Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

standardudtryk. Overvægt virker frastødende på andre - også på børn. Ingen har specielt ondt af
den tykke. For han kan jo bare tabe sig,« siger chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann fra Odense
Universitetshospital. I folkeskole -alderen er fysisk abnormitet noget af det værste for børnene.
Der er ikke nær så meget prestige i at kunne engelske gloser som at være god til foldbold.
»Alle der afviger fra normalen, bliver tit drillet. Men det er langt værre at være fed og klog end
at være neger. For negeren er måske smaddergod til breakdance - og det har status,« siger
formanden for Børns Vilkår, John Aasted Halse. I en Gallup -undersøgelse foretaget for
Berlingske Tidende svarer kun fem procent af de 9-16 årige, at de tit bliver drillet, så de bliver
kede af det. Og kun fire procent siger, at de ofte driller andre. Men eksperterne tror ikke på
svarene. For hvem erkender frivilligt, at man er svag eller led. Smådrilleri er en af måderne, børn
opdrager hinanden på. Og det skal de voksne hverken forhindre eller blande sig i. Men grov
mobning er klart lærerens bord, mener eksperterne. »Det er sjældent en løftet pegefinder hjælper.
Måske skal lærerne nogle gange ændre strategi. Så de i stedet for at svække den der mobber,
styrker den der bliver mobbet,« siger John Aasted Halse. Jørn Halberg Bechmann fra Odense
formulerer det således: »Hvis offeret er en stor tyk dreng, har han jo kræfter nok til at sætte de
andre på plads, uden at det bliver direkte og grov vold.« Der er ikke lavet nogen grundige
undersøgelser af mobningen i landets skoleklasser. Men Mogens Jansen, cand. psyk. og leder af
Danmarks Pædagogiske Institut, er overbevist om, at hyppige lærerskift fremmer mobning. »Det
er vores indtryk, at der er mindre mobning i de klasser, der har haft den samme kompetente lærer
i en årrække.«
Berlingske Tidende | 09.08.1994
De ældste børn har stress
Fritid Over en tredjedel af de 16-årige børn føler, de har travlt til hverdag. »Det er stress,«
siger forsker i børne- og ungdomskultur. Generelt har pigerne mere travlt end drengene.
Af Lotte Mejlhede og Jens Langergaard
Skole, lektier, fodbold, ridning og kammerater. Børn skal nå meget i løbet af en dag. I en Gallup
-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende svarer 18 procent af de 9-16-årige, at de har
travlt til hverdag. Kun få af de yngste føler, at de skal løbe stærkt for at nå det hele, men i 12-13
års alderen sker et markant skift. Blandt de 13-16-årige svarer 31 procent af pigerne og 20
procent af drengene, at de har travlt. I den alder får mange børn også et eftermiddagsjob. Gallup -
undersøgelsen viser, at over halvdelen af de 13-16-årige har et job.
»De skal nå så meget. Og det er et problem. Børnene i folkeskolens ældste klasser er søvnige og
trætte,« siger lektor på center for Kulturstudier ved Odense Universitet, Flemming Mouritsen.
Moderne stress
Flemming Mouritsen forsker i børne- og ungdomskultur og kalder de ældre børns travlhed
»moderne stress«. Flemming Mouritsen betegner det som et meget højt tal, at 34 procent af de
16-årige føler sig ophængt til hverdag. Men at pigerne har mere travlt end drengene, overrasker
ham ikke. »De bliver hurtigere »voksne«, og går ind i en ungdomskvinderolle. Pigerne skal
rende efter drenge, passe skolen, hvor de er mere pligtopfyldende end drenge, passe veninderne