Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Men også i det spørgsmål er de danskere, som Gallup Instituttet har interviewet, betydelig mere
forbeholdne. Kun omkring en tredjedel af de adspurgte mener, at folkeskolerne skal undlade at
bruge svinekød i undervisningen og sørge for at der er tilberedt retter med halalslagtet kød i
skolens madordning.
Berlingske Tidende | 14.08.2006
Danskerne vil have test i skolen
Godkendt: Der er bred opbakning til test og elevplaner i folkeskolen , viser Gallup -
undersøgelse. Det bunder i mistillid, mener flere. Undervisningsministeren glæder sig over,
at skolen nu imødekommer den brede befolkning og ikke kun lærere og akademikere.
Af Bodil Jessen
Test og elevplaner i folkeskolen er mere end velkomne. Det viser en meningsmåling, som Gallup
Instituttet har foretaget for Berlingske Tidende. Dermed synes der at være bred folkelig
opbakning til nogle af de nye tiltag, som indføres i folkeskolen fra dette skoleår.
Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, mener, at populariteten
bunder i mistillid til skolen.
»Glæden ved test bunder i en skepsis over for vores skolesystem. Vi er i dokumentationens æra,
og vi stoler ikke bare på systemet,« siger han.
Også lærerne mærker, at der skal facts på bordet i dag.
»Hele debatten om skolen skaber utryghed. Der er et enormt dokumentationskrav, og en hel del
lærere føler, de er udsat for et stort pres. Mange mener, at det kan blive meget lettere at være
lærer ved at dokumentere undervisningen med nogle gode testresultater,« siger Anders Bondo
Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening. Han er kritisk over for de nye
nationale test, der indføres på alle folkeskoler fra dette skoleår, men positiv over for, at lærerne
selv bestemmer, hvilke test de vil benytte.
Haarder glæder sig
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) glæder sig over den store opbakning og mener, at det
nu er lykkedes at skabe en folkeskole, der imødekommer den brede befolkning og ikke kun
lærere og akademikere.
»Hidtil har lærere og akademikere og andre med uddannelse været tilfredse med skolen, mens
det menige folk har være utilfredse og ønsket flere krav og mere kontrol. Lærerne og
akademikere har hidtil kunnet forme skolen i deres eget billede – nu er det for alvor blevet en
folkeskole. Vi har nu fået den skole, som det store flertal altid har ønsket,« mener Bertel
Haarder.
Men trods begejstringen løfter befolkningen også pegefingre. De nye skriftlige elevplaner må
ikke erstatte samtaler mellem lærere og forældre, mener hele 75 pct. Haarder har ellers tidligere
antydet, at elevplanerne kunne spare tid på sådanne møder.
»Det er en vigtig tilkendegivelse, som jeg synes, vi skal lægge vægt på,« siger han. »Jeg har ikke
noget imod, at lærere og forældre taler sammen, men med elevplaner kan man undgå at bruge tid
på noget, man tidligere har diskuteret,« mener Bertel Haarder.