Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

5.3. Skolestart
5.3.1. Alder ved skolestart
Børns alder ved skolestart varierer meget fra det ene land til det andet. For OECD gælder, at et
enkelt land (Irland) starter i 4-års alderen, tre starter i 5-årsalderen, 20 i 6-års alderen og seks i
7-årsalderen. Danmarks skolestartalder ligger dermed blandt de seks højeste i OECD. Oven i
dette kommer, at der er en del lande, hvor førskoletilbud er obligatoriske. Dette glæder Belgien,
Frankrig og Italien (fra 3-års alderen) samt Holland og Spanien (fra 4-års alderen).
Dansk lovgivning har ikke skolepligt, men undervisningspligt, der normalt indtræder den 1.
august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Undervisning i børnehaveklassen medregnes
ikke i undervisningspligten. Selv om børnehaveklassen er frivillig, er der i skoleåret 2004/2005
på landsplan kun ca. 270 børn i 1. klasse, der har sprunget børnehaveklassen over. På trods af,
at den danske skolestartalder er relativt høj, vælger mange danske forældre imidlertid at udsætte
skolestarten/undervisningspligten med et år. I skoleåret 2004/2005 starter 15 pct. af pigerne
1. klasse i kalenderåret, hvor de fylder 8 år og 1 pct. er 9 år, mens 24 pct. af drengene er 8 år og
2 pct. er 9 år. Der er dermed 21 pct. af eleverne, for hvem undervisningspligten er blevet udsat.
5.3.2. Gallupundersøgelse om årsager til udsat skolestart
24
I januar 2006 har Gallup for Skolestartudvalget gennemført interviews med forældre til børn født i
1999 og 2000. På basis af kontakt med godt 4.000 familier kan det konstateres, at forældrene til 29 pct.
af alle børn overvejer udsat skolestart, mens 15,4 pct. udsætter skolestart eller lader børnene gå et år
ekstra i børnehave. Af børnene, hvor der har været overvejelser om udsat skolestart, er 65,6 pct. drenge.
Det gælder videre, at 67,6 pct. af børnene med udsat skolestart ved ekstra år i børnehave er drenge, mens
54,8 pct. af børnene, der går et ekstra år i børnehaveklassen, er drenge.
Årsagerne til, at forældre vælger udsat skolestart, er ifølge interviewene helt overvejende bekymringer
for, om deres børn har en tilstrækkelig modenhed, herunder såvel en fagligt betinget som en social modenhed.
Denne bekymring udviser ikke nogen statistisk sikker systematisk sammenhæng med forældrenes
uddannelsesbaggrund, status som enlig forsørger og urbaniseringsgrad, men den er klart størst hos
forældre til enebørn eller førstefødte.
Det, der angives at være udslagsgivende for forældrenes bekymring og valg af udsat skolestart, er helt
overvejende indtryk, de har fået fra børnehavernes pædagoger, mens indtryk og påvirkning fra skolernes
personale, bekendte, erfaringer med andre børn og den offentlige debat ikke spiller nogen særlig
rolle. Daginstitutionernes forberedelse af børnene og kvaliteten af samarbejdet med skolen ser ikke ud
til at have betydning. Det ser dermed ud til, at det er et relativt generelt problem, at skolens forpligtelse
til at tilpasse undervisningen til eleveres forudsætninger og potentialer, således som det er beskrevet i
folkeskolelovens paragraf om undervisningsdifferentiering, ikke er en kendsgerning, der indgår i pædagogernes
overvejelser.
5.3.3. Alder ved starten af børnehaveklassen
UNI-C har med undersøgelsen Kortlægning af elever, der går et ekstra år i børnehaveklasse (notat i bilagsmaterialet
til denne rapport) redegjort for, hvor mange af børnehaveklassens elever, der i skoleåret 2005/06 er