Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

37
de fleste institutioner, fx benævnt ”skolegruppen”, ”de-længste-ben gruppen” osv. Det er ligeledes vigtigt,
at dagtilbuddene tager højde for børns forskellighed og iværksætter en målrettet og diffentieret
pædagogik, således at alle børn, herunder børn med behov for en særlig indsats eller med særlige forudsætninger,
møder udfordringer og støtte specielt afpasset deres behov og forudsætninger, inklusive deres
lærings- og udviklingsniveau. Dagtilbuddene skal således sørge for at gøre børnene skoleparate som
et led blandt flere i deres samlede pædagogik.
7.1.4. Børneparat skole
En børneparat skole er karakteriseret ved, at skolens lærere og pædagoger er i stand til at anlægge et
barneperspektiv, dvs. sætte sig ind i barnets måde at opleve og tænke på og skabe en undervisning med
dette afsæt. Undervisning af de yngste skolebørn må således ske med hensyntagen til deres konkrete,
aktuelle kompetencer og erfaringer. Dette kræver indlevelsesevne og småbørnsdidaktisk kompetence.
Men kendskab til det enkelte barn og dets baggrund kræver også, at pædagoger og lærere inden skolestarten
har haft et løbende samarbejde med pædagogerne i skoledistriktets dagtilbud.
Et sådant tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde har en tredobbelt effekt:
1) Skolestartens indskolingspædagoger og lærere må skaffe sig kendskab til dagtilbuddenes pædagogik
og børnenes baggrunde og kompetencer.
2) Dagtilbuddenes pædagoger må skaffe sig indsigt i indskolingsklassens pædagogik, hvilket hjælper
dem til mere målrettet at kunne udvikle en pædagogik med de ældste børn, der også er skoleforberedende.
3) Børnenes start i skolen lettes, da undervisningens indhold og form matcher, men også udfordrer
deres forudsætninger.
At undervisningens indhold og form i en vis udstrækning i begyndelsen af det første skoleår på visse
punkter ligner pædagogikkens udformning i børnehave og især i børnehavens ”skolegruppe” betyder, at
børnene i skolen har lettere ved at drage nytte af den læring, de erhvervede sig i børnehaven. For at
sikre at børnene også kan anvende deres læring i miljøer uden for det miljø, hvor de erhvervede denne
læring, må børnene i skolen kunne genkende visse lighedspunkter, fx i miljøets fysiske udformning, i
måder at lære på osv.
7.1.5. ”Ny 1. klasse”
Skolestartudvalget har drøftet forskellige forslag til betegnelse for børnehaveklassen, når den skal indgå
i den pligtige undervisning. Udvalget er efter mange drøftelser nået frem til samlet at kunne anbefale
betegnelsen ”Ny 1. klasse”, selvom også andre betegnelser havde fortalere. ”Ny 1. klasse” er valgt, fordi
betegnelsen naturligt signalerer, at der er tale om den første årgang i skoleforløbet, og at der i ordets
bedste betydning er tale om en ny slags 1. klasse, hvor ambitionen er, at det bedste fra børnehaven og
skolen forenes i ligeværdighed. Udvalget understreger, at dette ikke på nogen måde indebærer en nedvurdering
af det arbejde, der hidtil er præsteret i børnehaveklassen. Tværtimod fremgår det af nærværende
rapport, at udvalget anbefaler endnu mere vidtgående gensidighed mellem pædagoger og lærere,
end der hidtil har været tale om, fordi bl.a. erfaringerne fra den eksisterende børnehaveklasse taler for
det.