Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

En af forklaringerne på, at pigerne glæder sig mest til at komme i skole, kan ifølge Karen Sjørup,
der er lektor og kønsforsker ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, være, at de små
piger er mere parate til at komme i skole.
»Ved skolestart er pigerne som regel mere modne, bedre til at koncentrere sig og sidde stille –
alle de færdigheder man skal have i skolen. Og det betyder, at pigerne er mere parate end
drengene er,« siger Karen Sjørup
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening er enig i, at pigerne ofte er
mere skolemodne end drengene.
»Vi kan se, at hvis man er skolemoden, har man et større overskud og glæder sig til at komme i
skole, end hvis man ikke har den modenhed og er lidt usikker på, hvad man skal ind til,« siger
han.
En skole mest for piger?
Men det er ikke kun hos de nye skoleelever, pigerne glæder sig mest. Hver fjerde dreng i 7.-10.
klasse glæder sig ikke til at komme i skole igen efter sommerferien. Det høje antal bekymrer
Anders Bondo Christensen.
»Det skal vi være opmærksomme på gennem hele uddannelsessystemet, for når man ser på de
optagne til de videregående uddannelser, undrer jeg mig over, hvor pokker drengene blev af,«
siger Anders Bondo Christensen, der mener, at vi er nødt til at være opmærksomme på, om vi har
fået lavet en skole, der er for pigeorienteret. En måde at sikre at folkeskolen ikke bliver en skole
kun for pigerne, kan ifølge ham være flere tilbud til den gruppe af elever, der ikke får nok
udbytte af skolen. Det kan f.eks. være flere timer i idræt og sløjd.
Karen Sjørup understreger dog, at de særlige tilbud ikke kun skal gives til drengene.
»I vores samfund lægger vi vægt på, at vi har et skoletilbud, der er ens for både piger og drenge,
og det er en meget vigtigt ligestillingsfaktor. Men undersøgelser viser, at vi skal fokusere mere
på nogle ting, der mere henvender sig til drengene med fysisk udfoldelse eller andre ting, der får
dem til at føle sig hjemme. Men pigerne skal have samme tilbud,« siger Karen Sjørup.
Tilfredse forældre
30 pct. af alle eleverne er meget tilfredse og knap 60 pct. er tilfredse med at gå i skole, viser
undersøgelsen. Børnenes vurderinger svarer også til forældrenes, hvor næsten 90 pct. er meget
tilfredse eller tilfredse, og det glæder undervisningsminister Bertel Haarder.: »Tallene er bedre,
end man skulle tro, når man læser debatten. Selvfølgelig er der plads til forbedring, men det er da
ikke så dårligt, at næsten 90 pct. er tilfredse eller meget tilfredse,« siger Bertel Haarder.
Berlingske Tidende | 13.08.2007
Skoler og sponsorer i vanskelig balancegang
Noget for noget?: De private virksomheder, der sponserer skoler, skal tjene penge, men må
samtidig ikke være for kommercielle. Det er ikke let at finde grænsen – hverken for
virksomheder eller skoler. Nogle steder møder skolebørnene store reklameskilte, mens
andre skoler helst gemmer sponsorernes navne væk.
Af Bodil Jessen og Marlene Mee Ahrens