Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

På skolens bus kan eleverne blive inspireret til, hvor de bedst anbringer sparegrisens indhold.
Når skoleeleverne i Lindved ruller ud på landevejen, står der således Sydbank med klare typer på
skolens leasede og sponsorfinansierede turbus.
På Sundskolen i Nykøbing Falster måtte man derimod hive bandereklamerne med sponsornavne
ned fra skolens nye multibane for tre år siden efter krav fra forbrugerombudsmanden.
Det er ikke let for landets folkeskoler at finde ud af, hvor grænsen går i samarbejdet med private
firmaer. Mens skolerne – som i sagen fra Nykøbing Falster – skal afvise store sponsorskilte på
deres nye multibaner, sender de rask væk eleverne hen i den lokale idrætshal, når der står »idræt«
på skoleskemaet. Og mens børnene spiller høvdingebold og ståtrold i hallen, kan de studere
gigantiske reklameskilte på væggen for den lokale elinstallatør, brugs og bank.
Selvmodsigende? Ja, mener formanden for Lederforeningen i Danmarks Lærerforening, Jens
Færk.
»Det virker paradoksalt, at man accepterer reklamerne det ene sted, men ikke det andet. Derfor
tror jeg, at man skal lade være med at være så berøringsangst, som vi har været engang. Vi lever
i et informationssamfund. Børnene møder det alligevel,« siger han.
Håndteringen af sponsorer bliver stadigt mere presserende på folkeskolerne. Flere ser sig nemlig
nødsaget til at tiltrække sponsorer, fordi økonomien simpelthen er for stram til selv de mindste
afvigelser fra en skrabet hverdag. Ifølge en ny Gallup -måling er det heller ikke noget, der virker
afskrækkende på forældrene i dag. 52 pct. går ind for sponsorering på skolerne, mens 37 pct.
betakker sig.
»Når så mange siger ja til det, tror jeg, at det hænger sammen med de nedskæringer, man ser i
dag på skolerne. Forældrene oplever skolerne som udsultede. Men jeg kan godt blive bekymret
for, om skolerne bliver afhængige af sponsorerne på sigt – også selv om sponsorerne i første
omgang ikke har stillet krav om modydelser,« siger Erik Lorentzen, der er formand for
Danmarks Skolelederforening.
Skoler mangler penge
På Stolpedalsskolen i Aalborg var man ikke bekymrede, da lokale sponsorer leverede de
nødvendige 60.000 kr. til en legeplads, der også kan benyttes af områdets børn i fritiden.
Pengene faldt på et tørt sted.
»Vi havde ikke fået den legeplads, hvis ikke sponsorerne var trådt til. For mig handler det om,
hvilken modydelse de skal have. Det ville genere mig, hvis vi skulle have store skilte og bannere
med sponsorerne,« siger skoleleder Vibeke Verwohlt.
Hun har i stedet valgt at lægge sponsorernes navne ud på skolens hjemmeside. I menuen, hvor
man kan klikke sig ind på oplysninger om bl.a. skolebestyrelse og klasseskemaer, kan man også
finde sponsorerne og se, at f.eks. den lokale afdeling af Jyske Bank og Q8 har været med til at
forsøde børnenes fritid.
»Jeg håber, at det vil sende det signal, at folk vil sige, at det nok er en god skole, siden man vil
hjælpe den med at bygge en legeplads,« siger Vibeke Verwohlt.
Ikke alle skoler er nemlig så heldige, at de kan få de sponsorer, de ønsker. Det måtte Lyshøj
Skole i Haslev sande, da de i maj i år meldte ud, at de var klar til at modtage sponsorkroner til at
finansiere det, som kommunen ikke kunne dække – nye skolebøger eller et gyngestativ.
Udmeldingen vakte opsigt, men det har ikke fået nogen sponsorer ud af busken.