Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

61
le lektier er et overstået kapitel, når børnene og deres familier samles i hjemmet sent på eftermiddagen.
For de børn, der er ikke når skolearbejdet i undervisningstiden kan fritidsordningen være stedet, hvor
de får ro til at arbejde med lektierne med hjælp fra en voksen, hvis det er nødvendigt.
I SFO-undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut er spurgt, om SFO’en giver lektiehjælp. Kun 7
pct. af skolerne svarer, at de har systematiseret lektiehjælp i SFO i form af lektiecafé eller lignende. 42
pct. af skolernesvarer, at de hjælper med lektierne, hvis børn og forældre beder om det, mens 51 pct. af
de adspurgte skoler svarer nej. De interviewede lærere, der synes, at lektiehjælp i SFO er en god idé,
argumenterer bl.a. med, at ikke alle børn i hjemmet får den nødvendige ro opmærksomhed til lektierne.
De har ingen forventning om, at pædagogerne går ind i det faglige i forhold til lektielæsningen. Nogle
pædagoger vil godt give lektiehjælp på ”mor-basis” og mener, at det vil have værdi for børnene, mens
andre mener, at lektiehjælp må høre til skolens undervisningsdel og ikke tit fritidsordningen. Det skal
respekteres, at SFO-tiden er børnenes fritid.
For at undgå, at spørgsmålet om lektielæsning bliver en kastebold mellem skolens undervisning og fritidsordningen,
anbefaler Evalueringsinstituttet, at skolen som samlet institution tager stilling til spørgsmålet
med henblik på de børn, der ikke får tilstrækkelig hjælp og støtte hjemmefra.
Københavns Kommune har siden 2003 givet skolerne økonomisk tilskud til at etablere tilbud om lektiestøtte
på samtlige folkeskoler i form af lektiecafé/elevcenter. Ordningen er blevet evalueret i 2005 af
CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Evalueringen viser, at ordningen vurderes som et vigtigt
redskab i mange elevers skolearbejde. Det skal nævnes, at ordningen ikke er reserveret de yngste elever.
Langt de fleste skoler vurderer, at brugerne af ordningen er motiverede og tilfredse med at komme der.
Hovedparten af eleverne bruger ordningen efter eget ønske eller efter ønske fra forældrene. Evalueringen
viser dog også, at en del elever med behov for lektiestøtte kun benytter ordningen i ringe grad. Det
gælder især de store elever. Evalueringen viser desuden, at der er en klar tendens til, at skolerne vurderer,
at lektiecaféerne bidrager til at reducere behovet for specialundervisning. Ordningen synes at have
en positiv indflydelse de steder, hvor der er mange tosprogede og mange elever med forældre på kontanthjælp
mv., idet der her efter skolernes mening sker den største reduktion i behovet for specialundervisning
8.3.2. Nuanceret forståelse af lektiehjælpsbegrebet
Undervisningsministeriet har ligeledes iværksat et særligt lektiehjælpsprojekt. Det er især rettet mod
såkaldt udsatte børn og unge. I lektiehjælpsprojektet arbejder 28 kommuner med at udvikle forskellige
former for lektiehjælpstilbud. Tilbuddet gives i forlængelse af den almindelige skolegang og varetages af
professionelle (lærere eller pædagoger) - undertiden i samarbejde med frivillige voksne eller børn. De
fleste af disse projekter er karakteriseret ved en meget bred og nuanceret forståelse af lektiehjælpsbegrebet.
Lektiehjælp handler således ikke primært om at lave det "man ikke nåede i skolen". Lektiehjælp
handler med henvisning til de 28 projekter i langt højere grad om at kvalificere de deltagende børns faglige,
personlige og sociale forudsætninger på en sådan måde, at de i langt højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige
undervisning. I lektiehjælpsprojektet kan man møde projekter, som fokuserer på:
- At arbejde systematisk på at forberede eleverne på morgendagens skoledag ved at kigge tasken
igennem, holde orden i tasken, tale om hvad der er sket i skolen i dag, forberede det, der skal ske
i morgen – både fagligt og socialt – gennem både samtaler og konkrete øvelser. Det kan fx være,