Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

21
er også en slags energikilde, for det gør som bekendt de involverede urolige, så mange vil være interesserede
i at investere energi for at forbedre forholdene, forudsat at de tror på, at indsatsen nytter noget.
Udvalget har som udgangspunkt for sine overvejelser og anbefalinger baseret sig på en række videnbaserede
antagelser om, hvad gode pædagogiske læringsmiljøer generelt bør være kendetegnet af.
Antagelserne, tilnærmelsesvist ordnet efter stigende grad fra det konkrete til det abstrakte, er omtalt i
det følgende:
Vedrørende organisation af skolestarten
1. Antagelse: Sammenhæng i skolestarten indebærer bl.a., at børnene oplever dagtilbud, undervisning og
fritidspædagogik som ”et mangfoldigt hele”. De forskellige faggrupper skal således have muligheder
for at arbejde frugtbart sammen. Der skal ligeledes være sammenhæng mellem dét, de voksne siger
og gør. Og der skal pædagogisk kunne bygges videre på det forudgående.
2. Antagelse: Horisontal, vertikal og kronologisk fleksibilitet i skolestarten indebærer bl.a., at børn oplever dagtilbud,
undervisning og fritidspædagogik som ”naturlige læringsmiljøer”. Der skal således være hensigtsmæssige fysiske
rammer, og aktiviteternes sværhedsgrad skal være passende. Der skal endvidere være gode muligheder
for at opnå frugtbar kontakt med pædagoger og lærere uden lange ventetider, ligesom
overgangen fra det ene til det andet kan foregå, når det er passende. Endelig skal forskellige faggrupper
kunne samarbejde ubesværet og med gensidig fordel.
Vedrørende læreprocesser og trivsel
3. Antagelse: Mennesker lærer hurtigere og husker bedre, når de trives - dvs. når de fx er udhvilede, velernærede, socialt
trygge, aktive og inspirerede af meningsfulde udfordringer. Dette indebærer, at elever når længst muligt
med at honorere skolens krav om at lære, hvis de har lyst til det. Pædagoger, lærere og forældre,
som i ord og handling har mulighed for at vise - og viser - børnene, at de nyder livet, er gode rollemodeller.
Elever, som har haft det godt i skolen, vil være mere motiverede for at tage en ungdomsuddannelse,
og elever, som har haft det dårligt i skolen, vil opleve en kombination af at have spildt
tiden og have mistet modet.
4. Antagelse: Hvis børn føler sig mindreværdige og dermed ikke trives optimalt, bliver de dårligere til at lære og glemmer
mere. Dette peger på behovet for politisk og professionel snilde, så man i tilrettelæggelsen af pædagogikken
undgår, at børn oplever sig afmægtige eller stigmatiserede; så pædagoger og lærere har
gode muligheder for pædagogisk differentiering; og så børnene oplever, at det både er normalt og
berigende, at mennesker er forskellige. Og alt dette forudsætter så igen, at man har en evalueringskultur,
der er så civiliseret, at børn bliver i stand til at glæde sig over hinandens succes’er og glæde
sig over at kunne hjælpe hinanden.
5. Antagelse: Børn fødes med lyst til at lege, fordi legen er en ekstremt lærerig aktivitetsform, og den legeprægede sindstilstand
er et ideal gennem hele livet. Det er psykologisk vigtigt ikke at modstille leg og læring for skarpt,
for gennem hele livet foretrækker mennesker læring, arbejde og fritidsaktiviteter præget af lyst og af,
at aktiviteterne ”går som en leg”. Det er også metodisk vigtigt ikke at skelne for skarpt mellem leg og
undervisning i skolestarten, så det anerkendes, at undervisning kan være legepræget, og at legen også
kan betragtes som undervisning – hvilket både vil øge de pædagogiske muligheder og styrke gensidigheden
mellem pædagoger og lærere i arbejdet. Både god leg og god undervisning er psykologisk
set kendetegnet af, at barnet er aktivt, målrettet, tryg ved de gældende regler, tilpas udfordret, intenst
sansende hvad der foregår, og koncentreret. Det er i skolesammenhæng i alles interesse primært at fo-