Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

for, hvad vores barn kan lære. Vi er i dokumentationens æra, og vi stoler ikke bare på systemet,«
siger Lars-Henrik Schmidt.
Hvorfor er de veluddannede den gruppe, der er mest skeptiske over for test og elevplaner?
»De veluddannede forældre ved, at børnene nok skal komme efter det, og hvis de ikke gør det, så
giver vi den bare en skalle herhjemme. Akademikerne og mellemlaget er generelt ikke så utrygge
og skeptiske over for skolesystemet, som andre dele af befolkningen kan være. Folk, der er
fremmede over for skolen, er ikke sikre på, at det er, som det skal være. Og de får også tudet
ørerne fulde om, at skolen ikke er så god, som den skulle være.«
Når nu befolkningens holdning er så positiv over for test og planer, hvorfor er det så ikke blevet
gennemført noget før?
»I hele det 20. århundrede har man forsøgt at afskaffe karakterer og betegnelser som »måske
egnet«. Men hvem er det, der vil afskaffe karaktererne? Det er dannelsesadelen, som man også
kan kalde mellemlaget eller snakkesalighedslaget. Alle de veluddannede, der er vant til at
diskutere, og som ved, at deres børn nok skal klare sig – ligemeget hvad.«
»Det har derimod været en kæmpe fordel for det brede befolkningslag, at der var karakterer i
skolen. Et godt hoved kunne vise sig i en god karakter, selv om der ikke var så mange bøger,
aviser og diskussioner i hjemmet. Pointen er, at det samme billede går igen her. Den brede
befolkning kan vise, at deres børn er dygtige gennem test, hvorimod dannelsesadelen, der er vant
til at diskutere, og som du og jeg tilhører, klarer sig fint uden,« mener Lars Henrik Schmidt.
Du tilhører selv dem, der kan se farerne i test, så du må jo begræde, at et flertal i befolkningen
ikke deler din skepsis?
»Selv om jeg kan støtte den moderne pædagogik, som er udviklet på de institutioner, jeg har
været leder af, har jeg altid gået ind for karakterer. Men jeg tror ikke, at test vil hjælpe eleverne.
Det dækker snarere over en usikkerhed over for, om skolen rent faktisk leverer varen.«
Berlingske Tidende | 11.08.2007
Piger glæder sig mere til skolestart end drenge
PIGESKOLER. De helt nye skolebørn og eleverne i de største klasser i Folkeskolen har i
hvert fald én ting til fælles: Det er pigerne, der glæder sig mest til efterårets skolestart. Det
viser Gallup -undersøgelse.
Af Anne Louise Sørensen
Når klokken ringer ind til et nyt skoleår, er det pigerne, der har flest sommerfugle i maven og
glæder sig mest til at begynde i eller komme tilbage til skolen.
Drengene derimod er mere lunkne ved tanken om skolestart. Hver fjerde dreng i 7. til 10. klasse
glæder sig ikke til, at sommerferien er slut, viser en Gallup -undersøgelse foretaget for
Berlingske Tidende. For pigerne er det kun ni procent.
Selv for de allermindste elever i 0. til 3. klasse er der forskel. 95 pct af piger og 84 pct. af
drengene glæder sig til at komme i skole.