Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

74
Heldagsskoler kendes i dansk sammenhæng kun i forbindelse med specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand. I den almene undervisning vil heldagsskoler kun kunne finde sted som egentlige
forsøg med dispensation fra folkeskolelovens bestemmelser.
9.4.2. Udvalgets overvejelser og forslag
I det følgende fremhæves nogle hensyn, som må afbalanceres ved overvejelser om heldagsskole/trekvartdagsskole.
Opregningen af hensyn tilsigter ikke at være udtømmende, idet det netop er tanken
med indførelse af forsøg med heldagsskoler/trekvartdagsskoler at indhente erfaringer, som kan evalueres
og bidrage til, at valget træffes på et kvalificeret grundlag.
For de allerfleste af de yngste skolebørn vil en obligatorisk heldagsskole eller trekvartdagsskole i princippet
ikke betyde den store forskel set i relation til den tid børn tilbringer uden for hjemmet, mens
deres forældre er på arbejde. Det kan ligefrem være en fordel, at undervisningen kan spredes ud over
hele dagen med gode, solide pauser, der er så lange, at børnene får en afvekslende dag med god tid til
leg og beskæftigelse på deres egne betingelser og god tid til varieret og engagerende undervisning. Ved
denne fleksibilitet er der mulighed for, at børnenes hverdag kan blive mindre stressende.
En heldagsskole kan tillige medvirke til at opfylde det ønske, der jævnligt fremhæves, om at skabe
strukturerede og forpligtende rammer om nogle børns tid uden for undervisningen, og give den tid,
hvor disse børn ellers vil være overladt til sig selv, et kvalitetsfyldt indhold. De overvejelser og forslag,
som udvalget har nævnt i forbindelse med lektiehjælp og idræt, kan være til inspiration i denne forbindelse.
Endelig kan heldagsskole/trekvartdagsskole medvirke til at fremme integrationen ved, at flere tosprogede
børn får udvidede muligheder for at tilegne sig det danske sprog, den danske kultur mv. ved at
kunne deltage i fritids- og legesituationer i skolens regi.
En obligatorisk heldagsskole er imidlertid samtidig en indskrænkning af børnenes fri tid. Dette kan af
børnene tænkes oplevet som en binding, der ikke giver tilstrækkelig mulighed for selv at tilrettelægge og
udnytte fritiden.
Dette forstærkes i det omfang, tiden i heldagsskolen/trekvartdagsskolen først og fremmest præges af
”skoletænkning”. Der kan herved være en risiko for, at de børn, som er usikre skolestartere, ikke får et
”frirum”, hvor deres styrker i højere grad kommer til udfoldelse og anerkendelse.
Endelig udgør heldagsskolen en begrænsning af nogle forældres ønske om og mulighed for at tilrettelægge
en dagligdag for familien, hvor det prioriteres, at børnene er i hjemmets og forældrenes varetægt
så meget som muligt.
Uanset hvordan disse hensyn afbalanceres, er det meget væsentligt, at en række forudsætninger er opfyldt.
For det første må der være fælles mål for heldagsskolen med inddragelse af både lærere og fritidspædagoger
med udbredt samarbejde. For det andet må der være fælles infrastruktur med fysiske rammer,
der gør det muligt at sikre variation i de aktiviteter, børnene tilbydes. Netop spørgsmålet om fysiske
faciliteter bør der være meget fokus på.