Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

62
at eleven i lektiehjælpstilbuddet arbejder videre på det projekt om hvaler, som han eller hun er i
gang med i klassen.
- At give eleverne positive oplevelser med at læse lektier samtidig med, at der i samarbejde mellem
klasselærer, kontaktperson, elev, forældre og lokalmiljø udarbejdes og iværksættes en plan for
elevens øvrige fritidsliv (fritidsjob, sportsaktiviteter etc.)
- At træne elevernes sociale kompetencer gennem fx rollespil.
- At give eleverne oplevelser og erfaringer med lokalområdets kulturliv for herigennem at udvide
børnenes erfaringsverden, lære dem at opsøge og bruge forskellige kulturelle tilbud og ikke
mindst for at kvalificere deres generelle forudsætninger for at "have noget at bidrage med" i
normalundervisningen.
- At inddrage forældrene på en sådan måde, at børn og forældre sammen får positive oplevelser
med at tale om skole og lave lektier.
- At etablere et forum for samtale/ fællesskab med henblik på at skabe en voksen-barn relation,
hvor barnet oplever omsorg og tryghed fra en anerkendende voksen.
- At opbygge og udvikle relationerne mellem de deltagende børn, således at de i højere grad kan
bruge hinanden både fagligt og socialt.
Erfaringer fra de 28 lektiehjælpsprojekter analyseres med følgende problemstilling som afsæt:
- Hvordan kan man understøtte udviklingen af et lokalt forankret tilbud, som kan give udsatte
børn og unge en sådan mulighed for at læse lektier, at de tilegner sig langt bedre forudsætninger
for at kunne deltage i den almindelige skoles undervisning og fællesskab med andre børn?
Resultater fra lektiehjælpsprojektet forventes offentliggjort ultimo 2006.
8.3.3. Udvalgets overvejelser og forslag
Det fremgår af kommissoriet, at lektiehjælp skal være omfattet af fritidsordningernes indholdsbeskrivelse.
Udvalget er enig i, at fritidsordningerne bør give tid, fred og rum til lektielæsning til de børn, der har
brug for det. Udvalget finder imidlertid, at den lektiehjælp, som fritidsordningen bør være forpligtet på,
alene skal være af den karakter, som i SFO-rapporten benævnes som lektiehjælp på ”mor-basis”.
Udvalget tilslutter sig i SFO-rapportens anbefaling om, at skolen som samlet institution, dvs. som en
institution, der omfatter både undervisningsopgaver og fritidsordning, bør tage stilling til, hvordan man
vil sikre den nødvendige hjælp til de børn, der ikke får den nødvendige støtte fra hjemmet. For det
synspunkt, at det er hele skolen og ikke alene fritidsordningen, der har lektieansvaret over for børn med
behov for særlig hjælp, taler bl.a., at ikke alle børn går i SFO. Det må formodes, at der blandt de børn,
der ophører med at bruge fritidsordningen efter første eller andet skoleår, er børn, der netop har behov
for lektiehjælp. Ligeledes stiger omfanget af lektier, jo ældre børnene bliver. Elever, der ikke længere har
alderen til at benytte fritidsordning, vil have lige så stort om ikke større behov for lektiestøtte. De københavnske
skolers vurdering af, at den københavnske lektieordning kan føre til reducering i behovet
for specialundervisning, er under alle omstændigheder tankevækkende.