Berlingske og Gallup om danskerne og folkeskolen 1990-2009

uddannelsessystem.« »Forældrene hænger fast i myten om, at skolen er god. Jeg er bange for at
det er et udtryk for, at forældrene ikke er så tæt på børnenens uddannelse som de burde være,«
siger Niels Chr. Nielsen. DTI-direktøren har ret i, at det gang på gang viser sig, at danske børn
sakker agterud, når det drejer sig om helt centrale kundskaber, f.eks. læsning og matematik. En
undersøgelse fra 1992 viste at danske 9-årige var dårligst til at læse blandt 18 OECD-lande. Til
trods for, at Danmark ligger i top, når det drejer sig om udgifter til folkeskolen , så skraber
skolen bunden når det drejer sig om undervisningstimer. Ni-årige danske Anna får 662 timers
undervisning om året. Boede hun i stedet i Holland, ville hun have fået 1.019 timer - altså over
50 pct. flere timer. Danske 13-årige ligger helt i bunden blandt OECD-lande, når det drejer sig
om matematik og naturvidenskab, viser den såkaldte Timss-undersøgelse. Undervisningsminister
Ole Vig Jensen (R) sagde ved offentliggørelsen af Timss-undersøgelsen, at han ikke var tilfreds,
men dog »lettet over resultatet.« Forventningen var, at de danske børn havde klaret sig endnu
dårligere. Da de kommer senere i skole end andre, bør man ikke sammenligne 13-årige med 13årige,
men derimod klassetrin med klassetrin, mener ministeren. I den sammenligning får danske
børn ikke en ren bundplacering, men lander derimod midt i feltet. »Men det er slet ikke nok for
danske børn at lande midt i feltet,« siger Niels Chr. Nielsen, der mener, at udgangspunktet for
forældrenes vurdering er en sammeligning med om skolen i dag er bedre, end da de selv gik i
skole. Ifølge Gallup mener godt halvdelen af forældrene, at skolen er blevet bedre. »Det
kvalificerer ikke vore børn til at leve i år 2015, at vi måler deres uddannelse med 50'er og 60'erbriller.
Når lille Kasper bliver stor, skal han finde en beskæftigelse i en verden, hvor kapital og
teknologi er totalt bevægelig, og hvor der ingen automatik er i, at den næste arbejdsplads
kommer til at ligge i Danmark. Han skal ikke bare klare sig gennemsnitligt godt, men derimod
være lige så meget bedre end konkurrenterne, som hans løn er højere. Og da lønnen i Danmark er
meget højere end i mange andre lande, er vi nødt til at ligge i top,« siger Niels Chr. Nielsen.
Berlingske Tidende | 13.04.1997
Store forventninger
Af Hans Jørgen Nielsen
På trods af at fire ud af fem forældre er overvejende tilfredse med folkeskolens undervisning, er
der tegn på, at folkeskolen har fået sværere ved at leve op til forældrenes forventninger i de
senere år. Et flertal af forældrene mener, der er for mange elever i klasserne, og at der i det hele
taget bliver brugt for få ressourcer på folkeskolen . Især undervisningen i dansk og edb skal
forbedres. Det er nogle af resultaterne af en undersøgelse, Gallup Instituttet netop har
gennemført for Berlingske Tidende blandt forældre, der har børn i skolealderen. I 1990
erklærede 62 pct. sig »meget tilfreds« med folkeskolens undervisning. Denne andel er nu faldet
til ca. 44 pct. Samtidig har andelen af utilfredse forældre været stigende siden 1990, hvor 6 pct.
var »noget utilfreds« eller »meget utilfreds«. Denne andel er nu steget til 13 pct. - altså ca.
dobbelt så mange utilfredse som i 1990. Set i historisk perspektiv har tilfredsheden med
folkeskolen været ganske høj, men der er altså nu tegn på voksende utilfredshed.
Utilfredshed med folkeskolen er da også den vigtigste bevæggrund for de forældre, der har valgt
at sende deres børn i privatskole. Ca. 27 pct. af disse anfører utilfredshed med folkeskolen som
baggrund for at sende børnene i privatskole, mens 21 pct. gør det, fordi de mener, børnene lærer
mere end i folkeskolen . To tredjedele af forældrene mener, at der bliver brugt for få ressourcer