Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

- Voksne der er bag ved dem – og som kan fungere som et trygt sikkerhedsnet.
Vægtninger af hvilke positioner, de voksne skal indgå i, vil afhænge meget af konteksten.
58
I fritidsordningens regi vil børneperspektivet dominere, og de voksne vil det meste af tiden være ved
siden af eller bag ved børnene. Men ind imellem vil de træde ind foran, fx når reglerne for almindelig
god opførsel eller et nyt spil skal forklares.
I en undervisningssammenhæng vil de voksne i sagens natur mest være foran eller ved siden af barnet.
For her er der noget, som alle børn skal lære på bestemte klassetrin. Men andre gange vil læreren træde
lidt tilbage, lytte og gå i dialog – eller lade børnene have en pause.
8.2.4. Den usynlige fritidspædagogik i skolens regi
Så længe fritidspædagogikken udfoldede sig i fritidshjem helt adskilt fra skolerne, kunne enhver passe
sit. Lærerne udviklede undervisningen, pædagogerne udviklede deres pædagogiske praksis. Der var ikke
behov for at forklare sig uden for egen kreds.
Det var slut, da fritidspædagogikken kom i skoleregi. I de nye lokaliteter opstod der i mange SFO’er et
hidtil ukendt forklaringsproblem for pædagogerne. Mange steder har det været vanskeligt for dem at få
synliggjort og formidlet kernen og kvaliteterne i deres pædagogiske indsatser videre til skolens øvrige
ansatte. På den baggrund er det meget forståeligt, at flere kommuner har sat udviklingsprojekter i værk,
hvor det handler om at få indkredset, beskrevet og udviklet de fritidspædagogiske kerneydelser.
Fritidspædagogikkens mere end løse konturer kan også have en anden forklaring. De mål og krav, der i
dag fra nationalt hold stilles til indholdet i de fritidspædagogiske tilbud, er meget få og generelle.
SFO’erne er omfattet af folkeskolelovens formålsbestemmelse og fritidshjemmene af formålsbestemmelser
for dagtilbud i Serviceloven. Der er derfor et forholdsvist stort spillerum i forhold til kommunale
ønsker og lokale udformninger.
Men hvorvidt der er kommunale målsætninger for SFO og fritidshjem er meget forskelligt. For SFO’ernes
vedkommende er bl.a. lederne spurgt om dette. Af dem svarer ca. 50 pct., at der findes målsætninger,
ca. 42 pct. siger, at det ikke findes, og ca. 9 pct. svarer - tankevækkende nok - at de ikke ved det.
Her skal det lige nævnes, at flere kommuner har taget handsken op og har udarbejdet visioner, mål mv.
for de fritidspædagogiske tilbud med sigte på at synliggøre dem og sikre de særlige kvaliteter også i skolens
regi – eller er gået endnu videre med forslag til rammer for en pædagogisk læreplan for SFO.
Helhedstænkningen slår også igennem i et større perspektiv. Det viser sig i form af bestræbelser i
kommunerne på at formulere en sammenhængende børnepolitik og mål for samarbejdet om børnene
på tværs af dagtilbud, skoler, SFO, fritidshjem mv. Desuden er der initiativer i gang med henblik på at
udvikle pædagogiske rammeplaner for de 0-9 årige, som omfatter alle kommunens dagtilbud, skoler og
SFO’er.