Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

78
høj grad af samarbejde med daginstitutionerne og et tæt samarbejde mellem skole og SFO. Dermed
peges på, at jo tidligere og jo mere koordineret, man i dagligdagen yder noget ekstra over for børn med
behov for særlig indsats, des mindre bliver behovet for udskillelse til særforanstaltninger senere i forløbet.
Undersøgelsen viste videre, at hvis lærere arbejder sammen i team og eventuelt får superviserende støtte
fra særligt uddannede lærere eller fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, er de i stand til at rumme en
større variation i elevgruppen, end når lærere arbejder isoleret med deres klasser.
Et særligt forhold gælder for elever med vidtgående behov for en særlig indsats. Mange af disse børn
går i specialbørnehaver eller på en særlig ”specialstue” i en almindelig børnehave, og de vil for flertallets
vedkommende skulle starte deres skolegang på en specialskole, i en specialklasse eller en gruppeordning.
Nogle steder råder specialskoler eller specialklasserækker ikke i dag over et børnehaveklassetilbud,
og der vil i sådanne tilfælde – indtil den Nye 1.klasse er etableret - mest hensigtsmæssigt blive tale om,
at elever går et ekstra år i specialbørnehave, inden de starter i specialskolen eller specialklassen.
I Undervisningsministeriets uro-undersøgelse fra 1997 (Egelund & Hansen, 1997) viste det sig, at det
mest uroplagede klassetrin var børnehaveklassen, hvor en stor gruppe børn på én gang møder en anderledes
pædagogisk kultur og struktur, end de har været vant til. Også i denne undersøgelse viste det sig,
at problemerne var mindst på de skoler, hvor der var etableret et formaliseret samarbejde mellem dagpasning
og skole og skole og SFO.
De to undersøgelser peger sammen på, at man i stedet for at fokusere på børns ”mangler” skal betragte
børns forskelligheder som en normal forudsætning for en differentieret pædagogisk indsats, hvor man
søger at yde støtte til børn i det miljø, hvor de er. En sådan støtte kan have form af, at der i en periode
tildeles ekstra ressourcer i form af en ekstra pædagog eller ekstra lærer i klassen, eller at der gives støtte
før eller efter den almindelige undervisning, enten fra den pædagog eller lærer, der har klassen i det daglige,
eller fra en særligt uddannet pædagog eller lærer, fx en talepædagog. Såvel i den almindelige undervisning
som i forbindelse med, at der sættes ekstra ressourcer ind, har det siden 2003 været anbefalet at
anvende holddannelse som organisationsform for undervisningen fra 1. klasse. Holddannelse vil med
fordel kunne anvendes i den Ny 1.klasse.
Også regeringens udvalg til forberedelse af en nationalhandlingsplan for læsning anbefaler, at man har
en tidlig fokus på sproglige vanskeligheder, og at man ved sådanne sætter tidligt ind med støtte i dagpasningen
og i de første skoleår.
Der er i dag kun meget begrænset viden om særlige indsatser på dagtilbudsområdet. Socialforskningsinstituttet
offentliggjorde i 2005 en undersøgelse, hvor resultaterne viser, at man i dagtilbuddene identificerer
mange problembørn, og at man ofte fokuserer netop på de individuelle problemer, da det er måden,
man får ekstra støtte på. For at få en kortlægning af området har udvalget fået iværksat en undersøgelse
om omfanget af specialpædagogisk bistand til småbørn i henhold til folkeskolelovens § 4. Undersøgelsen,
der ikke er færdig endnu, tilrettelægges med et første trin, hvor alle kommuners Pædagogisk-Psykologisk
Rådgivning (PPR) bliver spurgt om omfanget og karakteren af vedkommende kommunes
indsats i henseende til specialpædagogisk bistand til småbørn. Som andet trin foretages en kvalitativ
caseanalyse i tre kommuner, hvor praksis udviser forskellige, men typiske træk for billedet i Dan-