Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

25
startet ”for sent” og ”for tidligt” i forhold til deres fødselstidspunkt. Det viser sig, at der er 16 pct., der
er startet ”for sent”, idet de er født i 1998 eller før, mens 1,6 pct. er startet for tidligt, idet de er født i
2000. Forekomsten af udsat skolestart er ca. dobbelt så høj for drenge som for piger, mens der i øvrigt
er en større spredning blandt tosprogede elever end blandt ikke tosprogede. Der er endvidere en regional
forskel, idet amterne i region Hovedstaden har en lavere forekomst end resten af landet. Højest
ligger Bornholms regionskommune med 24 pct. elever med forsinket skolestart.
Undersøgelsen viser videre, at 2,1 pct. af alle elever går et år ekstra i børnehaveklasse, og at dette er
dobbelt så hyppigt for drenge som for piger. Hvad et ekstra år i børnehaveklasse angår, ses samme regionale
forskelle som for udsat skolestart. Årsagen til udsat skolestart har ikke kunnet undersøges i
denne sammenhæng, men for et ekstra år i børnehaveklassen gælder, at den hyppigste årsag er koncentrationsvanskeligheder.
I den sammenhæng kan nævnes, at Stig Brostöms undersøgelse Træk af børnehavenklassens
pædagogik (2002) tillige nævner manglende udvikling af sociale kompetencer.
5.3.4. Børnehaveklassen
Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) evaluering af børnehaveklassen i 2002 viste, at mange
børnehaveklasseledere opfatter leg og de faglige elementer som hinandens modsætninger, hvad
der af evalueringsgruppen karakteriseres som en falsk modsætning. Man peger videre på, at
arbejdet i børnehaveklassen ofte savner en tilknytning til en konkret pædagogisk sammenhæng
mellem daginstitution, børnehave, 1. klasse og SFO/fritidshjem. Endelig behandler evalueringen
personalets uddannelsesforhold, og man gør i den forbindelse opmærksom på, at hverken
pædagoguddannelsen eller læreruddannelsen i tilstrækkelig grad synes at forberede de studerende
til at undervise i børnehaveklassen eller indskolingen i øvrigt.
5.3.5. Rullende skolestart
Rullende skolestart afprøves p.t. som forsøg på et antal skoler. I efteråret 2003 foretog PA Consulting
Group en sammenfattende, overordnet evaluering af de forsøg med rullende skolestart, der på det tidspunkt
havde været iværksat/forsøgt iværksat siden 1998 - i alt ni skoler fordelt på otte kommuner. Evalueringen
viser, at ordningen har en række positive virkninger, herunder ikke mindst, at der med denne
ordning lægges en naturlig vægt på differentieringen af undervisningen, idet børnehaveklasseeleverne
ikke længere kan betragtes som en homogen enhed. Dertil kommer, at elevernes gensidige socialisering
styrkes ved overlevering af en eksisterende kultur fra barn til barn, samtidig med at medlæringen mellem
børnene styrkes markant. Evalueringen fremhævede, at ordningen særligt giver gevinst, når den
kædes sammen med elevernes organisering i aldersintegrerede klasser.
Det er værd at bemærke, at hovedparten af respondenterne, der indgik i evalueringen, udtrykte ønske
om, at der lovgivningsmæssigt åbnes mulighed for, at skolerne kan indføre rullende skolestart. Det gælder
både de skoler, som på evalueringstidspunktet havde igangværende forsøg, og skoler, der havde
opgivet forsøget, eller som af forskellige årsager aldrig kom i gang.
Ved en rundspørge til samtlige kommuner, som Undervisningsministeriet foretog i foråret 2004 om
interessen for at iværksætte forsøg med rullende skolestart, gav 47 kommuner tilbagemelding om positiv
interesse.