Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

ændt sig fast hos formanden for Folkeskolerådet, Svend Erik Pedersen. Tegningen er for ham
blevet et symbol på, hvad folkeskolen //ikke// skal være. »Skolen skal møde barnet, hvor barnet
er. Det gælder om at få sat håndtaget i børnehøjde. Så lærer eleverne betydeligt mere,« fastslår
han. Den erfarne skole-mand, er derfor ovenud lykkelig for en ny Gallup - undersøgelse, der
viser, at 90 procent af skolens små og mellemstore brugere, både går glade //til// og //fra// skole.
»Det er et gammelt Christen Koldsk princip, at betingelsen for indlæring er trivsel. Så det er
glædeligt at opdage, at vi efterhånden har fået skabt en skole, hvor vi tager de »gamle«
alvorligt,« siger Svend Erik Pedersen. Han er en af personerne bag den nye folkeskolelov (som
træder i kraft den 1.8 1994), hvor det umulige ord »undervisningsdifferentiering« er målet.
Begrebet betyder, at skolen i højere grad end i dag skal tilrettelægge undervisningen efter det
enkelte barns evner. Både den stærke og den svage elev skal have maksimale udfordringer. Men
princippet om, at man kan måle den enkelte skoles kvalitet på dens evne til at få den svage med,
er stadig grundholdningen. »Masser af undersøgelser viser, at man ikke skader den dygtige elev
ved at være påpasselig med den dårlige,« siger Svend Erik Pedersen. Også den radikale
undervisningsminister Ole Vig Jensen betragter den svage restgruppe som det største problem.
»De svage elever er stadig et punkt, hvor folkeskolen ikke har løst opgaven godt nok. Vi skal
have de sidste ti procent utilfredse elever gjort tilfredse. Ellers risikerer vi, at de bliver tabt både
for samfundet og fællesskabet.« Formanden for Danmarks Lærerforening, Jørn Østergaard, er
ikke enig i, at den svage gruppe stadig er den vigtigste. Han mener, at folkets skole uden
undtagelse skal afspejle befolkningens sammensætning af kloge, middel og mindre begavede:
»Samtidig skal vi dog gøre alt for at undgå »det blå havs børn«. Altså børn, der kun får lov til at
male de store blå flader - mens andre udelukkende tegner de interessante fisk,« siger han og
bedyrer, at hans medlemmer er indstillede på, at den enkelte elev skal mere i centrum. Blot vil
den nye undervisningsform kræve tid og efteruddannelse. »Nogle lærere synes, det er vigtigt, at
kravene bliver stillet så højt som overhovedet muligt. De ser dermed engang imellem bort fra, at
der er nogle svagere børn, der ikke kan klare det. Andre lærere siger, at det er afgørende, at alle
elever kommer med. Og så gør det ikke så meget, at den velbegavede elev keder sig lidt. Men de
to holdninger er ikke længere acceptable. Der skal et holdningsskifte til - og det klarer vi
selvfølgelig ikke over en nat,« siger Jørn Østergaard. Ingen af de tre skoleeksperter, Berlingske
Tidende har talt med, lægger afgørende vægt på børnenes holdning til lektier. De mener ikke,
man kan udlede, at eleverne lærer for lidt, selvom 61 procent af eleverne svarer, at de finder
lektierne nemme. Det er tværtimod et godt tegn - for så har selve undervisningen fungeret. »Vi
skal passe på, at vi ikke overlæsser eleverne. Så tipper den store skoleglæde måske over i
skoletræthed. Kunststykket er at afbalancere udfordringen, så den passer til den enkelte elev. I
sidste ende er det vel det, der hedder pædagogik,« mener Svend Erik Pedersen.
Berlingske Tidende | 01.08.1994
De tykke børn har det værst
Fedme indtager en klar førsteplads på »mobningens top ti.« Det er provokerende at veje
meget for meget. Det virker uæstetisk - også på børn.
Af Lotte Mejlhede og Jens Langergaard
Synet af en flommefed, der fylder sig med pommes frittes og soft ice, vækker afsky hos de fleste
børn og voksne. »Det er ingen tilfældighed, at »klassens tykke dreng« er blevet et