Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kan således godt forstå de
bekymrede forældre:
»Forældrene ønsker netop en dannelsesproces og en stimulering af barnets alsidige udvikling.
Det kræver voksenkontakt. Hvis der er 28 elever i klassen, så er der stærkt begrænset tid til den
enkelte elev.«
Men Ulla Tørnæs får støtte fra rektor på Danmarks Pædogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt.
Statistikker og internationale sammenligninger afkræfter skræmmebilledet af store klasser i den
danske folkeskole.
»Mange har en forestilling om, at der ikke ofres nok midler, og at der er høje klassekvotienter.
Det sker på trods af, at den danske folkeskole i international sammenhæng er meget dyr og har
små klasser. Det er kun forskere og politikere, der ser på statistikker,« siger Lars-Henrik
Schmidt.
Der må maksimalt være 28 elever i en klasse. Hvis elevtallet overstiger denne grænse, skal
klassen deles. Den gennemsnitlige klassekvotient på 19 elever dækker over store lokale forskelle.
I byerne er der typisk høje klassekvotienter, mens mindre skoler på landet ofte har få elever i
klasserne.
Berlingske Tidende | 03.08.2003
Kø: Fra fødeklinik direkte til privatskole
Københavnere står i kø for at få deres børn i privatskoler. Glimrende, mener
Frederiksbergs borgmester, der ikke opfatter privatskolerne som en trussel mod
folkeskolen.
Af Jens-Martin Ipsen
Mens 30 procent af landets forældre, ifølge Berlingske Tidendes Gallup -undersøgelse i går,
overvejer at droppe folkeskolen , sendes hvert fjerde hovedstadsbarn i dag i privatskole.
Trods et stigende antal børn er andelen af privatskoleelever i Københavns og Frederiksberg
kommuner kun procentvis faldet svagt de senere år. I København går 23,7 procent af eleverne i
privatskole, på Frederiksberg er det 27 procent - og ventelisterne vokser.
Ryparkens Lille Skole, som for ti år siden var truet af lukning på grund af elevmangel, har i dag
50 børn på venteliste til en plads ved sine i alt 120 skoleborde: Mange forældre bliver skræmt af
de meget store skoler, når de står med deres seksårige, og så vælger de ofte den private skole,«
siger skoleleder Kirsten Plank.
På Frederik Barfoeds Skole er det kun nyfødte, som med en kvittering for forudbetaling af en
måneds skolepenge på 850 kroner kan garanteres optagelse i børnehaveklassen. Derfor går turen
ofte direkte fra fødeklinikken til skolens kontor: »Vi oplever mange forældre, som bliver dybt
skuffede, når de møder forgæves med et toårigt barn,« siger Peter Klixbüll, hvis skole har 232
elever med 22 i hver klasse.
Presset på ventelisten er vokset de senere år, og det skyldes efter skolelederens mening primært
høje klassekvotienter og sammenlægning af folkeskoler, hvor forældrene efterlyser arbejdsro:
»Hos os må der ikke gå 20 minutter, før undervisningen kommer i gang. Jeg har dyb respekt for
børn med vanskeligheder, men de skal opføre sig ordentligt.«