Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Tidende, efter de Konservative har foreslået mere lempelige regler for niveaudeling af eleverne
allerede fra 1. klasse.
Selv om flere politikere og forskere har korset sig over forslaget, nyder en mere opdelt
folkeskole stor tilslutning i befolkningen. Mere end seks ud af ti erklærer sig således »meget
enig« eller »overvejende enig« i, at skoleklasser skal kunne deles i et helt år ad gangen i enkelte
fag som f.eks. matematik. Der er flere tilhængere af niveaudelte hold, end der er modstandere
blandt alle partiers vælgere - fra SF til Dansk Folkeparti.
»Jeg tror, at vi alle har hørt meget om den grumme, rummelige folkeskole med problemelever i
hver eneste klasse. Det er også en af grundene til, at flere vælger privatskole. Hvis man skal være
grov, må man også sige, at de sidste ti år har været præget af en høj grad af individualisme, mens
fællesskabet og kollektivismen har været på tilbagetog. Det spiller formentlig også ind,« mener
professor Niels Egelund, der er medlem af Skolerådets formandskab.
I dag er det kun tilladt at dele eleverne i niveaudelte hold i op til halvdelen af undervisningstiden.
Desuden må de yngste elever i 1.-7. klasse kun deles i hold i kortere kurser og inden for dele af
et fags stofområder, f.eks. et geometrikursus i matematik.
Enklere regler
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er klar til at se på, om restriktionerne for de yngste
elever skal lempes.
»Skolelederne vil gerne have forenklet reglerne for de yngste klasser, og det vil jeg gerne se på.
Jeg vil tage udgangspunkt i skoleledernes ønsker, for de har ansvaret for, at alle elever bliver
undervist på et passende niveau,« siger Bertel Haarder.
Folkeskolen har en lang tradition for at niveaudele eleverne. Men gennem tiderne har en folkelig
modstrøm til dels undergravet opdelingen, idet forældrene er gået efter at få deres børn på de
»gode« hold med høj faglighed. Med skolelovene i 1975 og 93 blev grunden lagt for en udelt
enhedsskole i Danmark, men siden er den folkelige modstøm tilsyneladende vendt, så den nu går
i retning af mere niveaudeling i folkeskolen . Bertel Haarder ser Gallup -målingen som udtryk
for »snusfornuft«.
»Nogle troede, at vi fik en lighedsskole i 1975, da Ritt Bjerregaard (daværende
undervisningsminister, red.) fik begrænset niveaudelingen. Men vi fik tværtimod en
ulighedsskole, hvilket vi bl.a. kan se i PISA-undersøgelserne, hvor Danmark udmærker sig ved
at have større ulighed end andre lande. Der er al mulig grund til at se med skepsis på den
traditionelle skoletænkning. Derfor er jeg så glad for holddannelse, og jeg synes, at muligheden
skulle bruges mere end i dag,« siger Bertel Haarder.
OECDs PISA-undersøgelser viser dog også, at delte skolesystemer som i Tyskland, Belgien og
Østrig klarer sig dårligt. Men de Konservative vil ikke - som disse lande - dele eleverne i alle
fag.