Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

15
• Børnehaveklassen gøres obligatorisk, og der indføres egentlig undervisning i dansk, især
læsning, med et fast timetal og varetaget af en lærer.
• Ved start i børnehaveklassen gennemføres en sprogscreening, som skal bruges i tilrettelæggelsen
af undervisningen af den enkelte elev. Allerede fra første skoledag skal der tages
fat på differentieret undervisning med fokus på de usikre skolestartere. Der skal fastlægges
en indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger mv. Den skal bl.a. indeholde lektiehjælp
til bogligt svage elever samt idræt.
• Udvalget skal analysere årsager til sen skolestart og fremlægge forslag, der bidrager til, at
færre udskyder skolestarten. Målet er, at børn som hovedregel fremover starter i børnehaveklassen
i det år, de fylder seks.
• Forældre, der ønsker at udskyde deres barns skolestart, skal f.eks. have tilbud om en
nærmere faglig vurdering af deres barns skoleparathed. Udvalget skal se på ”bestpractice”
i kommuner, som gennem en målrettet indsats har reduceret antallet af sene
skolestartere.”
3.1.5. Redegørelse om familiepolitik
Ifølge Redegørelse om familiepolitik (redegørelse nr. R 6 af 25. november 2005) skal udvikling af kvaliteten i
dagtilbud for børn have særligt fokus på de udsatte børn og understøtte, at dagtilbuddene er rustet til at
modtage og arbejde med disse børn. Det fremhæves, at de grundlæggende forudsætninger for at klare
sig i uddannelsessystemet bliver grundlagt i de tidligere år, og at en tidlig indsats skal bryde den negative
sociale arv. Dertil kommer, at også dagtilbuddene har en forpligtelse til integration af tosprogede. Denne
forpligtelse fremgår eksplicit af formålsparagraffen for dagtilbud.
3.1.6. Lige muligheder for alle børn og unge
For nyligt (januar 2006) blev publikationen Lige muligheder for alle børn og unge. Regeringens strategi til at bekæmpe
negativ social arv udgivet. Strategien er at udvide begrebet negativ social arv, så fokus rettes mod
alle børn - også børn fra helt almindelige familier - som har vanskeligheder i deres opvækst. Det understreges,
at dagtilbud, skoler og fritidsaktiviteter fortsat skal udvikles, så det bliver muligt for alle børn at
få en udbytterig skolegang, herunder de børn, der af forskellige årsager ikke får den nødvendige støtte
fra deres forældre. Der skal sættes tidligt ind, bl.a. med redskaber der tidligt kan identificere de børn,
der har brug for hjælp.
3.2. Andre tilkendegivelser på småbørns- og skolestartområdet
3.2.1. Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning
I Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning (november 2005) er der flere anbefalinger
på småbørns- og skolestartområdet.
Med hensyn til småbørnsområdet har Læseudvalget bl.a. anbefalet:
”1. Obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige. Styrket sprogstimulering i dagtilbud og
målrettet sprogstimulering for børn med behov for intensiv sprogstøtte i daginstitutioner.
Forskningen peger på, at børn med behov for sprogstimulering skal hjælpes så tidligt som muligt.
Sprogscreening er et godt redskab til at finde børn, som har et utilstrækkeligt ordforråd, og som
derfor senere kan få problemer med at udvikle funktionelle læsefærdigheder. Jo tidligere man
screener, jo mere usikker er udvælgelsen, men fra 3-års alderen opnås en rimelig grad af sikker-