Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

18
…
Hvor godt det går de unge i ungdomsuddannelserne afhænger af andet og mere end ungdomsuddannelserne
selv. Det er f.eks. helt afgørende, hvad unge har med sig fra grundskolen. Også her er
der behov for ændringer og mere ambitiøse målsætninger. Der skal satses på indlæring i en tidligere
alder, så stort set alle elever er sikre læsere ved udgangen af 2. klasse.
Børnehaveklassen skal være obligatorisk og mere fagligt orienteret, men undervisningen skal
overvejende gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det skal være gratis og obligatorisk
for børn i 0.-3. klasse at benytte skolefritidsordning, fritidshjem mv. For så bliver det muligt i
højere grad at integrere den egentlige skoledag og fritidstilbuddet og dermed få mere afveksling
mellem læring, fysisk udfoldelse og leg.
…
Det er vigtigt at styrke læsefærdighederne bredt: Gode læsere skal være bedre læsere, og antallet
med læsevanskeligheder skal reduceres kraftigt. Målet skal blandt andet nås ved en ekstra dansktime
i 1. klasse. Ambitionsniveauet i læsning skal hæves: Fremtidige 1. klasser skal kunne læse lige
så godt som de nuværende 2. klasser. Specialundervisningen i dansk for elever med svage læsefærdigheder
skal fremrykkes til 1. og 2. klasse. Indvandrere og efterkommere skal beherske det
danske sprog inden skolestart, hvis de skal kunne følge undervisningen i samme omfang som andre
børn. Det foreslås, at børnehaveklassen skal gøre en særlig indsats for børn, der viser sig at
have svage danskkundskaber. Lærerne i grundskolen skal være bedre kvalificeret til at støtte tosprogede
og andre børn, der har behov for støtte i de basale fag.
Det foreslås, at der i 0.-3. klasse indføres lektiehjælp for de elever, der har behov for det. Forslaget
sigter specielt mod indvandrere og efterkommere, men vil også omfatte danske elever med tilsvarende
behov. Heldagsskole giver gode rammer for lektiehjælp.”