Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Berlingske Tidende | 23.09.2009
Specialiserede skoler er populære
Efter få års spredte erfaringer med profilskoler er der folkelig opbakning til
ideen. Profilskoler kan få familier til at vælge folkeskole frem for privatskole,
mener K.
Af Bodil Jessen og Casper Dall
Folkeskolerne kan godt begynde at specialisere sig i sprog, naturfag, idræt eller musik. De
særlige profilskoler, som de senere år så småt er blevet etableret i København, er allerede gået
rent ind hos en stor gruppe danskere.
I en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende, svarer 48 pct., at det er en
god eller overvejende god idé, at folkeskolerne bliver profilskoler, som ud over den lovpligtige
undervisning specialiserer sig særligt inden for et bestemt område. 35 pct. mener, at det er en
dårlig eller overvejende dårlig idé.
»Det er glædeligt. Jeg håber, at profilskolerne vil få som konsekvens, at der bliver plads til flere
typer børn i folkeskolerne. Der skal også være plads til de børn og forældre, der ønsker noget
specielt. Det er fint, at der findes private skoler, men det offentlige skolesystem skal også have et
godt tilbud til de familier, der har en særlig interesse,« siger Charlotte Dyremose fra de
Konservative, der havde profilskoler som en central del af partiets folkeskoleudspil fra juni i år.
Netop flere profilskoler er en af hjørnestenene i det program, Socialdemokraternes
overborgmesterkandidat i København, Frank Jensen, går til valg på. Formanden for Børne-og
Ungeudvalget i Kommunernes Landsforening, Jørn Sørensen ( R), mener, at initiativet til at
etablere flere profilskoler skal komme fra skolerne selv og ikke fra kommunerne. Men på
skolerne er der trods den folkelige opbakning til profilskoler en del skepsis, siger Skoleledernes
formand, Anders Balle.
Enhedsskolens fallit
»Vi har i skoleverdenen den opfattelse, at den danske folkeskole er en rimeligt entydig størrelse,
hvor man får et nogenlunde ensartet tilbud.
Der kan være forskelle fra kommune til kommune, men den danske folkeskole skal dække hele
landet, og det skal ikke gøres voldsomt forskelligt. På en profilskole prioriterer man jo ressourcer
over til de profilerede fag, og de ressourcer kunne være brugt på andre fag. Så det er en
afgørelse, man skal være meget bevidst om,« siger Anders Balle, der dog ikke helt vil afvise
profilskolerne.
København har foreløbig fire profilskoler og flere på vej, mens Århus har to skoler med
idrætslinjer og en kreativ-musisk profilskole i støbeskeen.
Professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ( DPU) mener,
profilskolerne er et tegn på, at folkeskolerne har vanskeligt ved at undervise vidt forskellige
elever i samme klasse af samme lærer.
»Jeg ser profilskolerne som endnu et eksempel på, at den rummelige enhedsskole er for
vanskelig at håndtere. Det bliver attraktivt for folkeskolerne at blive profilskoler, så de får
eleverne delt op og får en mere homogen elevgruppe.