Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

på folkeskolen i deres kommune. Ressourceproblemerne viser sig også ved, at ca. 62 pct. af
forældrene synes, at der er for mange elever i klasserne. Det har i årevis været debatteret, om
man skulle satse på differentieret undervisning, hvor eleverne forbliver sammen med deres
klasse, eller om man skal lave egentlig niveaudelt undervisning, hvor der laves forskellige hold
med niveaudelt undervisning. Med den nye folkeskolelov fra 1994 blev der lagt op til en øget
grad af undervisningsdifferentiering, hvilket altså vil sige, at undervisningen skal tilrettelægges,
så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Gallups undersøgelse viser, at de
fleste forældre mener, at der allerede gøres tilstrækkeligt meget for at tilpasse undervisningen til
den enkelte elev. Derimod er der et ganske klart flertal for niveaudelt undervisning, hvilket er en
anden måde at sikre enkelte elev undervisning, der svarer til elevens forudsætninger. En ofte
fremført kritik mod folkeskolen er, at den beskæftiger sig med for mange irrelevante ting og for
lidt med de grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning. Selvom folkeskolen
udsættes for kritik på mange områder, kan der dog være nogen trøst at hente i, at et flertal på 53
pct. mener, at kvaliteten af undervisningen er blevet bedre, end da de selv gik i folkeskolen . Det
vil sige den folkeskole, de kendte for 20-30 år siden. Internationale sammenligninger har vist , at
danske børns læsefærdigheder er relativt dårlige, hvilket har ført til krav om opprioritering af
danskundervisningen. Dette krav går igen i Gallups undersøgelse. Næsten halvdelen af
forældrene finder, at danskundervisningen har for lav prioritet i folkeskolen . Størst er
utilfredsheden dog med prioriteringen af edb- undervisningen, idet ca. 51 pct. af forældrene
mener, at der bliver lagt for lidt vægt på edb-undervisningen. Samlet set må det konstateres, at
der er faldende tilfredshed med folkeskolen , hvilket er en vigtig del af baggrunden for
privatskolernes vækst. Gallup har ikke direkte bedt om en bedømmelse af lærernes indsats, men
den generelle vurdering er, at kvaliteten af undervisningen i folkeskolen er blevet bedre. Den
kritik, der spores i undersøgelsen, er altså primært begrundet i folkeskolens ressourcesituation.
Berlingske Tidende | 13.04.1997
Massivt forældre-nej til tidligere skolestart
Gallup. I Danmark bør vi ikke følge udlandet og sætte skolealderen ned. Det mener
forældrene. Samtidig melder flere kommuner om et stigende antal forældre, der ønsker at
vente et ekstra år med at sende børnene i skole.
Af Hans Jørgen Nielsen
Danske forældre er massivt imod at rokke ved, hvor gamle deres børn skal være, når de lærer den
første ABC. Det er de på trods af, at Danmark har rekord i sen skolestart og på trods af, at stadig
flere lande sænker skolealderen. Næsten ni ud af ti forældre mener, at vi bør fastholde reglerne
om, at børn starter i skolen som syvårige. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for
Berlingske Tidende. Kun et forsvindende lille mindretal - syv procent - mener, at vi burde følge
de omkringliggende landes eksempel og sætte skolealderen ned. I Norge har man netop i år bragt
sig på niveau med størstedelen af de øvrige europæiske lande ved at sænke skolealderen med ét
år - fra syv til seks år.
Holland og England er gået endnu videre. Her har børnene brug for den første skoletaske allerede
i femårsalderen, mens man i Nordirland og Luxembourg underviser helt ned til fireårige børn.
Kun i Danmark, Sverige og Finland venter man, indtil børnene er syv år. På papiret har
ambitiøse danske forældre mulighed for at sende Anna og Kasper i skole den dag, de fylder fem