Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

23
5. National og international viden om småbørnsområdet og skolestart
5.1. Ressourcetildeling og dækningsgrad
Danmark indtager en fremtrædende position i OECD’s analyser af ressourcetildeling til såvel
dagpasning som grundskole. På begge områder ligger Danmarks blandt de tre bedst placerede
lande. Hvad dagpasningen angår, skal dette dog samtidig ses på baggrund af, at Danmark også
ligger blandt de allerhøjeste, hvad dækningsgrad i dagpasningen angår. Se nærmere kapitel 6.
5.2. Dagtilbud
Tilfredsheden med danske dagtilbud er høj. En undersøgelse gennemført af KL og Finansministeriet
(KL-kompassets Landsundersøgelse 2005) viser, at ni ud af ti forældre var tilfredse
uanset typen af tilbud. Undersøgelsen viser, at det især er dagplejerens eller institutionens evne
til at skabe trivsel for børnene, der er afgørende for forældrenes tilfredshed med dagtilbuddet.
OECD udgav i 2001 en analyse, Starting Strong, hvor man efter gennemgang og sammenligning af tendenser
i en række lande oplistede otte strategier for dagpasningsområdet med hensyn til at opnå kvalitet.
Det anbefales, at man tilstræber:
1. En koordineret børnepolitik hen over ressortområder (først og fremmest det sociale område
og skoleområdet).
2. Et stærkt og ligeværdigt partnerskab mellem dagpasnings- og skoleområdet.
3. En sikring af pladser for børn både over og under 3 år – i særdeleshed for børn med særlige
behov, herunder for børn fra sociale risikomiljøer.
4. En betydelig investering af ressourcer fra såvel offentlige som private kilder.
5. Kvalitetssikring af processer i og resultater af arbejdet i dagpasningen.
6. Stor fokus på dagpasningspersonalets uddannelses- og arbejdsforhold.
7. Fokus på evaluering, monitorering og dataindsamling i arbejdet.
8. En langtidsplan for forskning og udvikling.
Stig Broströms analyse af danske daginstitutioner fra 2004 viser, at selv om institutionerne har
udarbejdet virksomhedsplaner, så har der i hvert fald i 2003 været et misforhold mellem målene
i disse planer og planerne for det daglige arbejde. Meget tyder på, at mange pædagoger føler,
de er i et dilemma mellem at ”nå det hele” og give plads til friere aktiviteter.
Det er dog ikke usandsynligt, at de pædagogiske læreplaner, der blev indført i 2004, har ændret
på dette forhold.