Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

More documents

Recommendations

Info

76 • SFO’ens pædagoger bør deltage på lige fod med lærere ved forældremøder og skole-hjem sam- taler bl.a. for at markere den tætte forbindelse mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Heldagsskole/trekvartdagsskole? • Der åbnes for adgang til dispensation fra folkeskoleloven, så kommunerne kan iværksætte forsøg med heldagsskoler på et nærmere fastsat antal skoler. • Forsøgene bør omfatte såvel skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk som skoler med et fåtal eller ingen elever med denne baggrund. • Ved vurdering af ansøgning om dispensation til sådanne forsøg skal skolens fysiske rammer indgå som et vurderingsparameter. • Der bør etableres følgeforskning i tilknytning til heldagsskoleprojekterne. Et særligt fokus • Børn med behov for en særlig indsats bør sikres fokus i de pædagogiske læreplaner i dagtilbud, i overgangsaktiviteterne fra dagtilbud til skole, ved differentieret undervisning i den Ny 1. klasse, i muligheder for specialundervisning, lektiehjælp mv. og i fritidsordningerne, herunder i relation til lektiehjælp, idræt mv.
77 10. Børn med behov for en særlig indsats 10.1. Fra ’specialundervisningselever’ til ’en rummelig skole’ For elever, der ikke har haft tilstrækkeligt udbytte af den almindelige undervisning, har det siden 1958 være obligatorisk for kommunerne at etablere specialundervisning. Det har følgelig også været almindeligt at betegne disse børn som specialundervisningselever. Fra omkring 1990 er der imidlertid sket en ændring i synet på disse børn, hvor man fra at se på børnenes problemer med at følge undervisningen er gået over til at betragte det som undervisningens problem, at den ikke kan nå alle børn. Fra skoleloven af 1993 har undervisningsdifferentiering da også været et bærende princip, og sprogbrugen om elever, hvor undervisningsdifferentieringen ikke slog til, har da været ”elever med særlige behov” eller ”elever med behov for særlig indsats”. I 1999 startede debatten om rummelighed, hvor hensigten er, at antallet af elever, der undervises uden for den almindelige klasses rammer, bør reduceres mest muligt. Det såkaldte KVIS-program (KValitet I Specialundervisningen) har fokuseret på rummelighedsaspektet fra 2000. Fra omkring 2000 kom elever, som mistrives på grund af for små faglige krav, også i fokus, og for disse elever anvendes betegnelsen ”elever med særlige forudsætninger”, og der begynder at dukke initiativer op, som skal tilgodese deres behov. I øvrigt er løsningen den samme som for eleverne med særlige behov, nemlig at den almindelige undervisning suppleres med holddannelse og supplerende metoder og materialer. Endelig anvendes endnu en betegnelse, ”udsatte børn”, hvormed menes børn, som er anbragt eller er i risiko for at skulle anbringes uden for deres eget hjem – i plejefamilie eller på institution. Der er i KVIS-regi startet en række projektet med henblik på at støtte udsatte børn og deres familier med en vifte af tilbud, fx børns netværk, forældreinddragelse, rollemodeller/inddragelse af andre forældre, professionelt samarbejde, pædagogiske metoder, lektiehjælp. Når det gælder skolestart og skolestarttidspunkt, er det særdeles relevant at inddrage overvejelser om elever med behov for særlig indsats. Historisk set har det været almindeligt at lade de elever, som havde vanskeligheder med at opfylde de faglige eller sociale krav, vente med at komme i skole eller lade dem gå et klassetrin om. Der har tilsvarende været en tilbøjelighed til, at man først satte ind med en specialpædagogisk indsats, når udviklingen på 3.-4. klassetrin viste sig at være alvorligt bagud. Der var en underliggende antagelse om, at udviklingen nok ”kom af sig selv”, og at man først, når dette ikke viste sig at være tilfældet, satte ind med særlige foranstaltninger. Som led i Strukturkommissionens arbejde gennemførtes for Undervisningsministeriet i 2003 en undersøgelse af den specialpædagogiske indsats (Egelund, 2003). Det viste sig her, at der gennem de seneste 25 år er sket en forskydning i retning af, at man sætter tidligere ind med støtte til elever, som har behov for en særlig indsats. Det viste sig videre, at man på de mest rummelige skoler - de skoler hvor færrest blev henvist til specialundervisning - havde en tradition for i den almindelige undervisnings rammer at sætte meget tidligt ind med læsestøtte eller med personlig støtte, ligesom der også var tradition for en
Page 1 and 2:
BERLINGSKE TIDENDES ARTIKLER PÅ BA
Page 3 and 4:
BERLINGSKE TIDENDES ARTIKLER PÅ BA
Page 5 and 6:
Vælgerne vil bevare karakterer og
Page 7 and 8:
ændt sig fast hos formanden for Fo
Page 9 and 10:
og gå til noget. Og så skal de ti
Page 11 and 12:
Karakter til folkeskolen: Middel Ga
Page 13 and 14:
på folkeskolen i deres kommune. Re
Page 15 and 16:
Berlingske Tidende | 06.08.2001 For
Page 17 and 18:
de ville være blevet prioriteret h
Page 19 and 20:
Formanden for Danmarks Lærerforeni
Page 21 and 22:
»Den løbende evaluering, som skal
Page 23 and 24:
Mere præcist synes hver tredje sko
Page 25 and 26:
Overhovedet ikke vigtigt 0 % Ikke s
Page 27 and 28:
ikke nødvendigvis indbefatter kris
Page 29 and 30:
Et flertal på 56 pct. mener desude
Page 31 and 32:
En af forklaringerne på, at pigern
Page 33 and 34:
»Der er mange, der har henvendt si
Page 35 and 36:
Tidende, efter de Konservative har
Page 37 and 38:
Hvis det er nødvendigt at dele bø
Page 39 and 40:
Ved den tilsvarende undersøgelse i
Page 41 and 42:
Berlingske Tidende | 24.05.1991 Udv
Page 49 and 50:
Ugens Gallup nr. 11 1994 Må offent
Page 51 and 52:
Ugens Gallup nr. 11 1994 Faldende t
Page 53 and 54:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 90 8 Ja
Page 55 and 56:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 "Har Du
Page 57 and 58:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 5 11 33
Page 59 and 60:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 Gallup
Page 61 and 62:
Gallup eller meget lav. At bedømme
Page 63 and 64:
Ugens Gallup nr. 25 1995 Grafikside
Page 65 and 66:
Overskrift, tekst eller tal i denne
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71:
Ugens Gallup nr. 21, år 2002 Side
Page 113 and 114:
Test i folkeskolen? (august 2006) U
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 165 and 166:
Ugens Gallup nr. 22, 23, 24 & 25 19
Page 167 and 168:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 År: Ga
Page 169 and 170:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 Fodbold
Page 171 and 172:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 Mor Far
Page 173 and 174:
Ugens Gallup nr. 25 1995. Gallup M
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Overskrift, tekst eller tal i denne
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Ugens Gallup nr. 21, år 2002 Side
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237:
Page 312 and 313:
Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning
Page 314 and 315:
4 8.4.3. Udvalgets overvejelser og
Page 316 and 317:
6 • Vurdere og anbefale ”best-p
Page 318 and 319:
8 søgelse om omfanget af specialp
Page 320 and 321:
10 Skolestart hvornår? • Undervi
Page 322 and 323:
12 2.5. Anbefalinger om børn med b
Page 324 and 325:
14 På den baggrund nedsættes et u
Page 326 and 327:
16 hed. Udvalget anbefaler derfor,
Page 328 and 329:
18 … Hvor godt det går de unge i
Page 330 and 331:
20 Dét, der om noget kendetegner e
Page 332 and 333:
22 kusere på, hvad eleverne lærer
Page 334 and 335:
5.3. Skolestart 5.3.1. Alder ved sk
Page 336 and 337: 5.3.6. Skoledagens længde 26 Skole
Page 338 and 339: 6.1. Status 28 6. Dagtilbud, herund
Page 340 and 341: Fra bekendtgørelsen nr. 684 af 25.
Page 342 and 343: 32 for disse planer for læring og
Page 344 and 345: 34 støttes. Det er uddybet i beken
Page 346 and 347: 1) Relationen mellem dagtilbud og s
Page 348 and 349: 38 Andre betegnelser, som har være
Page 350 and 351: Udvalget foreslår: 40 • Der bør
Page 352 and 353: 42 Udvalget finder det samtidig væ
Page 354 and 355: 44 sikre sig, at alle deltagere er
Page 356 and 357: 46 På trods af årelange bestræbe
Page 358 and 359: de må indskolingspædagogerne tilb
Page 360 and 361: 7.5.2. Udvalgets overvejelser og fo
Page 362 and 363: 52 Udvalget foreslår: • Der skal
Page 364 and 365: 54 • Undervisningen i den Ny 1. k
Page 366 and 367: 8.2. Relationen mellem fritidsordni
Page 368 and 369: - Voksne der er bag ved dem - og so
Page 370 and 371: 60 mentere med forskellige medier o
Page 372 and 373: 62 at eleven i lektiehjælpstilbudd
Page 374 and 375: 64 en bold, og aflevere bolden til
Page 376 and 377: 8.5. Udvalgets anbefalinger om frit
Page 378 and 379: 68 Dette har ført til iværksætte
Page 380 and 381: 70 velse af skolelederens betydning
Page 382 and 383: 72 • Der bør lægges mere vægt
Page 384 and 385: 74 Heldagsskoler kendes i dansk sam
Page 388 and 389: 78 høj grad af samarbejde med dagi
Page 390 and 391: 80 11. Efterord: En ny skolestart o
show all

Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?