En gammel kasse dukkede op - Nomeco A/S

Nomeco
Nyt
Antallet af restordrer
er EKSPLODERET
Nomeco har sparet CO2
Nr. 3 - Maj 2010
En gammel
kasse dukkede op
I Nomecos kælder fandt man ved en oprydning
denne gamle kasse fyldt med sort/hvid
fotos af landets apoteker - sirligt nummereret
med apoteksnummer. Men hvad var det for
en kasse?
1

Leder 2
Hvad kælderen gemte 3
Dialog om leveringssvigt 4
Hvor går Nomeco hen, når PharmaNet går ned? 6
Europæisk database vil forbedre patientsikkerheden 8
Kort nyt:
Farvel til en farverig landsapoteker 10
Mindre kørsel har skånet klimaet 10
Midlertidigt lager – hvad er det? 11
Skål i nye vine – og tøm lageret for de gamle 12
10
2 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
3
6
Det kan hele tiden
blive lidt bedre ...
Apoteksbranchen står altid over for store udfordringer. Det kan
være politiske, økonomiske, IT-mæssige eller logistiske. Som gros-
sist er det begrænset, hvor meget vi kan blande os i de helt store
linjer. Vores vigtigste opgave er at sikre, at logistikken omkring
vareforsyningen til apoteket fungerer så optimalt som muligt. Vi
understøtter lovgivningen og tager os af den til tider ret kompli-
cerede matematik, der ligger bag eksempelvis 14-dages taksten.
Og vi arbejder konstant på at skabe forbedringer og logistiske
justeringer af systemet.
Lige nu er vores fokus især rettet imod den del af virksomheden,
hvor varerne kommer ind på lageret. Vi har for mange restordrer
i øjeblikket, og det er rigtigt besværligt – både for os, for jer og for
jeres kunder. Derfor er vi gået i dialog med myndighederne om,
hvad man kan gøre ved problemet. Andre har foreslået løsninger
såsom en bagatelgrænse inden for den enkelte substitutionsgrup-
pe. Det er vi ikke uenig i, men vores dialog har i første omgang
koncentreret sig om, hvad vi kan gøre inden for de givne love og
regler.
Peter Lørup - Direktør, Apoteksdivisionen
I øvrigt har vi hørt, at der i branchen er rygter om, at vi skal til
at skifte IT-system i Nomeco. Det rygte kan jeg helt og aldeles
afkræfte. Vi skifter ikke system, men arbejder hele tiden på at
forbedre og forny de IT-løsninger, vi har. For ligesom alt andet kan
de også hele tiden blive lidt bedre.
Vi går efter at modernisere, men ikke efter at skabe revolutioner.
Det er vores klare indtryk, at apotekerne er glade for løsningerne
og mener, at de fungerer godt, og at de er en hjælp i dagligda-
gen, når først man får vænnet sig til at bruge dem.
God læselyst og godt forår!

Håndkøbsudsalg ved Vadehavet
fra Ribe Apotek
Hvad
kælderen
gemte
Unikke fotos af danske apoteker
Kultorvets Apotek, København Vesterbro Apotek, København
Foto: Geir Haukursson
En gang imellem skal man jo rydde op i
gemmerne. Det gælder også her i Nomeco,
hvor Kvalitetsafdelingen satte sig for at få
sat skik på de mange ting, der var kommet
ned i Nomecos kælder efter lukningen af det
gamle hovedkontor på Halmtorvet.
Der dukkede en smuk, ældre trækasse frem,
som ingen rigtigt kunne huske, de havde set
før. Kassen var fyldt med sort/hvid fotos af
landets apoteker - sirligt nummereret med
apoteksnummer. Nummerrækken slutter ved
355, der er Apoteket Friheden i Hvidovre.
Det er ikke bare det gulnede skær, som vidner
om, at billederne har nogle år på bagen.
Også byinteriøret antyder, at de er taget for
mange år siden. Der køres fl ere steder stadig
med hestevogn, når man skal på apoteket, og
bilerne hører på mange af fotografi erne til
den slags, der i dag ville blive kaldt veteranbiler.
Men hvad er det for en kasse, og hvor kommer
den fra?
Det første spørgsmål kunne adj. Professor,
dr.pharm. Poul Kruse, kaste lys over. Det er
nemlig efter al sandsynlighed en unik kasse
med illustrationer til bind 5 af De Danske
Apotekers Historie. Bind 4 udkom i 1947,
og bind 5 kom i 1966 som et supplementsbind
til de første fi re. Aage Schæffer var
redaktør, og ud over at passe sit apotek på
Kultorvet var han var bl.a. grundlægger af
Dansk Farmacihistorisk Samling og af tidsskriftet
Theriaca.
Hvordan kassen er havnet hos Nomeco, ved
vi endnu ikke. Den bliver nu registreret i
Dansk Farmacihistorisk Samling, så også
fremtidige generationer kan få glæde af de
gamle billeder.
3

Dialog om
leveringssvigt
Antallet af restordrer hos grossisten
er eksploderet, og problemet
med manglende leveringsevne
hos producenterne
forudses at stige. Grossisterne
har drøftet sagen med Lægemiddelstyrelsen.
Antallet af restordrer er nærmest eksploderet
efter 1. januar i år. I 2010 har grossisterne
oplevet tre gange fl ere restordrer end for
bare tre år siden, og i samme periode er
Nomecos indberetninger til myndighederne
om restordrer steget til det dobbelte.
I mange tilfælde når grossisterne og Lægemiddelstyrelsen
heldigvis at stoppe et
præparat, der er ramt af leveringssvigt, før
det giver problemer på apotekerne. Det sker,
hvis alle grossister fredagen før ny takst
Hjælp – vi drukner!
Synes du også, at apoteket får
fl ere og fl ere varer på lager? Så
er en af forklaringerne, at antallet
af substitutionsgrupper er steget
markant siden 2008.
4 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
kan se, at de ikke kan levere en indmeldt
A’er. Hvis alle melder leveringssvigt, kan
Lægemiddelstyrelsen nå at deaktivere det
pågældende lægemiddel og genberegne
substitutionsgruppen. På den måde kan apoteket
mandag morgen have den nye A’er på
hylden, så den kan sælges med fuldt tilskud.
Løsning inden for regelsættet
”Det er blot toppen af isbjerget, og apotekerne
oplever stadig alt for mange restordrer.
Det er ikke tilfredsstillende for nogen og da
slet ikke for apotekernes kunder, der alt for
ofte risikerer ikke at kunne få det lægemiddel,
der har fuldt tilskud. I Nomeco vil vi
gerne fi nde ud af, hvad de stigende problemer
skyldes, og hvad man kan gøre for
at minimere dem inden for det nuværende
regelsæt,” fortæller logistikdirektør Per
Hansen.
Han tog derfor initiativ til at holde møde
med Lægemiddelstyrelsen om sagen. Mødedeltagerne
kunne ikke pege på en enkelt
grund til det stigende restordreproblem, for
der er fl ere årsager. En af dem er et stigende
antal tilfælde, hvor producenter melder præparater
i takst uden at have dem på lager.
Et eksempel på dette er et præparat, der
har været A’er i fem takstperioder – uden
at Nomeco på noget tidspunkt har haft den
på lager. Også TMJ meldte den ret hurtigt i
restordre. Oven i købet sænkede producenten
prisen for at sikre sig en A-markering.
I over to måneder har dette præparat altså
ligget ’og støjet’ og skabt uro i takstberegningen,
selvom producenten ikke har været
i stand til at levere. Midt i april blev det så
midlertidigt afregistreret.
Kaosgrupper giver problemer
”Desuden får vi fl ere kaosagtige substitutionsgrupper.
Det vil sige grupper med eksempelvis
en A’er og mange C’ere. Hvis A’eren
går i leveringssvigt lige før takststart, så har
grossisten endnu ikke priserne. Derfor ved
vi ikke, hvilken af C’erne der bliver billigst.
Og så er det jo svært for os at købe den billigste
C’er hjem i rette mængde,” fortæller Per.
Der kommer fl ere og fl ere substitutionsgrupper. I årene 2005 til 2008 var væksten
nogenlunde stabilt på omkring 100 substitutionsgrupper om året. Men så gik det ellers
stærkt, og alene i 2009 og det første kvartal af 2010 er der kommet 300 nye substitutionsgrupper
til. Den nyeste gruppe har fået nummer 2117, men det reelle antal aktive
grupper er dog noget mindre.
Der er ikke en enkelt årsag til væksten, som er bredt fordelt inden for fl ere terapigrupper.
Men antallet af patentudløb spiller selvfølgelig en rolle: Når et patent udløber,
og der kommer kopiprodukter på markedet, oprettes der en ny substitutionsgruppe.
Det betyder næsten altid fl ere præparater på apotekernes hylder, da man både skal
have A’eren fra den pågældende takstperiode, originalen og ofte også et par ekstra
kopipræparater på lager for at opfylde kundeønsker.
Udviklingen med vækst i antallet af substitutionsgrupper vil nok fortsætte. Omkring
halvdelen af alle originalpræparater, der er på markedet i dag, går ud af patent
inden for de næste par år.

Apotekerne oplever alt for
mange restordrer, selvom om
grossister og myndigheder når
at forhindre en del præparater,
der ikke kan leveres, i at komme
i taksten. Logistikdirektør Per Hansen
har drøftet med Lægemiddelstyrelsen,
hvad man kan gøre
for at minimere problemerne
inden for de regler, vi har i dag.
Lægemiddelstyrelsen vil nu undersøge,
hvilke muligheder der foreligger inden
for regelsættet. Det vil sige uden at oplyse
priserne før fredag kl. 18.00 inden ny takst,
hvor grossisterne i dag får dem.
Bedre indmeldinger
Desuden enedes man på mødet om, at
grossisterne skal blive mere præcise med at
melde leveringssvigt på nye A’ere, der er på
vej ind i taksten. Lægemiddelstyrelsen har
Antallet af substitutionsgrupper
steg voldsomt i 2009. I 2009 og det
første kvartal af 2010 er antallet
vokset med 300 efter et par år
med stabil vækst på ca. 100 nye
grupper om året.
på sin side netop ændret praksis, så disse
præparater nu også bliver deaktiverede med
det samme, og substitutionsgruppen genberegnet.
Det kan i øvrigt godt lade sig gøre at
deaktivere fl ere produkter i samme substitutionsgruppe,
hvis der bliver meldt leveringssvigt
på de billigste.
Parterne vil nu følge området tæt og overveje
andre løsninger på de mange udfordringer,
der er med restordrer og leveringssvigt. For
Flere årsager til det stigende restordreproblem
problemet går ikke væk af sig selv – tværtimod
lyder spådommen, at det bliver værre i
fremtiden.
”Vi får fl ere substitutionsgrupper, og samtidig
får vi fl ere leverandører inden for de
enkelte substitutionsgrupper. Dermed øges
kompleksiteten i alle led, og risikoen for, at
det kan gå galt, er større,” slutter logistikdirektøren.
5

Hvor går Nomeco hen,
når PharmaNet går ned?
6 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
Foto: Geir Haukursson
Bodil Jakobsen, der er leder af Kundeservice i København,
roser apotekerne for at være blevet gode til at reservere så
mange varer som muligt på DVR, når IT-systemet driller. Men
sammen med resten af kundeservicekonsulenterne må hun
lidt for ofte bruge tid på at forklare apotekerne, at det ikke er
Nomecos skyld, at systemet går ned.
Der er i perioder fortsat problemer
med PharmaNet. Nomeco
gør, hvad man kan for at begrænse
skaden for apotekerne,
men understreger, at det er
apotekets egen IT-udbyder, der
skaber problemet.
”I Nomeco går vi ikke bare hjem, når PharmaNet
går ned. Og det gør det jo desværre
i perioder. Så gør vi alt, hvad vi kan for at
sikre, at apotekerne alligevel får deres varer,
eller at skaden begrænses til et minimum.”
Sådan lyder det fra Bodil Jakobsen, der er
leder af Kundeservice i København.
Hun understreger, at det ikke er Nomeco,
men det enkelte apotek, der har en aftale
med Datapharm. ”Vi gør, hvad vi kan for
at understøtte systemet, men vi må ofte
understrege over for de apoteker, der ringer
ind, at vi i praksis ikke har skyld i det eller
har noget med det at gøre. Apotekernes
IT-systemer er skudt ind som et mellemled
mellem apoteket og grossisten, og ofte er vi
de sidste, der får besked, hvis der er problemer,”
fortæller Bodil.
Holder øje med ordrer
Hvis et IT-system gør knuder, opdager
Nomeco det som regel først, når apotekernes
ordrer ikke kommer ind. ”Vi holder løbende
øje med ordre-fl owet, og hvis ordrerne ikke
kommer rettidigt ind, kontakter vores IT-

afdeling NNIT. Det bliver straks meldt ud
internt i Nomeco. Meldingerne opdateres
hele tiden, indtil der er fundet en løsning.
Har der været problemer i mindst 30 minutter,
sender vi en mail til de apoteker, der er
berørt af fejlen, og lægger en fejlmelding på
forsiden af Serviceløsningerne på Nomecos
hjemmeside.”
Afhængig af fejltypen bliver apotekerne bedt
om at handle i forhold til situationen – typisk
lyder meldingen, at man skal reservere
så mange varer som muligt på DVR. Og det
er langt de fl este apoteker ifølge Bodil blevet
gode til.
Hurtigt overblik over konsekvenser
Så snart den første fejlmelding lyder, går
Nomeco i gang med at få overblik over,
hvilke konsekvenser fejlen kan få for
vareleverancerne. Det kan være nødvendigt
at rykke deadline, lave særaftaler og tage
fat i nødprocedurer. Dette betyder i mange
tilfælde overarbejde hele vejen rundt.
At der leveres varer én gang i døgnet har
ikke gjort det nemmere at håndtere en situation
med nedbrud eller forsinkelse. Der er
mange interne deadlines, der skal nås i løbet
af dagen, og det er fortsat en stor logistisk
opgave at få det hele til at passe sammen.
Selv om varebilen til apoteket først skal afgå
om natten, kan det give store problemer, hvis
den bare bliver ½ time forsinket. For det
kan være meget svært at indhente en sådan
forsinkelse igen.
Skvulp kan vare fl ere dage
Heldigvis er de fl este nedbrud kortvarige, og
oftest når apoteket ikke at mærke, at der har
været problemer i ordretilgangen. Men er
fejlen mere massiv, og sker den på et kritisk
tidspunkt om eftermiddagen og ud på aftenen,
kan det få konsekvenser for vareleverancer
til apoteket.
”Typisk betyder det, at kasserne fra Nomeco
ikke er helt så fyldte som planlagt. Det
kan de fl este apoteker godt klare, men må
indimellem supplere med akutte varer som
hasteleverancer. Det hele giver dog ’skvulp’
i Nomecos varehåndtering, da det medfører
væsentligt større leverancer den efterfølgende
dag. Det kræver ekstra mandskab til
at plukke og pakke, og det giver problemer
med pladsmangel i bilerne,” siger Bodil.
Hun påpeger, at Nomeco gør alt for at sikre,
at apoteket kommer så problemfrit igennem
et IT-nedbrud hos PharmaNet som
muligt. ”Vi afhjælper i det omfang, vi kan.
Men vi kan ikke trylle. Nogen gange må vi
altså minde apotekerne om, at det er deres
IT-udbyder og ikke Nomeco, der har skabt
problemerne.”
Kan højst bestille 1000 stk.
Et nedbrud kan give ’skvulp’ i fl ere dage
En fejl i Axapta gangede ordren op med 9,8 mio., så nu er der
lagt en begrænsning ind for at undgå, at det sker igen.
Apoteket kan nu højst bestille 1000 stk. ad gangen af samme varenummer
– uanset hvilket IT-system, det benytter. Hvis nogen fremover skal bruge mere
end 1000 stk. af en vare, må de ringe til Kundeservice og forsikre dem om, at
ordren er god nok.
Begrænsningen er lagt ind i systemet efter en fejl i Axapta for et stykke tid
siden. Af ukendte årsager blev en bestilling på 10 stk. lige pludselig i Axapta
ændret til 98 mio. Så mange varer er der næppe nogen, der har brug for
(især i betragtning af, at Nomeco kun havde 750 på lager), og heldigvis var
en medarbejder i Nomeco hurtig til at melde fejlen til NNIT. Her valgte man at
genstarte serveren for at komme fejlen til livs og sikre, at den ikke ramte alle.
Dette skete på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig mellem kl. 17.15 og
17.30, hvor der er rigtigt travlt på apotekerne. Også Nomeco fi k travlt og fi k
afbødet de værste ’skader’ af fejlen.
Den første store ordre på 98 mio. tømte lageret og lagde de resterende
97.999.250 varer i restordre – og bestillingen for de efterfølgende apoteker gik i
restordre. Nomecos indkøbsprognose skulle laves om, og de mange restordrer
slettes. Nomeco tog de 740 pakninger retur fra den uheldige kunde, der jo
bare havde bestilt 10 stk. De returnerede varer blev tjekket, krediteret og lagt
tilbage på lokationen, så alle resterende restordrer kunne frigives.
7

Europæisk database vil
forbedre patientsikkerheden
At identifi cere humane lægemidler
på pakningsniveau
og samle informationerne i en
fælles database har vist sig
som en effektiv metode, når
man skal forhindre forfalsket
medicin i at blive solgt på
apotekerne.
En succes og noget, man kan anbefale at gå
videre med. Sådan lyder resultatet af den
test, der skulle vise, om identifi kation af
humane lægemidler helt ned på pakningsniveau
kunne forhindre forfalskede produkter i
at blive solgt på apoteket. 25 svenske apoteker
har i fi re måneder som et forsøg skan-
Vurdering
af Claus Faurschou Larsen,
Markedsudvikler i Nomeco
8 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
net udvalgte produkter i forbindelse med
udleveringen til kunderne. Systemet fandt
uden problemer de ’plantede’ pakninger, der
var tilbagekaldt, udløbne eller ukendte og
dermed formodentligt falske.
Projektet blev omtalt i NomecoNyt i november
2009 og er nu blevet evalueret. Det
blev afsluttet i januar og blev gennemført i
samarbejde mellem Apoteket AB og Efpia,
der varetager originalproducenternes interesser
i Europa. Projektet går ud på at mærke
alle pakninger med en unik kode og etablere
en fælles europæisk database, der rummer
oplysninger om alle pakninger med lægemidler.
I forsøgsperioden skannede apotekerne i
forbindelse med udleveringen 25 produkter
Et spændende forsøg, der kræver politisk beslutning
Systemet vil nemt kunne indpasses
på danske apoteker. Men der skal
en central beslutning til, hvis projektet
med produktverifi kation skal
gennemføres.
”Det er et meget spændende forsøg, Efpia
har gennemført, og vi ser på det med stor interesse,”
siger Claus Faurschou Larsen. Han
er markedsudvikler i Nomeco og medlem
af den arbejdsgruppe, som GS1 Danmark
har nedsat omkring stregkodemærkning
af lægemidler. GS1 arbejder med globale
standarder, og den danske organisation har
Peter Lørup, Apoteksdivisionens direktør,
som formand.
”Projektet er direkte overførbart til Danmark,
hvor apoteket i forvejen skanner et
lægemiddel, inden det udleveres. Hvis de
fra 14 udvalgte producenter. I alt 95.000
pakninger specielt mærket med den todimensionelle
Data Matrix-stregkode kom
igennem systemet i perioden.
Database identifi cerer pakningen
Producenten og apoteket er så at sige krumtappen
i systemet. Det fungerer i praksis på
den måde, at den apoteksansatte i forbindelse
med ekspeditionen skanner pakningens
Data Matrix-stregkode. Den viser
produktkode, batchnummer, udløbsdato og
et serienummer, der identifi cerer den enkelte
pakning.
Disse informationer sendes straks til en
europæisk database med en forespørgsel
på pakningen. I databasen har lægemiddelproducenterne
lagret informationer om,
svenske erfaringer med kort responstid holder,
så vil tidsomkostningen være minimal,
og der vil være en generel fordel i at få de
nye skannere,” mener Claus.
Et større projekt
Ifølge ham kan stregkodens oplysninger
om udløb og tilbagekaldelse lægges som
lokale faciliteter. Men hvis man skal have
styr på, hvor hver eneste pakning i hele
Europa bliver solgt, så bliver det et noget
større projekt, der kræver en central, politisk
beslutning.
”Det skal være et krav i lovgivningen, hvis
alle producenter skal være med, og mærkningen
skal indføres i alle lande. For som det
konkluderes i evalueringen, så kan et system
med identifi kation på pakningsniveau ikke
baseres på frivillighed. Alle lægemidler skal

hvilke pakninger der er sendt ud på markedet.
Hvis den pakning, som apoteket er ved
at sælge, har været solgt før, får apoteket
straks besked. For så kan der være tale om
en forfalskning. Det samme er tilfældet, hvis
produktet slet ikke eksisterer i databasen.
Systemet fortæller også, hvis lægemidlet er
trukket tilbage, eller pakningen er for gammel.
Også grossisterne vil have mulighed for
at gå ind i databasen og tjekke et produkts
status, hvis grossisten bliver i tvivl om dets
ægthed – enten før det sendes til apoteket,
eller hvis det returneres fra apoteket.
Forsinker ikke ekspeditionen
Testen på de svenske apoteker viste, at responstiden
på denne forespørgsel er på bare
ét sekund. Så det er ikke noget, der forsinker
være registreret i databasen, og der må ikke
være huller, hvis det skal være effektivt.”
Hvem skal betale?
Endvidere tager forsøget, som Efpia gennemførte
i Sverige, ikke stilling til fi nansiering og
økonomi. Der er jo en række omkostninger
forbundet med at indføre mærkningsordning,
etablere database og indkøbe nye skannere på
apotekerne. Disse omkostninger skal placeres
et sted, og pilen peger i retning af producenterne.
Det er også værd at bemærke, at det er
originalproducenterne, der har taget initiativ
til at opbygge og teste systemet, og som nu
anbefaler det varmt. Parallelimportørerne
vil næppe være helt så ivrige efter at få det
indført, da de ved ompakning som regel
udskifter emballagen.
ekspeditionen, selvom datacenteret er placeret
i Tyskland. Det system, der blev benyttet,
var let at indsætte og tilpasse
i apoteks IT-system og arbejdsgange.
Forskellige brugergrupper kan have forskellige
interfaces, og på de svenske apoteker
blev det helt og fuldt integreret i apotekernes
system. Faktisk ændrede det stort set ikke
apotekets arbejdsgange.
Den eneste ekstra procedure var at tjekke
pakkens status i forbindelse med ekspeditionen
og i øvrigt sikre sig, at alle produkterne
blev skannet med den nye kamerabaserede
skanner. Den er mere følsom end de skannere,
der normalt blev brugt, og meget let at
anvende. Den kunne også bruges til at læse
de endimensionelle stregkoder på de produk-
Data Matrix er på vej
Systemet er baseret på Data Matrix-stregkoder,
der kan indeholde fl ere oplysninger end
de nuværende stregkoder, og de er stille og
roligt ved at blive indført på pakninger med
humane lægemidler.
”Udviklingen forstærkes af, at lande som
Frankrig, Italien og Spanien i de nærmeste år
vil stille krav om mærkning med todimensionelle
stregkoder – et krav, der allerede i dag
eksisterer i Tyrkiet. Det er store markeder,
og derfor tror jeg, at producenterne så småt
begynder at tilpasse deres produktionslinjer,
så mærkningen indføres i alle lande. Stregkoderne
indeholder i dag informationer om
produkt, batchnummer og udløb. Projektet
med produktverifi kation kræver desuden, at
der også tilføjes et serienummer, så pakningen
bliver unik.”
Kamp mod forfalsket medicin
ter, der ikke var med i forsøget.
75% af farmaceuterne, der deltog i den
efterfølgende brugerundersøgelse, mente, at
projektet havde ingen eller kun ubetydelig
effekt på deres daglige arbejde. Og resten
mente, at den ekstra indsats, som projektet
påførte dem, var inden for et acceptabelt
niveau.
Find evalueringsrapporten på
www.efpia.eu/Content/Default.
asp?PageID=559&DocID=8770
Også EU-kommissionen vil kigge nøje
på evalueringsrapporten, da forsøget er
et svar på kommissionens ønske om at
indføre en fælles mærkningsordning,
Den skal beskytte EU’s borgere mod,
at forfalsket medicin fi nder vej via den
offi cielle forsyningskæde.
”EU-kommissionens vurdering af projektet
bliver afgørende for, om det bliver
gennemført. Om det sker og i givet fald
hvornår, tør jeg ikke spå om. Men vi har
næppe hørt det sidste til dette projekt,”
mener Claus.
9

10 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
Foto: Per á Hædd
Kassen med gamle apoteksbilleder (se side 3)
gemte også på fl ere fotos af færøske apoteker.
Her er et billede af Svane Apotek, der blev
oprettet som hjæpeapotek i Thorshavn i 1883.
Det var Nomecos ’forfader’ apoteker Alfred
Benzon (der lagde navn til Mecobenzon, som
blev til Nomeco), der via sine gode forbindelser
fi k tilladelse til at oprette en fi lial af sit københavner-apotek
på Færøerne. Han indsatte amtmandens
søn, Olaf Finsen, som bestyrer, så han
kunne få bevillingen, når det blev et selvstændigt
apotek. Den ene tjeneste var den anden
værd. Samtidig fi k man forhindret, at det blev
en islandsk apoteker, der løb af med medicinsalget
på Færøerne. I 1910 kom der dog en
konkurrent til, som uden kgl. bevilling oprettede
Tjaldur Apotek i Thorshavn. Den selvudnævnte
apoteker blev retsforfulgt, men frikendt ved
højesteret, da Apotekerloven fra 1672 ikke var
gældende på Færøerne. I 1913 fi k Færøerne
deres egen apotekerlov, Svane Apotek blev
nedlagt, og bevillingen givet til Tjaldur. Apoteket
fi k i 1930’erne fi lialer i Tvøroyri og Klaksvig.
Farvel til en
farverig landsapoteker
Fra 1. juni bliver det færøske apotekssystem en farverig person fattigere.
Landsapoteker Heri Mørkøre har nemlig valgt at gå på
pension, og dermed forsvinder en på fl ere måder stor personlighed
fra branchen. Den færøske apotekssektor har siden Hjemmestyret
blev etableret i 1949 været drevet af det offentlige. I spidsen for
sektoren står Landsapotekeren, der har en række beføjelser og bl.a.
kan afgøre, hvem der skal have udvidet tilskud til medicin. Færøerne
har en stor egenproduktion af lægemidler til både human og
veterinær brug, og resten af lægemiddelleverancen kommer fra
Nomeco. Hver fredag sender Nomecos lager i København en stor
leverance afsted, som (hvis vejret tillader det) er fremme i Tórshavn
mandag morgen.
Svane Apotek, oprettet 1883
Tjaldur Apotek, oprettet 1910
Filial i Klaksvig, oprettet 1932

Kort nyt
Mindre kørsel har skånet klimaet
Nomeco har udledt 220 ton
mindre CO2 i 2009, og klimamålet
er nu halvvejs nået.
Sidste år besluttede Nomeco at gå med
i kampen for et bedre klima. Målet er at
reducere udledningen af CO2 med 10%
over tre år begyndende med 2009. Og
det er gået ganske godt. Målingerne for
2009 viser, at Nomeco har udledt 5,5%
mindre CO2 sammenlignet med året før.
Det svarer til omkring 220 ton.
CO2-udledningen beregnes på baggrund
af Nomecos forbrug af varme og
strøm samt det brændstof, der går til
transport af varer internt i Nomeco og ud
til kunderne. Reduktionen skyldes først og
fremmest, at Nomeco i sommeren 2009
gik over til én daglig leverance til apotekerne.
Det er især det lavere forbrug af
diesel, der nu tydeligt kan afl æses som
en positiv effekt i CO2-regnskabet.
Midlertidigt lager
– hvad er det?
Fokus på strøm
Nomecos administrerende direktør Jan
Bonde er tilfreds med, at virksomheden
er på rette vej med klimaindsatsen. ”Men
selvom vi allerede er halvvejs i at nå
vores mål, så ligger den vanskelige del af
arbejdet foran os. Der er stadig et stykke
vej, før vi når de 10%, vi har sat os for,”
siger han.
Over halvdelen af Nomecos CO2-belastning
kommer nu fra forbruget af strøm,
som er steget de senere år – bl.a. på
grund af stigende krav til temperaturreguleret
opbevaring af lægemidler og
aircondition til medarbejderne. Derfor bliver
der nu sat mere fokus på, hvad man i
Nomeco kan gøre for at nedbringe det.
”Vi vil skrue ned for strømforbruget de
steder, hvor det er muligt. Der er tale om
en bred indsats, som både skal komme
fra strømbesparende teknologi og fra
medarbejdernes adfærd i det daglige.
Det bliver spændende at følge udviklingen
de næste år!”
Nomeco har sat fokus på at skære
ned for strømforbruget, og alle kneb
gælder. Blandt andet er det nødven-
digt at spare unødig stand-by strøm på
kontorerne. Derfor har strømsheriffen
været rundt og tjekke, at alle har sluk-
ket deres pc’skærm, når de går hjem.
Og det var bestemt ikke alle, der lige
havde husket det.
Lægemidler, der bliver midlertidigt afregistreret og sendt retur fra apotekerne,
behøver nu ikke længere tage den lange vej tilbage til leverandørens lager,
hvis den i øvrigt er i salgbar stand. Når Nomeco modtager varen retur, kan
leverandøren vælge at lade den blive i Nomeco, hvor den sættes på et midlertidigt
lager. Her kan den stå, indtil varen bliver salgbar igen eller måske helt
udgår.
Dette er en helt ny service, som Nomeco har udviklet i samarbejde med Paranova
– og den giver en række åbenlyse fordele for leverandøren. Men også
klimaet får en fordel. Nu behøver man ikke brænde så meget diesel af for at
transportere varer frem og tilbage mellem leverandørens lager og grossisten.
11

Udgiver: Nomeco A/S, Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V, Telefon 36 45 45 36 - www.nomeco.dk
Ansv. redaktør: Peter Lørup, Direktør for ApoteksDivisionen
Redaktør og skribent: Merete Wagner Hoffmann, Kommunikationschef, mwh@nomeco.dk
Grafi sk design: Christa Job, cjo@nomeco.dk
Oplag: 2000 stk.
Udkommer: Hver anden måned - næste gang medio juli 2010
Tryk: Kandrups Bogtrykkeri A/S
Skål i nye vine
– og tøm lageret for de gamle
Man skal prøve noget nyt en gang imellem. Det gælder ikke mindst for No- No-
mecos vinsortiment, hvor vi har besluttet at tage nogle vine ud og sætte en
håndfuld nye ind.
Se det opdaterede sortiment i oversigten på www.nomeco.dk (under servi- serviceløsningerne)
- og husk at opdatere den mappe, I har stående på apote-
ket. Der vil blive sendt rettelsesblade af sted snarest.
Udskiftningen i vinsortimentet betyder, at vi holder udsalg på en række af de
vine, der udgår, så vi kan få tømt lageret. Se den fl yer, der er vedlagt dette
blad.
Men du skal være hurtig, for der er en begrænset mængde af de enkelte
vine. Og de sælges efter princippet ’først til mølle’.
12 NomecoNyt - nr. 3 - Maj 2010
Tjek vedlagte fl yer
og læs mere om
de nye vine samt
de gode tilbud på
vine, der udgår.
www.nomeco.dk