Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Lars-Henrik Schmidt vurderer, at det primært er forældre til de bogligt stærke og de bogligt
svage børn, der ønsker karakterer tidligere.
»Forældre med børn, som klarer sig godt, vil gerne bruge karakterer til at skønne på deres børns
indsats, og forældre med børn, som klarer sig skidt, kan være interesseret i karakterer for at
synliggøre et problem.
For folk fra vanskelige sociale miljøer og folk med anden etnisk baggrund kan det være en fordel
at kunne vise sine præstationer igennem en karakter, fordi vores forventninger til dem kan være
for lave. Problemet er, at de forventninger, lærerne har til eleverne, i høj grad sætter sig igennem
over for eleverne,« siger Lars-Henrik Schmidt.
Han går generelt ind for karakterer, fordi de motiverer både elever og lærere, men han synes
ikke, at der er behov for at give karakterer før 8. klasse. Efter hans mening skal eleverne først
have karakterer på mellemniveauet.
De gode nederlag
»Når børnene når til et vist klasseniveau, har de en klar fornemmelse af, at der er forskel på deres
evner. Man ved godt, hvilken gruppe man tilhører, og det kan man ikke skjule for børnene.«
Et argument imod karakterer er, at det giver de svage elever nederlag.
»Jeg er ikke så nervøs for nederlagsoplevelsen. Nederlag er ikke per definition ødelæggende.
Nederlag kan også være at sande, at man må præstere bedre. At man må gøre op med slendrian.«
Hvad med de elever, som ikke evner mere end det, de præsterer?
»Hvis man ikke evner mere, så er der ikke noget forgjort i, at man finder ud af, at der er nogen,
som er dygtigere end en selv. Det gælder i alle livets kår. Jeg vil mene, at vi har overdrevet viljen
til hver mand sin succes. At man skal finde den enkeltes verdensmesterskab: »Det kan godt være,
det tager lang tid, men vi skal nok finde det«. Og så ender det med, at vedkommendes
verdensmesterskab er at være sig selv. Man har ikke nogen ret til succes,« siger Lars-Henrik
Schmidt.
Berlingske Tidende | 19.07.2004
Børn elsker skolen, men savner nærvær hos lærerne
Danske børn er glade for at gå i skole, men kunne blive endnu mere tilfredse, hvis lærerne
havde bedre tid til at tale med eleverne, viser en undersøgelse.
Af Kasper Krogh
Skolebænken er ikke så slemt et sted at opholde sig for vores børn, som medier og eksperter kan
give indtryk af. Spørger man hovedpersonerne selv, er langt de fleste børn nemlig godt tilfredse
med deres skolegang.
Men tilfredsheden med skolen kunne være endnu større, hvis lærerne brugte mere tid på at tale
ansigt til ansigt med eleverne, viser en ny Gallup -undersøgelse.
Mange børn oplever nemlig, at deres lærer har for travlt, når de har brug for at tale med en
voksen på tomandshånd.