Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

38
Andre betegnelser, som har været bragt i forslag, omfatter ”6-års-klassen”, ”0. klasse”, ”Indskolingsklassen”,
”1. indskolingsklasse” og ”Skolestartklassen”, men alle disse har svagheder. ”6-års-klassen” vil
således ikke være nogen rar betegnelse for en syvårig skolestarter, ”0. klasse” signalerer, at man ikke
rigtig er noget, ”Indskolingsklassen” og ”Skolestartklassen” er misvisende betegnelser, hvis man ønsker,
at skolestarten/indskolingen skal omfatte de første 3-4 årgange samlet, og ”1. indskolingsklasse” lægger
op til, at der også er en 2. og 3. af slagsen, såvel som at noget tilsvarende vil gælde for mellemtrin og
overbygning med ”1. - 2. - 3. mellemtrinsklasse” osv.
7.1.6. Udvalgets overvejelser og forslag
Udgangspunkt for Skolestartudvalgets drøftelser har været, at den nuværende børnehaveklasse skal
omfattes af undervisningspligten. På denne baggrund foreslår udvalget en række tiltag, der kan medvirke
til at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole.
På trods af de gode viljer er der på grund af organisatoriske og tidsmæssige problemer mange steder et
manglende samarbejde mellem børnehave, fritidsordninger og skole. Det er vanskeligt at skabe muligheder
for fx gensidige besøg, samordning af pædagogiske læreplaner, udarbejdelse af ”barnets spor” i
form af dokumentation af erfaringer, kundskaber og færdigheder erhvervet i børnehaven, som formidles
til skolen i form af ”mapper” eller ”kufferter”. Sådanne initiativer vil imidlertid medvirke til at gøre
skolestarten lettere, ikke mindst for børn med behov for en særlig indsats.
Det er udvalgets opfattelse, at der må skabes en bedre indholdsmæssig sammenhæng mellem børnehavens
og skolens pædagogik. Børnene må i børnehaven forberede sig til skolens undervisning, og der må
skabes bedre muligheder for at bedre samarbejdet mellem daginstitutionen og skolen. For at skabe sammenhæng
i de første år i skolen må et team bestående af indskolingspædagoger og lærere udvikle en
pædagogisk praksis/undervisningsformer i skolestarten, der matcher alle børn.
Der er behov for at markere dagtilbuddets dobbeltfunktion. Dels at det har en egenværdi, dels at dagtilbuddet
udgør en indføring i et lærings-, udviklings- og dannelsesforløb, som af OECD rapporten
Starting Strong betegnes som en del af det samlede uddannelsesforløb. For at skabe grundlag for et udvidet
samarbejde mellem børnehave og de første år i skolen anbefaler udvalget, at der på centralt niveau
gives mulighed for at iværksætte udviklingsarbejder med henblik på at eksperimentere med nye modeller
og organisatoriske former for samarbejdet mellem dagtilbud og skole og for afprøvning af nye ledelsesformer.
Også interesseorganisationer efterspørger indhentning af flere erfaringer via forsøg og udviklingsarbejder.
Det er indtrykket, at der blandt pædagoger og lærere generelt er en positiv indstilling til at samarbejde
om børnenes skolestart, men samtidig en opfattelse af, at de faktiske muligheder skaber visse begrænsninger.
Der er derfor efter udvalgets opfattelse behov for, at der både stilles forventninger til og gives
rammer for iværksættelse og gennemførelse af et samarbejde mellem børnehave, fritidsordninger og
den Ny 1. klasse. Der bør gives reelle muligheder for at udvikle samarbejde mellem pædagogerne i dagtilbud
og den Ny 1. klasses indskolingspædagoger, lærere og pædagoger i fritidsordningerne. Det er
derfor afgørende, at der afsættes tid til gennemførelse af overgangsaktiviteter.
Eksempler på overgangsaktiviteter