Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Københavns skoleborgmester, Per Bregengaard (E L), mener, at privatskolernes succes skal
begrænses ved, at folkeskolen leverer en bedre kvalitet.
»Privatskolernes andel i København skal ned på landsgennemsnittet, men forældre kan ikke
overbevises om, at de af samfundsmæsssige hensyn skal sende deres børn til en skole, som, de
ikke mener, giver det bedste tilbud,« siger Per Bregengaard.
Fasttømret tradition
I hovedstaden er der lang tradition for privatskoler, som foruden deres større eller mindre
særpræg også har bidt sig fast på grund af central geografisk beliggenhed. Og deres indflydelse
skal der ikke ændres på, mener Frederiksberg-borgmester, Mads Lebech (K):
»Privatskolen er ikke en trussel mod folkeskolen , men en anspore til at modernisere og
opgradere den kommunale skole. Hvis folkeskolen bevidst fravælges, har vi et problem, men
hvis forældre tilvælger privatskolen på grund en særlig filosofi eller opfattelse af opdragelse og
indlæring, er den en naturlig del i samfundet.«
Mads Lebech frygter ikke - som Per Bregengaard - at folkeskolen drænes for økonomisk
velstilledes velstimulerede børn:
»Det ville være farligt, men min påstand er, at bredden er stor, selv om privatskolerne vælger de
værste umuliusbørn fra ,« siger Mads Lebech. Det er ikke lykkedes at få undervisningsminister
Ulla Tørnæs'(V) kommentar til, at hvert fjerde elev i hovedstaden går i privatskole. Hun udtalte i
går i Berlingske Tidende, at den landsgennemsnitlige andel af privatskoleelever på 12 procent er
passende, og at folkeskolen ville være i krise, hvis 30 procent fravalgte den.
Berlingske Tidende | 04.08.2003
Folkeskole: Forældre ønsker karakterbøger
Næsten hver anden forældre vil have karakterbøger tidligere end 8. klasse, men det er
undervisningsministeren ikke lun på. Universitetsrektor forudser, at de gamle skudsmål
kommer tilbage.
Af Bodil Jessen og Henrik Dannemand
Spørgsmålet om karakterbøger i folkeskolen splitter forældrene her dagen for første skoledag.
I dag får eleverne først karakterbøger fra 8. klasse. 55 pct. af forældrene er tilfredse med denne
ordning, men hele 42 pct. mener, at der skal gives karakterer tidligere, viser en undersøgelse fra
Gallup .
Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, mener overordnet, at
karakterer er motiverende for eleverne.
Alligevel ønsker han ikke karakterer før 8. klassen, men han forudser, at karaktererne - de nøgne
tal - fremover vil blive suppleret med såkaldte skudsmål, hvor lærerne i en kort tekst giver en
vurdering af eleven.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er ikke overrasket over, at så mange forældre ønsker
karakterbøger tidligere, men hun siger alligevel nej til at ændre karaktersystemet.