Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

og gå til noget. Og så skal de tidligt op og sminke sig. Jeg har set eksempler på, at 15-16-årige
piger kun med lodder og trisser når i skole, selv om de står op klokken halvseks.«
Berlingske Tidende | 09.08.1994
Hverdagsstress er børnemad
I 12-13 års alderen begynder børn at få travlt. Samtidig søger de væk fra det organiserede,
hvis det ikke foregår på DERES betingelser.
Af Lotte Mejlhede og Jens Langergaard
Danske børn er flittige brugere af sport, fritids- og spejderforeninger. En Gallup -undersøgelse
foretaget for Berlingske Tidende viser, at 77 procent af børn mellem 9 og 16 år går til noget efter
skoletid, og at mange går til mere end en ting. Men forældre skal ikke være så bekymrede for om
ungerne i en periode skøjter fra det ene til det andet, mener Kirsten Drotner, forsker i Børne- og
Ungdomskultur samt leder af Center for Ungdomsmedier på Københavns Universitet. »Det er
vigtigt, at børn oplever, at de er gode til noget. Men de kan godt søge paletten rundt, bare de
ender med at finde en yndlingsfarve. Sådan at børnene gør nogle ting færdige. Det er en god
gammeldags dyd, som jeg synes forældre kan kræve af de ældre børn.«
Gallup -undersøgelsen viser, at det er de 9-13 årige, der er mest aktive i det organiserede
fritidsliv. Derefter får de travlt med blandt andet arbejde, og deres interesse for foreningslivet
daler. Men det er ikke nødvendigvis arbejdet, der gør, at de store børn dropper
fritidsforeningerne. Flemming Mouritsen, lektor på Odense Universitets Center for Kulturstudier,
siger: »Det er et kulturelt mønster. I 12-13 års alderen søger nogle væk fra det meget voksenorganiserede
og institutionsopbyggede område, som sport og spejder. Foreningslivet er generelt
blevet mere kontrolleret og elitestyret. I et lokalområde brugte man tidligere foreningens klubhus
som uformelt mødested. I dag er foreningsstrukturen meget mere stram med faste tidspunkter
styret ud fra bestemte alderskategorier, køn og kvalifikationer.« Både Mouritsen og Kirsten
Drotner peger på, at børn mangler mødesteder, hvor de kan organisere sig selv i den travle
skemalagte hverdag. At behovet eksisterer, viser de mange unge, som opholder sig i
butikscentrene og i gågaderne. Der leger de faktisk. Se hvordan hip-hop'ere og rulleskøjteløberne
tager gaden i brug. De voksne opfatter ofte disse uformelle aktitiviter som en trussel. Men jeg
mener, det er et godt tegn, at børnene tager gaden i brug, fordi det viser, at de kan organisere sig
selv. Og de kvalifikationer er vigtige, siger Flemming Mouritsen De to forskere i børne- og
ungdomskultur mener også, at børns fritid er blevet for kommerciel og for dyr. Af Gallup -
undersøgelsen fremgår det, at de børn der har job, i gennemsnit tjener næsten 1.200 kroner om
måneden, og at 34 procent af de 15-årige med eftermiddagsjob tjener mellem to og fire tusinde
kroner om måneden. »Det er et problem. Børnene skal løbe så hurtigt for at tjene penge, at de
næsten ikke har tid til at bruge dem. Det betyder, at de forbruger meget intenst. Og det lægger et