Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

More documents

Recommendations

Info

Piger glæder sig mere til skolestart end drenge Folkeskolen siger ja til private penge Stor folkelig opbakning til opdeling af skoleelever Specialiserede skoler er populære København klar med nye profiler til folkeskoler Naturfag rykker lidt op på hitlisten Folkeskolen får højere kvalitet KOMMENTARER PÅ GALLUP-UNDERSØGELSERNE Udviklingen af folkeskolen kræver en bred debat Misvisende Gallup
BERLINGSKE TIDENDES ARTIKLER PÅ BAGGRUND AF GALLUP 1990-2009 Berlingske Tidende | 13.05.1990 Topkarakter til eleverne »Skolernes elevmateriale er det bedste nogen sinde. Det er sammen med konkrete forbedringer af undervisningen og øget frihed til forældre og skole med til at forbedre undervisningens omdømme,« siger undervisningsminister Bertel Haarder. Af Elisabeth Lumby Når 88 pct. af befolkningen er tilfredse - de 62 pct. endda meget tilfredse - med den undervisning, de har modtaget i det forløbne skoleår, er det ikke bare undervisningen, der er blevet bedre, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V). »Elevmaterialet er det også. Det er det bedste nogen sinde. I hvert fald de ældste elever virker uhyre motiverede og ansvarsbevidste. Vi har mange, meget dygtige lærere. Og så er skolerne nok blevet bedre til at sælge sig selv og fortælle, hvad de kan,« siger Bertel Haarder. »En sådan bedømmelse er en inspiration til at gøre det endnu bedre og at arbejde videre med den kvalitetsudvikling, Undervisningsministeriet har sat i gang. Vi må ikke glemme, at der stadig er et massivt flertal, der ønsker mere disciplin, og som gerne vil have, at børnene lærer endnu mere.« Brugerne er tilfredse Bertel Haarder er også glad for, at folkeskolens omdømme har vundet terræn i forhold til de private skolers, og at det er de daglige brugere af undervisningen, der giver de flotte karakterer. »De, der dominerer debatten om folkeskolen i negativ retning, er ikke altid repræsentative for forældrene,« mener han. »De to skoleformer er ikke så forskellige, som nogle vil gøre det til, og den offentlige skole har op igennem 80'erne fået næsten lige så stor frihed som den private. Folkeskolen har fået alle udviklingsmuligheder, så de private har mistet monopolet på at gå nye veje, f. eks. med skolepasningsordninger, nye tilbud til 10. klasserne og samordnet indskoling. Og forældrene har fået frihed til at vælge mellem forskellige folkeskoler. Det giver dem større tilknytning til den skole, de vælger. Friheden bliver endnu større, når de nye skolebestyrelser kommer i gang med deres arbejde, og Gallup -undersøgelsen viser, at befolkningen har store forventninger til dem. Derfor er det vigtigt, at kommunerne holder fingrene fra folkeskolen og giver den al den frihed, den nye skolestyrelseslov lægger op til, så vi får fjernet den sidste fornemmelse af, at det offentlige skolesystem er topstyret,« siger undervisningsministeren. Det tavse flertal tager til genmæle Gallup -undersøgelsen glæder også Heino Bentzen, formand for forældreorganisationen Skole og Samfund. »Det er positivt, at forældrene er mere tilfredse med folkeskolen , end det hidtil er fremgået af debatten i medierne. Nu er det store tilfredse flertal begyndt at ytre sig og tage til genmæle overfor kritikken, f. eks. ved at fortælle om det glimrende arbejde, lærerne gør. Skole og Samfunds medlemmer er folk, der er aktivt optaget af folkeskolen . Det betyder ikke, at de ikke er kritiske. Men det, vi gang på gang hører, er, at børnene faktisk er glade for at gå i skole, og man lærer nu engang mest, når man er glad,« siger Heino Bentzen. »De relativt beskedne forventninger til, at de nye skolebestyrelser vil medføre mærkbare forbedringer af skolen, kan hænge sammen med, at det endnu ikke er gået op for forældrene, hvor stor frihed de har til at
Page 1: BERLINGSKE TIDENDES ARTIKLER PÅ BA
Page 5 and 6: Vælgerne vil bevare karakterer og
Page 7 and 8: ændt sig fast hos formanden for Fo
Page 9 and 10: og gå til noget. Og så skal de ti
Page 11 and 12: Karakter til folkeskolen: Middel Ga
Page 13 and 14: på folkeskolen i deres kommune. Re
Page 15 and 16: Berlingske Tidende | 06.08.2001 For
Page 17 and 18: de ville være blevet prioriteret h
Page 19 and 20: Formanden for Danmarks Lærerforeni
Page 21 and 22: »Den løbende evaluering, som skal
Page 23 and 24: Mere præcist synes hver tredje sko
Page 25 and 26: Overhovedet ikke vigtigt 0 % Ikke s
Page 27 and 28: ikke nødvendigvis indbefatter kris
Page 29 and 30: Et flertal på 56 pct. mener desude
Page 31 and 32: En af forklaringerne på, at pigern
Page 33 and 34: »Der er mange, der har henvendt si
Page 35 and 36: Tidende, efter de Konservative har
Page 37 and 38: Hvis det er nødvendigt at dele bø
Page 39 and 40: Ved den tilsvarende undersøgelse i
Page 41 and 42: Berlingske Tidende | 24.05.1991 Udv
Page 49 and 50: Ugens Gallup nr. 11 1994 Må offent
Page 51 and 52: Ugens Gallup nr. 11 1994 Faldende t
Page 53 and 54:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 90 8 Ja
Page 55 and 56:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 "Har Du
Page 57 and 58:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 5 11 33
Page 59 and 60:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 Gallup
Page 61 and 62:
Gallup eller meget lav. At bedømme
Page 63 and 64:
Ugens Gallup nr. 25 1995 Grafikside
Page 65 and 66:
Overskrift, tekst eller tal i denne
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71:
Ugens Gallup nr. 21, år 2002 Side
Page 113 and 114:
Test i folkeskolen? (august 2006) U
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 165 and 166:
Ugens Gallup nr. 22, 23, 24 & 25 19
Page 167 and 168:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 År: Ga
Page 169 and 170:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 Fodbold
Page 171 and 172:
Ugens Gallup nr. 22-25 1994 Mor Far
Page 173 and 174:
Ugens Gallup nr. 25 1995. Gallup M
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Overskrift, tekst eller tal i denne
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Ugens Gallup nr. 21, år 2002 Side
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237:
Page 312 and 313:
Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning
Page 314 and 315:
4 8.4.3. Udvalgets overvejelser og
Page 316 and 317:
6 • Vurdere og anbefale ”best-p
Page 318 and 319:
8 søgelse om omfanget af specialp
Page 320 and 321:
10 Skolestart hvornår? • Undervi
Page 322 and 323:
12 2.5. Anbefalinger om børn med b
Page 324 and 325:
14 På den baggrund nedsættes et u
Page 326 and 327:
16 hed. Udvalget anbefaler derfor,
Page 328 and 329:
18 … Hvor godt det går de unge i
Page 330 and 331:
20 Dét, der om noget kendetegner e
Page 332 and 333:
22 kusere på, hvad eleverne lærer
Page 334 and 335:
5.3. Skolestart 5.3.1. Alder ved sk
Page 336 and 337:
5.3.6. Skoledagens længde 26 Skole
Page 338 and 339:
6.1. Status 28 6. Dagtilbud, herund
Page 340 and 341:
Fra bekendtgørelsen nr. 684 af 25.
Page 342 and 343:
32 for disse planer for læring og
Page 344 and 345:
34 støttes. Det er uddybet i beken
Page 346 and 347:
1) Relationen mellem dagtilbud og s
Page 348 and 349:
38 Andre betegnelser, som har være
Page 350 and 351:
Udvalget foreslår: 40 • Der bør
Page 352 and 353:
42 Udvalget finder det samtidig væ
Page 354 and 355:
44 sikre sig, at alle deltagere er
Page 356 and 357:
46 På trods af årelange bestræbe
Page 358 and 359:
de må indskolingspædagogerne tilb
Page 360 and 361:
7.5.2. Udvalgets overvejelser og fo
Page 362 and 363:
52 Udvalget foreslår: • Der skal
Page 364 and 365:
54 • Undervisningen i den Ny 1. k
Page 366 and 367:
8.2. Relationen mellem fritidsordni
Page 368 and 369:
- Voksne der er bag ved dem - og so
Page 370 and 371:
60 mentere med forskellige medier o
Page 372 and 373:
62 at eleven i lektiehjælpstilbudd
Page 374 and 375:
64 en bold, og aflevere bolden til
Page 376 and 377:
8.5. Udvalgets anbefalinger om frit
Page 378 and 379:
68 Dette har ført til iværksætte
Page 380 and 381:
70 velse af skolelederens betydning
Page 382 and 383:
72 • Der bør lægges mere vægt
Page 384 and 385:
74 Heldagsskoler kendes i dansk sam
Page 386 and 387:
76 • SFO’ens pædagoger bør de
Page 388 and 389:
78 høj grad af samarbejde med dagi
Page 390 and 391:
80 11. Efterord: En ny skolestart o
show all

Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?