14.09.2013 Views

Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

eller »n<strong>og</strong>et tilfredse«, <strong>og</strong> kun to procent decideret er utilfredse. Jeg tror ikke, andre offentlige<br />

institutioner kan opvise lignende resultater, især ikke i en tid, hvor brugernes forventninger til<br />

skolen er stigende. Det giver d<strong>og</strong> ikke anledning til, at vi bare skal læne os tilbage <strong>og</strong> være<br />

tilfredse,« fastslår Jørn Østergaard.<br />

<strong>Berlingske</strong> Tidende | 29.07.1994<br />

Danske børn glade for skolen<br />

Pærenemt: Generelt er danske børn glade for at gå i skole. 88 procent svarer, at de ville<br />

vælge skolegangen, selv <strong>om</strong> den var frivillig. Men n<strong>og</strong>et tyder på, at ungerne savner<br />

udfordringer i skoledagen.<br />

Af Jens Langergaard <strong>og</strong> Lotte Mejlhede<br />

De danske skoler får ros af eleverne her på falderebet af s<strong>om</strong>merferien. I en <strong>Gallup</strong> -undersøgelse<br />

foretaget for <strong>Berlingske</strong> Tidende svarer 90 procent af de 9-16-årige ja til, at de kan lide at gå i<br />

skole. Og næsten lige så mange ville vælge skolen, selv <strong>om</strong> de havde mulighed for at slippe.<br />

»Det viser med al tydelighed, at grundskolen er bedre end sit rygte,« siger en glædeligt<br />

overrasket undervisningsminister Ole Vig Jensen (R). Samtidig erkender han, at udfordringerne<br />

måske er for små. 77 procent af børnene svarer, at det er let at følge med i skolen. »Jeg tror, at<br />

den nye folkeskolelov vil hjælpe. Her er målsætningen, at alle elever - både de stærke <strong>og</strong> de<br />

svage - skal have maksimale udfordringer,«<br />

siger ministeren. Formanden for Folkeskolerådet <strong>og</strong> rektor for Statens Pædag<strong>og</strong>iske Seminarium,<br />

Svend Erik Pedersen, er overbevist <strong>om</strong>, at der kan »fyldes mere på« eleverne: »Når fundamentet<br />

er godt nok - <strong>og</strong> det tyder undersøgelsen jo på - så kan lærerne putte endnu mere stof på eleverne.<br />

Den store skoleglæde tager jeg s<strong>om</strong> et udtryk for, at n<strong>og</strong>le elever gerne vil suge endnu mere til<br />

sig,« siger han. Men flere udfordringer kræver mere undervisningsmateriale - <strong>og</strong> det k<strong>om</strong>mer til<br />

at koste penge for k<strong>om</strong>munerne. »K<strong>om</strong>munerne må over n<strong>og</strong>le år satse mere på forsyningen af<br />

undervisningsmidler. Der bliver behov for flere bøger, c<strong>om</strong>putere <strong>og</strong> videoer, hvis vi skal<br />

k<strong>om</strong>me alle børn i møde,« fastslår undervisningsministeren - s<strong>om</strong> ikke har tænkt sig at yde<br />

k<strong>om</strong>munerne n<strong>og</strong>en form for økon<strong>om</strong>isk støtte.<br />

<strong>Berlingske</strong> Tidende | 29.07.1994<br />

»Håndtaget skal i børnehøjde«<br />

Fremtidens folkeskole skal tilpasses den enkelte elev. Men det er stadig vigtigst at få de<br />

svage med.<br />

»Det er nok med vilje, at håndtaget er sat så højt,« siger en af tegneseriebørnene i »Radisserne«,<br />

da han har svært ved at åbne døren til skoleinspektørens kontor. Det lille situationsbillede har

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!