Korn/HVEDE, HAVRE, BYG og RUG (opgaver) - Planter er også mad

Planter er også mad 

GrøntsaGer, fruGt oG korn 

PlAnTer er også din mad 

TeMA oM Korn 

Hvede, havre, 

byg og rug 

MelleMTrinneT: 4.-6. KlAsse 

Planter er også mad – Tema om korn – MelleMTrinneT: 4.-6. klasse 1

DeleMne 1: 

Plantekendskab 


Din morgenmad 

Hvad har du fået til morgenmad? 

i løbet af en dag spiser du en del korn. Måske tænker du ikke over, 

hvilken art korn du spiser – så længe det smager godt. 

Hvilke kornarter spiste du for eksempel til morgenmad? 

Kan du huske, hvad du fik, og hvad der var i? 

o ––––––––––––– o ––––––––––––– o ––––––––––––– 

o ––––––––––––– o ––––––––––––– o ––––––––––––– 

o ––––––––––––– o ––––––––––––– o ––––––––––––– 

sæt kryds ved det, du har fået. Måske har du fået noget andet. 

skriv: ______________________________________________ 

Ved du hvilke slags korn, der er i de forskellige morgenmadsprodukter. 

skriv kornets navn under billederne. Derhjemme kan 

du kigge på emballagen og se om, du har husket rigtigt. 


familie-album 

se om du kan forklare betydningen på disse ord, som var i teksten. 

Hvad betyder arter? 

Hvordan er en kultur-plante forskellig fra en vild plante? 

Hvad kommer hø fra? 

Hvad kommer halm fra? 


en køn plante 

Her er tegningen af korn-planten. Kan du huske, hvad de 

forskellige plantedele hedder? skriv dem ned og sæt pile til der, 

hvor de sidder. 

træk streger hen til: 

Hvor er plantens rod? 

Hvor er plantens strå? 

Hvor er plantens blade? 

Hvor er plantens aks? 

Hvor er plantens kerne? 

Hvor er plantens stak? 

På vilde græsser falder kernerne let af akset. Man kan sige, det er 

godt for planten, men hvorfor? 

På kulturplanten korn sidder kernerne godt fast. Man kan sige, det 

er godt for landmanden, men hvorfor? 


DeleMne 2: 

Korn 


et korns liv – fra såning til høst 

Plantens arbejde 

Hvad betyder formering? 

Hvad betyder selvbestøvning? 

Hvad betyder det, når kornet skrider? 


Landmandens arbejde 

kan du huske? 

i teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på 

sine marker. 

1: 

2: 

en rugplante får meget lange strå, det kan være både godt og skidt. 

De gode ting udnyttede man især i gamle dage, da man ikke købte 

mange ting, men selv skulle finde på. 

sæt x ved det du tror, man har ikke har brugt rug-halm til: 

stråtag 

Kurve 

skriveredskeb 

Julepynt 

Paryk 

simer (reb) 

skurevisk (opvaske-børste) 

Bi-kuber 

sengetøj 

Tøj 

Dyrefoder 

Det dårlige ved det lange halm-strå: 

Børnene gemte sig alt for tit og blev væk inde i marken 

stråene lægger sig let ned 

Aksene kommer for tæt på solen 


Prøv om du kan få korn til at spire 

Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er 

fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? i den ene ende 

er der et sted, hvor der er rynker - dét er kimen – det er der, kornet 

kan begynde at vokse. 

Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni? 

Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. når det 

hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine 

fødselsdagsboller af. 

Vand og varme får kornet til at vokse. 

1.dag 

læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra 

en mælkekarton. 

2. dag. 

De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og 

runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt 

at vokse. 

Tag et af kornene og bid i det – det er stadigt hårdt indeni. 

3. dag 

Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større. 

Tag et korn fra og bid i det og smag det – det er blevet blødt og 

sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til 

kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det. 

Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte 

med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage. 

4.dag 

Kimen vokser og bruger energi fra ”madpakken” i kornet. Den 

laver en rod – kimrod og et blad. roden og bladet vokser i hver sin 

retning. 

Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet – ”madpakken” - 

bruges af kimen. 

5.dag 

leg med rod og blad. rødderne vil nedad, og bladet vil op. Prøv 

at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad 

planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå? 


korn i Danmark 

Hvad bruger man kornet til? 

Hvede bruges til: 

Havre bruges til: 

rug bruges til: 

Byg bruges til: 

i rimet ”smedens grise” er der en af de gamle kornarter grisene 

ikke får. Hvilken en? 

smedens grise 

Jeg kan en vise Så fik de hvede, Så fik de mælk af en kop, 

om smedens grise. så blev de fede. så løb de rundt i galop. 

Først fik de havre, Så fik de byg, Så måtte de livet lade, 

så blev de magre. så skød de ryg. skønt de alle var så glade. 

i moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får 

havre, og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? 


korn i supermarkedet 

Kan du huske hvilke varer du så? 


DeleMne 3: 

Kornets historie 


DeleMne 4 

sundhed 


DeleMne 5 

Kulturhistorie 


Bageopskrift: Hurtige mini-rugbrød 

(det vil sige, de tager stadig 4-5 timer inkl. vente- og hævetid): 

Brød til 20 - ca. 40 stk. 

• 250 g knækkede rugkerner (ca. 3 dl) 

• 3 dl kogende vand 

• 1 flaske mørkt hvidtøl (33 cl) 

• 50 g gær 

• 3½ dl kærnemælk 

• 200 g hvedemel (ca. 3½ dl) 

• 1 spsk groft salt 

• 1 kg groft rugmel 

• Pensling 

• Smeltet smør 

Bagetid: 

Sæt rugbrødene i en kold ovn, indstil på 200° og bag i ca. 40 min. 

Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 10 min. 

Kom rugkernerne i en stor skål. Hæld kogende vand over og 

lad kernerne trække i ca. 1 time. Tilsæt øl og rør gæren ud heri. 

Tilsæt kærnemælk, hvedemel og salt. Ælt blandingen godt med en 

håndmixer (brug dejkrogene). Ælt rugmel i lidt efter lidt (dejen er 

ret fast – så brug hænderne). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen 

til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Beklæd en bradepande (ca. 

34 x 40 cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Glat dejen med 

en træspatel dyppet i koldt vand. lad dejen efterhæve tildækket et 

lunt sted i ca. 1 time. Skær dejen igennem 4 gange på den korte 

led og 7 gange på den lange – i alt 40 minirugbrød. Pensl med 

smør og bag minirugbrødene nederst i ovnen. Bræk de afkølede 

brød fra hinanden. 

Kilde: Karolines Køkken 


Bageopskrift: franskbrød 

http://www.arla.dk/opskrifter/Franskbrod1/ 

Brød til 6 - ca. 12 skiver 

• 50 g smør 

• 4 dl mælk 

• 1 dl tykmælk 

• 25 g gær 

• 2 tsk sukker 

• 1 tsk fint salt 

• 800 g hvedemel 

• Pynt: 

• Hvedemel 

Bagetid: 

Sæt brødet i en kold ovn. Indstil på 200° og bag i ca. ½ time. 

smelt smørret i en gryde og tag gryden fra varmen. Tilsæt 

mælken. Hæld blandingen i en stor røreskål og tilsæt tykmælken. 

smuldr gæren og rør den ud i mælkeblandingen. Tilsæt sukker 

og salt. Tilsæt ¾ af hvedemelet og slå dejen godt sammen med en 

grydeske, til den er ensartet og smidig (dejen kan være lidt klistret). 

Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 

1 time. 

skrab dejen ud af skålen med en dejskraber og læg den på et 

meldrysset bord. Ælt dejen godt igennem. Tilsæt evt. resten af 

melet. Dejen skal kunne slippe hænder og bord. Form dejen til et 

stort, rundt brød og anbring det på en bageplade med bagepapir. 

Dæk brødet med et viskestykke og lad det efterhæve i ca. ½ time. 

Drys brødet med et tyndt lag mel og rids brødet med en skarp 

kniv. Bag brødet nederst i ovnen, til det er gyldent. lad brødet 

køle af på en bagerist. 

tips: 

Af hvedemelsdej kan der tilberedes forskellige slags brød blot 

ved at udskifte halvdelen af hvedemelet med andre meltyper. 

Tilberedningen af dejen er den samme som i grundopskriften. 

Grovbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g rugmel, ½ dl 

hørfrø og 1 dl solsikkekerner. 


sigtemelsbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g sigtemel. 

søde frugtboller (24 stk.): Erstat 2 tsk sukker med ½ dl sukker. 

Tilsæt 1 dl hakkede hasselnøddekerner (ca. 50 g), 2 dl rosiner (ca. 125 g) 

og ½ dl hakket pomeransskal (ca. 40 g). Bagetid: Se under boller. 

flutes (3 stk.): Tilbered 1 portion gærdej. efter forhævning: se 

æltning af franskbrød. Del dejen i 3 dele og rul dem til tykke 

pølser a ca. 40 cm. Sno pølserne og læg dem på en bageplade med 

bagepapir. Dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i ca. 30 

min. Bag flutene midt i ovnen. Bagetid: Ca. 15 min. ved 200°. 

Boller (24 stk.): 

Tilbered 1 portion gærdej. Sæt den til forhævning i ca. 1 time. Ælt 

derefter dejen som til et franskbrød. Del dejen i 3 lige store dele og 

rul dem til tykke pølser. skær hver pølse over på midten. Del igen 

hvert stykke på midten, indtil der er kommet 8 stykker dej ud af 

hver pølse. Tril dejstykkerne til runde kugler og fordel dem på to 

bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. under 

et viskestykke. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem 

midt i ovnen. lad bollerne køle af på en bagerist. 

Bagetid: sæt den første plade boller i en kold ovn. indstil ovnen på 

200° og bag i ca. 25 min. Sæt næste plade i den varme ovn og bag i 

ca. 20 min. Bollerne er fryseegnet. 

Pizzabunde (3 stk.): 

Tilbered 1 portion gærdej, men erstat halvdelen af hvedemelet med 

400 g pizzamel. 

efter forhævning: Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225°. 

skrab dejen ud på et meldrysset bord med dejskraberen og del den 

i tre lige store portioner. Rul hver portion ud til en rund plade (ca. 

30 cm i diameter). Læg pizzabundene på et stykke bagepapir og 

kom pizzafyld på. 

forslag til fyld (1 bund): 1 dl pizzasauce (fx færdigkøbt), 150 g 

kogt skinke i tynde strimler og 100 g Karolines” PizzaOst. Træk 

bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag 

pizzaen midt i ovne i ca. 20 min. 

frysning: Pizzabundene kan fryses ubagte, uden fyld. 

efter frysning: Lad en pizzabund tø op på bagepapir i ca. 1 time 

ved stuetemperatur. Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225°. 

Fordel pizzafyld på bunden, træk bagepapiret med pizzaen over på 

den forvarmede bageplade og bag pizzaen i ovnen i ca. 15 min. 

Kilde: Karolines Køkken 


udtryk, talemåder og ordsprog 

Lav en tegneserie eller historie, hvor der indgår et eller flere af 

udtrykkene.

Korn/HVEDE, HAVRE, BYG og RUG (opgaver) - Planter er også mad

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?