Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009
Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009
Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Berlingske</strong> Tidende | 24.05.<strong>1990</strong><br />
KOMMENTARER PÅ GALLUP-UNDERSØGELSERNE<br />
Folkeskolen får højere kvalitet<br />
Af MARTIN RØMER Formand for Danmarks Lærerforening<br />
Et meget stort flertal i befolkningen er tilfreds med <strong>folkeskolen</strong> . Det fremgik af en <strong>Gallup</strong> -<br />
undersøgelse, s<strong>om</strong> <strong>Berlingske</strong> Tidende offentliggjorde den 13. maj. Det er glædeligt, at<br />
befolkningen anerkender <strong>folkeskolen</strong> s<strong>om</strong> den kvalitetsskole, den rent faktisk er. Da resultaterne<br />
i undersøgelsen dagen efter k<strong>om</strong>menteres på lederplads, gør lederskribenten det til<br />
undervisningsminister Bertel Haarders fortjeneste, at den danske folkeskole får gode karakterer<br />
hos befolkningen. Og udover roserne til ministeren k<strong>om</strong>mer lederskribenten med den<br />
traditionelle kliché <strong>om</strong> Danmarks Lærerforenings angst for forandringer. Når dette års<br />
<strong>Gallup</strong>undersøgelse viser, at <strong>folkeskolen</strong>s anseelse er steget i forhold til tidligere, er der for mig<br />
ingen tvivl <strong>om</strong>, at det hverken skyldes ministeren eller Danmarks Lærerforening. Det hænger<br />
sammen med de mange tusinde udviklingsarbejder, s<strong>om</strong> har præget <strong>folkeskolen</strong> de senere år.<br />
Udviklingsarbejder, der har deres udspring i, at folkene <strong>om</strong>kring skolen med stort engagement <strong>og</strong><br />
idérigd<strong>om</strong> har vist mod <strong>og</strong> vilje til at prøve nye veje i undervisningen. Når lederskribenten rider<br />
sin kæphest <strong>om</strong>, at Danmarks Lærerforening er angst for forandringer, afslører det en høj grad af<br />
uvidenhed <strong>om</strong> de faktiske forhold i <strong>folkeskolen</strong> . Danmarks Lærerforening har i en årrække<br />
været med i forreste række, når det drejer sig <strong>om</strong> at udvikle <strong>og</strong> forandre <strong>folkeskolen</strong> . Helt tilbage<br />
i september 1983 udsendte Danmarks Lærerforening debatoplægget »Skolens fremtid -<br />
fremtidens skole«, der siden har været et væsentligt indslag i debatten <strong>om</strong>, hvordan <strong>folkeskolen</strong><br />
kan leve op til fremtidens krav. I august 1987 var Danmarks Lærerforening igen med til at sætte<br />
nyt liv i debatten <strong>om</strong> <strong>folkeskolen</strong> , da vi udsendte debatoplægget »Helhedsskolen«, der blandt<br />
andet lancerede ideen <strong>om</strong> at gøre skolen til et lokalt kulturcenter. I september 1988 præsenterede<br />
Danmarks Lærerforening »Helhedsplan for <strong>folkeskolen</strong> «, der opfordrede til, at regeringen<br />
sammen med Danmarks Lærerforening, K<strong>om</strong>munernes Landsforening <strong>og</strong> Skole <strong>og</strong> Samfund<br />
udarbejdede en samlet plan for <strong>folkeskolen</strong> . Resultatet blev en række konkrete forhandlinger,<br />
hvor Danmarks Lærerforening konstruktivt medvirkede til at finde løsninger, der på realistisk vis<br />
kunne tilpasse ressourceforbruget i <strong>folkeskolen</strong> til det dalende elevtal. Allerede her påpegede<br />
Danmarks Lærerforening, at en skolelukning i n<strong>og</strong>le tilfælde kan være en bedre løsning end en<br />
udsultning af samtlige skoler i en k<strong>om</strong>mune. Så når lederskribenten fremstiller dette s<strong>om</strong> en ny<br />
overraskende holdning fra Danmarks Lærerforenings side, er det ikke i overensstemmelse med<br />
virkeligheden. Danmarks Lærerforenings seneste bidrag til debatten <strong>om</strong> <strong>folkeskolen</strong> er<br />
debatoplægget »Tillykke til <strong>folkeskolen</strong> - <strong>og</strong> hvad nu?«, s<strong>om</strong> vi i december 1989 udsendte i<br />
samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, LO, K<strong>om</strong>munernes Landsforening,<br />
forældreorganisationen Skole <strong>og</strong> Samfund samt de tre elevorganisationer. »Tillykke til<br />
<strong>folkeskolen</strong> - <strong>og</strong> hvad nu?« er et fælles bud på fremtidens skole, s<strong>om</strong> viser, at der her i landet er<br />
meget vidtspændende enighed <strong>om</strong>, hvilken udvikling der er brug for i <strong>folkeskolen</strong> . Danmarks<br />
Lærerforening vil <strong>og</strong>så fremover være at finde i forreste række, når det gælder udviklingen af<br />
<strong>folkeskolen</strong> .