virksomheden 

var arbejdet nedlagt, og gymnasier, 

skoler og offentlige kontorer var lukkede, 

og der kom hverken aviser eller post. I flere 

byer blokerede demonstrerende arbejdere 

gader og veje, beretter nyhedsbureauerne. 

Sammen med Jörg Haiders højrepopulistiske 

Frihedsparti vil den konservative forbundskansler 

Wolfgang Schüssel nedsætte 

Østtyske arbejdere vil have 

kortere arbejdstid 

De 310.000 metalarbejdere i det tidligere 

Østtyskland kræver nu arbejdstiden sat ned 

fra 38 timer ugentligt til 35 timer som deres 

vesttyske kolleger. De østtyske medlemmer 

af IG Metall gennemførte derfor tidligere på 

måneden arbejdsnedlæggelser på tre af 

VWs afdelinger og på en Opel-fabrik. 

Det tyske metalarbejderforbund IG Metall 

mener, at nu 13 år efter genforeningen af 

Øst- og Vesttyskland er det på tide, at arbejderne 

i øst opnår samme arbejds- og indtægtsbetingelser 

som kollegerne i vest. Selv 

om ugelønnen i øst og vest er ens, arbejder 

metalarbejderne i det tidligere Østtyskland 

tre timer mere om ugen end kollegerne i 

vest. 

Der er aftalt forhandlinger om nedsættelse 

af arbejdstiden med arbejdsgiverne midt i 

maj, men IG Metall er i fuld gang med at 

planlægge en urafstemning, der kan bane 

vejen for strejker i juni. 

Globalisering og 

social retfærdighed 

Under mottoet globalisering med social retfærdighed 

opfordrer Frie Faglige Internationale, 

ICFTU, Verdensbankens ledelse til at 

sikre, at de lande, Verdensbanken samarbejder 

med opfylder de fundamentale rettigheder 

for arbejdere. Det kan kun opnås ved at 

Verdensbankens statutter ændres, så rådgivning 

og lån fra banken kædes sammen med 

rettigheder for arbejdere (CLS=core labour 

standards) og andre ILO-konventioner. 


folkepensionen og hæve pensionsalderen til 

65 år. Hidtil er hovedparten af de østrigske 

mænd gået på pension, når de bliver 59 og 

kvinder som 57-årige. 

Østrigs arbejdsmarked har i årevis været 

et af de mest stabile i Europa næsten uden 

strejker, hvor fagbevægelse, arbejdsgivere 

og regering gennem en social kontrakt normalt 

har forhandlet sig frem til enighed. 

Men i april brød forhandlinger mellem 

regeringen og den faglige landsorganisation 

ÖGB sammen, og dermed er lagt op til 

nye konfrontationer mellem den konservative 

regering og fagbevægelsen. 

Først i løbet af juni vil det vise sig, om 

regeringen kan få flertal for pensionsindgrebet. 

Jörg Haider, der ikke selv er medlem 

af parlamentet, er imod reformen. Han 

har reel kontrol over en del af Frihedsparti- 

Endeligt opfordrer ICFTU Verdensbanken 

til som en del af sin strategi for bekæmpelse 

af fattigdom til sammen med ILO at arbejde 

for CLS blandt de mest sårbare og fattige, 

ikke mindst i landdistrikter og for de totalt 

ubeskyttede arbejdere i de såkaldte uformelle 

sektorer. 

Du kan se mere om kampagnen på 

www.icftu.org. 

5.000 arbejdere dør hver dag på 

grund af jobbet 

Fagbevægelsen verden over har siden 1996 

højtideligholdt den 28. april som International 

Mindedag for døde og kvæstede arbejdere. 

Samtidig bruges dagen til at gøre 

opmærksom på fagbevægelsens kamp for at 

forbedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne. 

Tallene fra fagbevægelsens internationale 

netværk Global Unions taler for sig selv: 

● Hver eneste dag dør 5.000 arbejdere på 

grund af arbejdsrelaterede sygdomme eller 

arbejdsulykker 

● Hvert år bliver 12.000 børn dræbt på 

deres arbejde 

● Alene asbestose kræver 300 liv dagligt 

● Arbejdere rammes hvert år af 270 millioner 

arbejdsulykker, hvoraf 335.000 er 

alvorlige. 

Toni Ferigo, der er ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet 

i den internationale sammenslutning 

af metalarbejderforbund IMF, fastslår, 

at baggrunden for denne dramatiske ”tavse 

krig” er for lange arbejdstider, mangel på 

investeringer i sundhed og sikkerhed, for 

ets parlamentsmedlemmer. Han har desuden 

truet med at få sendt folkepensionsreformen 

til en folkeafstemning. 

Formanden for Østrigs metalarbejderforbund, 

Rudolf Nürnberger, siger, at den østrigske 

regerings forslag vil betyde 

nedskæringer i de fremtidige pensioner på 

op til 41 procent. 

Polfoto/Franz Neumayr 

Trafikken i store dele af Østrig blev lammet 

under generalstrejken tidligere på måneden, da 

omkring 1,4 millioner arbejdere nedlagde arbejdet 

i protest mod regeringens planer om højere pensionsalder 

og lavere folkepension. 

ringe uddannelse og arbejdsgivernes bevidste 

forsøg på at omgå lovgivning. 

IMF mener, at den bedste måde at mindes 

ofrene på er ved at straffe de kriminelle, der 

har ansvaret, og ved at øge arbejdernes 

medansvar i forebyggelsesarbejdet samt 

ved at gennemføre lovgivning, der mindst 

lever op til ILOs regler. 

Tyske fagforbund i strid med 

Schröder 

Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder 

og hans socialdemokratisk-grønne regering 

er kommet på kant med den tyske fagbevægelse. 

Det er Schröders plan for at sætte 

skub i det tyske arbejdsmarked ”Agenda 

2010”, der for alvor har bragt ham på kollisionskurs 

med bl.a. IG Metall og DGB (tysk 

LO). 

Fagbevægelsen protesterer først og fremmest 

mod planerne om nedskæringer i 

arbejdsløshedsunderstøttelsen og afkortning 

af den periode, ledige kan få understøttelse. 

Den vender sig desuden mod, at 

regeringen vil gøre det lettere for virksomhederne 

at fyre folk, og mod, at den vil 

forøge syge- og sundhedsbidragene. 

Desuden vil den tyske regering hæve folkepensionsalderen 

fra 65 til 67 år og nedsætte 

folkepensionen. De borgerlige partier 

i Tyskland kræver endnu mere vidtgående 

indgreb, mens fagforbundene vender sig 

skarpt mod planerne, der vil forringe vilkårene 

for millioner af tyskere. 

Fagbevægelsen betragter ”Agenda 2010” 

som et angreb på de rettigheder og goder,

fagbevægelsen i samarbejde med politikerne 

har tilkæmpet sig i de seneste 100 år. 

IG Metalls formand, Klaus Zwickel, har i 

et brev til de rød-grønne medlemmer af 

Forbundsdagen anklaget Gerhard Schröder 

for at bryde de løfter, han gav på IG 

Metalls kongres i juni 2002 om ikke at røre 

ved den sociale velfærd. Samme løfter 

blev givet lige efter valget i september 

2002 og ved drøftelser med IG Metalls 

ledelse så sent som februar i år. 

Som en foreløbig kulmination på fagforbundenes 

protester mod regeringens planer 

vil der den 24. maj blive en landsomfattende 

aktionsdag, som DGB står bag. 

51 dræbt i busulykke 

51 medlemmer af Sydafrikas faglige 

landssammenslutning COSATU blev 

dræbt ved en tragisk busulykke undervejs 

til maj-møder i Orangefristaten i Sydafrika. 

Bussen forulykkede på en dæmning, 

og de fleste passagerer druknede. 

Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, og 

generalsekretær for COSATU Zwelinzima 

Vavi, deltog ved bisættelsen af 49 af ofrene 

i byen Kimberly mens to andre ofre blev 

begravet i deres fødebyer. 

ICFTUs, Frie faglige internationales, 

regionale organisation i Afrika opfordrer 

den internationale fagbevægelse til at yde 

økonomisk støtte til de dræbtes familier. 

Faglige ledere anholdt igen 

Kun to måneder efter løsladelsen af en 

række fagforeningsledere efter voldsomme 

internationale protester har myndighederne 

i det afrikanske land Cameroun 

gjort det igen. Formanden for fagforbundet 

CGT-Liberté, Benoít Essiga, og 14 af 

hans kolleger blev anholdt i slutningen af 

april. 

Frie faglige internationale ICFTU har 

protesteret til Camerouns præsident mod 

anholdelserne. 

De anholdte fagforeningsmedlemmer 

måtte tilbringe en nat på gulvet i jernbaneselskabet 

Camrails sikkerhedsbygning, 

inden de næste dag blev overført til et 

fængsel i Ngoumou, en by godt 70 kilometer 

fra hovedstaden Yaoundé. Her er de 

anholdte helt uden nogen form for kommunikation 

med omverdenen, og besøg er 

praktisk taget umuligt. 

Psykisk chikane kortlægges 

»Næsten hver anden henvendelse 

fra medlemmer 

rummer et element af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, 

som har været medvirkende til, at et eller 

andet er gået galt på arbejdspladsen. Utroligt 

mange forhold kan spille ind, når de ansatte vantrives, 

men ofte er der tale om en ny leder eller en 

ny ledelse i virksomheden. 

Jeg havde for nylig en helt ung mand, nedbrudt 

og grædende, siddende her. Han var salgsleder, 

men det passede ikke de nye ejere. For at tvinge 

ham væk blev han således blandt andet sat til at 

feje gården, indtil ydmygelsen blev for meget for 

ham.« 

● 

Faglig sekretær Ingrid Børsting i hk-industri (HK). På 

opfordring fra HK/Industris miljøudvalg registrerer 

hun alle henvendelser i Herning og Kolding med 

særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. 

Arbejdsmiljøet i system 

»Vi har decideret haft 

færre arbejdsulykker, 

siden vi begyndte at sætte sikkerheden og arbejdsmiljøet 

i system. I det seneste trekvarte år har vi 

ikke haft én eneste. 

Hvis der fx skal laves arbejdspladsvurdering på 

en ny byggeplads, så får jeg den tid, der skal til. I 

øvrigt tror jeg ikke, vi var kommet så langt uden 

et tæt samarbejde med bedriftssundhedstjenesten 

(BST) og med Arbejdstilsynet. Når man går så 

grundigt til værk, som vi gør, opstår der mange 

spørgsmål i det daglige, hvor man har brug for en 

ekspert. De har hele vejen igennem været utrolig 

hjælpsomme, og jeg kan kun anbefale andre firmaer 

at etablere et tæt samarbejde med både BST og 

Arbejdstilsynet.« 

● 

Sikkerhedsrepræsentant, elektriker Willi Petersen i 

Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Han har det daglige 

ansvar for sikkerheden i firmaet Eiland electrics to afdelinger 

i Holbæk og Asnæs. 

Samtale holder folk i gang 

»Mange vil gerne have en snak om 

deres problemer, og det er mit indtryk, 

at det er til hjælp for en del 

medarbejdere. Meldingen lyder, at medarbejderne 

er interesseret i rådgivning, når det kan foregå 

anonymt og gerne på arbejdspladsen. 

Det medarbejderne gerne har villet tale om, er 

primært sygdom, kriserelaterede situationer og 

familieforhold.« 

● 

Socialrådgiver Mette Høiriis i Fagbladet TIB (Forbundet 

Træ-Industri-Byg). Hun har siden 2001 været ansat 

som socialrådgiver på Bodilsens fabrikker i Midt- og 

Vestjylland. 

● KLIP FRA FAGBLADENE ● 

Smider ikke bare ældre på gaden 

»De ældre skal endelig ikke 

føle, at de skal hives ud, fordi 

de unge skal ind. De ældre besidder en enorm 

viden om virksomheden, og sådan nogle folk smider 

man ikke bare på gaden. 

Et eksempel: En kollega fik en bypassoperation 

og kom på nedsat tid. Så kom Epoke ind i en 

ordrenedgang, der betød fyringer. Kollegaen på 

nedsat tid fik i den anledning med Epokes hjælp 

et nyt job som servicemedarbejder på en efterskole.« 

● 

Fællestillidsmand Niels Åsted, Epoke i Vejen, i Fagbladet 

SiD om virksomhedens seniorpolitik, som han 

betegner som den bedste. Alle på 57 år og opefter kommer 

til en snak om psykiske og fysiske problemer, ønsker 

og håb for den tredje alder. 

KAD og sønner 

»En sammenlægning af 

KAD, SiD og TIB skal hilses 

velkommen. 

Det har jeg ment i mange år. Jeg ønsker en samlet 

fagforening. Jeg er ikke bange for mændene og 

kan se store fordele. Det vil gøre os betydeligt 

mere markante og lokalt repræsenteret. 

I fremtiden vil alle bruge pc’ere og mobiltelefoner, 

og det bedste for medlemmerne vil være, at 

forbundene går sammen, så de kan drage nytte af 

hinandens stærke sider og støtte op om de svage. 

Derfor vil jeg klart stemme ja til sammenlægning, 

hvis der var urafstemning i dag. 

Så gør det da ikke noget, hvis det kommer til at 

hedde KAD og sønner.« 

● 

KAD-medlem Gurli Jensen, Frederikshavn, i Kvindernes 

Fagblad (KAD) om planerne om sammenlægning af 

KAD, SiD og TIB. 

Kærkommen hjælp 

»Man bliver ikke rig af sygedagpenge. 

Jeg fik 4.000 kroner mindre 

om måneden, end da jeg var i arbejde. Derfor 

var 50.000 kroner en kærkommen hjælp, en lindring, 

der svarede til det, jeg manglede i årsbudgettet. 

Når man er alvorligt syg, har man ikke som 

andre på arbejdsmarkedet mulighed for at give 

den en ekstra skalle for at indhente hullet i økonomien. 

Samtidig er der ingen bank, der vil låne 

penge, når man er på sygedagpenge.« 

● 

Knud Haar Jensen i Metal (Dansk Metal). Efter en 

blodprop på balancenerven og senere en bypassoperation 

var han et af de 767 medlemmer af Industriens 

Pension, der i fjor fik udbetalt penge ved kritisk sygdom. 

Beløbet på 50.000 er siden sat op til 100.000 kr. 




Foto Harry Nielsen 

Helle har måttet 

arbejde med at lære at 

fremlægge, præsentere 

og presse på for at få sine 

forslag igennem. 

Valgt på arbejdspladsen 

Helle Hansen er ung – og faglig 

aktiv. 31 år, single – og vild 

med fagligt arbejde. 

Helle er en aktiv pige med mange fritidsinteresser. 

Hun går til boksning og 

svømning. Hun løber og elsker at gå i 

teater og biograf. 

Men hendes største interesse er måske 

– fagligt arbejde. 

På opfordring fra den tidligere tillidsrepræsentant 

kom Helle – for 6 år siden 

og som 25-årig – til at stå i spidsen for 44 

kolleger ved Cooper Bussmann Denmark, 

Skovlunde. 

Cooper Bussmann fremstiller sikringer 


Enormt spændende at være tillidsvalgt, synes Helle, 31 år 

Vild med 


Store sikringer 

Cooper Bussmann Denmark, 

Skovlunde, er den danske filial af 

verdens største producent af elektriske 

smeltesikringer, Bussmann 

International Inc. med hovedsæde i 

St. Louis, USA. 

Bussmann i Skovlunde er Bussmanns 

specialfabrik for sikringer til 

beskyttelse af effekt-elektronik og 

fremstiller desuden el-afbrydere, 

relæer m.v. Bussmann samarbejder 

med verdens førende producenter 

af kraftelektronik, og virksomhedens 

produkter findes i mange af de 

største installationer over hele kloden. 

I Danmark udvikles og produceres 

sikringer op til 8.000 VAC og 

10.000 A. 

Skovlunde-virksomheden havde 

en omsætning på 35 millioner kroner 

i 2001. Moderselskabet Cooper 

Industries med hovedsæde i 

Houston, USA, er en international 

producent og leverandør af elektriske 

og mekaniske produkter. 

Helle Hansen er ung og fagligt aktiv 

– og satser på en karriere som tillidsvalgt 

til relæer i strømkrævende virksomheder. 

Det er en international virksomhed 

med hovedsæde i USA og afdelinger i 

Indien, Kina, England, Frankrig, Belgien 

og Danmark. 

Cooper Bussmann har etableret et 

europæisk samarbejdsudvalg (ESU). 

Helle Hansen har været medlem af ESU 

i 3 år. Medarbejderrepræsentanter i ESU 

mødes en gang om året. 

De analyserer Coopers årsrapport: 

Hvad sker der i de forskellige divisioner? 

Placerer koncernen i højere grad 

virksomheder i Fjernøsten frem for i 

Europa? Er Cooper ved at ændre strategi? 

Og i hvilken retning? 

Helle erkender, at hun som nyvalgt tillidsrepræsentant 

for 6 år siden måske 

havde nogle naive forestillinger om, 

hvordan ledelsen ville reagere på hendes 

gode ideer og forslag. Hun troede, at 

ledelsen ville takke ja til alle gode forslag 

fra tillidsrepræsentanten. Men hun 

er blevet klogere. Det er vigtigt at præsentere, 

argumentere og kæmpe for sine 

forslag, har hun erfaret: 

- Nogle gange må man fremsætte sine 

forslag rigtig mange gange, før det bliver 

”købt” af ledelsen. Det er vigtigt at 

være vedholdende. Jeg må arbejde med 

mig selv og sige: Jeg skal huske at spørge. 

Igen, igen, igen. For det vigtigt, det 

jeg gerne vil have igennem. 

Helle har måttet arbejde med at lære at 

fremlægge, præsentere og presse på for 

at få sine forslag gennemført. Hun har 

derfor tilmeldt sig en 2-årig uddannelse 

for fagligt aktive kvinder, som bliver 

kaldt Victoria, og som er tilrettelagt af 

LO. Hun bruger en stor del af sin fritid 

på at forberede sig til og deltage på Victoria, 

der er delt ud på 12 weekendseminarer 

i projektet. Hun har også været på 

studietur til Sydafrika og rejste 11. maj 

på studietur til Litauen. 

Givtigt og lærerigt 

- Det er rigtig, rigtig spændende, siger 

hun med begejstring i stemmen. Det har 

været enormt udviklende for mig at deltage. 

Det er fagligt aktive fra alle fagforbund,der 

deltager. Det er spændende og 

inspirerende at møde engagerede mennesker. 

Det har været meget givtigt og 

lærerigt at deltage. Det har givet mig et 

netværk, jeg kan trække på – også i det 

daglige arbejde. 

For Helle er det lidt af en livsstil at 

være tillidsvalgt: 

- Det kan godt være jeg sidder herude 

og samler sikringer eller går derhjemme 

og støvsuger. Men måske spekulerer jeg 

samtidig på at løse et fagligt problem. 

Hvor lang tid jeg bruger på tillidshvervet, 

ved jeg ikke. Jeg vil anslå, der går 

ca. 6 timer om ugen – nogle uger mere, 

nogle uger mindre. 

Spændende 

- Det er væsentligt mere tids- og arbejdskrævende 

at være tillidsrepræsentant, 

end jeg havde forventet. Men til 

gengæld er det mere spændende, end 

jeg havde troet. Det er vigtigt at have 

situationsfornemmelse. At kunne tale 

både kollegernes og ledelsens sprog.

Uden at virke højrøvet eller plat. 

- Det hotte emne hos os lige nu er 

stress og fysisk nedslidning. Markedet 

har forandret sig, der er kommet nye 

krav fra vore kunder. Hvor mange sikringer 

vejede 500 gram for 10 år siden, 

vejer mange 10 kilo i dag. Det er jo betydeligt 

tungere at håndtere en sikring, 

der vejer 10 kilo i stedet for 500 gram. 

- Hvordan får vi indrettet vor arbejdsplads, 

så vi ikke bliver fuldstændig 

nedslidt i det daglige og på lang sigt? 

Det er også en omstillingsproces. Forandringer 

kan fremkalde stress og være 

psykisk belastende. 

- På et SU-møde, hvor jeg fik sat psykisk 

arbejdsmiljø, stress og mobning på 

dagsordenen, brugte jeg mange af de 

ting, vi har lært på Victoria-kurset. Nogle 

af de værktøjer, vi har lært i et modul 

om ledelse og samarbejde, prøvede jeg 

at inddrage i oplægget. Det er dejligt at 

Som tillidsvalgt får du også selv en personlig udvikling og bliver 

modnet utroligt meget, for det er også en uddannelse for livet, siger Helle, 

31 år og fællestillidsrepræsentant. 

opleve, at den viden, man har tilegnet 

sig på et kursus, kan bruges i praksis. 

Karriere som tillidsvalgt 

Helle oplyser, at hun aldrig har haft en 

modkandidat til posten som tillidsrepræsentant. 

Måske skyldes det, at det er 

en almindelig antagelse, at det er et 

utaknemligt hverv. 

- Men hvad kan der gøres for at gøre 

tillidshvervet attraktivt og tillokkende 

for flere lønmodtagere? 

Helle mener, det er vigtigt at få ændret 

på det negative billede, mange har af 

fagligt aktive, som ”pampere”. Det ville 

være bedre med et andet image, mener 

hun. 

Valgt på arbejdspladsen 

- Hvis man i stedet 

kunne skabe det billede, at det at være 

fagligt aktiv giver en tilfredshed, fordi 

man kan hjælpe andre, ville det være et 

fremskridt. Men som tillidsvalgt får du 

også selv en personlig udvikling og bliver 

modnet utrolig meget, for det er 

også en uddannelse til livet. Mange 

under uddannelse tager et sabbatår for 

at udvikle sig - samme effekt kan tillidshvervet 

give. Efter min mening skal det 

gøres mere til en karriere at være tillidsvalgt. 

Det skal ses som et uddannelsesforløb 

og en karrieremulighed. At være 

fagligt aktiv modner én. Det har tilført 

mig en masse ressourcer, som jeg kan 

trække på. 

● 


Navn: Helle Hansen 

Alder: 31 år 

Fødested: Ballerup 

Bopæl: København 

Arbejdsplads: Cooper Bussmann 

Denmark, Skovlunde 

Uddannelse: Kontorassistent 

Fagforbund: Kvindeligt Arbejderforbund 

i Danmark (KAD) 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant, 

fællestillidsrepræsentant, europæisk 

samarbejdsrepræsentant 

og bestyrelses-suppleant i KAD- 

Storkøbenhavn 

Familie: Single 

Fritidsinteresser: Boksning, 

svømning, løb, teater, film 

E-mail: holiver@adr.dk 


Danske noter 

Stadig flere 

uden arbejde 

5,8 procent står i dag uden job og alt 

tyder på, at stigningen i ledigheden 

fortsætter. Nye tal fra Danmarks Statistik 

viser, at 162.800 var ledige i 

marts i år. Det er 3.100 flere end i 

februar. Tallet er korrigeret for sæsonbevægelser. 

Siden marts 2002, da 

ledigheden var på sit laveste, har der 

været en stigning i ledigheden på 

godt 17 procent, fra 147.900 personer 

til 173.300. 

Udvikling og 

kvalitet i 

arbejdslivet 

LO-Skolen i Helsingør 

holder 23.- 27. 

juni 2003 arbejdslivskonference 

”Det 

hele liv – udvikling 

og kvalitet i 

arbejdslivet”. Gennem 

oplæg og debat sættes 

fokus på forskellige aspekter af den 

udvikling, der foregår på arbejdspladserne 

lige nu. Med nedslidning 

og udstødning fra arbejdsmarkedet, 

krav om øget fleksibilitet, nye former 

for arbejdsorganisering osv. 

Målet med konferencen er at formidle 

de nyeste forskningsresultater 

til arbejdsmiljøinteresserede tillidsvalgte. 

Samtidig er der mulighed for 

erfaringsudveksling mellem tillids- 

Rekordhøjt antal strejkedage 

Den stigende ledighed rammer 

især mænd, mens de forskellige 

aldersgrupper er nogenlunde ligeligt 

ramt. 

Beregninger fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd viser, at den stigende 

ledighed især er gået ud over 

medlemmer af SiD, KAD og HK. 

Blandt SiD´erne er ledigheden kommet 

op på 9,9 procent, mens 10,2 

procent af de ufaglærte kvinder var 

uden job i marts. For HK er ledighedstallet 

nu på 7,1 procent. 

valgte på tværs af arbejdspladser og 

mellem tillidsvalgte og forskere. 

Målgruppen for konferencen er tillids- 

og sikkerhedsrepræsentanter 

med særlig interesse for arbejdsmiljø 

og arbejdsliv. Desuden inviteres forskere 

fra universiteter og højere 

læreanstalter, der arbejder med 

arbejdsliv. 

Tilmelding til konferencen skal ske 

gennem din lokalafdeling eller via 

egen organisation/virksomhed til 

LO-Skolen. For forbund, der indgår 

i FIU-samarbejdet, skal tilmelding 

ske on-line via FIA-sys nr. 5310 03- 

00-01. Prisen er her 7.650 kr. 

For øvrige, der ikke er omfattet af 

FIU-samarbejdet, foretages tilmelding 

direkte til skolen. Her er prisen 

9.945 kr. Nærmere oplysninger om 

konferencen fås på LO-Skolen på tlf. 

49 28 09 00. 

193.000 arbejdsdage gik tabt i 2002 i forbindelse med arbejdsnedlæggelser. 

Det var ikke mindst regeringens indgreb i arbejdsmarkedsreglerne med 

loven om deltid, der udløste omfattende arbejdsnedlæggelser i første halvdel 

af året. Stigningen er på omkring 200 procent i forhold til 2001, viser en 

opgørelse fra Danmarks Statistik. 

Stat, amter og kommuner tegnede sig alene for 80.600 tabte arbejdsdage. 

Det er en markant stigning. Året før var der kun 1.200 tabte arbejdsdage 

hos det offentlige i forbindelse med arbejdsnedlæggelser. 

Industrien havde 70.100 tabte arbejdsdage i 2002. Jern- og metalindustri 

ligger højest med 32.000 tabte arbejdsdage, og nærings- og nydelsesmiddelindustrien 

tegner sig for 30.700. 

Dansk Arbejdsgiverforenings konfliktstatistik viser, at der for hele 2002 

var 70.814 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser. Det var en 

fordobling i forhold til året før. 

Ifølge DA-opgørelsen skyldes de 27.528 tabte arbejdsdage alene politiske 

og fagpolitiske spørgsmål mod 799 i 2001. Disse konflikter fandt hovedsageligt 

sted i forbindelse med Folketingets vedtagelse af deltids- og finanslov. 

Dansk-svensk 

fagblad 

Dansk Metal i Helsingør og 

svensk Metall i Helsingborg 

har udgivet et fælles fagblad 

på tværs af Øresund. Målet 

er at opnå øget integration 

på arbejdsmarkedet og på 

det kulturelle område mellem 

naboerne i Øresundsregionen. 

Det er første gang nogensinde 

to faglige organisationer 

i hver sit land udgiver et 

fælles fagblad. Projektet er 

støttet af EU, der har sikret 

penge til udgivelsen af det 

første nummer af bladet. 

I første omgang er planlagt 

fire prøvenumre, hvorefter 

det bliver op til medlemmerne 

i Helsingør og 

Helsingborg at afgøre om 

det fælles blad skal fortsætte. 

Nederlag i sag 

om illegalt arbejde 

- Hvis Øresundsregionen 

skal blive en succes, er det 

ikke nok at vi har bro og 

færger. Det er først og fremmest 

mennesker, det handler 

om, og selv om der kun er 

omkring fire kilometer mellem 

Helsingør og Helsingborg, 

så er der mange forskelligheder. 

Det opdager vi 

ikke mindst, når vi dykker 

ned i vore egne daglige 

arbejdsforhold, siger John B. 

Rasmussen, formand for 

Metal Helsingør. 

Der er vrede i BAT-kartellet og SiD, efter at Østre Landsret 

lod et ægtepar slippe for at få deres fortjeneste ved illegalt 

arbejde konfiskeret. Ægteparret havde haft to bygningsarbejdere 

fra Litauen til at renovere deres villa nord for 

København og skulle angiveligt have sparet 640.000 kroner. 

Men landsretten mente ikke, at der var ført tilstrækkeligt 

bevis i sagen, og stadfæstede en dom fra retten i Lyngby, 

hvor ægteparret slap med en bøde. Landsretten forhøjede 

dog bøden fra 120.000 til 200.000 kroner. 

- Dommen er dybt frustrerende, men jeg har en tyrkertro 

på, at den skærpede lovgivning burde være udmærket. 

Man kan sige, at bygherrer her har vundet omkring 400.000 

kroner, og det er helt klart ikke meningen med lovgivningen. 

Men det er tilsyneladende ikke feset igennem de polerede 

borde hos dommerstanden, siger John Larsen, formand 

for BAT-kartellet og gruppeformand i SiD, til Net-Redaktionen. 

- Dommen sender et meget dårligt signal, men vi vil ikke 

give køb på social dumping og trafik af svagt stillet arbejdskraft. 

Så vi fortsætter uændret med at holde et vågent øje 

med illegalt arbejde, siger han.

Vi arbejder mindre 

end de fleste i EU 

Danskerne arbejder markant kortere 

tid end borgerne i næsten alle andre 

EU-lande. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforenings 

nyhedsblad Agenda 

på baggrund af en opgørelse fra den 

tyske arbejdsgiverforening BDA. 

Danmarks 37 timers arbejdsuge bliver 

kun ”undergået” af Tyskland og 

Frankrig med en arbejdsuge på 35,7 

timer. Gennemsnittet i EU er en 

Dyrt betalt frihed 

Fagforbundene er for dårlige til at 

fortælle medlemmerne, hvad fagforbundene 

gør for dem. Det mener 

KAD-næstformand Jane Korczak på 

baggrund af et rundspørge, analyseinstituttet 

Zapera har foretaget for 

Ugebrevet Mandag Morgen. Den 

viser, at to tredjedele af fagbevægelsens 

medlemmer ønsker frit at kunne 

vælge mellem fagforbundene. 

- Valgfrihed kan være charmerende, 

men hvis prisen er, at man skal betale 

kontingent til en fagforening, der 

overhovedet ikke har forstand på og 

ikke kan servicere en i forhold til 

overenskomsten, er friheden dyrt 

betalt, siger Jane Korczak til 

www.kad.dk. 

arbejdsuge på 38,2 timer pr. uge. 

Danmark er ifølge opgørelsen også 

et af de lande, der har mest ferie. Danskerne 

havde som hovedregel i 2002 

29 betalte ferie- og feriefridage, kun 

overgået af Tyskland og Holland. I år 

har danskerne fået yderligere en feriefridag 

og er dermed i praksis kommet 

op på fulde seks ugers ferie om året. 

På et år har danske lønmodtagere i 

gennemsnit en normal arbejdstid på 

1.650 time. Gennemsnittet i EU er 

1.708 timer 

- Overenskomsten er en jungle, og 

medlemmerne ved simpelthen ikke, 

hvordan det faglige arbejde foregår, 

og det er klart vores fejl. Det handler i 

høj grad om, at fagforeningerne ikke 

er nok til stede ude på arbejdspladserne, 

siger hun. 

LO-formand Hans Jensen mener, at 

LO-forbundene vil svigte medlemmerne, 

hvis der blev indført frit valg 

af fagforening. 

- Så længe vi har et kollektivt 

system, vil det blive meget kompliceret 

at give mulighed for selv at vælge 

fagforening. Folk kan ryge ud i en 

situation, hvor de står uden rettigheder 

på arbejdspladsen, fordi den fagforening, 

de har valgt, ikke kan klare 

overenskomsten for dem, siger han. 

KAD tabte 

ligestillingssag 

Det var i orden, at Socialministeriet 

i 1998 sænkede 

sygedagpengesatsen til 

forældre, som blev syge 

under børnepasningsorlov. 

Det har Østre Landsret 

fastslået. Dermed fik KAD 

ikke medhold i sin påstand 

om, at den lavere sygedagpengesats 

på 60 procent af 

den normale sats var kønsdiskriminerende, 

da 93 pro- 

Danske noter 

Håndbog om ligeløn 

HK/Industri har udsendt håndbogen ”Lige køn – lige 

løn”. Den skal gøre kvinderne klogere på deres løn. Samtidig 

har HK/Industri lanceret hjemmesiden 

www.ligeløn.nu. Den udspringer af indholdet i bogen. 

Med håndbogen og hjemmesiden får medlemmerne forslag 

til, hvordan de kan løse eventuelle ligelønsproblemer 

på deres arbejdsplads. 


cent af dem, som holdt den 

nu afskaffede børnepasningsorlov, 

var kvinder. 

Derfor mente KAD, at ordningen 

var i strid med lov 

om ligebehandling. 

Dommen fastslår desuden, 

at der ikke er grundlag 

for at forelægge spørgsmålet 

om kønsdiskriminering 

for EF-Domstolen, som 

KAD ellers havde ønsket. 

KAD overvejer, om man 

vil gå videre med sagen til 

Højesteret. 

13 millioner mobbes på jobbet Årligt er 13 millioner europæiske lønmodtagere udsat for mobning, sex-chikane eller 

vold på arbejdspladsen og problemet er voksende. Det viser en rapport fra Det europæiske 

Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår i Dublin i Irland, skriver LOs 

ugebrev A4. 

Finland er det europæiske land, der kan fremvise flest mobbe-ofre. Hele 15 procent af 

de finske lønmodtagere har været udsat for mobning af den ene eller anden art på 

arbejdspladsen. I Holland og England har 14 procent været udsat for mobning. Gennemsnittet 

i hele EU er på 9 procent. Danmark ligger ifølge rapporten på 8 procent. 

Der er tale om den første undersøgelse om mobning og psykisk og fysisk vold på 

arbejdspladserne på tværs af arbejdspladserne i hele EU. Forskerne bag rapporten 

peger på, at der kan være meget store nationale forskelle i opmærksomheden og anerkendelsen 

af problemerne. Det kan være forklaringen på, at lande som Portugal, 

Grækenland og Italien ifølge rapporten har bundrekord i mobning. 

Inden for landbrug og fiskeri har man mindst udsigt til drillerier fra kolleger, mens 

det værste sted at være ansat er den offentlige administration. Tre millioner lønmodtagere 

udsættes for vold på deres arbejdsplads inden for et år. Politibetjente, sygeplejersker, 

socialarbejdere, taxichauffører og folkeskolelærere er mest udsat for øretæver og 

overfald på jobbet. Andre tre millioner, hovedsageligt kvinder, udsættes hvert år for 

sex-chikane på jobbet. 



Foto Niels Nyholm 

Postbesørget blad (0900 KHC) 

Efter et år med masseafskedigelser, 

usikkerhed og stor utryghed i 

ansættelsen er beskæftigelsen sikret 

på Lindøværftet. A. P. Møller har 

afleveret en ordre på et ukendt antal 

containerskibe til Odense Stålskibsværft 

A/S – Lindøværftet – men det sidste 

skib skal afleveres ved udgangen af 

2005. 

- Det er en enorm lettelse for mig og 

for de tilbageværende ca. 2500 ansatte 

på Lindøværftet, at ordresituationen, 

efter lang tid i uvished, er blevet afklaret, 

og at der er sikret skibsbygningsordrer 

indtil november 2005. Det er en stor 

lettelse, navnlig efter et år med næsten 

kun negative nyheder, med to store 


Nye ordrer sikrer 

2500 job på Lindø 

Mærsk Mc-Kinney Møller om masseafskedigelser 

på Lindø: - Det har pint mig 

meget 

fyringsrunder og med stor usikkerhed 

om fremtiden, siger fællestillidsrepræsentant 

Claus Jensen, Lindøværftet. 

På generalforsamlingen i A/S Dampskibsselskabet 

Svendborg kommenterede 

Mærsk Mc-Kinney Møller på foranledning 

af spørgsmål fra en kritisk aktionær 

for første gang de to fyringsrunder, 

der sidste år kostede mellem 600 og 700 

ansatte jobbet. Høfligt men bestemt lod 

89-årige Mærsk Mc-Kinney Møller den 

kritiske aktionær forstå, at det ikke 

mindst er gennem de rigtige beslutninger, 

det trods alt er lykkedes at fastholde 

et stort dansk nybygningsværft i Danmark. 

Det er en enorm lettelse, at ordresituationen på Lindø nu er afklaret og der er sikret 

nybygningsordrer frem til november 2005, siger fællestillidsrepræsentant Claus Jensen. 

”Det har pint mig meget” 

Om afskedigelserne sagde Mærsk Mc- 

Kinney Møller, ifølge et referat i den 

lokale avis Fyens Stiftstidende: 

- Det har pint mig meget. Det er ikke 

med let hånd, vi gør den slags. Men 

Lindø er det eneste store skibsværft tilbage 

i Danmark. Der er ikke flere tilbage 

i Sverige. Der er ikke et af samme 

størrelse i Norge. Der er heller ikke et 

britisk. Men det er lykkedes at holde 

gang i Lindø som det eneste store værft i 

Nordeuropa. 

- Så det er ikke så ringe endda, synes 

jeg, lød vurderingen fra Hr. Møller. 

Sikret frem til 2005 

- Med den store ordre kvitterer skibsreder 

Mærsk Mc-Kinney Møller for de fornuftige 

forhandlinger, som fællesklubben 

og ledelsen på værftet har ført om et 

nyt, moderne lønsystem. På medarbejdernes 

vegne vil jeg gerne udtrykke glæde 

og anerkendelse over ordren. Den 

giver energi og tro på fremtiden og fjerner 

en mur af pessimisme over, hvad 

der kunne være i vente for værftsarbejderne,” 

siger Max Bæhring, formand for 

CO-industri. 

Meddelelsen kom samtidig med generalforsamlingen 

i A. P. Møller-selskabet 

DS af 1912. A. P. Møller havde i fjor et 

overskud på 12 mia. kr. 

●

Tavshedspligt gav søvnløse nætter Massefyringer i ... - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?