Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

73
Udvalget foreslår:
• Veldefinerede mål- og indholdsbeskrivelser for SFO’en bør kvalificere dialogen mellem fritidsordningen,
de aktuelle forældre og skolebestyrelsen. Skolebestyrelserne bør hvert år godkende
og evaluere den konkrete udmøntning af mål- og indholdsbeskrivelsen.
• Skolebesstyrelsens ansvar og kompetencer i forhold til SFO’en bør understreges og tydeliggøres.
• Det bør overvejes at sikre SFO’ens rerpræsentation i skolebestyrelsen.
• Skolelederen bør tilse, at der i skolebestyrelsen løbende diskuteres temaer og principper, som
vedrører SFO’en.
• SFO’ens pædagoger bør deltage på lige fod med lærere ved forældremøder og skole-hjem samtaler,
bl.a. for at markere den tætte forbindelse mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel.
9.4. Heldagsskole/trekvartdagsskole?
Spørgsmålet om indførelse af heldagsskole eller trekvartdagsskole har været fremme i debatten, og Skolestartudvalget
har derfor valgt at lade dette spørgsmål indgå i udvalgets drøftelser og forslag.
9.4.1. Status
Velfærdskommissionen har i sin rapport fra december 2005 fremsat forslag om heldagsskole/trekvartdagsskole
i form af en gratis, obligatorisk skolefritidsordning for de 6-9 årige. Formålet er bl.a. at give
mere tid til undervisning end den, der er til rådighed for de 6-9 årige skoleelever efter de eksisterende
regler, og at give bedre muligheder for at veksle mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen, herunder
give bedre mulighed for fysisk udfoldelse og bedre rammer for obligatorisk lektiehjælp. Det fremgår, at
ordningen som særligt fokus vil rette indsatsen mod grundskolens indvandrere og efterkommere. Udvalget
har konstateret en vis politisk interesse for iværksættelse af sådanne ordninger og er bekendt
med, at enkelte af landets største kommuner ønsker at etablere heldagsskoler primært som led i en integrationsindsats.
Debatten om, hvorvidt der skal gives mulighed for heldagsskoler, og i givet hvordan og
under hvilke betingelser en heldagsskoledag eventuelt kan tilrettelægges, må forventes at få opmærksomhed.
Danske skoleelever har i international sammenhæng en relativt kort skoledag. For de yngste elevers
vedkommende, fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, må den obligatoriske skoledag højst strække
sig over 6 timer svarende til 6 lektioners undervisning á 45 minutter inklusive pauser. Som minimum
skal børnene over et helt skoleår have, hvad der svarer til 20 ugentlige lektioner á 45 minutter.
I forbindelse med forsøg med skolestart, hvor lærere og pædagoger samarbejder om undervisningen, er
det ikke ualmindeligt, at en 6 timers skoledag har et længere modul i løbet af dagen forestået af pædagoger
alene eller pædagoger og lærere i samarbejde. Indholdet i modulet har ofte karakter af ikkefagopdelte
friere aktiviteter med vægt på praktiske gøremål, legende tilgang og elevernes frie valg. I
programmet for forsøg med skolestart har tilbagemeldingen fra mange af forsøgene, hvor eleverne dagligt
har en obligatorisk skoledag, der strækker sig over 5-6 timer, været, at legen får bedre vilkår i løbet
af skoledagen, at der opstår færre konflikter børnene imellem, når de får tid til at ”lege færdig”, og at
varierede undervisningsformer anvendes i højere grad end ved en kort skoledag.