Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

»Det er mit indtryk, at den stigning, privatskolerne har i disse år, stort set er begrundet med, at
man nedlægger folkeskoler, og at der i stedet åbnes privatskoler.
Det er ikke vores indtryk, at det er et fravalg af folkeskolen . Det er mere et tilvalg af den lokale
skole, der er skyld i stigningen,« siger Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening.
Men Gallup -undersøgelsen viser ikke desto mindre, at forældre med børn i folkeskolen især er
bekymrede over to forhold; høje klassekvotienter og uro i klassen. Næsten totredjedele af de
adspurgte peger på de to forhold som folkeskolens største problemer. Mindre alvorlig betydning
tillægger forældrene mobning samt elevernes og lærernes faglige niveau.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) mener, at det er en myte, at mange elever i klassen
skulle udgøre et problem for undervisningen. Til gengæld forstår hun forældrenes bekymring for
uro.
»Problemet med uro i klassen er alvorligt, og jeg håber, at den nye indholdsbeskrivelse for
børnehaveklassen kan medvirke til, at børnene bliver bedre forberedt til selve skolen. Forældrene
skal også blive bedre til at forberede børnene på, at de skal høre efter i skolen. Som forælder skal
man bakke op om skolen, og man skal ikke undsige læreren i børnenes nærvær, selv om man er
utilfreds. Det skal gøres i en dialog med skolen,« siger Ulla Tørnæs.
Hun anser den nuværende andel af elever i privatskoler på 12 pct. som passende og ser nødigt, at
de utilfredse forældre gør alvor af deres overvejelser om at lade barnet skifte til privatskole.
»Hvis de 30 procent fravælger folkeskolen , så kan vi tale om en folkeskole i krise,« siger hun.
Berlingske Tidende | 02.08.2003
Problem: Strid om store klasser
Forældre og lærere vil have små klasser med tid til den enkelte elev.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs mener derimod ikke, at læreren altid skal
have tid til den enkelte.
Af Bodil Jessen og Henrik Dannemand
Folkeskolens største problem er propfyldte klasser. Det peger forældre til børn i folkeskolen på i
dagens Gallup -måling.
Men høje klassekvotienter er et overvurderet problem, lyder svaret fra den ansvarlige minister,
Ulla Tørnæs (V).
En gennemsnitlig klassekvotient på 19 er ikke alarmerende, mener hun.
»Der er et misforhold mellem det billede, mange forældre har af klassernes størrelse, og
virkelighedens verden. Traditionelt er der stor offentlig opmærksomhed om klassestørrelser -
også mere end det fortjener,« siger undervisningsministeren.
Hun medgiver dog, at små holdstørrelser kan være gavnlige for eleverne i flere situationer; f.eks.
for de elever, der har vanskeligt ved at lære at læse.
»I andre situationer er det ikke sikkert, at der er behov for, at læreren har tid til den enkelte elev,«
siger Ulla Tørnæs.
Men set fra katederet er udsigten bestemt bedst, hvis klasselokalet ikke er fyldt til bristepunktet.