Grøftetilretning - Udbud - Vejdirektoratet

Vejledning:
Grøftetilretning
1. Indledning og formål
Denne vejledning beskriver aktiviteter for projektering af afvanding i fase
4: Projekt til anlæg, mht. grøftetilretning
I denne fase skal afvandingstekniske forhold omkring grøfter mv. vurderes
og fastlægges, med henblik på at meddele PUD-Vej evt. korrektioner
til beregnede grøftekoter, for at opnå en optimeret afvanding.
Følgende delaktiviteter gennemføres:
Gennemgang af grundlag: afvandingslængdeprofiler 1:100/1:1000
fra PUD-Vej og gældende vandsynsprotokoller.
Tilretning af grøftekoter og overdragelse til PUD-Vej
Kommentering af revideret projekt med indarbejdede grøftekoter.
2. Fremgangsmåde
2.1 Grundlag
For gennemførelse af aktiviteter skal følgende grundlag foreligge:
Udskrift af forhandlingsprotokoller for ekspropriationskommissionen
ved detailbesigtigelsesforretningen
Tiltrådte, endelige vandsynsprotokoller og myndighedsgodkendelser.
Oversigtsplan 1:25.000 (PUD-VEJ)
Projektplaner med vejprojekt, 0,5 m højdekurver og matrikelskel,
1:1000 (PUD-VEJ)
Afvandingsængdeprofiler (1. beregning) 1:100/1:1000 (PUD-VEJ)
Tværsnit for motorvejen og skærende veje (PUD-VEJ)
Geotekniske rapporter
Evt. ledningsplaner
Evt. broprojekter
Instruktion:
Afvanding ved Fase 4,
Projekt til anlæg
Udarbejdet:
Marts 2008, pn/duc
Godkendt:
2-09-2008/anp

Vejledning:
Grøftetilretning
2.2 Grøfteopbygning
Afvanding af skråninger, rabatarealer og veje uden kantopsamling sker
typisk med enten grøfter eller trug.
Grøfter anlægges typisk i påfyldningssituation, og skal dels aflede overfladevandet,
dels dræne vejkassen.
For at kunne dræne vejkassen skal bunden af grøfterne være mindst 0,3
m under råjordsplanum.
Princip for grøft
Hvor vejen ligger i terræn eller i afgravning afledes overfladevand fra
skråninger, rabatarealer og veje uden kantopsamling i trug. Afdræning
af vejkassen sker med særskilt drænledning.
Princip for trug
Vejdirektoratet
Side 2 af 7

Vejledning:
Grøftetilretning
Udformning af grøfter og trug, evt. stensikring af grøfter mv. er omtalt i
Vejregel, Hæfte 2, Afvandingskonstruktioner, afsnit 4.5 og 4.6.
2.3 Grøftetilretning
Grøftekoter beregnes som udgangspunkt af PUD-Vej ved 1. beregning
som en ren matematisk sammenhæng i stationer hvor kronekant ligger
over terrænniveau Påfyldning. Her bliver grøftekote beregnet som terræn
÷ 0,50 m.
Dette medfører ikke altid, at grøften kan afvandes optimalt, eller at
grøften tilpasses æstetisk og trafiksikkerhedsmæssigt optimalt til trug
mv.
Der foretages derfor en manuel grøftetilretning for at tilgodese bl.a. afløb
fra grøften. Grøften kan principielt sikres afløb ved en af følgende:
Afløb til ekstern ledning eller vandløb.
Nedsivning
Afløb til vejens interne system
Hvor grøften også bruges til transport af overfladevand fra belagte vejarealer
skal grøftevandet betragtes som vejvand, og grøften som en del
af det interne afvandingssystem. Grøften skal i disse tilfælde ledes tilbage
til vejens ledningssystem eller bassin, før afledning til recipient.
I alle tilfælde skal man sikre sig, at afløbet sker et bestemt sted; grøften
skal derfor have et forløb mod et fastlagt dybdepunkt, der tilstræbes udledt
til recipient.
Forløbet sikres ved at hæve eller sænke de umiddelbart beregnede grøftekoter
ud fra følgende forhold.
Grøfter – med undtagelse af nedsivningsgrøfter – bør sikres et
længdefald på min. 1 ‰ (Nedsivningsgrøfter bør ligge med
længdefald på ca. 0 ‰).
Ved overgang til trug, bør grøfterne have en dybde på ca. 0,3 m,
stigende til ca. 0,5 m efter 10 til 20 m
Grøften bør ikke være dybere end 0,7 m, og kun undtagelsesvis
op til 1,0 m (bl.a. ved nedsivningsgrøfter eller hvor lange grøfter
på kort strækning før udledning til vandløb skal fungere som
sandfang).
Vejdirektoratet
Side 3 af 7

Vejledning:
Grøftetilretning
Grøften skal kunne krydse hen over tværgående ledninger. Ledningen
skal have tilstrækkelig jorddækning; typisk vælges min.
0,5 m fra indvendig rørtop til bund af grøft.
Dybdepunktet kan afstemmes efter beliggenheden af krydsende åbne eller
lukkede vandløb, ønsket sted for nedsivning e.l.
Nedsivningsgrøfter:
Hvor der ikke er andre afløbsmuligheder og de geotekniske forhold tillader
det, kan grøfter etableres som nedsivningsgrøfter. Disse bør have en
ekstra bredde hvis muligt, gerne 1,0 m, for at sikre en så stor nedsivningsoverflade
som muligt.
For at sikre at grøfterne har et tilstrækkeligt volumen, vil det ofte være
fordelagtigt at sænke grøftebunden til 0,7 til 1.0 m under terræn.
Eftervisning af, at grøften har det tilstrækkelige nedsivningsareal og -
volumen kan ske som beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift nr. 25
(SVK 25).
Det skal sikres at nedsivningen foretages på det korrekte grundlag mht.
afledning af vejvand (se udledningstilladelse).
Grøfter der slettes:
Grøfter, som beskrevet ved umiddelbart beregnede grøftekoter (1. beregning)
kan i visse tilfælde helt slettes, bl.a.:
Hvor vejen ligger i eller lige over terræn
Hvor der ligger et bassin neden for en påfyldningsskråning
Hvor der er udsætningsområde eller etableres støj-/lysvold
Hvor vejen krydser med bygværk eller bro
Hvor vejvand ikke bortledes til grøfter, og terræn falder væk fra
vejen (typisk ved mindre veje).
Disse steder udføres som alternativ til grøft et påfyldningstrug.
Vejdirektoratet
Side 4 af 7

Vejledning:
Grøftetilretning
2.4 Gennemgang af tilrettede koter.
Grøftetilretning som beskrevet i afsnit 2.3 afleveres til PUD-VEJ.
PUD-VEJ indarbejder de tilrettede koter, og korrigerede afvandingslængdeprofiler
(2. beregning) udtegnes.
Disse afvandingslængdeprofiler gennemgås med baggrund i den projekterede
grøftetilretning.
Evt. uoverensstemmelser meddeles PUD-VEJ.
3. Kvalitetssikring.
Kvalitetssikring skal udføres iht. KS-plan, der er godkendt af anlægsmyndigheden
(PL/OA).
Planen bør som minimum omfatte følgende KS-punkter:
Emne: KS-omfang
Grundlag. Er grundlaget gældende? Granskning (100 %)
Bassiner. Er bassinudformning lagt endelig på Stikprøve
plads, og endelig placeret ift. vejanlæg (projektplan,
2. beregning)?
Eksterne ledninger mv. Er alle tværgående Granskning (100%)
ledninger fra gældende vandsynsprotokol og
evt. supplerende aftaler markeret på afvandingslængdeprofiler?
Skærende veje mv. Er alle skærende veje
(broer, tunneler og faunapassager/-rør) angivet?
Er der foretaget grøftetilretning, der tager hensyn
til skærende veje mv.?
Grøftetilretning
Afløb:
Har alle grøfter et entydigt afløb/er dybdepunkt
fastlagt?
Granskning (100%)
Stikprøve
Vejdirektoratet
Side 5 af 7

Vejledning:
Grøftetilretning
Nedsivningsgrøfter:
Er øvrige afløbsmuligheder undersøgt (recipient:
åbne eller lukkede vandløb osv.)?
Er afledningsforhold mulig iht. geotekniske forhold
mv. (lerjord, grundvandsspejl, drikkevandsinteresser
mv.)?
Slettede grøfter:
Er ikke nødvendige grøfter slettet, og evt. ændret
til påfyldningstrug?
Er der sikret mulighed for evt. opstrømsliggende
grøft/trug, hvor grøft slettes?
4. Grænseflader
PUD-VEJ
Leverer gældende grundlag (1. beregning).
Leverer evt. oplysninger om betydende krydsende fremmede ledninger.
Leverer evt. oplysninger om faunarør/-tunneler.
Indarbejder grøftetilretning og leverer 2. beregning.
PUD/broteknik:
Leverer evt. broprojekt
PUD-GEOTEKNIK:
Oplysninger om geoteknik: Jordbundstyper, grundvandsforhold, overbygningstykkelse.
PUD-MILJØ
Leverer oplysninger om faunarør/faunapassager.
Vejdirektoratet
Side 6 af 7

Vejledning:
Grøftetilretning
5. Ansvar og revision
Ansvar og revision 0 1 2
Udarbejdet Dato 14-01-2008
Læst
Godkendt
Init. pn / duc
Dato 22-02-2008
Init. rhm / sokr
Dato 2-09-2008
Init. anp
Ansvarlig Init. umj
Vejdirektoratet
Side 7 af 7