Lejepladsen nr. 16 - Juli 2007.pdf - DEAS

LEJEPLADSEN
Det frie elvalg
Den 1. januar 2005 blev det frie elmarked introduceret.
Med indførelse af det frie elmarked kan alle elforbrugere
frit vælge deres eget elselskab og dermed elleverandør til
boligen.
nr. 16 – juli 2007

2 LEJEPLADSEN
Beboerrepræsentation
Der er forskel på beboerrepræsentationens
opgaver i nye og
gamle ejendomme. Læs mere
side 7.
Udvendig vedligeholdelse
Det er som udgangspunkt udlejers
opgave og pligt at sørge for vedligeholdelse
af ejendommen. Læs mere
side 10 + 11.
VINTEREN OG FORÅRET ER GÅET,
OG SOMMEREN ER GODT I GANG ...
Vi kan tænke tilbage på en kold og meget våd
vinter, og et af de forhold, som i løbet af foråret
har haft såvel mediernes som lejernes bevågenhed,
er spørgsmålet om skimmelsvamp. Du kan i
dette nummer af Lejepladsen blandt andet læse
mere om, hvad skimmelsvamp er, men ikke
mindst om, hvad du kan gøre for at undgå skimmelsvamp
i din bolig. Se side 3.
Arbejdet med administration af lejeboliger handler
naturligvis om andet og mere end opkrævning
af husleje. Vi skal sikre, at ejendommene drives
efter de gældende regler, så både udlejer og
lejers krav tilgodeses. Denne gang kan du læse
om beboerrepræsentationens rolle i nyere ejendomme,
fastsættelse af lejen i nyere ejendomme,
og hvad du gør, hvis du oplever, at naboens
hund støjer.
Du har nu mulighed for selv at vælge elleverandør
– det uanset om du bor til leje, eller du bor i
en andelsbolig eller en ejerbolig. Det kan måske
virke lidt uoverskueligt eventuelt at tage stilling
til valg af elleverandør, så derfor har vi valgt at
bringe en artikel om de muligheder, der er, og
hvor du kan fi nde yderligere information og vejledning.
Med håbet om en god sommer, ønskes du god
læselyst.
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør
VOV VOV VOV!
Hvis du oplever problemer med
gøende hunde i din ejendom, skal
du naturligvis ikke bare fi nde dig i
det. Læs mere side 14 + 15.
Lejepladsen udsendes til lejere i private boligejendomme administreret af Dan-Ejendomme as. Lejepladsen udgives af Dan-Ejendomme as, Tuborg Boulevard 12, DK-2900 Hellerup / Dan-Ejendomme
as, Saralyst Allé 53, 8270 Højbjerg, + 45 70 30 20 20 (tlf.), + 45 70 30 20 21 (fax), info@dan-ejendomme.dk, www.dan-ejendomme.dk. Ansvarshavende redaktør: Henrik Dahl Jeppesen,
adm. direktør. Redaktionsudvalg: Birthe Clement, kundeansvarlig, cand.jur., René Larsen, kundechef, cand.mag., Peter E. Jørgensen, cand.jur., Kristine M. Hansen, cand.jur., Erik W. Bundesen,
afdelingschef, bygningsingeniør, Ole Tange, ingeniør, Sandra Eskildsen, kommunikationsmedarbejder, cand.mag. Fotos: Stock.xchng, Dreamtime, Carsten Andersen og egne. Layout og
produktion: Boje Mobeck. Oplag: 29.000 stk. Eftertryk kun ifølge aftale – og med kildeangivelse.

”Man kan dårligt åbne en avis eller lytte til radioen uden, emnet skimmelsvamp
dukker op. Desværre har den overståede vinter sandsynligvis medvirket til, at vi
nogle steder vil opleve angreb af skimmelsvampesporer”, udtaler Dan-Ejendomme
as’ afdelingschef i Teknik, Erik W. Bundesen.
Til kamp mod
skimmelsvamp!
AF KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER SANDRA ESKILDSEN
Det har regnet usandsynligt meget i vinter, og
det, sammenholdt med fraværet af længerevarende
perioder med hård frost, giver optimale levevilkår
for skimmelsvamp. Vi vil i denne artikel
forklare, hvad skimmelsvamp er, hvordan du opdager
det, hvad du som beboer kan gøre for at
undgå skimmelsvamp, samt hvordan du skal forholde
dig, hvis du har mistanke om skimmelsvamp
i din bolig.
Hvad er skimmelsvamp?
Skimmelsvamp er bittesmå svampe, som vokser i
kolonier, og som fi ndes overalt i naturen. I vores
huse kan skimmelsvamp vokse mange steder,
når blot der er fugtigt, og der er noget at leve af.
Skimmelsvamp lever af dødt materiale, der oprindeligt
stammer fra dyr og planter (organisk
materiale). I huse kan det fx være:
• Træ.
• Spånplader.
• Krydsfi nerplader.
• Papiret på bagsiden af gipsplader.
• Tapet.
• Lim.
• Kokostæpper.
• Støv.
Skimmelsvamp formerer sig ved hjælp af sporer
– en slags frø, som gennem luften kan spredes
vidt omkring. Sporerne fi ndes overalt, og når de
rette betingelser er til stede, begynder de at
vokse og sprede nye sporer. Problemet er, at
sporerne kan fremkalde allergi, når man indånder
dem.
Hvordan ser skimmelsvamp ud?
Skimmelsvamp ses som en lodden belægning i
forskellige farver fra hvid og lys grå over i det
gullige, rødlige eller grønlige til helt sorte nuancer.
Skimmelsvamp lugter ofte muggent.
”Vi ser ofte skimmelsvamp i baderum, som ikke
bliver udluftet godt nok. De sidder i de bløde fuger
i overgangen mellem gulv og væg eller på
vægge og lofter”, fortæller Erik W. Bundesen.
”I fugtige boliger kan skimmelsvamp vokse på
vægge og lofter eller bag ved møbler, fx skabe
og reoler, der står op ad en kold ydervæg. Vi ser
også skimmelsvamp skjult bag tapet eller inde i
væggen bag spånplader og lignende beklædninger.
Også i nye boliger kan der være skimmelsvamp,
hvis der er fugt til stede”.
»
3

»
4 LEJEPLADSEN
INFORMATION
Du kan læse mere om skimmelsvamp, fugt og et sundt miljø i boligen på følgende web-adresser:
Forbrugernes Hus www.forbrug.dk
Miljøstyrelsen www.mst.dk
Information om skimmel www.skimmel.dk
Astma-Allergi Forbundet www.astma-allergi.dk
Informationscenteret for
Miljø og Sundhed www.miljoeogsundhed.dk
Høj luftfugtighed
Hvis luftfugtigheden i boligen er for høj, er der
stor sandsynlighed for at få problemer med
skimmelsvamp. Skimmelsvamp fl ytter nemlig
kun ind, hvis fugtigheden i materialerne er høj
– over 70% relativ fugtighed. Normalt er boligens
materialer ikke så fugtige, men i fx badeværelser,
køkkener og på kolde overfl ader, hvor
fugten kondenserer, kan der opstå forhold, der
er ideelle for skimmelsvamp.
Der kommer fugt i boligen, hver gang vi bader,
laver mad, gør rent og vander blomster. Ja selv,
når vi trækker vejret og sveder. Derfor er det
vigtigt at lufte ud i sin bolig, så der hele tiden
tilføres ny, tør luft.
Når det så som i vinter har regnet i store
mængder, er luften i sig selv fugtig og er derfor
med til at fremme den relative fugtighed i
vores hjem.
Hvordan skal du forholde dig?
”Hvis du konstaterer angreb af skimmelsvamp i
din bolig, eller hvis du har mistanke om, at der
er skimmelsvamp, er det vigtigt, at du kontakter
ejendommens vicevært. Han vil besigtige dit
lejemål og danne sig et overblik over omfanget”,
siger Erik W. Bundesen og fortsætter:
”Viceværten vil sammen med ejendommens
projektleder (bygningssagkyndige) beslutte,
hvilke tiltag der evt. skal iværksættes, og vejlede
dig om, hvordan du skal forholde dig.
Derfor er det vigtigt, du reagerer hurtigt, så vi
kan afhjælpe problemet. Især da vi som administrator
som udgangspunkt ikke har adgang til
dit lejemål”.
Meget ofte er det betinget af den måde, boligen
benyttes på, om der er ‘grobund‘ for skimmelsvamp.
Hvis du fx kan konstatere, at der er
mere end 2 cm dug (kondens) på indersiden
HVAD KAN SKIMMELSVAMP
BETYDE FOR DIN SUNDHED?
Skimmelsvamp i boliger kan gøre mennesker
syge. Symptomerne kan være:
• Irriterede øjne, næse og luftveje.
• Hoste og trykken for brystet, specielt hos børn.
• Hæshed.
• Gentagen bihulebetændelse.
• Åndedrætsbesvær.
• Hovedpine.
• Træthed.
• Koncentrationsbesvær.

FAKTA
En familie på fi re kan tilføre indeklimaet op til 15
liter vand i døgnet bl.a. ved madlavning, bad mv.
For at fjerne denne fugt skal halvdelen af boligens
indeluft udskiftes hver time. Hvis fugt fjernes
direkte via emhætte og udsugning i badeværelse,
kan mindre gøre det.
Det anbefales, at man holder den relative luftfugtighed
indvendigt i en bolig på 40-45% RF om vinteren og
60-65% RF om sommeren.
af ruderne om morgenen, en dårlig, muggen
‘sommerhusagtig‘ lugt i lejligheden eller fugtigt
eller afskallet træværk, så er fugtprocenten
sandsynligvis for høj – og du skal udlufte boligen
mere og opvarme hele lejemålet til 20-22° C.
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte viceværten.
Hvad kan du gøre?
Hvis der er tale om mindre skimmelsvampeangreb,
fx på vinduesrammer eller på fuger omkring
badet, kan du godt forsøge at fjerne det selv.
• Vask materialer eller overfl ader, der kan tåle
det, fx badeforhæng, fl iser, klinker, malede
DÆKKER HUSFORSIKRINGEN SKADER PÅ
GRUND AF SKIMMELSVAMP?
Husforsikringen dækker normalt ikke angreb af skimmelsvamp.
Forsikringen vil dog dække, hvis skimmelsvampeangrebet
er en følge af en skade, der er omfattet af forsikringen,
fx en vandskade eller en stormskade, der medfører nedbørsskade.
Hvis du har haft en vandskade, er det en god idé at få forsikringsselskabets
taksator til at tage prøver for skimmelsvamp
i de konstruktioner, der har været våde. Der er nemlig
stor sandsynlighed for, at der er skimmelsvamp, og det kan
senere være svært at bevise, at skimmelproblemerne har
sammenhæng med vandskaden.
eller lakerede overfl ader med et klor-
holdigt rengøringsmiddel eller med desin-
fektionsmidlet Rodalon eller Klorin. Bemærk,
at klorholdige rengøringsmidler kan irritere
følsomme luftveje!
• Opvarm lejemålet, luft ud, og gør hovedrent.
• Undersøg, om der er tegn på ‘vandskader‘
evt. fra skjulte installationer eller stoppede
afl øb. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte
ejendommens vicevært hurtigst muligt.
• Tjek, at udluftningsventiler er rene, og at
evt. emfang fungerer.
• Hold din bolig ren ved jævnlig rengøring.
Støv indeholder ofte sporer og andre dele
af skimmelsvamp.
SLIP FOR FUGT OG SKIMMEL
– HOLD DIN BOLIG TØR
• Luft ud – især i badeværelse, køkken og soveværelse.
• Tænd emhætten, når du laver mad.
• Luk døren til badeværelset, når du er i bad.
• Hæng ikke tøj til tørre i boligen.
• Hold udluftningsventiler i vinduer og ydervægge åbne
– året rundt.
ANDRE GODE RÅD
• Hvis du bor i en ældre ejendom, er det ekstra vigtigt, at
du sørger for at lufte ud og holde boligen tør.
• Det er vigtigt, at du ikke stiller møbler helt op ad
ydervægge – der skal uhindret kunne cirkulere opvarmet
luft bag møblerne, så der ikke dannes kondens på vægge.
5

FAKTA
6 LEJEPLADSEN
Markedslejen er reguleret af udbud og efterspørgsel og er den
leje, som udlejer og lejer bliver enige om ved lejeperiodens start.
AF JURIDISK DIREKTØR MORTEN ØSTRUP MØLLER
Husleje i nye ejendomme
Nye ejendomme er efter lovgivningen ejendomme,
der er opført efter 1. januar 1992.
Fastsættelse og regulering af husleje sker efter
andre regler end i ældre ejendomme. De forskellige
regelsæt giver ofte anledning til
spørgsmål, hvis man fl ytter fra en gammel til
en ny ejendom.
Huslejefastsættelse
I nye ejendomme kan huslejens størrelse ved
genudlejning stort set aftales frit mellem lejer
og udlejer. Hvis lejer er indstillet på at betale
den husleje, som udlejer har udbudt lejligheden
til, så vil det alt andet lige være den husleje,
der gælder mellem parterne.
I daglig sprogbrug siger man, at lejligheder i
nye ejendomme kan udlejes til markedslejen,
fordi det netop er udbud og efterspørgsel, der
er bestemmende for huslejens størrelse.
Hvis efterspørgslen på lejeboliger stiger, følger
markedslejen typisk med, og falder efterspørgslen,
følger lejeniveauet med i nedadgående
retning.
Regulering til det aktuelle markedslejeniveau
kan kun ske, når lejligheden skal udlejes eller
genudlejes.
Regulering i lejeperioden
I lejeperioden kan udlejer sædvanligvis ikke regulere
lejen efter reglerne om markedsleje. Her
gælder andre regler, så lejen typisk kun bliver
reguleret i følgende situationer:
Pristalsregulering: Det vil typisk være aftalt,
at lejen forhøjes én gang om året i takt med
den almindelige prisudvikling i samfundet.
Skatter og afgifter: Huslejen kan reguleres,
når udlejers udgifter til skatter og afgifter stiger
eller falder.
Forbedringer: Hvis ejendommen eller lejligheden
tilføres forbedringer, kan huslejen forhøjes.

BEBOERREPRÆSENTATION
I NYE EJENDOMME
Der er forskel på beboerrepræsentationens opgaver i nye og gamle ejendomme.
AF KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER SANDRA ESKILDSEN
FAKTA
Nettoprisindekset viser prisudviklingen
for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes
forbrug. Det anvendes bl.a.
til regulering, herunder regulering af lejen i
lejekontrakter.
Regulering af huslejen
Når der er behov for at skelne mellem nye og
gamle ejendomme, er det fordi, reglerne for
fastsættelse og regulering af huslejen er forskellige
alt efter, om der er tale om en ny eller
en gammel ejendom.
På nye ejendomme fastsættes huslejen til markedslejen,
og den reguleres typisk én gang om
året efter udviklingen i nettoprisindekset.
Huslejeforhøjelser, der følger nettoprisindekset,
skal ikke varsles over for lejerne, fordi de
på forhånd er aftalt i lejekontrakterne. Lejerne
modtager alene en kortfattet meddelelse, når
lejeforhøjelsen gennemføres.
Netop fordi der er tale om på forhånd aftalte
lejeforhøjelser, har ejendommens beboerrepræsentation
ingen opgaver eller kompetencer
i forhold til disse reguleringer.
FAKTA
Hvis der på nye ejendomme varsles lejeforhøjelse
efter lejelovens regler, fx i forbindelse med
forbedringsarbejder, eller hvis skatter og afgifter
stiger, så har beboerrepræsentationen de
rettigheder, der følger af loven. I disse situtationer
kan beboerrepræsentationen både i nye
og gamle ejendomme optræde som repræsentant
for alle lejere i ejendommen.
Andre opgaver
På alle andre områder end huslejeforhøjelser
har beboerrepræsentationen i nye ejendomme
de samme rettigheder og pligter som i de ældre
ejendomme.
Nogle af de vigtigste opgaver er:
• Deltagelse i ind- og frafl ytningssyn.
• Medindfl ydelse på ejendommens husorden.
• Deltagelse i årlig bygningsgennemgang,
herunder stille forslag til kommende
arbejder på ejendommen.
• Orientering om nye beboere, klager mv.
Hertil kommer selvfølgelig alle de andre opgaver,
der medvirker til at skabe trivsel på ejendommen.
Reglerne om beboerrepræsentationens opgaver og
rettigheder er beskrevet i lejelovens §§ 9, 64-68.
7

8 LEJEPLADSEN
Det frie elvalg
Den 1. januar 2005 blev det frie elmarked introduceret.
Med indførelse af det frie elmarked kan
alle elforbrugere frit vælge deres eget elselskab
og dermed elleverandør til boligen.
AF MICHAEL JENSEN,
ODIN FYRINGSOLIE EL & NATURGAS
Hvad indeholder elprisen?
På elmarkedet konkurrerer alle forhandlere af
el, lige fra store kraftvarmeværker til den enkelte
vindmølleejer. Hvis du ikke aktivt har valgt
et selskab, får du automatisk strøm fra det lokale
elselskab, som har en såkaldt forsyningspligtbevilling.
Det betyder, at selskabet er forpligtet
til at levere el til de kunder i selskabets
område, der ikke ønsker at skifte elleverandør.
Den endelige pris på din el består dels af den
direkte betaling for strømmen, dels af en række
faste udgifter, som er ens for alle forbrugere.
Det er afgifter til staten, betaling til elselskaber
for køb og transport af strømmen gennem ledningsnettet
til din stikkontakt og betaling til såkaldte
’offentlige forpligtelser’ såsom miljøvenlig
elproduktion og forskning. I tørre tal ser det ca.
sådan ud, jf. fi gur nedenfor.
Det frie elmarked
Prisen på el afhænger som så meget andet af
udbud og efterspørgsel på markedet. Køb og
salg foregår som hovedregel på en elbørs,
www.nordpool.com. Her udbyder danske og
udenlandske elproducenter deres el fra alle
energikilder, og elhandelsselskaberne køber og
videreforhandler el til deres kunder.
Priserne varierer hen over døgnet og i løbet af
året. For eksempel er el ofte billigere om natten,
hvor efterspørgslen er lille, og om sommeren,
hvor behovet for lys og varme er beskedent.
Desuden betyder det meget, om det har
været et vådt eller et tørt år i Norge og Sverige.
Hvis det har regnet og sneet meget, er der
meget vand til produktion af vandkraft hos vores
naboer. Det giver meget strøm på elbørsen
(Nordpool) og dermed et større udbud, hvilket
typisk giver lavere priser – og således omvendt
i tørre år.
Aftal din elpris
Hvis du ikke har indgået en særlig aftale med dit
elselskab, får du leveret strøm til en pris, som
gælder i et kvartal (basispris). Prisen i et givent
kvartal afspejler de aktuelle priser på elmarkedet,
og priserne kontrolleres af Energitilsynet.
Hvis du indgår en aftale med din elleverandør,
vil det typisk dreje sig om at sikre en fast pris
for en kortere eller længere periode. På den
måde undgår du overraskelser i form af pludselige
prisstigninger. Du kan også vælge at få
en aftale om ’Flexpris’. Det vil sige, at din elpris
følger udsving på markedet direkte.
Det svarer i princippet til at vælge mellem et
fast forrentet lån eller et fl exlån, når man køber
hus eller lejlighed. Blot drejer det sig her
om mindre beløb.
Du kan også vælge at købe el produceret af
vindmøller (naturstrøm). Naturstrøm er for kunder,
der vil handle så miljøvenligt som muligt.

Når du indgår en aftale om køb af naturstrøm,
køber din elleverandør en tilsvarende mængde
strøm fra miljøvenlige kilder. Naturstrøm betaler
du som et mindre tillæg på din elregning.
Aftale om køb af el indgår du direkte med din
elleverandør. Du kan forberede dit indkøb ved
først:
• At tjekke prisen pr. kilowatt-time på din
seneste årsopgørelse fra din elleverandør.
• At få oplyst den pris, som din elleverandør
lægger til grund for acontoregningen, så du
har et sammenligningsgrundlag.
• At tjekke prisen på markedet. Markedsprisen
kan du fi nde på elbørsen,
www.nordpool.com.
Forskellige aftaler
Priserne falder som hovedregel i kategorierne
’Fastpris’ i en given periode, ’Flexpris’ eller
som en kombination.
De forskellige elleverandører kan tilbyde andre
produkter end nævnt ovenfor – derfor kan det
være en god idé at kontakte din elleverandør,
inden du eventuelt skifter.
Fastpris
Vælger du et fastprisprodukt, er du sikret, at
prisen ikke ændrer sig i den aftalte periode. Du
kan altså sikre dig mod prisstigninger ved at
låse din pris fast ved at indgå en Fastprisaftale.
Med en Fastprisaftale ved du nøjagtig, hvor
meget en kilowatt-time koster, så længe din
aftale løber.
Du bestemmer selv hvor længe
’Fastpris’ opdateres hver dag, og du kan låse
prisen fast i op til tre år.
Flexpris
Flexpris er den direkte pris på markedet for fri el.
Når man som kunde tegner en kontrakt med
sin elleverandør om el til Flexpris, så følger elprisen
markedsprisen for el – time for time. Ud
over prisen på el skal man endvidere betale et
tillæg til elleverandøren.
Flexpris er for dig, som ikke vil låses fast på en
bestemt pris, men vil udnytte prissvingningerne
på elmarkedet. Med Flexpris følger din
pris nemlig prisudviklingen på den nordiske elbørs.
Det betyder, at din elpris hele tiden ændrer
sig, alt efter om prisen på markedet falder
eller stiger. Falder prisen, får du billigere el, og
stiger prisen markant, kan du hurtigt komme
ud af aftalen. Du kan nemlig sige Flexprisaftalen
op med en måneds varsel.
Basispris
Basispris Kvartal følger svingningerne på det
frie elmarked, og prisen reguleres én gang i
kvartalet. Det betyder, at din elpris ændrer sig
hvert kvartal. Hvis prisen på markedet falder,
får du billigere el. Hvis prisen stiger markant,
kan du hurtigt skifte til enten Fastpris eller
Flexpris – du kan nemlig sige Basispris Kvartal
op med en måneds varsel. Basispris Kvartal er
et standardprodukt for de fl este elleverandører.
Så nemt er det
Er du interesseret i at spare på din elregning,
kan du gå ind på www.elpristavlen.dk. Her kan
du se udvalget af elleverandører og få et uforpligtende
tilbud.
FAKTA
Den samlede elpris afhænger af en række faktorer.
Dels af priserne på elmarkedet, dels af dit
elselskabs omkostninger ved indkøb og transport
af el og dertil en række afgifter til staten,
som er ens for alle forbrugere.
Det er kun prisen på den frie el samt abonnement
til elleverandør, du kan ændre ved at indgå
en prisaftale med din nuværende eller en
konkurrerende elleverandør.
9

10 LEJEPLADSEN
AF CAND. JUR. PERNILLE HUSEN
Udvendig vedligeholdelse
– om de såkaldte § 18 og § 18b-midler
Du kan via din lejekontrakt have overtaget noget
af pligten til at vedligeholde. Det vil typisk
være den indvendige vedligeholdelse. Hvis du
er i tvivl om, hvilken vedligeholdelsespligt du
har, vil det som regel fremgå af din lejekontrakt,
men ellers kan du også kontakte din
ejendomsadministrator.
Det er som udgangspunkt udlejers opgave og
pligt at sørge for vedligeholdelse af ejendommen,
dvs. den udvendige vedligeholdelse. I
ejendomme med omkostningsbestemt leje kan
udlejer som en del af huslejen opkræve et be-
Man skelner i lovgivningen mellem to former for vedligeholdelse.
Den indvendige, der omfatter maling, hvidtning og tapetsering (lejelovens
§ 19) og den udvendige, der omfatter alt andet, fx maling af
vinduer, udskiftning af sanitet eller nyt tag.
løb, der er øremærket til den udvendige vedligeholdelse.
De regler er beskrevet i boligreguleringslovens
§ 18 og § 18b.
Men hvad betyder det egentlig, og
hvad er forskellen?
§ 18 – for ejendomme, hvor der beregnes
omkostningsbestemt leje
Alle ejendomme med omkostningsbestemt leje
har en vedligeholdelseskonto. Her føres regnskab
med de beløb, der bliver opkrævet hos

FAKTA
Der er helt faste regler for, hvordan de beløb, der bliver opkrævet
over huslejen, skal beregnes. Reglerne har gennemgået
mange ændringer i tidens løb, som bl.a. betyder, at beløbene
er forskellige fra ejendom til ejendom. Alle steder bliver
beløbet opkrævet som et bestemt beløb pr. m 2 . Beløbet
reguleres hvert år med stigningen i nettoprisindekset.
lejerne, og de beløb, der bliver brugt til at vedligeholde
ejendommen. Denne konto kaldes
også for § 18-kontoen.
Udlejers pligt til at vedligeholde ejendommen
er ikke begrænset af det beløb, som lejerne
indbetaler til kontoen. Hvis det koster mere at
vedligeholde ejendommen, end det lejerne
indbetaler, bliver saldoen negativ.
§ 18b – for ejendomme opført før 1970
Hvis du bor i en ejendom, der er opført før
1970, bliver der opkrævet et ekstra beløb til
vedligeholdelse af ejendommen. Det bliver
indsat på en særlig konto – § 18b-kontoen,
som administreres i Grundejernes Investeringsfond.
Beløbet på denne konto skal som udgangspunkt
bruges til brandsikring og energibesparende
foranstaltninger, men kan i øvrigt
bruges til det samme som § 18-kontoen.
Pengene er bundet i Grundejernes Investeringsfond
og kan kun bruges, hvis alle pengene
på § 18-kontoen er brugt.
Højt eller lavt hensættelsesbeløb
Den 1. januar 1995 blev der lavet en lovændring,
som betød, at udlejer kunne (og stadig
kan) opkræve forskellige beløb til vedligeholdelse
afhængigt af, hvor meget vedligeholdelse
lejerne har ansvaret for.
Som hovedregel skal lejer kun vedligeholde låse
og nøgler til lejligheden. Denne hovedregel kan
fraviges ved aftale mellem lejer og udlejer. Den
typiske fravigelse er, hvis lejer har overtaget
den indvendige vedligeholdelse (se ovenfor).
Før 1. januar 1995 omfattede lejers vedligeholdelsesforpligtelse
en række ting ud over låse og
nøgler, fx udskiftning af ruder, vedligehold else
af haner, kontakter, sanitet og hårde
hvidevarer. Forpligtelsen var skrevet ind i de
daværende standardkontrakter.
Ved lovændringen overgik det meste af denne
forpligtelse til udlejer, men fordi forpligtelsen
ud over at stå i loven også var indføjet i kontrakten,
gjaldt den gamle regel stadig for rigtig
mange lejemål.
Udlejer fi k altså en større vedligeholdelsesforpligtelse
og dermed også ret til at opkræve et
højere beløb til vedligeholdelse.
En del udlejere gav lejerne mulighed for at overgive
deres kontraktlige forpligtelse til udlejer.
Konsekvensen af lovændringen blev, at der,
hvor lejer har den større vedligeholdelsesforpligtelse,
opkræves et lavt beløb til vedligeholdelse
(lav sats). Hvor lejer har den lille vedligeholdelsesforpligtelse,
opkræves der et højere
beløb til vedligeholdelse (høj sats).
11

12
NÅR UDLEJER STÆVNER EN LEJER
En gang imellem oplever lejere at blive stævnet for domstolene af deres udlejer.
Hvis der er tale om en sag, som lejeren selv har startet i huslejenævnet,
kommer det sjældent som en overraskelse. Men andre gange oplever vi, at
lejere bliver overraskede over, at de pludselig modtager en stævning.
FAKTA
AF CAND. JUR. PETER E. JØRGENSEN
Det er en del af retssystemet,
at parterne kan anke afgørelser
til en højere instans.
Sager behandles forskelligt i
huslejenævnet og Boligretten
En gang imellem oplever lejere at blive stævnet
for domstolene af deres udlejer. Hvis der er tale
om en sag, som lejeren selv har startet i
huslejenævnet, kommer det sjældent som en
overraskelse. Men andre gange oplever vi, at
lejere bliver overraskede over, at de pludselig
modtager en stævning. Det sker i de tilfælde,
hvor beboerrepræsentationen har været udlejers
modpart i huslejenævnet, og hvor udlejer
ønsker at få prøvet huslejenævnets afgørelse
ved en højere instans.
Som reglerne er udformet nu, kan en beboerrepræsentation
nemlig kun være part i en sag, så
længe den bliver behandlet i et huslejenævn.
Hvis sagen bliver anket til Boligretten, er det
nødvendigt at stævne samtlige berørte lejere.
Et godt eksempel er, når en huslejenævnsafgørelse
vedrørende den omkostningsbestemte
leje bliver anket. Her
kan beboerrepræsentationen optræde
som modpart på samtlige lejeres vegne
i huslejenævnet, men ikke i Boligretten.
Ønsker udlejer at anke huslejenævnsafgørelsen,
er det derfor nødvendigt at
udtage en stævning mod samtlige lejere
i ejendommen.
Din retssikkerhed
Fra tid til anden oplever vi, at der er lejere, der
føler sig overrumplet og ilde til mode over
pludselig at være part i en retssag. Det er
nemlig ikke altid, at alle lejere i en ejendom
ved, at beboerrepræsentationen har rejst en

sag for huslejenævnet, der senere kan ende i
retten. Nogle gange kommer det også som en
overraskelse for beboerrepræsentationen. Men
omvendt er det også en styrkelse af den almindelige
retssikkerhed og personlige tryghed.
Når en sag kommer så langt, at den rammer
retssystemet, så skal alle berørte parter, det vil
sige alle lejere, inddrages særskilt i sagen i
form af en stævning. På den måde sikrer man
sig, at alle lejere er klar over, at der verserer
en sag i retssystemet, som har konsekvenser
for deres boligsituation. Det er alt andet lige
betryggende at blive informeret.
Der har været overvejelser fremme om,
at en beboerrepræsentation også skulle
kunne optræde som modpart over for
udlejer i retssystemet og ikke kun i
huslejenævnssager, men netop hensynet
til retssikkerheden har medført, at det
indtil nu ikke har kunnet lade sig gøre
at samle fl ertal i Folketinget for en sådan
lovændring.
Vi arbejder for at undgå tvister
I Dan-Ejendomme as forsøger vi at undgå tvister i
videst muligt omfang. Det sker gennem en
løbende dialog med beboerrepræsentationen
om ejendommens forhold. Omvendt er der situationer,
hvor det er praktisk at få sag en afgjort
i huslejenævnet.
Huslejenævnet er som en uvildig instans et
godt sted at få afgjort konkrete tvistpunkter på
en hurtig og nem måde. På den måde sikres
det, at dialogen med beboerrepræsentationen
kan fortsætte, uden at en uenighed står i vejen
for det daglige samarbejde.
En retssag er derimod en mere alvorlig sag,
der involverer advokatbistand, og som kan
trække ud i årevis.
Når vi vælger at anke en huslejenævnsafgørelse,
ligger der derfor altid alvorlige overvejelser
bag. Det kan fx være, at huslejenævnet har
truffet en afgørelse, som strider mod kendt
domspraksis i øvrigt, eller at huslejenævnene
indbyrdes er uenige. Det vil sige, at de har forskellig
praksis inden for samme område, så
det, der er tilladt i én kommune, ikke accepteres
i nabokommunen. Her er vi nødt til at søge
en afgørelse hos en højere instans for at få en
ensartet praksis. Og det er i sidste ende til
gavn for såvel lejere som udlejere.
Hvordan skal du forholde dig?
Hvis du modtager en uventet stævning i en
boligretssag, bør du kontakte ejendommens
beboerrepræsentation, der som regel vil hjælpe
med at koordinere sagsforløbet fra lejernes side,
forestå kontakt med advokat osv.
Du bør samtidig undersøge din husstandsforsikring
vedrørende muligheden for retshjælp,
men alt det vil beboerrepræsentationen og advokaten
også være behjælpelig med. Under alle
omstændigheder er der hjælp at hente, og
du står ikke alene.
13

14
VOV VOV VOV!
Bor du i en ejendom, hvor der må holdes dyr, så hører du sikkert
indimellem en hund, der gør. Er det ikke bare en gang imellem, men
snarere reglen end undtagelsen, kan det blive en prøvelse for det
gode naboskab – og i værste fald en sag for ordensmagten.
Hvis du bor i en ejendom, hvor der er hunde,
vil de næsten med sikkerhed kunne høres. På
samme måde som du også kan høre, at der
bor andre mennesker. Det er en del af livet i
etageejendomme og andre tætte bebyggelser,
at man kan høre hinanden på godt og ondt.
De fl este hunde er gode og dejlige bekendtskaber,
som er til stor glæde for
både deres ejere og omgivelser. Men
nogle gange støjer hunde så meget, at
det bliver til gene for andre.
Når en hund gør – og det gør alle hunde indimellem
– er der som regel en grund til det.
Hunde gør for eksempel for at skræmme fremmede
væk, og hvis en hund er bange for at
være alene, vil den ofte gø for at kalde på sin
ejer. Mange gange gør hunde simpelthen for
at få opmærksomhed, hvilket som regel også
lykkes. Og hvis ejeren som reaktion begynder
at råbe efter hunden, opfatter hunden det
som, at dens ejer også gør – og gør derfor
endnu højere.
Hvad kan jeg gøre som nabo?
Hvis du oplever problemer med gøende hunde
i din ejendom, skal du naturligvis ikke bare
fi nde dig i det. Det første, du bør gøre, er at
henvende dig til hundens ejer og forklare situationen.
Fortæl på en pæn måde, at det er
generende, at hunden gør, hver gang den er
alene, når nogen går ned ad trapperne osv.
Måske er hundens ejer slet ikke klar over, at
der er et problem. Hvis hunden kun gør, når
den er alene hjemme – ja, så aner ejeren det
måske slet ikke. Det kan selvfølgelig også
være, at ejeren udmærket ved, at hunden gør,
men bare ikke er klar over, hvor stort problemet
er for alle jer andre.
Har du først sagt det til hundeejeren, er der i
hvert fald ingen undskyldning for, at vedkommende
ikke prøver at gøre noget ved problemet.
Og chancen for, at der rent faktisk sker
noget, er også ganske stor. Hundeejerne er
formentlig ligeså interesseret i godt naboskab,
som du er. Langt de fl este nabosager løses i
fred og fordragelighed gennem dialog.
Er du så uheldig, at din nabo ikke kan – eller ikke
vil – gøre noget ved problemet, kan det blive
nødvendigt at gå videre med problemet. Det kan
for eksempel ske som en formel henvendelse til
beboerrepræsentationen i din ejendom.
Hvis du vælger at sende en klage til Dan-Ejendomme
as, vil den naturligvis også blive behandlet
seriøst. Beboeren, der bliver klaget
over, vil blive orienteret, så vedkommende får
mulighed for at give sin version af sagen, og
hvis det bliver nødvendigt, kan vi i sidste ende
give påbud om, hvordan problemet skal løses.

LINKS
Her kan du fi nde fl ere oplysninger og inspiration
til, hvordan du undgår, at din hund generer
andre. Hvis problemet er større, end du selv
kan klare det, kan det også være en god idé at
fi nde en hundeterapeut, der kan hjælpe dig og
din hund videre.
www.dogtraining.dk
Artikler og links til en lang række hundetrænere
og –terapeuter.
www.hunde-info.dk
Masser af links og andre informationer om
hunde – bl.a. om adfærdsproblemer.
www.dyrefondet.dk
Dyrefondet har udgivet en pjece, der specifi kt
handler om problemer med gøende hunde.
www.netdyredoktor.dk
Generelt om dyrevelfærd.
GODE RÅD TIL HUNDEEJEREN
Som hundeejer har du ansvaret for, at din hund ikke
generer andre. Her er et par gode råd, hvis din hund
gør meget:
• Vælg aktiviteter, der gør hunden mentalt træt, fx
søgeøvelser eller aktivitetsbolde med mad i.
• Undgå aktiviteter, der stresser hunden,
fx apportering og lignende, lige inden den skal
være alene – stressede hunde gør mere.
• Adspred hunden, når den gør – prøv at give den
en kommando, fx ‘sit‘, så den bliver optaget af
noget andet.
• Giv din hund en god og rolig gåtur med masser
af sanseindtryk, inden den skal være alene.
HUNDELOVEN
I ‘Bekendtgørelse af lov om hunde‘ står der i § 4:
”Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen
eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives
klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg
om at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning
ikke hjælper, eller hunden allerede holdes
indelukket, at lade den fjerne”.
Læs hele bekendtgørelsen på www.retsinfo.dk.
15

16 LEJEPLADSEN
Nye muligheder
for bredbånd
I sidste nummer af Lejepladsen bragte vi en
længere artikel om bredbånd, herunder en beskrivelse
af de forhindringer i lovgivningen, der
gør det svært at etablere bredbånd i private
udlejningsejendomme.
Dong Energy, SEAS NVE og andre energiselskaber
har indledt et stort graveprojekt, hvor der ud
over elledninger lægges fi ber i jorden, så ejendommene
kan blive tilsluttet et fi bernetværk.
Energiselskaberne tilbyder individuelle løsninger
til hver enkelt beboer, hvor der betales en
fast afgift for installation og drift af netværket
til energiselskabet, mens indhold i form af internet,
telefoni og tv købes separat af fx
Dansk Bredbånd eller en anden indholdsleverandør.
”Med elselskabernes udspil har markedet for
individuelle bredbåndsløsninger fået en seriøs
konkurrent til TDC. Med fl ere valgmuligheder er
de individuelle løsninger blevet et alternativ til en
af lejerne etableret antenneforening”, udtaler
kundechef i Dan-Ejendomme as, René Larsen.
I den takt energiselskaberne får nedgravet fi bernettet,
bliver beboerne i en række ejendomme
på Sjælland kontaktet af energiselskaberne med
tilbud om en fi bernetløsning med bredbånd,
IP-telefoni og digitalt tv.
Ønsker beboerne i en ejendom at gøre brug af
tilbuddet, er det ikke nødvendigt at etablere
en antenneforening. Løsningen er individuel,
og dermed er tilmelding, betaling mv. udelukkende
et anliggende mellem energiselskabet
og den enkelte lejer.
Hvis beboerne ønsker en fælles løsning, hvor
de selv ejer kabelanlægget, er det fortsat nødvendigt
at stifte en antenneforening.
HVAD ER FIBERNET
Fibernet er en teknologi, hvor der sendes lyssignaler gennem
meget fi ne glastråde. Via fi bernettet kan man i dag sende data
til telefoni, tv og internet hurtigere og mere effektivt, end man
tidligere har kunnet gennem de gamle telefonledninger, antenneanlæg
mv.

Spørgehjørnet Send dit spørgsmål til info@dan-ejendomme.dk.
Spørgsmål: ”Jeg skal ud og rejse og vil derfor gerne fremleje
min lejlighed i de 8 måneder, jeg er væk, må jeg det,
og hvad skal jeg i så fald gøre?”
Svar: ”Ja, du må som udgangspunkt gerne fremleje din lejlighed.
Du har som lejer ret til at fremleje din lejlighed i op
til 2 år, hvis dit fravær er midlertidigt i henhold til lejelovens
§ 70. Midlertidigt fravær dækker over udstationering,
studieophold, rejser og lignende.
Udlejer kan modsætte sig fremleje, hvis ejendommen har
12 boliglejemål eller mindre, hvis du vil leje ud til fl ere personer,
end der er beboelsesrum, eller hvis udlejer har rimelig
grund til at modsætte sig en fremleje. En rimelig grund
for udlejer kan fx være, hvis du vil leje den ud til en person,
der tidligere har givet problemer på ejendommen, ved ikke
at overholde ejendommens ordensregler.
Hvis du ønsker at fremleje din lejlighed, skal du kontakte
din administrator. Ejendomsadministratoren vil bede om
dokumentation for, at dit fravær er midlertidigt. Derefter
skal du indgå en skriftlig aftale med den, du vil leje ud til,
og sende en kopi til administrator.
Du skal være opmærksom på, at du i hele fremlejeperioden
har de samme forpligtelser over for udlejer, som hvis du selv
boede i lejligheden. Det vil sige, at det er dit ansvar, at lejen
bliver betalt, og at din fremlejetager overholder ejendommens
ordensregler mv. Hvis din fremlejetager gør skade på
ejendommen eller lejligheden, er det altså dit ansvar”.
Spørgsmål: ”I min lejekontrakt, § 8, står der, at udlejer har
den indvendige vedligeholdelse, og jeg indbetaler hver måned
til en indvendig vedligeholdelseskonto. Alligevel står der bag i
kontrakten (i § 11), at jeg skal sørge for, at lejligheden er vel
vedligeholdt. Hvad betyder det?”
Svar: ”Det, der står i § 8, betyder, at det er udlejer, der
skal betale for al vedligeholdelse af din lejlighed også maling,
hvidtning og tapetsering og lakering af gulve (den indvendige
vedligeholdelse). Det, der står i § 11, betyder, at
du har ansvaret for at give udlejer besked, når lejligheden
trænger til vedligeholdelse. Når du lejer en lejlighed, er det
kun dig, der har adgang til lejligheden. Det vil sige, at det
kun er dig, der kan give andre adgang til din lejlighed. Udlejer
har naturligvis ikke nogen adgang til lejligheden og er
derfor afhængig af, at du giver besked, når det er tid til
vedligeholdelse, så udlejer kan indfri sin forpligtelse til at
vedligeholde lejligheden.
Det eneste, du skal, er at sige til. Alt andet sørger udlejer
for, herunder betaling via den indvendige vedligeholdelseskonto.
Du kan læse mere om vedligeholdelse i vores pjece
’Indfl ytning og Vedligeholdelse’”.
NYE SERVICENUMRE FOR BOLIGANSØGERE
Dan-Ejendomme as varetager på vegne af en række udlejere
– fx pensionskasser – indstilling, ventelistehåndtering og
udlejning af boliger. Opgaven løses via det internetbaserede
system FindBolig.Nu.
Vi har nu givet hver enkelt kunde eget servicenummer, sådan
at du lettere får den personlige service, som du har
brug for.
Neden for kan du se en oversigt over de direkte telefonnumre,
der er åbne for henvendelser mandag – fredag,
kl. 10.00 – 14.00.
Selvbetjeningsservice
Du er naturligvis også velkommen til at benytte vores selvbetjeningsservice
via hjemmesiden www.fi ndbolig.nu. Her
har du mulighed for at skrive dig på venteliste til en bestemt
lejlighed eller se, hvad der er af ledige lejligheder lige
p.t. Er du allerede registreret som bruger, kan du ændre
dine prioriteter mv.
FindBolig.Nu er Danmarks største, gratis boligportal til
håndtering af private udlejningsboliger, andelsboliger og
kollegieboliger. Bag portalen er et ventelistesystem udviklet
af Dan-Ejendomme as.
Lejeboliger
Hvis du søger en bolig ejet af Lærernes Pension ...................................................................................... 70 30 22 03
Hvis du søger en bolig ejet af PensionDanmark ....................................................................................... 70 30 22 04
Hvis du søger en bolig ejet af SAMPENSION/KP ....................................................................................... 70 30 22 05
Hvis du søger en bolig ejet af Lægernes Pensionskasse ........................................................................... 70 30 22 06
Hvis du søger en bolig ejet af Pædagogernes Pensionskasse, PBU ........................................................... 70 30 22 07
Hvis du søger en bolig ejet af Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, JØP ........................................ 70 30 22 08
Hvis du søger en bolig ejet af AP Pension ................................................................................................ 70 30 22 09
17

18 LEJEPLADSEN
Kort nyt
NYBYGGERIER
Tinghaven, Søborg
PKA A/S opfører lejeboliger i Søborg med Jönsson
Gruppen som totalentreprenør og Dan-Ejendomme as
som bygherrerådgiver. Tinghaven består af 82 boliger
på mellem 77 og 104 m 2 .
Hver lejlighed får altan og er udstyret med alle hårde
hvidevarer og skabe. Der er tænkt på gode parkeringsforhold
til både biler og cykler samt pulterrum i kælder.
Tinghaven ligger på Tinghøjvej, som er centralt placeret
i Søborg tæt ved Buddinge Center, Buddinge
Skole, Gladsaxe Gymnasium og Søborg Hovedgade.
Der er gode transportforhold med både det offentlige
og bil.
Der er forventet indfl ytning 1. april 2008. Hold øje
med vores hjemmeside www.dan-ejendomme.dk for
yderligere information. Medlemmer af PKA A/S har
fortrinsret til boligerne.
Horisonten, Ørestad
I Horisonten i Ørestad City fl yttede de første ind 1.
december 2006, og 1. marts 2007 var byggeriet helt
færdigt. Man kan nu se de visioner, der er lagt for
området og bebyggelsen, og i det hele taget summer
det nu af liv i Ørestad City.
Der er stadig ledige ejer- og lejeboliger i Horisonten.
Læs mere på: www.horisonten-boliger.dk.
Horisonten, Ørestad City
Søparken, Måløv
Dan-Ejendomme as startede salget af PensionDanmarks
nybyggeri Søparken i Måløv 1. marts 2007.
Etape 1 består af 20 ejerboliger med søudsigt, store
altaner og god beliggenhed.
Læs mere på: www.soeparken.dk.
ETISKE NORMER FOR EJENDOMSADMINISTRATION
Den danske ejendomsbranche har besluttet at sætte fokus på
etik og moral. Det bakker Dan-Ejendomme as fuldt op om.
Der er blandt andet netop vedtaget et sæt etiske normer
for administration og drift af ejendomme, og Dan-Ejendomme
as har været med til at påvirke formuleringen af
disse normer.
Hvad er de etiske normer?
Etiske normer er alment kendte retningslinjer og regler,
som vi skal følge. Det er nogle minimumskrav, som vi skal
leve op til. Det gælder alle i virksomheden – ledelsen og
medarbejderne, administrative som viceværter.
Du kan læse mere om de etiske normer på Ejendomsforeningen
Danmarks hjemmeside, www.ejendomsf.dk.
NYE KUNDER
Velkommen til Dansk Inveco/Aage V. Jensens Fonde
Dan-Ejendomme as har pr. 1. juli 2007 indgået aftale med
Dansk Inveco om administration af blandt andet cirka 600
boliglejemål, der er ejet af Aage V. Jensens Fonde.
Fondene har til formål at støtte naturens bevarelse og de
vilde dyrs beskyttelse og er stiftet af Tømrermester Aage V.
Jensen, der hele sit liv nærede en stor interesse for naturen.
Der er tre fonde: Den internationale Aage V. Jensen
Charity Foundation og to danske fonde, Aage V. Jensens
Fond og Aage V. Jensen Naturfond. Fondene arbejder gennem
erhvervelse af naturområder, udførelse af genopretningsprojekter,
støtte til andre naturprojekter og støtte til
forsknings- og formidlingsprojekter for at bevare og synliggøre
naturværdier.
ALLE INSTALLATIONER SKAL HAVE HPFI-AFBRYDER
Elsikkerheden i de danske bygninger skal være bedre. Derfor
stiller Sikkerhedsstyrelsen krav om, at alle installationer
skal have installeret HPFI-afbrydere senest 1. juli 2008.
Det er derfor vigtigt, at vi i Dan-Ejendomme as får overblik
over, hvor der mangler at blive installeret HPFI-afbrydere.
Ældre HFI-afbrydere kræves ikke udskiftet, hvis de virker!
Vi vil i næste nummer af Lejepladsen informere lejerne om de
nye krav og om, hvordan man tester en HFI-/HPFI-afbryder.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så kontakt
din vicevært.

Kort nyt
DAN-EJENDOMME AS HAR FÅET NYT TELEFONNUMMER
Vores nye telefonnummer er 70 30 20 20, og vores telefax er 70 30 20 21.
HER FINDER DU OS
Du træffer os på følgende adresser:
Dan-Ejendomme as Dan-Ejendomme as – regionskontor
Tuborg Boulevard 12 Saralyst Allé 53
DK-2900 Hellerup DK-8270 Højbjerg
www.dan-ejendomme.dk
info@dan-ejendomme.dk
NY ENERGIMÆRKNINGSLOV – udsat
Energistyrelsen har besluttet at udskyde nogle af reglerne
om energimærkning af bygninger, der skulle være trådt i
kraft den 1. januar 2007.
Den nye bekendtgørelse (af den 21. december 2006) indebærer,
at kravet om udlevering af energimærkning inden
indgåelse af lejekontrakter eller ved overdragelse af andelsboliger
mv. ikke træder i kraft før pr. 1. juli 2008.
Reglerne om energimærkning er herefter:
Indtil 1. juli 2008:
– Krav om regelmæssig energimærkning (min.
hvert 5. år) af ejendomme med et etage-
areal over 1.500 m 2 .
– Krav om udlevering af energimærke ved salg
af ejendomme, herunder også ved salg af
ejerlejligheder.
Efter 1. juli 2008:
– Krav om regelmæssig energimærkning (min.
hvert 5. år) af ejendomme med et etageareal
over 1.000 m 2 .
– Krav om udlevering af energimærke ved salg
af ejendomme, herunder også ved salg af
ejerlejligheder.
– Krav om udlevering af energimærkning
inden indgåelse af lejeaftaler.
– Krav om udlevering af energimærkning ved
overdragelse af andelsboliger.
Telefonåbningstider
Mandag – torsdag kl. 09.00 – 16.00
Fredag kl. 09.00 – 15.00
PERSONALENYT
Efter 18 år som administrerende direktør for Dan-Ejendomme
as har Margit Birk Andersen meddelt bestyrelsen, at hun
med virkning fra 1. maj i år ønsker at udtræde af selskabets
direktion. Med virkning fra samme dato er direktør, cand.
scient.pol. Henrik Dahl Jeppesen udnævnt til administrerende
direktør. Henrik Dahl Jeppesen har været medlem af selskabets
direktion siden 2001.
Cand.jur. Morten Østrup Møller er pr. 15. maj 2007 ansat i
en nyoprettet stilling som juridisk direktør. Morten har tidligere
været ansat i Dan-Ejendomme as og kommer fra en stilling
som direktør i Sven Westergaards Ejendomsadministration.
Projektleder Niels Koefoed er tiltrådt stillingen som Dan-
Ejendomme as’ indkøbschef. Niels Koefoed har siden 2005
været ansat som projektleder i Dan-Ejendomme as og fungerer
også stadig som projektleder.
INPUT TIL LEJEPLADSEN
Vi søger løbende input til Lejepladsen. Har du en god historie
fra din ejendom, eller har du emner, du ønsker, vi skal
tage op, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt kommunikations
medarbejder Sandra Eskildsen, 39 46 60 86,
ses@dan-ejendomme.dk.
19

Nyt akutnummer 70 30 20 90
– uden for normal åbningstid
Hvis der opstår en akut skade på ejendommen eller i lejemålet
uden for viceværtens træffetid eller uden for Dan-Ejendomme
as’ normale kontortid, kan akutnummeret benyttes.
En akutskade er:
• En skade, der ikke kan afvente en udbedring.
• En skade, hvor der er fare for beboernes eller
nabobeboernes sikkerhed.
• En skade, som vil vokse i omfang og økonomi,
hvis den ikke udbedres her og nu.
Eksempler på akutte skader:
• Udstrømmende vand fra sprunget eller stoppet rør.
• Vandgennemsivning fra overboen.
• Stormskade på klimaskærmen (tag/facade/ vinduer).
• Stormskade, der skaber fare for nedstyrtning af
bygningsdele, fare for forbipasserende eller andre.
• Manglende varmeforsyning i kolde perioder.
• Istapper, der udgør fare.
• Stillads, der vælter eller er ved at vælte.
• Manglede elforsyning til ejendommen.
• Fastkørt elevator med personer siddende i
elevatorstolen.
Det betyder også, at servicemedarbejderen, der besvarer opkaldet,
ikke kan svare på henvendelser om husleje, varmeregnskab
og andet. Det er kun akutte skader og i nødsituationer, at
nummeret skal benyttes.
Mere end 90% af de udlejningsejendomme, vi administrerer, er
tilknyttet denne vagtordning. Akutnummeret passes af fi rmaet
SikkerhedsPartner A/S.
På de ejendomme, hvor vi ikke har en aftale med Sikkerheds-
Partner A/S, er der truffet individuelle aftaler, så fortvivl ikke.
Typisk vil der være opslag i opgangene eller ved viceværtens
kontor.