Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

»Den løbende evaluering, som skal bruges til at målrette undervisningen til den enkelte elev, er
vigtigere end karakterer,« siger hun.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, afviser ideen om
karakterbøger i de yngste klasser.
»Det er godt, at vi giver karakterer i de ældste klasser, fordi det er en forberedelse til det videre
uddannelsessystem, men jeg ser ingen grund til at give karakterer tidligere,« siger Anders Bondo
Christensen, som mener, at karakterer i de små klasser vil give bogligt svage elever nederlag.
»En ihærdig elev, som har faglige problemer, bliver ikke motiveret af at få et 5-tal. Det er langt
vigtigere at lave en løbende evaluering af den enkelte elev, som man gør det i dag. Man opstiller
mål for eleven, som lærere, elev og forældre har en dialog om,« siger lærerformanden.
Berlingske Tidende | 04.08.2003
Skolestart: Rektor: Karakterer motiverer eleverne
Karakterbøger er motiverende, mener universitetsrektor. Alligevel er han imod karakterer
før 8. klasse. Han foretrækker korte anmeldelser af den enkelte elevs præstationer.
Af Bodil Jessen og Henrik Dannemand
Karaktersystemet i folkeskolen står foran en modernisering, forudser Lars-Henrik Schmidt,
rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.
»Mit bud er, at vi i pagt med den moderne kultur i højere grad vil komme til at gå tilbage til en
moderniseret udgave af de gamle skudsmål: korte, men begrundede anmeldelser af elevernes
præstationer,« siger Lars-Henrik Schmidt, som forestiller sig, at skudsmålene kommer til at
supplere de nøgne tal fra den eksisterende 13-skala.
»Det er ekstremt vanskeligt at samle en elevs præstationer i ét tal. Der vil ske en kvalificering af
karaktersystemet, og jeg tror, at man i skoleverdenen - ligesom i sportsverdenen - vil komme til
at skelne mellem den tekniske og den æstetiske præstation, som udtrykkes med henholdsvis et tal
og en udtalelse.«
Ny skolelov hjælper
Udviklingen er allerede i gang, siger Lars-Henrik Schmidt. De seneste år har skolerne arbejdet
med at opstille individuelle læringsmål for eleverne, f.eks. at en elev skal blive bedre til at stave.
Både på skolen og ved forældremøder, hvor lærer, elev og forældre deltager, diskuterer man, om
målene bliver nået, og i denne proces sættes der ord på elevens præstation.
Den nye folkeskolelov, som trådte i kraft i forgårs, arbejder også i denne retning. Her opstilles
der i de enkelte fag delmål for, hvad eleverne skal kunne på udvalgte klassetrin, så forældre,
elever og lærere har konkrete mål at forholde sig til.
I dag får eleverne først karakterbøger fra 8. klasse, men en undersøgelse fra
meningsmålingsinstituttet Gallup viser, at ikke færre end 42 pct. af forældre med børn i
folkeskolen ønsker karakterbøger før 8. klasse .