Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

de ville være blevet prioriteret højest,« siger professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske
Universitet.
Han er medforfatter til den OECD-rapport, der for nyligt afslørede, at danske elever i
international sammenligning ikke klarer sig godt i dansk, matematik og særligt naturfag. Til
gengæld har de danske elever stor selvtillid og er glade for at gå i skole, viste undersøgelsen.
»Det er glædeligt, at skolen netop er god til det, som forældrene sætter højest, og det viser, at
skolen ikke må skære ned på det område. Men trivsel udelukker ikke boglige færdigheder.
Tværtimod. Undersøgelsen viste også, at skoler med et godt arbejdsklima - det indebærer bl.a. et
nært forhold mellem lærere og elever - får de bedste faglige resultater,« siger Niels Egelund. Et
politisk flertal har netop vedtaget en folkeskolereform, som med flere timer til bl.a. matematik,
dansk og fysik først og fremmest skal styrke det boglige . Men reformen passer alligevel fint
med forældrenes ønsker om at sætte trivsel højest på skoleskemaet, siger undervisningsminister
Ulla Tørnæs (V). »Det nytter ikke at styrke det boglige, hvis børnene ikke trives og er kede af det
i skolen, men situationen er faktisk, at skolen er god til at få børnene til at trives. Det er de
faglige færdigheder det kniber med, og det er dér, vi nu sætter ind. Det kommer ikke til at ske på
bekostning af trivsel og sociale færdigheder,« siger hun. Gallup -undersøgelsen viser også, at
forældre med børn i folkeskolen prioriterer trivsel og sociale færdigheder højere end voksne, der
ikke selv har børn i folkeskolen . I forhold til partipolitisk standpunkt viser undersøgelsen, at
Venstres og de Konservatives vælgere prioriterer boglige færdigheder langt højere end
socialdemokratiske vælgere. 58 pct. af de borgerligt-liberale vælgere mener, at de boglige fag
først og fremmest skal styrkes. Blandt socialdemokratiske vælgere siger kun 33 pct. det samme.
»Det overrasker mig ikke. Vi har i Venstre, lige siden folkeskoleloven fra 1993 blev vedtaget,
understreget, at det er vigtigt at se på fagligheden,« siger Ulla Tørnæs.
Berlingske Tidende | 02.08.2003
Skoleskift: Hver tredje overvejer privatskole
Privatskolerne truer nu for alvor folkeskolen som Folkets Skole. Uro og for mange elever i
klasserne får 30 pct. af forældrene til at overveje et skoleskift, viser ny Gallup.
Af Bodil Jessen og Henrik Dannemand
Næsten hvert tredje forældrepar overvejer i øjeblikket eller har inden for det seneste år overvejet
at flytte deres barn fra folkeskolen til en privat skole, viser en undersøgelse, som Gallup har
foretaget for Berlingske Tidende.
»Det giver anledning til selvransagelse i folkeskolen . Hvis bare en mindre del af forældrene gør
alvor af deres overvejelser og flytter børnene, så duer det ikke.
I Danmark er folkeskolen fællesskabets skole, men jo flere der vælger den fra, des mindre bliver
den fællesskabets skole.
Det allerværste er, at de forældre, der vælger folkeskolen fra, er de bevidste forældre, der tager
stilling til deres børns uddannelse - og så har vi kun bunden tilbage til folkeskolen ,« siger
professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Lærernes formand Anders Bondo Christensen er overrasket over den store interesse for at skifte
til privatskole. Han tror dog, den bunder i strukturændringer frem for utilfredshed.