Læs Diabetesforeningens blad diabetes fra august 2009

Type 1 Type 2
diabetes
AUGUST 2009
eller
type 1½?
KENDER TYPEN?
| 04 | tema om søvnapnø
DU
| 18 | debat: opsøger du andre med diabetes?
| 20 | børn: fra 0 til 27 støttetimer
| 24 | smagstest af fuldkornsboller til madpakken
| 44 | motion: gør det, du synes er sjovt
| 12 | diabetestypen 1½

leder
Vågn op!
Diabetes griber overvældende ind i dit liv – og ofte på en
måde, du formentlig slet ikke havde forestillet dig. Det
handler dette nummer af diabetes blandt andet om.
Sover du for eksempel dårligt om natten og kan dårligt
holde dig vågen om dagen? Så er du måske en af de mange
tusinde danskere, der lider af søvnapnø: En søvnforstyrrelse,
der invaliderer livskvaliteten og øger risikoen for hjertekrampe
og blodpropper – og som type 2-diabetikere i højere grad
end andre risikerer at døje med.
Det er derfor vigtigt, at lægerne er vågne og undersøger for
søvnapnø, så de ramte ikke skal lide i årevis. Og at du som
patient er vågen, så du får den optimale behandling. Både
når det gælder din diabetes og det, der følger med som for
eksempel søvnapnø.
Søvnapnø, som du kan læse om fra side 4, er et eksempel på,
at vi hele tiden får ny viden om diabetes. Sørgeligt nok viser
amerikansk forskning, at der går op mod 15 år, fra man har
ny viden, til den reelt kommer de fleste patienter til gode.
Ét af Diabetesforeningens mål er da også at sikre, at du
som medlem får den allernyeste viden om diabetes, så du er
så godt klædt på som muligt til at tackle din diabetes.
I en god sags tjeneste
Hvad får folk til at bruge deres fritid på at samle penge ind
til børn med diabetes? Det indlysende svar er: Fordi det er en
god og vigtig sag.
Tag nu bare 62-årige Frida Jepsen fra Thyholm ved Struer
i Nordjylland. Da hun i sin tid læste i diabetesbladet, at man
kunne melde sig som indsamler til Sukkersyge Børns Dag,
ringede hun ind for at få tilsendt nogle indsamlingsbøsser.
Et område, hvor du og din behandler ligeledes skal være
vågne, er diabetestypen 1½. Vi er vant til at tale om type 1
og 2, men faktisk er det så mange som 24.000 danske diabetikere,
der har diabetestypen 1½ og ikke type 2, som de – og
deres læge – fejlagtigt måske tror.
Bladrer du om på side 12, vil du blive endnu klogere på
denne diabetestype.
Med venlig hilsen
Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen
professor, overlæge, dr.med.
Og så gik hun ellers i gang, fordi der – som hun siger – “skulle
ske noget. Der er jo flere og flere børn, der får diabetes”.
I alt samlede hun 19.119 kroner ind.
Man behøver ikke samle ligeså meget ind og være lige så
ihærdig som Frida Jepsen, men vi er dybt taknemmelige.
Ikke mindst fordi forskere ganske rigtigt har konkluderet, at
der fra 2005 til 2020 vil ske en stigning på 70 procent i antallet
af børn under 15 år, der får type 1-diabetes.
Derfor: Tak alle jer, der har bidraget med både at sælge og
købe lodsedler og været ude med indsamlingsbøsserne under
SBD. I alt er der kommet mere end én million kroner ind til
børn med diabetes. Det er mere end flot. Du kan læse mere
om SBD på side 40.
Med venlig hilsen
Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen

Indhold
Tema: Søvnapnø
Zzzzz 04
Drømmen om en god nats søvn 08
Diabetestypen 1½
Kender du typen? 12
Debat
To Sider: Opsøger du andre med diabetes? 18
Børn
Fra 0 til 27 støttetimer 20
Mad og debat
Smagstest af fuldkornsboller 24
Madtips og opskrifter 28
Nyt om forskning 34
Spørg om diabetes 38
Fra foreningen
Bamses vindere: Vi drømmer stort 40
Sukkersyge Børns Dag: Million-indsamling 40
Motivationsgrupper: Motion er blevet fast rutine 42
Motion: Gør det, du synes er sjovt 44
Temadag: Når mor eller far har diabetes 46
Ris og ros
Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat kan
blive bedre. Hvad synes du om artiklerne? Valg af emner?
Og hvordan synes du, bladet ser ud? Giv din mening til
kende på mailadressen:
risogros@diabetes.dk
Næste blad udkommer i første uge af oktober.
04
12
20
28
| diabetes | august 2009 | 3 |

tema | søvnapnø
Søvnapnø er en overset lidelse blandt diabetikere. Søvnforstyrrelsen
fører ikke blot til massiv træthed, men øger også risikoen for hjertekrampe
og blod propper.
Læs med på de næste syv sider, hvor bl.a. Svend Christensen og Inger
Jørgensen, begge type 2-diabetikere, fortæller, hvordan søvnapnø
sled på livskvaliteten, inden de kom i behandling.
| 4 | diabetes | august 2009 |
Det mener Diabetesforeningen
Den internationale diabetesforening, IDF, opfordrer type
2-diabetikere til at lade sig teste for søvnapnø, ligesom
søvnapnø-patienter rutinemæssigt bør testes for diabetes.
Det synspunkt støtter Diabetesforeningen. Formand for
Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med., Allan
Flyvbjerg, siger:
- Min fornemmelse er, at danske diabeteslæger langt hen
ad vejen ikke er opmærksomme på søvnapnø. Omvendt er
de læger, som behandler søvnapnø, ikke nok fokuserede
på diabetes. Vi mener, at man også i Danmark bør diskutere,
hvordan vi løfter opmærksomheden, og det vil Diabetesforeningen
tage op med Sundhedsstyrelsen i diabetesstyregruppen.

Har du sovet godt? Hvis ikke og du ofte er meget træt i
dagtimerne, og din sengepartner klager over din højlydte
snorken, lider du måske af obstruktiv søvnapnø.
Ligesom anslået flere end 100.000 andre danskere. Som type
2-diabetiker er risikoen for at have søvnapnø tilmed meget
højere. I et studie fra Californinen med knap 300 type 2-diabetikere
havde så mange som 49 procent af mændene og 21
procent af kvinderne søvnapnø. Størst var risikoen for overvægtige,
ældre mænd.
Sammenhængen mellem diabetes og søvnapnø har dog
været overset i rigtig mange år, men skal tages meget alvorligt,
understreger dr.med. Jøran Hjelmesæth. Han er en af Nordens
førende eksperter på området og leder til daglig Senter for
sykelig overvekt i Helse Sør-Øst i Tønsberg, Norge:
- Søvnapnø bliver overset, og det er farligt. Mange diabetikere
går rundt med søvnapnø uden at vide det. De er altså ikke i
behandling, og det kan være livstruende for dem, da der helt
sikkert er en overdødelighed blandt personer med søvnapnø,
fastslår han.
Om overdødeligheden skyldes fedme, diabetes eller problemer
med kredsløbet, kan ikke afgøres, men:
- Alene risikoen for hjertetilfælde for søvnapnø-patienter
gør, at det er uhyre vigtigt, at lidelsen opdages og behandles
i tide, siger Jøran Hjelmesæth.
En ubehandlet søvnapnø tredobler således risikoen for
hjertekrampe og blodpropper, viser forskning.
Stresser kroppen
Søvnapnø er en tilstand, hvor svælget lukker sig under søvnen.
Dermed kommer der ikke ilt til hverken kroppen eller
hjernen. Det kan ske op til flere hundrede gange i løbet af en
nat og forhindrer den snorkende i at nå ned i de dybe
søvnstadier, hvor kroppen slapper af.
Søvnapnø stresser på den måde kroppens hormonsystem,
stofskifte, blodomløb, hjerte og nyrer. Sygdommen kan derfor
føre til forhøjet blodtryk og kolesterol og hjerte-kar-problemer.
Søvnapnø kan også føre til insulinresistens. Det vil
altså sige, at søvnapnø i sig selv kan være medvirkende årsag
til, at man overhovedet udvikler type 2-diabetes, fordi man
bliver dårligere til at udnytte kroppens egen insulinproduk-
tion. Trods alvoren anfører flere forskere, læger og eksperter,
diabetes har talt med, at mange tusinde danskere lider af
søvnapnø uden at være i behandling. Selv om søvnapnø er
forholdsvis let at gøre noget ved.
- Vi ved, at to til fem procent af de voksne danskere har
søvnapnø, hvilket hurtigt giver et tal på omkring 125.000.
Der er dog kun omkring 25.000 personer i behandling, så
der er et kæmpe mørketal. Langt flere bør undersøges og sættes
i behandling, fastslår akkrediteret søvnspecialist, dr.med,
overlæge Søren Berg fra den private søvnmedicinske klinik
ScanSleep, som undersøger og behandler mennesker med
søvnforstyrrelser.
Risikoen for at have søvnapnø, hvis man har type 2-diabetes,
er altså højere end hos raske. Omvendt har mennesker
med søvnapnø også en forhøjet risiko for at have type 2-diabetes.
Derfor bør man være opmærksom på de to lidelsers
sammenhæng. Især hvis man samtidig er overvægtig.
- Hvis man får behandlet sin søvnapnø, har man skrællet et
sygdoms-lag væk. Det er let at screene for søvnapnø med nogle
enkle spørgsmål, så hvis lægerne brugte fem minutter til det,
ville vi få diagnosticeret langt flere, siger Søren Berg og understreger,
at det er en samfundsmæssig opgave med god mening:
- Hvis vi med behandling og oplysning om søvnapnø kan
forebygge, at bare fem til ti procent også får type 2-diabetes,
så er der utrolig god samfundsøkonomi i det.
Taber sig
På Danmarks største offentlige søvnklinik på Sygehus Syd i
Slagelse fornemmer overlæge Janko Moritz klart, at når patienterne
kommer i behandling for deres søvnapnø, har det
en stor effekt på hele deres helbred:
- I gamle dage krævede vi, at patienterne skulle tabe sig før
behandling, men vi kan se, at mange af sig selv bliver motiveret
til at tabe sig, når de kommer i behandling. De er ikke
trætte længere og får motivation, siger Janko Moritz, som efterlyser
langt mere forskning i sammenhængen mellem
søvnapnø, type 2-diabetes og overvægt.
Det samme gør den norske ekspert, Jøran Hjelmesæth:
- Der er en klar sammenhæng mellem diabetes og søvnapnø.
Vældig mange – især type 2-diabetikere – har søvnapnø, og
mange med søvnapnø har type 2-diabetes. Men der mangler
forskning, før vi helt kan kortlægge årsagssammenhængen,
men meget tyder på, at type 2-diabetikere kan udvikle
søvnapnø uafhængigt af, om de er overvægtige, siger han.
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i Diabetesforeningen
| diabetes | august 2009 | 5 |

tema | søvnapnø
| 6 | diabetes | august 2009 |
Om søvnapnø
Obstruktiv søvnapnø er en lang række åndedrætsstop
i løbet af natten. Der kan være flere hundrede
pauser på mellem 10 sekunder og mere end et minut,
hvor personen stopper med at trække vejret.
› Kroppen reagerer på, at blodet på grund af åndedrætsstoppet
får et faldende iltindhold og et stigende indhold
af kuldioxid i blodet. Det får åndedrættet til at gå i gang
igen som regel med en høj snorken.
› De mange åndedrætspauser betyder, at patienten ikke
får den rette sammenhæng mellem de forskellige
søvn stadier. Dermed stresses kredsløb, hormonbalance,
hjerte og nyrer.
› Den konstante stress og mangel på hvile gør patienten
træt. Derudover giver lidelsen stærkt forøget risiko for
forhøjet blodtryk og kolesterol, hjerte-kar-sygdomme og
nyreproblemer, ligesom tilstanden skubber på udviklingen
af insulinresistens, som fører til type 2-diabetes.
› En ubehandlet søvnapnø tredobler risikoen for hjertekrampe
og blodpropper, viser forskning, som også peger
på en overdødelighed blandt søvnapnøpatienter.
› I lægeverdenen er man enige om, at søvnapnø er en
selvstændig risikofaktor for udvikling af type 2-diabetes,
men der er stadig tvivl om præcis, hvilken betydning
lidelsen har i forhold til overvægt og andre faktorer.
› Omkring fire procent af alle danske mænd antages at
have søvnapnø, mens det kun er omkring to procent af
de voksne kvinder. Risikoen stiger med alderen, og
forøges kraftigt af overvægt.
Kilder: European Respiratory Journal 2006; 28: 596-602
SLEEP 2008; 31 (8): 1079-1085
Øverst: Afbrudte vejrtrækningskurver (apnøer), som resulterer i svingende
iltkurver.
Nederst: Normale vejrtrækningskurver med jævne og stabile iltkurver.

…hvem sagde av?
NovoFine ® 32G Tip Superflow TM
Gør et stik til et prik
NovoFine ® 32G Tip Superflow er en af verdens tyndeste
insulinnåle – med den største indre diameter og konisk indføringsspids
1 . NovoFine ® 32G Tip Superflow giver mindre
smerte ved injektion 1 .
NovoFine ® 32G Tip Superflow er en 6 mm engangsnål,
der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer:
FlexPen ® , NovoPen ® 4, NovoPen ® Junior, Innolet ® og NovoLet ® .
Læs mere om NovoFine ® 32G Tip Superflow på:
www.altomdiabetes.dk
Reference:
1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles
with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): 37–43.
Changing diabetes
Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores
engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved,
vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv.
Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at
ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes.
Novo Nordisk Scandinavia AB • Arne Jacobsens Allé 15 • 2300 København S
Tel +45 8020 0240 • Fax +45 4588 3200 • kundeservice@novonordisk.com Your feelings matter
| diabetes | august 2009 | 7 |

tema | søvnapnø
Drømmen om en
god nats søvn
Svend Christensen og Inger Jørgensen troede bare, de var mere end almindelig trætte, indtil de
fandt ud af, at de – udover type 2-diabetes – også lider af søvnapnø.
Svend Christensen havde ikke haft en god nats søvn i
årevis, da han endelig fandt ud af, hvad problemet var.
Det er svært at forestille sig for mennesker med en normal
søvnrytme, der kun har fået fjernet den gode nattesøvn i
perioden, hvor de små børns døgnrytme ikke harmonerer med
de voksnes – men Svend Christensen sov aldrig godt.
- Jeg har været træt i mange år, siger 64-årige Svend Christensen,
der er pensioneret smed.
Og han var træt i en grad, der gjorde det absolut nødvendigt
for ham at blunde et par timer midt på dagen, gjorde møder
til en flov opgave, fordi han simpelthen faldt i søvn, og gjorde
det umuligt for ham at koncentrere sig om et tv-program om
aftenen. Så snart han ikke var på og skulle præstere, slukkede
kroppen og hjernen nærmest pr. automatik af træthed.
- Det var svært at gå i biografen for eksempel, for så snart
lyset slukkede, så slukkede jeg også og faldt i søvn. Folk
skubber selvfølgelig så til en, fordi man forstyrrer deres film
med sin snorken i biografen. Det påvirker selvfølgelig en og
det samme med møderne. Det er jo ikke normalt, at man
ikke kan gennemføre et to timers møde uden at falde hen,
fortæller Svend.
Klovbeskæreren stillede diagnosen
Problemer med at fungere i hverdagen på grund af en næsten
overnaturlig konstant træthed var også blevet hverdag for
61-årige Inger Jørgensen fra Blommenslyst på Fyn:
- Jeg kunne aldrig holde mig vågen, men sad ret op og ned
og sov, når vi havde gæster eller så fjernsyn. Men jeg troede
bare, jeg var træt, fordi jeg arbejdede hårdt. Man finder jo på
en undskyldning, fortæller hun.
Først i 2001 opdagede hun ved et rent tilfælde, at hun
havde søvnapnø. Som landmandskone på en kreaturbedrift
har hun meget at gøre med kalveopdræt, og da gården en dag
| 8 | diabetes | august 2009 |
fik besøg af klovbeskæreren, som Inger tog en snak med, gik
det op for hende, at trætheden måske kunne stamme fra en
sygdom: søvnapnø.
- Vi talte om det, og klovbeskæreren sagde straks: Du har
søvnapnø. Han var nemlig lige selv blevet diagnosticeret,
fortæller Inger.
33 anfald pr. time
Det var heller ikke lægerne, der først opdagede, at Svend
Chris tensens træthed kunne skyldes søvnapnø. I sin egenskab
af lokalforeningsformand i Diabetesforeningen i Lyngby-
Taarbæk fik han for år tilbage tilsendt en artikel om netop
søvnapnø, og det fik ham til at tænke og bestille tid hos lægen.
Lægen henviste ham til undersøgelse på Gentofte Hospital,
men med otte måneders ventetid brugte Svend sin ret til hurtig
behandling til at blive henvist til en privatklinik, som stillede
diagnosen “obstruktiv søvnapnø”.
Det viste sig, at han havde 33 anfald hver eneste time, hvor
han stoppede med at trække vejret og vågnede let for at få luft.
Dermed var det udenfor enhver tvivl, at Svend aldrig fik en
god nats søvn, endsige blot en time; kun let blunden kunne
det blive til med de mange anfald.
Også Inger Jørgensen stødte mod en ventetid på mange
måneder for at blive undersøgt for søvnapnø på en af de offentlige
søvnklinikker, men betalte sig til en hurtigere undersøgelse
på en privatklinik. Det har hun aldrig fortrudt:
- De 20.000 kroner, det kostede, er jo ingen penge i forhold
til ens nattesøvn. Da jeg kom i behandling, gik hele den første
uge med at sove ud. Det var en underlig fornemmelse
pludselig at sove rigtigt, fortæller hun, der kom til at sove
godt igen, efter hun begyndte at bruge et lille apparat, en
såkaldt CPAP (står for continuous positive airway pressure eller
vedvarende luftvejsovertryk behandling).

- Jeg har været træt i mange år, siger Svend Christensen, mens Inger Jørgensen – endelig – føler sig frisk nok til at gå i gang med at spise sundere og motionere.
Det var klovbeskæreren på kvægbedriften, der mente, hun måtte have søvnapnø. Fotografer: Bjarke Ørsted (øverst) og Nils Lund Pedersen (nederst)
| diabetes | august 2009 | 9 |

tema | søvnapnø
Dette er standardbehandling for mennesker med søvnapnø.
Apparatet er en maske forbundet til en lille støvsuger-lignende
maskine, der konstant blæser luft ind i patientens mund og
næse og dermed holder luftvejene fri.
Det er fi re år siden, Svend Christensen tog sin CPAP-maskine
i brug, og også han har fået en meget bedre livskvalitet.
- Det kom gradvist, men i løbet af kort tid fi k jeg mine otte
timers søvn. Det kunne mærkes. Først og fremmest var jeg
frisk. Jeg er i stand til at være mere aktiv, og jeg kan mærke
på kroppen, at jeg har det bedre, fortæller Svend Christensen
Svend Christensen sover med en maske forbundet til en lille støvsuger-
lignende maskine, der konstant blæser luft ind i hans mund og næse og
| 10 | diabetes | august 2009 |
dermed holder luftvejene fri. Fotograf: Bjarke Ørsted
og konkluderer, at “det er en nydelse” at få sin nattesøvn.
Svend har siden forsøgt at få skabt mere opmærksomhed om
søvnapnø hos diabetikere ved at arrangere foredrag og selv
fortælle om sine erfaringer med at få styr på søvnapnøen og
nattesøvnen.
Diagnosen har ikke kun gjort en forskel for Svend, men
også for hans kone Ulla.
- Før i tiden kunne Svend faktisk falde i søvn foran mig.
Også selv om der var noget i tv, han gerne ville se, kunne han
aldrig holde sig vågen mere end et par minutter. Og jeg blev
enormt bange, når jeg vågnede og opdagede, at Svend ikke
trak vejret i mange, lange sekunder. Nu kan jeg virkelig
mærke, at Svend er mere frisk, siger hun.
Klar til sundere livsstil
Udover at få en bedre livskvalitet forventer lægerne, at diabetikere,
som kommer i behandling for søvnapnø, kan skære
ned på deres insulinbehov. Inger Jørgensen begyndte først på
insulin omtrent samtidig med, at hendes søvnapnø blev opdaget,
så hun kan ikke registrere et fald i insulinmængden.
Men motivationen til at gøre noget for at ændre livsstil er helt
sikkert kommet med nattesøvnen, forklarer hun:
- Jeg må nok indrømme, at jeg har ladet stå til i en del år og
ikke interesseret mig for min diabetes og min livsstil. Men
det kan ikke hjælpe noget, så nu skal jeg i gang med sund
mad og motion, siger Inger, som er begyndt at bruge Diabetesforeningens
kogebøger og leder efter en motivationsgruppe
at melde sig ind i.
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i Diabetesforeningen
Lang ventetid
Som det fremgår af Inger Jørgensen og Svend Christensens
historier, har ventetiderne til en undersøgelse for
mistanke om søvnapnø gennem årene været meget lange.
Det er de stadig, viser et tjek af ventetiderne, diabetes
har foretaget. Hvis man kommer med en henvisning fra
sin egen læge til undersøgelse på en af de 14 offentlige
søvnklinikker, skal man regne med en ventetid på mellem
fem uger på Sygehus Syd i Slagelse og 104 uger på
Odense Universitetshospital.

Nakkestøtte
Lændestøtte
Nyhed!
Nyt design uden
stram top!
Prøv for 0,-
• Helt ny strikketeknik
• Bedste kvalitet
• Sætter ikke mærker
• Hindrer ikke blodcirkulationen
• Blød og behagelig at gå med
• Falder ikke ned
• Fås ingen andre steder
Soft Flexi
- sætter ikke mærke på læggen!
Livskvalitet gennem uafhængighed ®
Livskvalitet gennem uafhængighed
Rygstøtte
Siddevinkel
Sædedybde-højde
Frihed til at vælge
Med 3 motorer er det muligt at
regulere ryg, fodhviler og sædeløft
individuelt. Ved sædeløft følger
armlænene med op, så der er et
fast holdepunkt i bevægelsen.
Multiplus fås også med lang
fodhviler, oppustelig lændestøtte,
armbakker og lukkede sider
Aalestrup · Tlf. 98 64 14 99
Brenderup · Tlf. 64 44 10 49
Gråsten · Tlf. 74 60 83 51
Hesselager · Tlf. 62 25 16 33
Hillerød · Tlf. 48 24 81 61
Horsens · Tlf. 75 64 33 88
Døjer du med stramme strømper?
Problemet er løst!
Nyudviklet helsestrømpe
som alle bør prøve! prø prøve! prø
Mange strømper strammer alt for meget, og giver ofte dybe mærker.
Dette bliver for mange mange mere og mere plagsomt jo ældre man man bliver.
Strømper der strammer hindrer hindrer blod cirkulationen og kan i mange
tilfælde være direkte skadeligt. Årsagen til at traditionelle strømper
strammer strammer skyldes at der benyttes gummi i strikningen på den øverste
del af strømpen. Den nye strømpe har ikke strik i i toppen.
Den nye helsestrømpe strammer strammer ikke det mindste, og og glider glider ikke ned.
Helsestrømpen sidder godt godt på foden og og er blød og og behagelig at gå
med. Det er ikke sundt for nogen at gå med stramme ”butiksstrømper”.
Dette gælder specielt alle som har diabetes, hjerteproblemer, migræne
eller vandi kroppen. For at flest muligt skal have lov til at prøve denne
enestående strømpe forærer vi dig to par helsestrømper helt gratis
binder dig ikke ti1 senere køb.
Helsestrømpen passer til både hverdag og fest!
Tilfredse brugere udtaler:
”Tak for gode strømper. De holder faconen
vask efter vask. Jeg har aldrig haft så gode
strømper før”
- May Christensen
” Soft Flexi strømpen er de bedste jeg
nogensinde har haft, og de passer perfekt
til mine fødder. Mine lægge bliver helt
ødelagt af de stramme strømper jeg kan
købe i almindelige tøjforretninger”
- Lars Dahlberg
- strømpen for alle kvinder og mænd! *Det eneste du betaler er, porto/ekspeditionsgebyret på kr. 39,-!
Kvorning · Tlf. 86 45 13 55
København K · Tlf. 32 57 28 14
Lyngby · Tlf. 45 87 54 04
Maribo · Tlf. 54 76 10 01
Nimtofte · Tlf. 86 39 81 77
Næstved · Tlf. 55 72 20 75
”Jeg takker for fantastisk gode strømper.
De er så gode at jeg vil forære nogle til min
familie og venner. Jeg er selv syge plejerske
og jordmoder og går og står meget – så jeg
har brug for gode strømper, Tusind tak”
- Karin J. Vegdahl
”At få kvalitetsstrømper direkte i postkassen
er en behagelig og enkel måde at handle på.
Jeg er fantastisk tilfreds.”
- Roy Thorud
Multiplus
Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.
Odense SØ · Tlf. 66 15 95 10
Roskilde · Tlf. 46 32 32 48
Slagelse · Tlf. 58 52 01 81
Sønderborg · Tlf. 74 43 43 33
Vejle · Tlf. 75 34 33 88
Århus C · Tlf. 86 13 35 88
Prøv helt GRATIS!
Udfyld svarkuponen og send den til os
I DAG, eller fax den på 0047 37 28 10 41
*
JA TAK! Jeg vil gerne være prøvemedlem og teste Soft
Flexi strømpen HELT HELT LT L GRATIS. ATIS. A Du giver bare besked
inden 14 dage, hvis du ikke vil have flere stømper tilsendt.
To par strømper
Farve
Dame eller Herre
Sort Marine Hvid
Brun
Grå Koks Bourgogne Beige
Brug store BLOKBOGSTAVER, tak:
Navn .....................................................................................
Adr.........................................................................................
Postnr...................By ...........................................................
Underskrift ...........................................................................
(Du skal være min. 18 år for at bestille.)
www.softflexi.com
BioSoft Pharma AS
Svarsending 7075
0096 OSLO
Kan sendes
ufrankeret i Norden.
BioSoft Pharma
betaler portoen som
belastes ved
udsendelse.
Distribueres
af Posten Norge
Ring efter
stolebussen...
Er du forhindret i at komme til os,
kommer vi gerne til dig for en
afprøvning i eget hjem. Vi har
prøve stole og stofprøver med.
Det er gratis og forpligter ikke.
www.farstrup.dk
| diabetes | august 2009 | 11 |

1½ | kender du typen?
Kender du typen?
| 12 | diabetes | august 2009 |

Fotograf: Bjarke Ørsted
IT-advokat Martin von Haller Grønbæk havde
slet ikke type 2-diabetes, som han først
troede. Han, der her cykler ved Svanemølleværket
i København, havde gennem længere
tid haft alt for høje blodsukre og blev testet
til istedet at have diabetestypen 1½.
Har du fået konstateret type 2-diabetes på
trods af, at du er slank og altid har levet
nogenlunde sundt? Så har du måske fået
den forkerte diagnose. Måske har du den
diabetes type, der kaldes for type 1½ – eller
LADA.
1,
2
tror i stedet, at de har type 2-diabetes.
eller 1½? Omkring 24.000 danske diabetikere har
diabetes type 1½ – men rigtig mange ved det ikke og
Type 1½ forveksles ofte af lægerne med type 2, og en fejldiagnose
som type 2-diabetiker kan have stor betydning.
Risikoen for senkomplikationer er større, når behandlingen
ikke er den rette, og en forkert diagnose påvirker i det hele
taget livskvaliteten negativt, vurderer overlæge og professor
på Odense Universitetshospital, Henning Beck-Nielsen.
- Det betyder altid noget for patienterne at kunne give en
forklaring på, hvorfor de bliver syge. Derfor er det vigtigt for
patienten at vide, at det er en autoimmun sygdom lige som
type 1-diabetes. Selv om det ikke altid er tilfældet, er opfattelsen
af type 2-diabetes ofte, at man selv kunne have gjort
noget anderledes, så har man type 1½, slipper man for den
selvbebrejdelse, siger Henning Beck-Nielsen.
Andelen af mennesker med type 1½ er ligeså stor som
gruppen af type 1-diabetikere herhjemme, vurderer de eksperter,
som diabetes har talt med. Og ligesom type 1-diabetes
er type 1½ en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar
ødelægger sine egne insulinproducerende celler.
Type 1½ udløses dermed heller ikke af en livsstil med for
lidt motion, dårlige kostvaner og overvægt og kan derfor heller
ikke forebygges.
Forkert diagnose i fem år
Type 1½ går typisk under navnet LADA, der på engelsk står
for Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood. På dansk kan
det oversættes til skjult autoimmun voksen-diabetes. Den
opstår nemlig typisk hos voksne og udvikler sig langsomt.
Derfor bliver den ofte forvekslet med type 2-diabetes.
47-årige Martin von Haller Grønbæk fik konstateret type
1½-diabetes for et år siden – efter at han i fem år havde
troet, at han var type 2-diabetiker.
- Jeg blev faktisk glad, da jeg fandt ud af, at jeg ikke havde type
2-diabetes, for det var ikke rart at sige, at jeg havde “gammelmandssukkersyge”,
når jeg kun var i begyndelsen af 40’erne.
| diabetes | august 2009 | 13 |

LADA – en langsom starter
LADA står for Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood.
På dansk kan det oversættes til skjult autoimmun
voksen-diabetes.
LADA er en autoimmun sygdom som type 1-diabetes,
hvor immunforsvaret ødelægger sine egne insulinproducerende
celler uden, at man ved hvorfor. LADA kan
derfor heller ikke forebygges.
Navnet har intet at gøre med bilmærket Lada, men læger
sammenligner nogle gange sygdommen med bilen, fordi
LADA er “en langsom starter”, idet sygdommen udvikler
sig langsomt i forhold til type 1-diabetes.
På den anden side er det heller ikke specielt sjovt at blive kaldt
en LADA, siger Martin von Haller Grønbæk med et smil.
Da han som 41-årig fik konstateret type 2-diabetes i forbindelse
med en blodprop, forklarede han det over for sig selv med,
at det i de senere år var gået jævnt ned ad bakke med at dyrke
motion, mens han som yngre havde dyrket meget sport.
Martin fik insulin med det samme, men ikke meget. Seks
til otte enheder mixtard om morgenen og fire til seks enheder
hver aften. Samtidig tabte han sig mellem fem og 10
kilo, og blodsukkeret kom igen under kontrol.
Indtil for et år siden. Da kunne han pludselig slet ikke styre
det, og det er ofte, hvad der sker for personer, der er blevet
fejldiagnosticerede som type 2-diabetikere, ifølge Knut Borch-
Johnsen, cheflæge på Steno Diabetes Center i Gentofte.
- Og så går de rundt med evig dårlig samvittighed over, at de
ikke kan styre blodsukkeret på trods af, at de får enten tabletter
eller insulin. For de tror jo, at resten nu er op til dem selv
ved at spise sundt og dyrke motion. Og når blodsukkeret så
stadig ikke kommer under kontrol, bebrejder de sig selv for
ikke at gøre det godt nok, siger Knut Borch-Johnsen.
Nemt at teste for 1½
Martin blev sendt til en diabetesspecialist, da hans egne læger
ikke kunne forstå, at hans blodsukker blev ved med at ligge alt
for højt. Specialisten fik straks en mistanke om, at Martin var
| 14 | diabetes | august 2009 |
Specielle gener
Genetisk er LADA’erne interessante, ifølge professor
og ph.d. Torben Hansen, der forsker i genetik på Steno
Diabetes Center. Patienter med LADA har nogle genvarianter,
som øger risikoen for type 1-diabetes og som ikke
findes så hyppigt hos type 2-diabetikerne og i befolkningen
generelt.
Samtidig har LADA’erne nogle andre genvarianter, som
øger risikoen for type 2-diabetes og som ikke findes så
tit hos mennesker med type 1-diabetes og i befolkningen
generelt. Derfor er betegnelsen type 1½ måske meget
god, mener Torben Hansen.
en LADA, da han blandt andet var normalvægtig og hurtigt
havde brug for insulin.
Mistanken blev bekræftet, da Martin blev undersøgt for,
om han havde et forhøjet antal af såkaldte GAD-antistoffer i
blodet, der viser, om man er en LADA. Man kan måle GADantistofferne
ved en simpel blodprøve.
- Lægen ordinerede en hurtigt- og en langsomtvirkende insulin,
så jeg i dag tager 10 enheder langtidsvirkende til natten
og tre til fire hurtigtvirkende før de tre hovedmåltider.
Det har bragt mit blodsukker på plads igen, og nu er jeg igen
relativ positiv over for min sygdom. Livskvaliteten var for
nedadgående, da jeg var 41 år og fik konstateret diabetes. Jeg
fik det gule kort, men nu er jeg igen kommet i god form og
lever sundt. Faktisk har jeg det langt bedre nu end i de fem
til 10 år før, jeg fik konstateret sygdommen, siger Martin
von Haller Grønbæk.
Alle bør testes
Den norske professor Valdemar Grill fra University of Science
and Technology i Trondhjem i Norge, der har forsket i LADA,
mener, man altid bør teste typer som Martin for LADA.
- Jeg vil klart anbefale, at man undersøger nydiagnosticerede
type 2-diabetikere, som er slanke, yngre og ikke ligner den
stereotype type 2-diabetiker, siger Valdemar Grill.
Men diabetes er en kompleks sygdom. Derfor kan en person
med LADA også godt være overvægtig, lige som en type
2-diabetiker godt kan være slank uden at være en LADA,
tilføjer den norske professor. Du kan heller ikke selv mærke,

om du har LADA/type 1½-diabetes i stedet for type 2.
Symptomerne er de samme – ubehag ved et for højt blodsukker.
Har du en mistanke, skal du altså testes via en blodprøve.
Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital
(OUH) mener, at alle nydiagnosticerede diabetikere skal testes
grundigt for, hvilken type de er.
- På OUH har vi gennem de seneste 15 år konsekvent testet
nydiagnosticerede diabetikere for LADA, og det har vist sig,
at 30 procent af dem, der i første omgang blev kaldt type
2-diabetikere, i virkeligheden var LADA’er, siger Henning
Beck-Nielsen.
Uenighed om behandling
I modsætning til type 2-diabetikere er det temmelig sikkert,
at LADA’erne skal have insulin på et eller andet tidspunkt,
da de insulinproducerende celler bliver ødelagt som ved type
1-diabetes. Det går blot langsommere.
Henning Beck-Nielsen mener derfor, at LADA’er skal have
insulin på et tidligere tidspunkt, end det ofte sker i dag.
Fjerner hurtigt og effektivt
smerte, kløe og hævelse ved
insektstik og bid
Til ferie, sport og fritid
Kun kr.
279,00
inkl. batterier
Bite Away har som den eneste indbygget
patenteret termostat, så man undgår
forbrændinger og skader på huden.
Er produceret hos Siemens i Tyskland og CE-mærket samt
godkendt som medicinsk udstyr jfr. EU’s regler/direktiver.
Kan købes hos www.reamed.dk, apotekerne eller www.wiotech.dk
- De skal på insulin noget tidligere, fordi de har behovet.
Begynder man først med tabletter, så går man ofte og venter
alt for lang tid inden, man får skiftet over. Men med LADA
får man en god indikation for, at de skal have insulin, og så
kan man lige så godt begynde med det samme. Det giver
bedre livskvalitet, og så har man også en hypotese om, at
man beskytter beta-cellerne, så der går længere tid, før de
brænder ud, siger Henning Beck-Nielsen.
Valdemar Grill er knap så skråsikker. Sammen med svenske
og norske forskere er han i gang med en større undersøgelse
af, om det vil være fordelagtigt at give personer med
LADA insulin på et meget tidligere tidspunkt, end det typisk
sker i dag.
- Et japansk studie tyder på, at det vil være en fordel at give
insulin tidligere, men nu må vi se, hvad resultaterne af de
nye studier i en skandinavisk befolkning viser, siger Valdemar
Grill.
>> Af Suna Haugaard | Journalist i Diabetesforeningen
Den tyndeste kanyle
på markedet
– Kun 0,23 mm i hele nålens længde
– Fås i 6 og 8 mm stikdybde
– Passer til alle insulinpenne på markedet.
– Er tilskudsberettiget i alle kommuner
For sikker, skånsom og hurtig injektion
- er kanylen facetslebet
- har kanylen en stabil spids
- er kanylen anti-splint behandlet
Vælg Insupen næste gang du bestiller kanyler
hos din leverandør. Du har fuld returret hvis du ikke,
mod forventning, synes om den.
Fjellerad Bygade 43 · 9260 Gistrup · 70 27 77 23
| diabetes | august 2009 | 15 |

tema | søvnapnø
| 16 | diabetes | august 2009 |
ACCU-CHEK ® Aviva Nano
Actual size
Brand Design Manual
Version 1.0 / 12.2008
Accu-Chek ® Aviva Nano
• Diskret og lækkert design
• Lysende karakterer
• Ingen løse lancetter
Lanceringskampagnen løber i perioden 6. august til 21. august. I kampagneperioden udloves et begrænset antal Accu-Chek
Aviva Nano startsæt gratis. Startsættet indeholde 1 stk. Accu-Chek Aviva Nano blodsukkerapparat, 1 stk. MultiClix fi ngerprikker,
10 teststrimler, 2 tromler med 6 lancetter, etui, manual og kvikguide. Bestillinger via SMS takseres + alm. SMS-takst. Du har 14
dages fortrydelsesret jf. forbrugeraftaleloven, og kan kun bestille et startsæt. Levering fra uge 34.

Accu-Chek ®
Aviva Nano
Small in size.
Big in performance.
Få et gratis
Accu-Chek ® Aviva Nano startsæt
Bestil her:
SMS nano til 1999
Eller på
www.aviva-nano.dk
her kan du også få yderligere information
| diabetes | august 2009 | 17 |

debat | to sider
Diabetes skal bare tackles
To Sider
Der er mange meninger om diabetesrelaterede emner.
I 2009 vil diabetes lade repræsentanter for to sider af
samme sag komme til orde. Her fortæller to type 1-diabetikere
for eksempel, hvorfor de henholdsvis har opsøgt/ikke
opsøgt andre med diabetes.
Holdningerne, som kommer til udtryk i To Sider, er
personernes egne og ikke nødvendigvis et udtryk for
Diabetesforeningens holdninger.
>> Af Suna Haugaard | Journalist i Diabetesforeningen
Hvor mange andre med diabetes kender du?
- Den eneste, jeg reelt kender, er min svigerfar med type
2-diabetes. Når jeg kommer op på afdeling M til kontrollerne,
tænker jeg altid: Gud – der er andre unge som mig,
der også har sukkersyge. Jeg har spekuleret over, at jeg aldrig
ser nogen, som lige stikker sig, når jeg er ude. Jeg har rejst
meget og tager altid min insulin åbenlyst, men ser ikke andre
gøre det samme på trods af, at der jo er mange af os.
Hvorfor har du ikke opsøgt andre?
- Jeg har aldrig betragtet diabetes som en sygdom. Da jeg kom
hjem fra sygehuset efter tre dage, skiftede vi egentlig bare den
almindelige ketchup ud med en uden sukker og colaen ud
med cola light, og så tænkte vi nok bare, at min diabetes var
endnu en udfordring, som vi skulle lære at tackle. Samtidig
havde min svigerfar fået type 2-diabetes cirka et år før, min
kæreste er medicinstuderende, og min svigermor arbejder med
ældre, hvor mange er diabetikere, så de vidste meget om det.
Føler du dig forstået?
- Det sværeste er at forklare folk, hvad der sker, når man får et
rigtigt lavt blodsukker. Jeg havde en tendens til at svare snerrende,
og det kunne godt blive opfattet som provokerende.
Men nu er folk omkring mig klar over det, og jeg er blevet
bedre til at styre mit blodsukker. Det kan også være svært for
andre at forstå, når man siger: Nu skal jeg have noget at spise.
Men for nylig har en af mine kammerater fundet en kæreste,
| 18 | diabetes | august 2009 |
Simon Staun, 31 år. Journalist på
Fyens Stiftstidende, Odense.
Fik type 1-diabetes som 25-årig.
Fotograf: Nils Lund Pedersen
som har type 1-diabetes, og han har efterfølgende sagt til mig,
at han har fået en helt anden indsigt i, hvad det vil sige at have
diabetes. For eksempel hvor bange eller desperat man kan
blive, når man vågner med et lavt blodsukker.
Har der været situationer, hvor du har tænkt, at det ville
være rart at kende andre med diabetes?
- Måske da jeg blev indlagt, hvor jeg blev lidt bange for, om
jeg ville blive ekstremt socialt handicappet. At jeg ikke kunne
gå i fredagsbaren mere og tage på druktur med kammeraterne.
Da kunne det være rart at have mødt en jævnaldrende diabetiker,
der kunne berolige mig med, at livet ikke stopper fra den
ene dag til den anden.

Philip Eckert, 30 år. Udviklingsingeniør
i Novo Nordisk, Virum. Fik type
1-diabetes som 25-årig.
Fotograf: Bjarke Ørsted
Hvor mange andre med diabetes kender du?
- Det er mange, nok omkring 30 personer, som jeg primært
har mødt gennem det frivillige arbejde i Diabetesforeningen.
Vi ses til fælles spiseaftener og flere andre arrangementer.
Efterhånden har jeg lært flere af dem så godt at kende, at vi
ses mere privat, og nogle af dem var for eksempel med til
min 30 års fødselsdag for nylig.
Hvorfor har du opsøgt andre diabetikere?
- Det var for at få et netværk blandt andre diabetikere. Da
jeg fik konstateret diabetes, vidste jeg ingenting om det ud
over det, jeg havde læst på Netdoktor aftenen forinden i forbindelse
med de symptomer, jeg mærkede. Jeg tænkte at ved
Jeg får luftet ud
Sagen kort
Er det vigtigt at kende andre med diabetes, når man selv
har sygdommen? En undersøgelse fra Steno Diabetes
Center har vist, at en af de væsentligste grunde til, at
diabetikere føler ringere livskvalitet end befolkningen
generelt, er, at de føler sig alene med deres sygdom og
ikke forstået.
Er det vigtigt for dig at have diabetikere i vennekredsen?
Det giver Simon Staun og Philip Eckert her deres to
forskellige bud på.
at arbejde med diabetes gennem foreningen, ville jeg lære
nogle at kende på en god måde. Kort efter søgte jeg derfor ind
i det landsdækkende ungeudvalg, som eksisterede dengang, og
i dag sidder jeg i ungegruppen i København.
Hvorfor er det vigtigt for dig?
- Det er ufatteligt bekræftende at snakke med andre og finde
ud af, at de problemer, jeg har som diabetiker, har andre
diabetikere også. Og det er jo ofte problemer, som kun andre
diabetikere kan relatere til. Et lavt blodsukker er for eksempel
svært at forklare normalpersoner, fordi de aldrig prøver
det. Vi kan dels snakke om helt praktiske ting, som hvad gør
du, før du tager ud og løber, men det er lige så meget bare
det generelt at få snakket. Man skal jo leve med det hver dag
for at forstå den generelle stressfaktor, det kan være, at man
aldrig kan koble helt fra. Jeg bruger blandt andet fællesskabet
som en mulighed for at få luftet ud.
Får du aldrig nok af diabetes?
- Jo. Og jeg tror, at mange ikke deltager i fællesarrangementer,
fordi de er bange for, at alt handler om diabetes. Men vi
kan sagtens have en fællesspisning uden overhovedet at nævne
diabetes. Efterhånden lærer vi jo også hinanden bedre at
kende, så vi kan snakke om mange andre ting. Ellers bliver
det for surt. Men det er rart at vide, at muligheden for at
snakke om sin diabetes er der.
| diabetes | august 2009 | 19 |

ørn | støttetimer
Fra 0 til 27 støttetimer
Nogle kommuner giver mange støttetimer om ugen til børn med diabetes i børnehaver og skoler,
andre giver slet ingen – selv om pædagoger og lærere vurderer, at der er et behov. Hvorfor?
Diabetes bladet har spurgt tre kommuner, der har bevilget henholdsvis 0, 8 og 27 støttetimer
om ugen. Af Suna Haugaard | Journalist i Diabetesforeningen
Hjørring Kommune
0 støttetimer
Der er ingen støttetimer at hente hos Hjørring Kommune
til fire-årige Emma Christensen, der går i
Tornby Børnehave i Hirtshals. Emma har haft type
1-diabetes, siden hun var to år og har i dag insulinpumpe. I
dagplejen talte Emma for to pladser, og forældrene Jane og
Anders Christensen har svært ved at forstå, at børnehaven
ikke også kan få bevilget ekstra hjælp.
Emmas pædagog Louise Nielsen gør, hvad hun kan for at
få tingene til at hænge sammen i det daglige. Men det er ikke
nemt, og børnehaven søgte derfor støttetimer hos kommunen.
Louise Nielsen fortæller her hvorfor:
- Hver anden time skal en af os gå fra og måle Emmas blodsukker
– er hun høj, er hun lav – og vurdere, om hun skal
have noget mad eller ej, tælle kulhydrater og måske give insulin.
Det låser jo en af os meget, og der går meget tid med
hele tiden at planlægge. Vi ligger i et naturområde og er ofte
ude fra klokken 10 til 14, og jeg føler, det er en satsning,
hver gang vi er ude med Emma. Hvad nu hvis hun pludselig
bliver lav, så ville det godt nok være rart med et par ekstra
hænder. Ikke kun for Emmas skyld, men lige så meget for
resten af gruppen på 26 børn. Vi er dog blevet mere trygge
nu i forhold til i begyndelsen, da vi fik Emma i børnehaven.
| 20 | diabetes | august 2009 |
Fire-årige Emma og pædagog Louise Nielsen. Fotograf: Tao Lytzen
Jeg har fået undervisning på Hjørring Sygehus, og insulinpumpen
har gjort både vores og Emmas hverdag nemmere.
Men det bliver jo aldrig en rutine for os, for der er ikke to
dage, der er ens for et barn med diabetes.
Hjørring Kommune afslog børnehavens ansøgning.
Kommunen begrunder her hvorfor:
- Hvis vi havde uanede midler til rådighed, ville vi gerne
give støttetimer, men alt er en prioriteringssag. Vi giver
primært støttetimerne til det tunge pædagogiske arbejde,
hvor der er tale om personlighedsmæssige eller sociale problemstillinger.
Der har ikke været tradition for at give støttetimer
til børn med diabetes, men vi har også børn med
diabetes, som får støttetimer.
- Det er meget individuelt, hvorfor der bliver givet støttetimer.
Det kan være, at barnet ud over sin diabetes har en anden
sygdom oveni. Det kan også være, at en børnehave i en
periode har færre børn, end den er normeret til og derfor kan
klare sig uden støttetimer. Nu har vi kørt en forsøgsperiode
i Tornby Børnehave, og så skal vi selvfølgelig lytte til, hvordan
det er gået, siger pædagogisk konsulent i Hjørring Kommune,
Pernille Sams.

Tønder Kommune
27 støttetimer
Når Maya Toft Sørensen på syv år begynder i anden
klasse dette nye skoleår, får hun følgeskab af pædagogmedhjælper
Henriette Christiansen i 27 timer
om ugen fordelt på skolen og SFO’en.
Maya fik diabetes, da hun var tre år, bruger insulinpen, og
i børnehaveklassen og 1. klasse havde hun 30 støttetimer.
Forældrene Charlotte og Michael Sørensen fortæller, at der
skulle en del møder til mellem skole og kommune, før de fik
tildelt støttetimer i børnehaveklassen, men nu kører det.
Pædagogmedhjælper Henriette Christiansen mener,
det ville være en kæmpe byrde at lægge over på Maya, hvis
hun selv skulle passe sin diabetes i en alder af syv år. I ansøgningen
til Tønder Kommune har hun forklaret hvorfor:
- Maya har svært ved at læse tallene på blodsukkermåleren,
hvor hun kan forveksle 5,5 med 2,2. Maya mærker ikke, når
hun bliver lav eller høj, og når hun leger med sine kammerater,
kan hun glemme at spise, når det er vigtigt, og hun tænker
ikke på at tage sin diabeteskasse med, når de skal på tur.
- Fordi Mayas sukkersyge er under konstant overvågning, får
hun sjældent meget lave og meget høje blodsukre. Det betyder,
at hun kan koncentrere sig, og på langt sigt bliver hun
skånet for de mange senkomplikationer, som diabetes kan
give. Jeg er ikke “på” hende hele tiden, men det er klart en
Syv-årige Maya og pædagogmedhjælper Henriette Christiansen. Fotograf: Lene Esthave
tryghed for de andre ansatte på skolen og SFO’en, at jeg er
der til at have et øje på Maya.
Tønder Kommune har givet 27 støttetimer om ugen til
Maya. Kommunen forklarer her hvorfor:
- Vi har lagt vægt på, at vi har en lægefaglig vurdering, der
siger, at Maya har brug for støtte til sin diabetes både i skoletiden
og i SFO’en. Der er relativt få børn med diabetes, og
de falder faktisk uden for det område, der hedder specialpædagogisk
bistand. Vi kan imidlertid ikke lade pigen gå rundt
uden hjælp, hvis hun har brug for den. Derfor bad vi i dette
særlige tilfælde vores sundhedstjeneste – altså nogle folk,
som har faglig forstand på diabetes – om at vurdere, hvorvidt
Maya selv var i stand til at passe sin diabetes. Tønders kommunelæge
undersøgte sagen og vurderede, at Maya endnu
ikke sikkert kan aflæse sine blodsukkermålinger og mærke,
når hun får lavt eller højt blodsukker.
- Alle børn med diabetes i Tønder kan ikke forvente at få
tildelt støttetimer, og vi har børn med diabetes i indskolingen,
som ikke får støttetimer. Budgetterne for støttetimer er
stramme, så det skal være veldokumenteret, at der er brug
for dem, siger Birger Ib Jensen, chef for Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning i Børn- og Skoleforvaltningen.
| diabetes | august 2009 | 21 |

ørn | støttetimer
Københavns Kommune
8 støttetimer
Da tre-årige Alba Heiberg begyndte i Bellis Børnehave,
bevilgede Københavns Kommune ti støttetimer om
ugen, som de kort efter skar ned til otte timer om
ugen, da kommunen mente, personalet burde have fået rutine
i Albas diabetes. Men med diabetes og et barn, der har
insulinpumpe, kommer der aldrig en rutine, siger forældrene
Anne-Sofie og Simon Heiberg.
Pædagog Kristine Kirk drømmer om 18 støttetimer og
fortæller her hvorfor:
- Hvis vi kunne få 18 timer om ugen, ville det være rart. 20
timer er vist urealistisk, men otte timer er på en måde helt til
grin. Jeg ved ikke, hvordan kommunen forestiller sig, det
skal hænge sammen. Måltiderne skal dækkes ind, og når vi
skal på tur, betyder det også meget at have et ekstra sæt hænder.
Det handler ikke kun om blodsukkermåling og insulin,
men også om at holde øje med, hvad og hvor meget hun
spiser, og at man ved, der er en, som tager sig af hende, når
vi laver aktiviteter, hvis det bliver nødvendigt. Alba fungerer
jo rigtig fint i gruppen, så det er det praktiske, der er brug for
hjælp til. Vi klarer os jo, men det er en stressfaktor. Der kan
jo godt stå fire andre børn og hive i dig, mens du er ved at
hjælpe Alba med at måle blodsukker og få insulin. De to
| 22 | diabetes | august 2009 |
Tre-årige Alba og pædagog Kristine Kirk. Fotograf: Bjarke Ørsted
dage om ugen, vi har støttetimer, er det helt fantastisk, for så
har vi også tiden til de andre børn.
Københavns Kommune mener, otte støttetimer om
ugen er nok. Kommunen forklarer her hvorfor:
- Alba har tidligere haft 10 støttetimer og får nu otte. Det
sker ud fra en vurdering af, at pædagogerne efterhånden
bliver mere vant til opgaven. Vi vil ikke satse på støttepædagogerne
her – det er vigtigere, at pædagogerne bliver
rigtig gode til at tackle børn med diabetes. Selv om vi giver
flere støttetimer, vil der fortsat kunne opstå en situation,
hvor barnet måske får lavt blodsukker, når støttepædagogen
ikke er der, og da er det meget vigtigt, at de faste pædagoger
selv kan klare det. Så grundlæggende tænker vi, det er pædagogernes
opgave, og de har også modtaget undervisning
på hospitalet. Jeg tror ikke, det er særligt realistisk med
flere støttetimer i disse sager i Københavns Kommune, men
det er jo enkeltsagsvurderinger, og det kan også afhænge af
den enkelte institutions ressourcer. Vi har en pulje til støttetimer,
som vi forsøger at fordele så hensigtsmæssigt som
muligt, siger pædagogisk konsulent i Københavns Kommune,
Joy von Benzon.

Kommunernes Landsforening:
Sådan er det bare
Formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes
Landsforening (KL), Jørn Sørensen (Rad.), kan godt se, at
det ser mærkeligt ud udefra, at kommunerne behandler ansøgninger
om støttetimer til børn med diabetes vidt forskelligt.
Men han synes ikke, det er urimeligt. Han siger:
- Det kommunale styre er jo indrettet sådan, at kommunerne
er forskellige, og det plejer vi normalt at sætte pris på.
Måske er Hjørring Kommune, der ikke har givet støttetimer
til diabetesbørn, gode til noget andet. Det er svært at sige
noget i den slags sager, for der er mange forskellige løsningsmodeller.
Hvis jeg skal sige, hvad man kan gøre, så er det, at
man må lægge et massivt pres på de politikere, man har i
kommunen.
Han er godt klar over, at der bliver flere børn med diabetes
i fremtiden. Forskere fra Irland og Ungarn offentliggjorde i
juni en undersøgelse, hvor de vurderer, at antallet af europæiske
børn med diabetes under 15 år vil stige med 70 procent
inden år 2020.
- Jeg ved godt, der bliver flere. Men mon ikke, der så er nogle
andre grupper, der bliver mindre af i fremtiden, lyder det
fra Jørn Sørensen.
Gode råd, når der skal søges støttetimer
› Vurder, sammen med lærere og pædagoger, om der er
behov for støttetimer for, at dit barns diabetes kan være
ordentligt reguleret i børnehaven, skolen og SFO’en.
› Det er børnehaven, skolen eller SFO’en, som skal søge
støttetimerne hos kommunen.
› Det er ikke en ret at få støttetimer til børn med diabetes.
Det er en mulighed, som afhænger af mange faktorer
som f.eks. barnets alder, regulering, den generelle
normering i institutionen, børnegruppens sammensætning
m.m.
› Begrundelsen for at få støttetimer skal være så grundigt
beskrevet som muligt. Beskriv f.eks. gerne, hvordan dit
barn reagerer på forandringer som ændrede spisetider,
ny mad osv. Eller beskriv hvad barnet selv kan – og ikke
mindst hvad barnet skal have hjælp til.
En bedre skolestart
Sidste år foretog Diabetesforeningen en undersøgelse
blandt forældre til skolebørn med diabetes. Det resulterede
i en lang række artikler om, at skoler svigter børn
med diabetes.
Du kan læse artiklerne i bladet fra august 2008 på
diabetes.dk. Undersøgelsen viste blandt andet, at kun
17 procent af børnene havde en kontaktperson i skolen,
mens hovedparten blev “fjernstyret” over mobilen af
forældrene.
Mange forældre var utrygge ved situationen. Diabetesforeningen
udarbejdede i samme forbindelse derfor et
forslag til en samarbejdsaftale med skolen samt et
sæt anbefalinger til forældre, skoler og kommuner vedr.
støttetimer og kontaktpersoner.
Find aftalen og anbefalingerne på diabetes.dk – under
Forskning og dernæst “Skolelivsprojekt”. Giv materialet
til de relevante lærere i forbindelse med skolestart.
› Mange kommuner ved ikke ret meget om type 1-diabetes.
Forklar derfor, hvor omfattende det kan være – med
blodsukkermålinger, insulin, mad, aktiviteter – og hvilke
konsekvenser det kan have, hvis barnet ikke er reguleret
ordentligt. Både på kort og på lang sigt.
› Inddrag diabetesambulatoriet så tidligt som muligt. Det
er vigtigt at få en udtalelse fra ambulatoriet om, hvorfor
der er behov for støttetimer.
Kilde: Signe Hasseriis, socialrådgiver og chef for Rådgivning
i Diabetesforeningen
Diabetesforeningen mener, at det er uholdbart, at
praksis er så forskellig fra kommune til kommune og ønsker,
at kommunerne får en konkret vejledning, når behovet for
støtte til børn med kroniske sygdomme, herunder diabetes,
skal vurderes. Diabetesforeningen følger udviklingen.
| diabetes | august 2009 | 23 |

mad & debat | smagstest
Bid til bolle
Det er helt i orden at skifte rugbrødet ud med fuldkornsboller til frokost en gang imellem. Uanset
hvor friske bollerne er direkte fra posen, er der dog intet, der slår en ristet bolle, viser diabetesbladets
smagstest.
Boiiing. Michael Koch sætter sin finger på fuldkornsbollen fra
Kohberg – og vupti; bollen med navnet Grab and Go Havre
springer straks op igen som en anden blød gummibold.
- Den er så ucharmerende, lyder kommentaren.
Svend Rasmussen funderer:
- Den har gummikonsistens og vil være rigtig velegnet som
skumfyld i sofahynder. Den egner sig i hvert fald ikke til at
blive spist. Den smager ikke af noget, i bedste fald smager
den af pap. Jeg troede, jeg havde bidt i en paptallerken, da
jeg tog første bid.
Diabetesbladets smagspanel smager på boller med et lavt
indhold af fedt og et højt indhold af fuldkorn. Boller, der
kan være et alternativ til rugbrødet i skolemadpakkerne.
Smagspanelet diskuterer, hvorvidt det overhovedet går an
at give boller med i madpakken frem for rugbrød.
- Børn skal da slet ikke have boller med i skole, de skal have
rugbrød. Og hvem skulle det overhovedet glæde at få sådan en
bolle med som den der gummibold, spørger Jesper Koch.
Dorthe Bierre indvender:
- Mange børn gider ikke rugbrødsmadderne fra tiårs-alderen,
og så er nogle fiberholdige grovboller en rigtig god idé. Man
bliver nødt til at finde alternativer, så de i det mindste ikke får
Smagspanelet
Madanmelderen | Svend Rasmussen
Madanmelder på Berlingske Tidende og journalist
på TV 2 Nyhederne. Har type 2-diabetes.
| 24 | diabetes | august 2009 |
Kokkene | Michael og Jesper Koch
helt lyst brød med. Grovboller er typisk, hvad jeg anbefaler til
børn, der vejer for meget og som har svært ved at vænne sig til
at spise rugbrød, siger Dorthe Bierre, der er diætist.
En skive hvidt toastbrød med pålægschokolade stiller kun
sulten kortvarigt, mens en grovbolle mætter på samme gode
måde som rugbrødet, hvis fiberindholdet er tilstrækkeligt højt.
Rugbrød bør minimum indeholde otte gram fiber pr. 100
gram, og tre af de seks boller i testen har faktisk et ligeså højt
fiberindhold, som man kan forvente af rugbrød.
Sprød skorpe
Men hvem vil overhovedet have fibre, når de spiser boller?
- I Sønderjylland, hvor vi er fra, vil man have luft, når man
spiser boller. Ikke fibre eller noget andet, siger Jesper Koch.
Luft smager som bekendt ikke af så meget, men flere af de
seks boller smagte dog af andet end pap, selv om de er ernæringsrigtige.
Mens Kohberg-bollen Grab and Go Havre får bundplacering,
er det et andet Kohberg-produkt, Ciabatta med kernestykker,
der løber med sejren. Bollen er også den blandt de
testede, der har det højeste indhold af fibre. Samtidig har
den også et lavt fedtindhold.
Enæggede tvillinger, indehavere af bl.a. Restaurant Koch i Århus.
Har begge type 2-diabetes.

››
Den har gummikonsistens og vil være
rigtig velegnet som skumfyld i sofahynder.
Svend Rasmussen
Som den eneste i testen bliver bollen ristet inden bedømmelsen.
Det står i anvisningen på posen, at den skal ristes,
inden den spises. Det gælder ingen af de andre. Men det er
måske lidt uretfærdigt, mener panelet.
- Boller, der ikke bliver ristet, bliver jo let meget tørre. Duften
af det ristede brød og den sprøde skorpe betyder alverden. Det
er det, der gør forskellen, siger Svend Rasmussen.
Ciabatta-bollens sejr skal altså ses i det perspektiv. Efter Ciabatta-bollen
– og uden ristning – kommer to Schulstad-boller:
Diætisten | Monica Blomstedt
Diætist ansat af Køge Sygehus.
Har type 1-diabetes.
Diætisten | Dorthe Bierre
Privat praktiserende diætist i Roskilde.
Har type 1-diabetes.
Levebrød fuldkornsboller og Levebrød rugboller.
De kan til gengæld spises lige fra posen. Vælger man alligevel
at riste dem, kan man sagtens det. Også til madpakken,
mener Jesper Koch:
- Rister eller toaster man en bolle om morgenen, så holder de
også en madpakke igennem, siger han.
>> Af Helen H. Heidemann | Journalist i Diabetesforeningen
diabetes tester
oktober | kartoffelspegepølse
december | marmelade
| diabetes | august 2009 | 25 |

mad & debat | smagstest
Fuldkornsboller
Grab and Go Havre, Kohberg
Købt i Netto Pris 12 kr.
Kommentar Tør, smager af pap,
som en gummibold, ucharmerende,
let bitter.
Næringsdeklaration opgivet pr. bolle og pr. 100 g
Pr. 100 g | 3,5 g fedt | 5 g kostfibre | 44 g kulhydrat
Levebrød fuldkornsboller, Schulstad
Købt i Kvickly Pris 17,25 kr.
Kommentar God duft, lidt svampet
i konsistensen, godt med gods i.
Næringsdeklaration opgivet pr. bolle og pr. 100 g
Pr. 100 g | 2 g fedt | 8 g kostfibre | 42 g kulhydrat
Ciabatta med kernestykker, Kohberg
Købt i Kvickly Pris 18,50 kr.
Kommentar Godt udseende, god duft,
sprød skorpe på grund af ristning.
Fin krumme og smag.
Næringsdeklaration opgivet pr. bolle og pr. 100 g
Pr. 100 g | 2,5 g fedt | 9 g kostfibre | 38 g kulhydrat
| 26 | diabetes | august 2009 |
Sådan har vi testet
De fem i smagspanelet har smagt fuldkornsboller uden at
vide, hvilke produkter og mærker de smagte.
Deltagerne har bedømt både udseende, smag og konsistens.
Den samlede karakter er et gennemsnit af panelets
samlede bedømmelse og diskussion. Der gives 1-5 stjerner.
Fem er bedst. Den karakter, som hvert enkelt produkt har
Hamburgerboller med fuldkorn, Kohberg
Købt i Føtex Pris 14,95 kr.
Kommentar Meget tør, smager lidt
af kardemomme, men også af fibre.
Næringsdeklaration opgivet pr. bolle og pr. 100 g
Pr. 100 g | 4,5 g fedt | 5 g kostfibre | 46 g kulhydrat
Levebrød rugboller, Schulstad
Købt i Kvickly Pris 17,25 kr.
Kommentar Ser en anelse for
sund ud med havregryn på toppen.
Rugbrødsagtig.
Næringsdeklaration opgivet pr. 100 g
Pr. 100 g | 2 g fedt | 8 g kostfibre | 40 g kulhydrat
Fuldkornsburgerboller, Paaskebrød
Købt i SuperBest Pris 17,95 kr.
Kommentar Meget sød, lidt kageagtig
i smagen. Mere en te- eller
fødselsdagsbolle end en frokostbolle.
Næringsdeklaration opgivet pr. 100 g
Pr. 100 g | 3,5 g fedt | 6,5 g kostfibre | 40 g kulhydrat
fået, er et udtryk for, hvordan produktet smager i forhold til
de øvrige, der er med i testen.
Der kan altså være produkter på markedet, som smager
både værre eller bedre end de her udvalgte.
Diabetesforeningens diætister, Lisa Heidi Witt og Susanne Elman
Pedersen, har stået for udvælgelsen af fuldkornsbollerne.
I smagstesten af vaniljeis i junibladet indsneg der sig desværre en fejl.Vaniljeisen fra De Danske Vægtkonsulenter indeholder pr. 100 g:
640 kJ, 6 g fedt og 20 g kulhydrat. Det vil sige, at 50 g is fra De Danske Vægtkonsulenter svarer til ca. 10 g kulhydrat.

SMS “lite” til 1241 og modtag et gratis startsæt *
FreeStyle Lite
* Når du sender en SMS bekræfter du at Abbott må kontakte dig.
Har du bestilt en gratis Abbott blodsukkermåler indenfor det sidste år, forbeholder vi os ret til ikke at sende dig en måler.
ADB04-0609
Præcis til din hverdag
| diabetes | august 2009 | 27 |

mad | madtips
Ferien er ved at være slut, og
arbejde og skole kalder. Få her
idéer til sunde og spændende
mellemmål tider og
madpakker.
Godt med fuldkorn
Bollerne, som smagspanelet har tes tet
denne gang (læs side 24), har alle fuldkornsmærket, hvilket betyder,
at de har et højt indhold af fuldkorn. Mærket findes
også på nogle morgenmads produkter, rugbrød, knækbrød,
havregryn og groft mel og bag selv-blandinger og pasta.
På hjemmesiden fuldkorn.dk kan du finde en samlet oversigt
over, hvilke produkter du kan købe med fuldkornslogoet
og også, hvor du kan købe varerne.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man mindst spiser 75 g
fuldkorn om dagen.
Groft knækbrød f.eks. Rågi fra Wasa
1½ skive indeholder:
10 g kulhydrat | 0 g fedt
Digestive kiks
1 stk. indeholder:
10 g kulhydrat | 3 g fedt
| 28 | diabetes | august 2009 |
madtips
>> Af Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen
Kliniske diætister i Diabetesforeningen
Grøn elle gul?
Da mellemmåltiderne er en del af den daglige mad, skal den
også være sund. Gå efter et højt indhold af kostfibre og fuldkorn
og lavt indhold af fedt. Frugt og grøntsager er også en
naturlig del af sunde mellemmåltider.
Her ses forskellige eksempler på mellemmåltider. Nogle er
sundere end andre, hvilket fremgår af den grønne eller gule
farve på baggrunden. Indholdet af fedt siger også en del om,
om det er sundt eller mindre sundt.
Tuc kiks
3 stk. indeholder:
10 g kulhydrat | 3 g fedt
Cup Noodles
1 bæger indeholder:
42 g kulhydrat | 14 g fedt

Indbagte pølser
Årstid Hele året | Antal 24 stk. | Frokost | Kulhydrat 18 g | Fedt 4,5 g | Energiindhold 625 kJ
Sprøde tortilla
med mynte
Årstid Hele året | Antal 4 stk. | Frokost | Kulhydrat 17 g | Fedt 8 g | Energiindhold 700 kJ
Inferno Reklamefotografi

Ingredienser
1 dl vand
1 pk. gær
½ ds. flåede, hakkede tomater (200 g)
100 g fromage frais
1 æg
3 spsk. flydende fedtstof
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
100 g rugmel (ca. 2 dl)
250 g hvid hvedemel (ca. 4 dl)
ca. 300 g hvedemel (ca. 5 dl)
Fyld
12 pølser med højst 10 % fedt
ketchup og/eller sennep
Pensling
1 æg
Ingredienser
4 fuldkornstortilla (160 g)
2 spsk. koncentreret tomatpuré
salt
2 tsk. tørret mynte
1 tsk. stødt spidskommen
1½ spsk. olivenolie
Fremgangsmåde
Vandet lunes, og gæren røres ud i det. De øvrige ingredienser tilsættes
– hold lidt af hvedemelet tilbage. Dejen æltes godt igennem. Den tildækkes
og hæver et lunt sted i ca. 45 min.
Dejen slås ned og deles i to dele. Hver del rulles ud til en plade på ca.
30 x 40 cm. Den skæres i 12 firkanter. På hvert stykkes smøres ketchup
og evt. sennep, og ½ pølse lægges på. Dejen foldes sammen til en pakke,
der lægges på en bageplade med bagepapir. Pakkerne snittes med en
skarp kniv og pensles med sammenpisket æg. De bages ved 200° C i
ca. 15 min. på næstøverste rille i ovnen.
Servering
Indbagte pølser serveres som et mellemmåltid eller i madpakken.
Variation
3-4 spsk. friskost med krydderier med højst 17 % fedt (ca. 50 g) kan
smøres på dejen i stedet for ketchup.
Tip
Det kan være svært at finde pølser med højst 10 % fedt som anbefalet.
Vælg derfor de magreste pølser, du kan købe, og som du kan lide.
Fremgangsmåde
Hver tortilla smøres med tomatpuré og drysses med salt. Mynte og
spidskommen drysses på. Olie fordeles ovenpå.
Tortillaen foldes og ristes i en toaster eller evt. i ovnen ved 225° C i 3-4
min., til toastene er let brune og sprøde.
Servering
Sprøde tortilla med mynte serveres varme som et mellemmåltid eller
kolde i madpakken.
Variation
Arabiske fladbrød kan anvendes i stedet for fuldkornstortilla.
Tip
Tørret mynte købes f.eks. i arabiske og pakistanske forretninger

Chiliburger
Årstid Hele året | Antal 6 stk. | Frokost | Kulhydrat 1 g | Fedt 12 g | Energiindhold 773 kJ
Ægge-
og laksesalat
Inferno Reklamefotografi
Æggesalat | Årstid Hele året | Antal 4 pers. | Frokost | Kulhydrat 6,5 g | Fedt 3,5 g | Energiindhold 360 kJ
Laksesalat | Årstid Hele året | Antal 4 pers. | Frokost | Kulhydrat 4 g | Fedt 3 g | Energiindhold 278 kJ

Ingredienser
1 rød peberfrugt (ca. 125 g)
1 lille løg (ca. 50 g)
400 g hakket oksekød med højst 10 % fedt
1 tsk. salt
peber
1 spsk. flydende fedtstof (ca. 15 g)
Chilicreme
125 g light flødeost med højst 17 % fedt
½ lille chili
salt, peber
Ingredienser | Æggesalat
2 kogte æg (ca. 120 g)
1 kogt kartoffel (ca. 75 g)
2 skiver ananas i egen lage (ca. 75 g)
½ tsk. karry – vælg karry efter smag
100 g syrnet mælkeprodukt med højst 0,7 % fedt
½ lille bakke karse
salt, peber
Pynt
iceberg eller anden salat, tomat i skiver
salt, peber
Ingredienser | Laksesalat
100 g varmrøget laksefilet
½ lille rødløg (ca. 25 g)
2 spsk. frisk purløg
½ granatæble
100 g syrnet mælkeprodukt med højst 0,7 % fedt
salt, peber
Pynt
ruccola eller anden salat, agurk i skiver
Fremgangsmåde
Peberfrugt og løg skæres i små tern. De røres sammen med oksekød, salt
og peber. Farsen formes til 6 bøffer.
Fedtstoffet varmes op. Bøfferne lægges på panden og steges i ca. 5 min.
på hver side, indtil de er gennemstegte.
Chilicreme
Chilien skæres i meget små stykker. De røres sammen med flødeost.
Der smages til med salt og peber.
Servering
En fuldkornsbolle smøres med chilicreme. Salat f.eks. rucula salat lægges
på og dernæst en bøf.
OBS
Næringsberegningen er uden burgerbolle.
Fremgangsmåde | Æggesalat
Æggene hakkes fint. Kartoflen skæres i små tern. Ananas skæres i små
stykker. Ingredienserne blandes sammen, og karry og syrnet mælkeprodukt
tilsættes. Fintklippet karse vendes i, og der smages til med salt og peber.
Servering
Æggesalat serveres som fyld i en fuldkornsbolle eller rugbrød med
grøntsager til.
Fremgangsmåde | Laksesalat
Laksefileten moses groft – f.eks. med gaffel. Løget pilles og hakkes fint.
Purløg klippes fint. Granatæblet halveres, og kernerne pilles forsigtigt ud.
Ingredienserne røres sammen. Laksesalaten smages til med salt og peber.
Servering
Laksesalat serveres som fyld i en fuldkornsbolle eller rugbrød med
grøntsager til.
Variation
Tun i vand kan anvendes i stedet for varmrøget laks.
OBS
Næringsberegningen for både ægge- og laksesalat er uden sandwichbrød.

GLÆDELIG NYHED!
ENDNU EN SIMPEL WIN FOR DIG:
Bayers CONTOUR ® blodsukkerteststrimler har nu hele
24 måneders
holdbarhed
www.bayerdiabetes.dk
tlf. 45 23 50 37
fra produktionsdato.
Selv om beholderen har været åben!
Og i kampen mod diabetes er det det simple som vinder
– simple wins.
NB: Vi har ikke ændret teststrimlen. Du kan trygt bruge alle strimlerne selv om beholderen har været åben, så længe det er indenfor udløbsdatoen som står på selve
beholderen. Inden kort tid kan den forlængede holdbarhed også ses påskrevet pakningen, beholderen og i brugervejledningen. Har du spørgsmål er du som altid
velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 50 37 eller sende os en mail til diabetes@bayer.dk.
| diabetes | august 2009 | 33 |
GRØSET 05.09.A.DK

forskning | nyt om forskning
Nyt om forskning
Stram regulation godt mod hjertesygdom
Risikoen for hjertesygdom nedsættes, når man som type
2-diabetiker opnår en stram regulation af blodsukkeret ved
hjælp af forskellige typer medicin frem for en standardbehandling.
Det viser en ny engelsk undersøgelse, som har
samlet resultaterne fra fem tidligere undersøgelser, således at
der er data på godt 33.000 type 2-diabetikere.
I forhold til standardbehandlingen resulterede den stramme
regulation i et langtidsblodsukker, der var reduceret med
0,9 procentpoint.
Denne reduktion i langtidsblodsukkeret betød, at antallet
af akutte, men ikke dødelige blodpropper, blev nedsat med
17 procent. Antallet af tilfælde af hjerte-kar-sygdom blev
nedsat med 15 procent.
Dødeligheden var den samme, når det gjaldt dødsfald i
forbindelse med hjerneblødning, blodprop i hjernen eller
dødsfald grundet andre årsager. Hvad enten det var standardbehandling
eller stram regulation.
Intensiv glukosekontrol nedsætter sygeligheden, men ikke
nødvendigvis dødeligheden.
Lancet 373: 1765-1772, 2009
Antibiotika ikke årsag til type 1-diabetes
Danske forskere har afkræftet, at der er en sammenhæng
mellem udviklingen af type 1-diabetes og brugen af antibiotika
– en af de ellers mange teorier om, hvorfor nogle får
type 1-diabetes.
Forskere på Statens Seruminstitut har undersøgt, om der
var sammenhæng mellem brug af antibiotika i barndommen
og senere udvikling af type 1-diabetes. Forskerne undersøgte
data om medicinforbrug og sygdomme på danske børn født
i perioden 1995-2003 (ca. 600.000 børn) og fandt altså
ingen sammenhæng mellem antibiotikatype og udvikling af
type 1-diabetes.
Der var heller ingen sammenhæng mellem alderen på barnet,
da det fik antibiotika og udvikling af type 1-diabetes og
ingen sammenhæng mellem debutalderen for type 1-diabetes
og brug af antibiotika.
American Journal of Epidemiology 169: 1079-1084, 2009
| 34 | diabetes | august 2009 |
Chef, Forskning og Viden. Malene Bagger, Diabetes forenin
gen, har her udvalgt nogle af de nyeste forskningsresultater
inden for diabetes.
Botox hjælper mod neuropati
Neuropati er en hyppig senkomplikation til diabetes, som
kan følges af smerter og deraf blandt andet besvær med at
sove. Botox, som man ellers mest kender fra ansigtsløftninger,
ser nu også ud til at kunne afhjælpe smerter i fødderne
som følge af neuropati.
Forskere fra Taiwan sprøjtede botulinum toxin type A –
bedre kendt som botox – ind i huden på foden. Studiet blev
foretaget på 18 personer med type 2-diabetes, som havde
smerter i fødderne som følge af neuropati.
I 12 uger fik halvdelen af forsøgspersonerne injektioner
med botox, mens den anden halvdel fik injektioner med
uvirksomt saltvand. Efter 12 uger fik de den modsatte behandling.
For at troen på bedring ikke skulle påvirke resultaterne,
vidste hverken behandler eller forsøgsperson, hvilken
behandling de fik hvornår.
Smerterne var reduceret væsentligt efter 12 ugers behandling
med botox i modsætning til behandling med saltvand,
som ikke havde nogen effekt. Smertereduktionen betød, at
personerne også fik en bedre nattesøvn. Flere forsøg er dog
påkrævet, før behandlingen kan tilbydes til diabetespatienter.
Neurology 72: 1473-1478, 2009
God kondition nedsætter risiko for at dø
Et nyt amerikansk forskningsprojekt har set på sammenhængen
mellem kondition og dødelighed hos mænd med type
2-diabetes. Ca. 3.000 mænd med en gennemsnitsalder på 60

år fi k foretaget en konditionstest for at fastslå, i hvor god
form de var. Baseret på resultaterne blev mændene inddelt i
grupper med lav, moderat eller høj kondition.
Deltagerne blev fulgt i gennemsnit syv år herefter, og det
viste sig, at jo bedre kondition mændene var i, des lavere var
risikoen for at dø i løbet af de syv år, de blev fulgt.
Konditionen ser således ud til at være god til at forudsige
risikoen for dødelighed blandt mænd med type 2-diabetes.
Der er derfor stadig rigtig god grund til at motionere og have
en dagligdag med fysisk aktivitet.
Diabetes Care 32: 623-628, 2009
Telemedicin hjælper skolebørn med diabetes
I USA er der på mange skoler tilknyttet en sygeplejerske til at
hjælpe børn med for eksempel type 1-diabetes. Et nyt studie
Hvor mange skridt er du fra et sundere liv?
Pris
119,pr.
stk.
Omron Walking
Style One
Bæres ved bæltet
MEDIQ Danmark A/S, Kornmarksvej 15-19,
2605 Brøndby, www.mediqdanmark.dk
Tlf. 3325 6969
Skridttællere fra OMRON
Udover at tælle skridt,
indeholder Omron
skridttæller også kalorietæller,
hukommelse for 7
dage, kilometertæller og ur.
Fås også på apoteket.
viser, at hvis man på skolen yderligere supplerer med telemedicin
– i det her tilfælde mulighed for via video at snakke med
sin behandler – resulterer det i en bedre blodsukkerregulation
og en højere livskvalitet for børn, som har type 1-diabetes.
I det amerikanske studie deltog 41 elever i alderen fem til
18 år. For 23 af disse børn blev den almindelige støtte og
kontrol på skolen suppleret med månedlige videomøder,
hvor barnet og skolesygeplejersken på skolen “mødtes” med
barnets diabetesbehandler, der sad på behandlingsstedet.
Under videomødet kunne de tre parter snakke om behandling,
egenomsorg og opståede problemer bl.a. i skoletiden.
Efter et halvt år var langtidsblodsukkeret faldet, og livskvaliteten
steget hos de elever, der holdt videomøder. Blandt
denne gruppe børn var der også færre akutte hospitalsindlæggelser.
Journal of Pediatrics, maj (Epub), 2009
Omron
Walking Style II
Bæres ved bæltet,
i lommen, tasken
eller om halsen
Pris
199,pr.
stk.
+ =
Diabetes august 2009.indd 1 22-06-2009 11:18:14
| diabetes | august 2009 | 35 |

GRATIS
smagsprøver på
isis Perfect Sødetabs
til alle, der ringer eller
mailer til isis i august
2009.
| 36 | diabetes | august 2009 |
Til den søde tand
isis Perfect er sødemidler til alle, der har en sød tand, men som godt vil spare
på de mange kalorier og kulhydrater. Med isis Perfect kan du nemt og hurtigt
– og uden dårlig samvittighed – gøre alle de lækre ting lidt sødere.
Nyd morgenmaden, kaffen, kagen eller desserten. isis Perfect sødemidler
smager som sukker og intet andet.
• isis Perfect Strø anvendes som strøsukker ovenpå fx havregryn eller friske
jordbær.
• isis Perfect Sød anvendes i smoothies, milkshakes, dressinger mv.
• isis Perfect Fit erstatter alt sukkeret og op til halvdelen af fedtstoffet i
tradi tionelle kage- og dessertopskrifter.
• isis Perfect Sødetabs er sødetabletter til kaffe, the og andre varme drikke.
isis Perfect sødemidler kan købes i SuperBrugsen, SuperBest, Føtex, Kvickly,
KvicklyXtra, Løvbjerg, Bilka og udvalgte Dagli’Brugsen og Spar.
For yder ligere info kontakt os på tlf. 70 20 24 55 eller isis@isisfoods.com
smager godt godt
Vi har en enkel fi losofi hos isis. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være godt
for dig. Derfor er alle vores produkter uden tilsat sukker, kalorielette, fedtfattige og
fi berrige. Det er god smag og kvalitet kombineret med de højeste ernæringsmæssige krav.
Vælg isis – hvis det gerne må være let at nyde noget, der er godt godt.
Nu kan du også købe
isis-produkter på nettet
www.frkskrump.dk
(dog ikke is)

En knasende god start på dagen
isis Crunch er til dig, der er vild med ristet müsli. Den er sprød og knasende -
fyldt med sunde havregryn og rosiner eller en dejlig smag af chokolade. Spis
den som morgenmad eller mellemmåltid med mælk eller drys den på yoghurt
og andre surmælksprodukter. Med isis Crunch er det fristende let at nyde
noget, der er godt godt. isis Crunch passer ind i en sund kost, fordi det…
• Indeholder 50-65% mindre fedt
• Indeholder 30% færre kalorier
• Har et meget højt indhold af kostfi bre 16-19%
• Ikke er tilsat sukker
isis Crunch kan købes i SuperBrugsen, SuperBest, Føtex, Kvickly, Kvickly-
Xtra, Løvbjerg, Bilka, Liva, udvalgte Dagli’Brugsen og Spar. For yderligere
info kontakt os på tlf. 70 20 24 55 eller isis@isisfoods.com.
www.isis.dk
NYHED!
Du kan læse mere om isis og vores spændende produkter på hjemmesiden. Bliv klogere
på varedeklarationer og få inspiration til, hvordan du kan lave lækre kager, desserter
og drikke uden tilsat sukker. Husk også at melde dig til vores nyhedsbrev. Så er du
sikker på at være på forkant med de nyeste produkter og opskrifter.
Se hvordan du laver
”nem frugtyoghurt” og
andre lækre opskrifter
på www.isis.dk
| diabetes | august 2009 | 37 |
Par No 1

spørg om diabetes | brevkassen
Spørg om diabetes
Jeg er så vred
Jeg er 54 år og har for et halvt år siden fået konstateret type
2-diabetes. Cirka tre år forinden blev jeg advaret om, at jeg
var på vej til at udvikle diabetes. Jeg blev meget chokeret og
havde svært ved at forholde mig til det, men gik i gang med
at tabe mig og dyrke motion. Det ironiske er, at jeg faktisk
aldrig har haft det bedre. Og det er nu, at jeg får at vide, at
jeg er syg.
Jeg arbejdede i 15 år med meget stillesiddende og stresset
arbejde. Jeg var ofte meget, meget træt, specielt om aftenen,
men tilskrev det mit arbejde, mine tre børn og min mand,
der også var meget væk.
Nu har jeg skiftet arbejde – er blevet selvstændig og kan
bedre selv bestemme over min kalender. Børnene er på vej
væk hjemmefra, og min mand arbejder mindre, så der er efterhånden
en del mere tid til mig selv.
Men sagen er, at jeg er så vred. Jeg ved, at type 2-diabetes
kan være en langtidseffekt af mange års stress. Og nu er jeg
vred over, at jeg skal bøvle de sidste år af mit liv med noget,
som jeg faktisk opfatter som en arbejdsskade.
Jeg ved godt, at mine arbejdsgivere ikke ligefrem har tvunget
hvidt brød og pasta ned i halsen på mig. Men alligevel
synes jeg, at de arbejdsforhold, jeg er blevet budt, er medvirkende
til min nuværende sygdom. Og derfor er jeg vred. Og
jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal håndtere vreden. Jeg er
endelig kommet til et tidspunkt i mit liv, hvor det skulle
handle lidt mere om mine egne behov og om nydelse. Kender
andre diabetikere til den slags følelser? Bodil
Brevkassepanelet
Lægen |
Søren Urhammer
| 38 | diabetes | august 2009 |
Psykologen |
Anne Hvarregaard Mose
Svar Jeg hører rigtig ofte om vrede, når jeg taler med mennesker
med diabetes.
Vreden er der ikke i sig selv noget forkert i, men som du
skriver, skal den jo gerne håndteres, så den ikke bliver et problem
i sig selv og påvirker livskvaliteten negativt.
Jeg vil først foreslå, at du giver dig selv lov til at give udtryk
for vreden – og ikke bare i dette brev til mig. Du skal tale om
din vrede og måske opsøge professionel hjælp, hvis du synes,
du har brug for lidt sparring. Så vil jeg også foreslå, at du
sætter dig i kontakt med andre med diabetes. De ved, hvad
du taler om. Et godt sted at starte er diabeteschat.dk
Min fornemmelse er, at du gennem tiden er blevet budt
meget og har gjort meget for at håndtere det. Vrede kan jo
nogle gange handle om, at man simpelthen har for meget at
gøre på flere planer. Jeg vil derfor håbe, at du har mennesker
i dit netværk, som har tid og plads til bare at høre på dig –
uden at du skal gøre alt muligt. Anne Hvarregaard Mose
Hvad betyder deklarationen?
Jeg er en mand på 38 år, der har type 2-diabetes. Jeg har lagt
mine kostvaner helt om og ser altid på næringsindhold pr.
100 gram på alle de varer, jeg køber.
Det, der forvirrer mig er: På nogle indholdsdeklarationer
er tallet for kulhydrater angivet og efterfulgt af en information,
hvor der står “heraf sukkerarter – XX gram”.
Hvordan skal dette fortolkes? Jeg regner alle kulhydrater
for sukkerarter, men bør jeg egentlig kun gå efter indholdet
af “heraf sukkerarter”? Henrik
Fodterapeuten |
Pia Sølvsten Andersen
Sexologen |
Annamaria Giraldi

Svar Du bør kigge efter den samlede mængde kulhydrater, da det
er kulhydraterne, der har betydning for, hvor meget blodsukkeret
stiger. Det er altså ikke kun sukkeret, der har betydning.
Kulhydrater dækker over både stivelse, sukkerarter og kostfibre.
Stivelse findes især i brød, kartofler, ris, pasta og gryn.
Sukkerarter er den mest simple form for kulhydrat og dækker
over druesukker, frugtsukker, mælkesukker og sukker. Stivelse
og sukkerarter giver stigning i blodsukkeret, mens det ikke er
tilfældet med kostfibre, der f.eks. findes i grøntsager.
Diabetesforeningen har lavet et indkøbskort, hvor der er
anbefalinger til en lang række varegrupper, og som kan være
en hjælp, når man er ude at handle. Kortet kan downloades
fra diabetes.dk eller bestilles i netbutikken. Lisa Heidi Witt
Hvordan får jeg smukke sommerfødder?
Jeg skal på ferie med min familie til Kroatien i august, og vi
regner med at være rigtig meget ved stranden. Skal jeg gøre
noget særligt for at passe godt på mine fødder? Jeg er 40 år
og har haft type 1-diabetes, siden jeg var 12 år. Jeg har ingen
problemer med fødderne, men vil gerne bevare dem smukke
og sunde! Inge
Svar Varme, sand og saltvand virker udtørrende på huden,
så brug en pimpsten til let slibning af den tørre og evt. hårde
hud på fødderne. Derefter skal du bruge en god fugtbevarende
creme. Hvis du får tørre dybe revner ved hælene, kan
en kur med Atacktrain være en mulighed.
Solcreme med en faktor 15 til oversiden af fødderne og
tæerne, er et must, da oversiden af fødderne og tæerne let
bliver forbrændte.
Dine negle bliver lækre blanke ved at pensle dem med olivenolie,
som også styrker neglebåndene og beskytter neglepladen.
Husk at neglene skal klippes lige over med en let afrunding
af neglehjørnerne. Her bruges en neglefil af sandpapir.
Socialrådgiveren | Signe Hasseriis
Juristen | Charlotte Rulffs Klausen
Diætisterne | Susanne Elman Pedersen
og Lisa Heidi Witt
Lukkede badesko med fast bund beskytter både mod søpindsvin,
skarpe sten og muslinger.
Det er også vigtigt, at du bruger fodtøj med fast lukket
hælkappe og gode remme, som sikrer, at skoen/sandalen sidder
godt fast. Dertil en god stødabsorberende sål. Den isolerer
mod kontakt med varmt sand og asfalt, der nemt brænder
sig fast i fodsålen. Dette kan medføre vævsskade og sår,
der kan være svære at hele op. Diabetes kan medføre nedsat
følesans og øget infektionsrisiko, men husker du dine skiftesko
og holder huden hel, så er det bare at nyde ferien.
Inden afrejse kan du få en fodterapeut til at undersøge din
følesans i fødderne. Så vil du få at vide, om du har nogle
særlige behov. Pia Sølvsten Andersen
Påvirker hårfjerning min diabetesbehandling?
Jeg har været til en indledende konsultation for at få fjernet
uønsket hårvækst i bikinilinjen med laser. Før behandlingen
kan gå i gang, er jeg blevet bedt om at forhøre mig, om hårfjerningsbehandlingen
kan påvirke diabetesbehandlingen?
Det er tilsyneladende noget, der altid bliver spurgt om, hvis
man har insulinkrævende diabetes. Jeg har type 1-diabetes,
er 34 år og ingen komplikationer. Christine
Svar Hvis man som diabetespatient er dårligt reguleret eller
har senkomplikationer som f.eks. nervebetændelse eller nedsat
blodomløb, har man øget risiko for sårdannelse og infektion.
I disse tilfælde vil man fraråde hårfjerning med laser,
der som bivirkning kan forårsage forbrænding og ardannelse
og dermed øget infektionsrisiko.
Er man derimod velreguleret og uden diabetiske senkomplikationer
mener jeg ikke, der er specielle forholdsregler for
diabetespatienter. Dog bør man – igen på grund af risiko for
forbrænding – undgå hudområder, der anvendes til insulininjektion.
Søren Urhammer
Alternativ behandling |
Læge Kjeld Bruun-Jensen
Mail dit spørgsmål til
brevkassen@diabetes.dk
eller send et brev til
Diabetesforeningen
Mrk. Brevkassen
Skindergade 38, 1
1159 Købemhavn K
| diabetes | august 2009 | 39 |

fra foreningen | bamse
Vinderen er fundet – jublen bryder ud. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Bamses vindere:
Vi drømmer stort
Til næste sommer får omkring 200 børn i Århus-området en
ganske særlig oplevelse, som de kan takke sangeren Bamse og
hans AllStars-kor for.
- Vi drømmer stort og griber alle de drømme, vi har, siger
Dorthe Lund Pedersen, formand for børnefamiliegruppen i
Midtjylland, der i maj fik overrakt en check på de 250.000
kroner, som Bamse og hans kor vandt ved TV 2’s sangdyst.
- De her børn skal have nogle oplevelser, de ellers ikke ville
have fået, og Bamse har et specifikt ønske om, at de kommer
ud at rejse, fortæller Dorthe Lund Pedersen.
Million-indsamling
Sukkersyge Børns Dag blev en stor succes.
Ikke kun børn med diabetes i Århus-området er på det seneste
blevet begunstiget med penge til at gøre livet lidt lettere
for børnene og deres familier. Under Sukkersyge Børns Dag
samlede omkring 1.000 frivillige fra Diabetesforeningen ind
i hele landet. Mere end én million kroner er der blevet samlet
ind via indsamlingsbøsser og lotteri – et betydeligt højere
beløb end sidste år. Pengene går til Diabetesforeningens børnefamiliekurser
og de lokale børnefamiliegrupper.
En af superindsamlerne var Frida Jepsen fra Thyholm ved
Struer i Nordjylland.
- Der skulle ske noget. Man hører jo, at flere og flere børn får
diabetes, forklarer hun.
I alt samlede Frida helt præcist 19.119 kroner ind. Det svarer
typisk til, hvad 15 indsamlere kan få i bøssen – til sammen.
- Jeg blev da overrasket, da pengene blev talt op, men jeg har
heller ikke hørt noget negativt, når jeg har ringet på hos folk
– kun at folk var nervøse for, om de nu havde kontanter, som
de kunne gi’.
| 40 | diabetes | august 2009 |
Derfor er planen, at omkring 150 børn og unge næste
sommer tager på campingtur til Italien, nærmere bestemt
Bella Italia, Eurocamp ved Gardasøen. Det bliver børnene
mellem 11 og 17 år. Børnene under 10 kommer formentlig
i stedet på en éndagstur til Lalandia med deres familier. De
11-14-årige får selv lov til at bestemme, hvad de helst vil.
Der vil måske indgå en lille egenbetaling, men Dorthe
Lund Pedersen satser på, at hun kan få sponsorer til at bidrage
med det beløb, der kommer til at mangle.
Værd at kæmpe for
Dorthe Lund Pedersen og børnefamiliegruppen bakkede
eminent op om Bamse og hans sangere under finalen.
- Koret gav sig 200 procent. De havde mødt tre af vores
børn og talt med dem, og det gik lige i hjertekulen på mig,
da jeg hørte dem synge. Pludselig vidste de, at det virkelig
var en sag, de ville kæmpe for. Bamse brugte meget tid på at
tale med vores børn, og der var god kontakt i tv-studiet. Jeg
får helt gåsehud ved tanken, husker Dorthe om finalen,
hvor Bamse-koret vandt over Mike Tramp og hans kor fra
Stenløse.
I tre uger gik Frida Jepsen fra dør til dør, gade op og gade
ned, om formiddagen og om eftermiddagen, når hun regnede
med, at folk var kommet hjem fra arbejde, fortæller hun.
En anden imponerende indsamlingsindsats kom fra foreningen
Humleboet i Nordsjælland. 35 familier tilknyttet
foreningen samlede således over 160.000 kroner ind.
Diabetesforeningen takker mange gange for den flotte
indsats. Læs også adm. direktør Henrik Nedergaards leder på
side 2. 3h
Lotteri-vinder
Vinderen af Diabetesforeningens lotteri til fordel for
Sukkersyge Børns Dag blev Jørgen Jensen fra Thorsø i
Favrskov kommune. Han vandt hovedgevinsten, som var en
rejse til Club La Santa på Lanzarote.

Bamse havde bestemt, at pengene skulle gå til børn og
unge med diabetes i Århus-området, hvor han kommer fra.
Derfor bliver det børn og unge, der er tilknyttet diabetesambulatorierne
på Skejby og i Randers.
Baggrunden er, at Bamses egen nu voksne søn fik type
1-diabetes som seks-årig, og at Bamse for omkring 25 år siden
var med til at arrangere en tur til Norge for unge med
diabetes – uden deres forældre.
- De var så glade og lykkelige, da de kom hjem, har Bamse
tidligere fortalt til diabetesbladet.
Og den glæde vil han gerne have, at andre børn og unge
med diabetes oplever efter at have stået på egne ben uden
mor og far. I stedet bliver det læger, sygeplejersker og unge
fra ungegruppen, der kommer med.
- Jeg skal ikke engang selv med, griner Dorthe Lund Pedersen.
- Men de her børn skal forkæles ud over alle grænser. Det
kan slet ikke beskrives med ord, hvad det betyder for os, at
vi har fået de her penge og endnu vigtigere: At der kommer
fokus på diabetessagen.
>> Af Helen H. Heidemann | Journalist i Diabetesforeningen
Gør noget ved dine søvnproblemer
og få livskvaliteten tilbage!
Døjer du med dårlig søvn på grund af snorke- og apnøproblemer?
Fortvivl ikke for der kan heldigvis gøres noget ved
problemerne. Vi har mange års succesfuld erfaring med
diagnose og behandling.
Få din gode livskvalitet tilbage - kontakt os allerede i dag!
Nordsjællands Snorke- og Apnøklinik
Allerød • Frederiksberg • Odense
Telefon (kl. 9 – 12) 48 17 05 00 • www.apnoeklinikken.dk
Foto: Kjell Holmner
Foto: Koblenz Touristik
Som læser af diabetes
får du disse kør-selv-tilbud:
849,pr.
person i dobbeltværelse
Skærgårdsbyen Göteborg
★★★★ First Hotel G
• 2 overnatninger med morgenbuffet
• 1 to-retters middag • Wellnessafdeling
Det flotte First Hotel G ligger centralt i Göteborg, nær forlystelsesparken
Liseberg og kun 100 meter fra Nordstan, Skandinaviens største shoppingcenter.
Glæd jer til at opleve denne hyggelige by ved skærgården med
museer, kulturelle arrangementer og traditionsrige konditorier.
Ankomst: Fredage i perioderne 28.08 - 23.10 & 06.11 - 18.12.2009.
Rhinen – Tysklands vinland
Ferienpark Rhein-Lahn i det vestlige Tyskland
• 7 overnatninger i lejlighed • 7 km fra Koblenz
• 10 km til Wellnesscentret Emser-Therme
Ferienpark Rhein-Lahn er et familievenligt lejlighedshotel, mellem floderne
Rhinen og Lahn. I området er der rig mulighed for bl.a. vandring,
golf, ridning og cykling. Tag også en tur i friluftsbadet Lahnsteiner Freibad
(5 km), en sejltur på Rhinen og besøg områdets slotte og borge.
Ankomst: Lørdage i perioden frem til 26.03.2010.
Pristillæg fra 500,- pr. lejlighed. Ring og hør nærmere!
fra1.599,pr.
lejlighed til 2 personer
Gode børnerabatter – se dem på www.dtf-travel.dk! Transport indgår ikke i prisen.
Opholdet kan bestilles t.o.m 06.11 2009. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Ved bestilling på www.dtftravel.dk
sparer du kr. 20,- på gebyret. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.
Bestil ferien hos DTF travel på
70 23 14 10 • www.dtf-travel.dk
Din annoncekode: Diabetes
| diabetes | august 2009 | 41 |

fra foreningen | motivationsgrupper
Motion er blevet
fast rutine
Diabetesforeningens motivationsgrupper hjælper type 2-diabetikere over hele landet med at finde
balancen med en ny livsstil efter diagnosen. En af dem er John Staal Pedersen fra Middelfart, som
i dag spiser sundere og hver dag tager på lange cykelture.
Daglige cykelture på 20-30 kilometer og et ugentligt besøg i
træningscentret. Det er programmet for 63-årige John Staal
Pedersen fra Ejby ved Middelfart. Han lagde sin livsstil helt
om efter, han fik type 2-diabetes, men hverdagen med masser
af motion og grøn og fedtfattig mad kom ikke af sig selv.
Inspirationen til den markante ændring af livsstilen fik
John og hans hustru Jytte, som ikke har diabetes, da de
meldte sig til Diabetesforeningens motivationsgruppe i Middelfart.
Instruktøren Birthe Henneberg-Haugsted fik for
alvor John til at tage opgøret med sin gamle livsstil godt støttet
af hustruen Jytte.
- Det er fantastisk, som Birthe kan motivere. Hun får os
samlet og forklaret og inspireret på en utrolig måde, siger
John, der er blevet syv kilo lettere siden januar, hvor motivationsgruppen
havde sit første møde.
| 42 | diabetes | august 2009 |
John fik konstateret type 2-diabetes for tre år siden. Det
var kort tid efter, at eftervirkningerne af to blodpropper i
hjernen tvang ham til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet
og i stedet få sin hverdag til at hænge sammen som invalidepensionist.
Efter diabetes-diagnosen besluttede han, at der
skulle ske noget med livsstilen. Mange års dårlig kost og
mangel på motion skulle ændres:
- Jeg er 63 år, så jeg skal til at passe på mig selv. Det har jeg
aldrig gjort før. I stedet har jeg spist, hvad der blev sat på
bordet. Mit handicap har altid været, at jeg elsker mad, fortæller
John om sin madglæde, som midt i 1990’erne bragte
ham op på en kampvægt på 147 kilo.
I dag er han nede på 120 kilo ved hjælp af kostændringen og
masser af motion. Cyklingen rundt på stier og veje på nordvestfyn
er blevet en fast vane for John, der som regel får følge-
John Staal Pedersen måtte med sine alt for mange kilo, dårlig ryg og svage knæ bide tænderne sammen for at komme i gang med motion:
- Men så fandt jeg ud af, at jeg godt kunne cykle, og i starten var det bare et par kilometer ad gangen. Fotograf: Nils Lund Pedersen

skab af hustruen noget af vejen, men sammenholdet med de
andre type 2-diabetikere i motivationsgruppen har fået endnu
mere motion ind i Johns hverdag: En gang om ugen – før
mødet i motivationsgruppen – tager han sammen med nogle
af de andre et par timer i det lokale træningscenter.
Bedre i kroppen
Selv om John indrømmer, at der er mange ting ved Jyttes
traditionelle madlavning, han savner fra de gamle dage, så er
der ingen tvivl om, at han trives med den nye livsstil:
- Du kan tro, jeg kan mærke det. Jeg har det så meget bedre i
min krop. Selvfølgelig savner jeg sovs, der hænger fast på kartoflerne,
men den nye, sunde kost kan jeg sagtens spise. Jeg vil sige,
at det faktisk er ligeså lækkert som det andet.
Han og hustruen deles nu om madlavningen, som stort set
hver dag laves efter en af de opskrifter fra motivationsgruppen
eller en af de mange, som findes i Diabetesforeningens
kogebøger.
- Før var det kun Jytte, der lavede mad, men nu er jeg kommet
med. Så går vi og hygger os med det og hjælpes ad. Det
har faktisk ikke været så svært, som jeg havde regnet med,
lyder det fra John, som dog stadig nyder det, han kalder “en
god middag”, når parret har gæster. Men han har talt med
Jytte om ikke snart, parrets gæster også skal smage nogle af
de nye, lækre og sunde retter, der står på bordet til daglig. mik
Tilmelding til en motivationsgruppe
Navn:
Evt. medlemsnr.:
Adresse:
Postnr.: By:
Kommune:
Region:
Telefon:
E-mail:
Skal du motiveres?
I Diabetesforeningens motivationsgrupper får du
inspiration til at leve et sundere liv. En gruppe består
som regel af 8-12 personer, der mødes med den lokale
instruktør én gang om ugen i et 12 ugers forløb.
I gruppen laves aftaler om at motionere, lave sund mad,
og udveksle erfaringer om, hvordan det er at leve med
type 2-diabetes.
Det er gratis at deltage. Blot skal du selv betale for den
mad, I laver og spiser sammen.
Diabetesforeningen har motivationsgrupper i næsten alle
landets kommuner. På vores hjemmeside diabetes.dk under
Livet med diabetes, kan du finde en liste over, hvor i landet
der er instruktører. Her kan du også tilmelde dig en motivationsgruppe.
Eller du kan bruge nedenstående kupon.
De næste grupper starter i august/september – så skynd
dig! Brug tilmeldingskuponen her på siden.
Du kan ringe til Lene Jørgensen i Diabetesforeningen på
tlf. 63 12 90 24, hvis du vil vide mere.
Fødselsdato:
Er interesseret i at blive instruktør
Fik type 2-diabetes i år:
Navn på pårørende, der evt. deltager:
Kuponen sendes til
Diabetesforeningen
Rytterkasernen 1
5000 Odense C
mrk. motivationsgrupper
| diabetes | august 2009 | 43 |

fra foreningen | motion
Gør det, du synes er sjovt
Der skal god energi og gejst til for at motivere andre til motion og livsstilsændringer. Kirsti Pedersen,
der underviser Diabetesforeningens motivationsgruppe-instruktører, giver her gode råd.
Alle skal kunne være med i en motivationsgruppe og opleve, at kroppen faktisk kan mere, end man måske først tror. Det er et af Kirsti Pedersens budskaber,
når hun som her (th.) underviser kommende motivationsgruppe-instruktører. Fotograf: Nils Lund Pedersen
Mange type 2-diabetikere prøver at få mere motion ind i deres
hverdag, men det kan være en svær øvelse. Derfor bruger mange
Diabetesforeningens motivationsgrupper til at få støtte og råd
til at ændre vaner, når det gælder både mad og motion. Nogle
af rådene, som hundredvis af diabetikere hvert eneste år får i
motivationsgrupperne, stammer fra Kirsti Pedersen.
Hun underviser nemlig de frivillige diabetikere, som gerne
vil være instruktører og hjælpe andre i motivationsgrupperne,
i motion og træning. Kirsti Pedersen er cand.scient. i idræt og
sundhed fra Odense Universitet, har erfaring fra arbejdet med
motion på recept og selv været instruktør i en livsstilsgruppe.
- Det allervigtigste er, at instruktørerne kommer med en god
energi, ved hvad de vil lave og starter stille og roligt op. Hvis
man selv synes, noget er sjovt, er det meget nemmere at formidle
til andre, siger hun om opgaven, som motivationsgruppe-instruktørerne
tager på sig.
| 44 | diabetes | august 2009 |
Nogen at følges med
Det gælder kort sagt om gejst. Både instruktørerne og resten
af gruppen skal opleve, at det er sjovt at bevæge sig og være
sammen om det. Det er nemlig forudsætningen for, at man
kan få et mere aktivt liv. Det sker tit, at nogle af medlemmerne
eller hele motivationsgruppen finder sammen om aktiviteter
udenfor gruppen – præcis som John Staal Pedersen
fortæller i artiklen på side 42. Kirsti Pedersen forklarer:
- Selvfølgelig er det vigtigt med fakta om, hvorfor motion er
godt, men det er ikke nok. Når motivationsgruppen er slut,
så skal man selv fortsætte og her bliver de sociale relationer
meget vigtige. Hvis man hygger sig sammen og har nogen at
følges med, så er det næsten ligegyldigt, hvad man laver, siger
Kirsti Pedersen.
Det tager nemlig tid at ændre vaner, og der skal energi til
at holde fokus. Der er ingen facitliste for, hvilken type mo-

Sådan hjælper du – bliv instruktør
Kunne du tænke dig at blive motivationsgruppe-instruktør og hjælpe andre type
2-diabetikere til at få et sundere liv? Så brug tilmeldingskuponen på side 43.
I løbet af 2009 sætter vi fokus på nogle af de måder, du kan hjælpe diabetessagen på:
Sukkersyge Børns Dag
Medlemmer – vi skal være mange flere
Kunst for diabetes
Diabetesforeningens motivationsgrupper
Støt aktivt op om din lokalforening
Mærkedage, mindegaver og testamente
Kirstis fem gode råd
Vær realistisk Udvælg få ting, som du kan ændre én for én.
Byg langsomt op og lad være med at sætte urealistiske mål.
Find den rigtige motion Gør det, du synes er sjovt.
Find de rigtige partnere Træn med andre på samme niveau, så I kan
støtte hinanden, f.eks. gennem Diabetesforeningens motivationsgrupper.
Kom ind i vanen Vær bevidst om, at det tager tid at ændre vaner.
Tag dig tid og træn for eksempel på de samme ugedage igen og igen.
Vær positiv Mærk effekterne af træningen og husk at glæde dig over de
små sejre som for eksempel at kunne tage trapperne uden at holde pause.
Kirsti Pedersen vil gerne dele ud af sine erfaringer og kan kontaktes på
pedersen_kirsti@hotmail.com eller telefon 21 78 34 26.
tion der er den bedste. Derfor er et af formålene med motivationsgrupperne også, at
deltagerne prøver fl ere ting, så de kan fi nde det, der passer til dem.
- Det er meget forskelligt fra person til person. Nogle kan lide at cykle, andre at
svømme eller gå i motionscenter. Derfor skal man gå efter det, man synes er sjovt.
Der er risiko for skader, hvis man ikke har brugt sin krop i lang tid, og selv om man
helt sikkert vil blive øm i musklerne i begyndelsen, er det vigtigt, man ikke lader sig
slå ud.
Man skal fi nde et hold, hvor niveauet passer til ens formåen. Det er vigtigt, man
begynder stille og roligt og langsomt bygger op. Måske er det, man kan i starten bare
en kort gåtur, men så er det det, man gør. Det kan også være, man begynder med at gå
i haven og lave noget arbejde dér eller begynder at tage cyklen i stedet for bilen.
Pointen er, at man skal gøre det, man kan, og så gøre sig klart, at det tager lang tid at
få nye vaner, forklarer Kirsti Pedersen.
>> Af Michael Korsbæk | Journalist i Diabetesforeningen
Et godt sted
at starte din
nye livsstil
Sunde Sunde opskrifter opskrifter
til til til hverdag hverdag hverdag og og og fest fest fest
- med kostberegninger
Et godt sted at starte
Bestil
vores nye flotte
kogebog med lækre og
sunde opskrifter på
tlf. 86590411
Redskaber til
at håndtere
diabetes
Livsstilsændring og nye
kostvaner
Skånsom og effektiv motion
Kurser
Efterår, 6, 12 og 18 uger,
start 12. 8 og 27.9 og 8/11
Ugepriser fra: 1.345 kr
Ring efter brochure 86 59 04 11
www.samsohojskole.dk
| diabetes | august 2009 | 45 |

fra foreningen | temadag
Når mor eller far
har diabetes
Temadag for forældre med
type 1-diabetes og deres børn.
Hvordan sikrer man, at ens børn har en tryg hverdag, når
man som forælder har type 1-diabetes? Det er omdrejningspunktet
for den temadag, som Diabetesforeningen inviterer
til lørdag den 24. oktober 2009 på Fredericia Vandrehjem
fra klokken 10 til 16.
Det er gratis at deltage på dagen, hvor der er fuld forplejning
til både forældre og børn.
At mor eller far har diabetes, vil for barnet være helt naturligt,
men mange forældre vil gerne vide:
› Hvad tænker mit barn om min diabetes?
› Bliver han/hun bange?
› Hvordan hjælper jeg mit barn bedst til ikke at være bekymret?
› Hvad tænker mit barn, hvis jeg bliver lidt vred, når blodsukkeret
bliver for lavt?
› Hvilket ansvar kan barnet tage i forbindelse med mine blodsukkersvingninger?
› Hvilke forestillinger gør barnet sig om, hvad der kan ske med
mor/far med diabetes?
Svinger dit
blodsukker?
Unik kombination af kanel,
gurkemeje og hvidløg i nøje
afpassede doser.
I kombination med fornuftig
kost og motion kan Kanel+
gøre en forskel.
Fås hos Matas, i helsekostbutikker og på www.dkpharma.dk
dansk farmaceutisk industri a-s
| 46 | diabetes | august 2009 |
Hvordan fungerer mors blodsukkerapparat mon? Foto: Peter Winding
Disse områder og mange flere bliver belyst på dagen for både
forældre og børn. Børnene, der kan deltage, bør være mellem
6 og 15 år Der vil blive workshops for børn og forældre hver
for sig samt fælles gennem hele dagen.
Undervisere/workshop-ledere vil være psykologer og sygeplejersker
fra både børne- og voksenafdelinger.
Tilmelding og program på Diabetesforeningens hjemmeside
diabetes.dk
velvære og oplevelser
slanke- / Udrensningskure, Kurophold,
Wellness & spa og Weekendophold
- i polen ...og masser af oplevelser.
ring eller bestil idag,
eller få vort nye katalog
Tel. 54 17 99 44
www.polenrejser.dk

At helbrede | At forebygge | At leve med | Læs mere på www.diabetes.dk
70% flere børn
med diabetes i 2020
Hjælp os med at knække kurven.
Støt forskningen med 50 kr.
SMS diabetes til 1231
Du kan stadig støtte kampagnen
med en sms. Støt med 50 kroner.
Sms diabetes til 1231.
Sommerkampagne
I de seneste sommermåneder er du formentlig stødt på billedet
af pigen her øverst på siden. Hun har fi gureret på hængeskilte
i busser over hele landet, på plakater ved busholdepladser,
på bannerreklamer på internettet og i annoncer i
landsdækkende gratisaviser. Og fl ere andre steder.
Billedet med budskabet om, at 70 procent fl ere børn har
diabetes i 2020, har dannet baggrunden for Diabetesforeningens
kampagne for at få danskerne til at give et bidrag til
Diabetesforeningen. Pengene gives videre til forskning i årsagerne
til, hvorfor fl ere børn får type 1-diabetes.
Den dystre fremtidsskrivning stammer fra en undersøgelse
off entliggjort i det videnskabelige tidsskrift Th e Lancet og gælder
for forekomsten af type 1-diabetes blandt børn i Europa.
Antallet af danske børn under 15 år, der fi k konstateret type
1-diabetes i årene 1996-2005, er steget cirka 40 procent.
Hjælp til diabetikere med spiseforstyrrelse
Har du – eller er du på vej ud af – en spiseforstyrrelse? Så er
der nu hjælp at hente. Diabetesforeningen og Landsforeningen
mod Spiseforstyrrelser (LMS) starter her i august en støttegruppe,
som kan hjælpe dig ud af spiseforstyrrelsen. I første
omgang er det en støttegruppe med base i København.
Det er et velkendt fænomen, at især unge piger med type
1-diabetes forsøger at tabe sig eller holde vægten nede ved at
tage for lidt insulin, og nogle udvikler altså en decideret spiseforstyrrelse.
For at deltage i støttegruppen skal du have type 1-diabetes
og være mellem 17 og 35 år.
Det er gratis at deltage. Vil du tilmelde dig eller vide mere,
kan du kontakte LMS på info@spiseforstyrrelser.dk eller
ringe på telefon 70 10 18 18. Se også spiseforstyrrelser.dk
Nordens førende
søvnspecialister
· Søvnkonsultation
· Søvnapnø
· CPAP behandling
Søvnlægecentret ScanSleep
København:
Nørre Farimagsgade 13, 1. tv
1364 København K
Århus:
Prismet, Viborgvej 3
8000 Århus C
Aalborg:
Boulevarden 16, 1. th.
9000 Aalborg
Kolding:
Jernbanegade 44, 1.
6000 Kolding
70 22 11 64 · www.scansleep.dk
Viborg-teamet er klar
til at tage imod dig
Bandagist-Centret er kommet til Viborg
Bandagist-Centret har udvidet sine aktiviteter i Midtjylland med
en ny og moderne afdeling ved Viborg Stadion Center. Det er
Bandagist-Centrets 9. afdeling i Jylland, hvor vi er markedsledende
inden for skomageri- og bandagistopgaver.
I Bandagist-Centret arbejder vi hver dag med mennesker, der er
ramt af funktionsnedsæt telser, traumer, handicaps eller varige
sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser og orto pædisk fodtøj
hjælper vi både børn og voksne, så deres livskvalitet forbedres.
Ring venligst til os for tidsbestilling – vi glæder os til at møde dig.
Stadion Allé 1 · 8800 Viborg · Tlf. 86 60 31 60 · bandagist-centret.dk
| diabetes | august 2009 | 47 |
AROS KOMMUNIKATION

Skaf et nyt medlem – udfyld kuponen
Diabetesforeningens medlemsfordele:
Personlig rådgivning via telefon og diabetes.dk Rabat på bøger, pjecer og fitness
Medlemsbladet diabetes seks gange årligt Støtte fra en forening, der taler din sag
Udfyldes af dig, som allerede er medlem
Navn:
Adresse:
Postnr.: By:
Telefon: E-mail:
Medlemsnr.:
Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen
Almindeligt medlemskab 200 kroner årligt Navn:
Pensionist/efterlønner 120 kroner årligt Adresse:
Unge ml. 18 og 30 år 125 kroner årligt Postnr.: By:
Familiemedlemskab 300 kroner årligt Telefon: E-mail:
+ evt. bidrag til diabetessagen I alt kr. Fødselsdato:
2009-priser, kontingent følger kalenderåret Type 1 Type 2 Jeg støtter op om diabetessagen
Brug Betalingsservice
Gør det lettere at betale dit årlige kontingent. Udfyld og indsend blanketten, og dit kontingent vil blive opkrævet via Betalingsservice. Der er også mulighed for
at indbetale et frivilligt beløb.
Kontohavers
Reg.nr.: Kontonummer: CPR-nr.: –
Vi gør opmærksom på, at dit CPR-nummer udelukkende vil blive brugt til tilmelding af Betalingsservice.
eller brug diabetes.dk
Diabetes - til at leve med!
Vælg mellem følgende gaver – sæt kun ét kryds.
1155

Indsend til:
Diabetesforeningen
Rytterkasernen 1
5000 Odense C
Tlf. 66 12 90 06
Fax 65 91 49 08
Kunsttryk af Frank Hammershøj
Køb et eller flere kunsttryk. Pris 500 kr. pr. stk.
For hvert solgt eksemplar går der 200 kr. til diabetessagen.
Vælg mellem disse titler:
stk. Alene hjemme
stk. Fugleliv
stk. Gigtspætte
stk. Rødøjet Blåfod
stk. Trippehøne
stk. Uden titel
Se de seks kunsttryk i netbutikken på diabetes.dk
stk. Bamix Mono (Sort) Pris 960/1.200 kr.
stk. Bamix Mono (Lysegrå) Pris 880/1.100 kr.
En multifunktionel køkkenmaskine, der holder hele livet.
Medlemsnummer:
Navn:
Adresse:
Postnr. By:
Ean nr.:
9 788785 066251
Grøntsager – let og sundt året rundt
stk. Grøntsager – let og sundt året rundt
44 opskrifter på tilbehør til den daglige mad – både
det kolde og det varme mad. Pris 30/50 kr.
Forsendelsen for medlemmer er 29,50 kr. og for ikke-medlemmer pålægges yderligere et ekspeditionsgebyr på 20 kr. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være
ikke-medlemsprisen, der faktureres.
Protektor
H.K.H. Prins Joachim
Diabetesforeningen
Rytterkasernen 1
5000 Odense C
Telefon 66 12 90 06
www.diabetes.dk
Dia_Grønsager_omslag.indd 1 27/05/09 14:21:19

fra foreningen | type 1 og 2
Bestillingsliste
stk. Fra pizza til popcorn – en
koge bog til børn og unge, der vil
spise sundt. Fire børn og unge, en kok,
en klinisk diætist og en ernæringschef
har sammen lavet denne kogebog.
Pris 78/98 kr.
stk. Kager – der smager
Opskrifter på gærkager, scones, formkager,
lagkager, roulader, småkager og desserter.
Pris 30/50 kr.
stk. Spis Vel – Lev Vel
Udover 30 spændende opskrifter på hver-
dagsretter indeholder bogen også gode råd
til sammensæting af dagens måltider.
Pris 40/50 kr.
stk. Dejlige desserter
43 opskrifter på desserter med mindre fedt
og sukker. Pris 30/50 kr.
stk. Gode råd – til let og lækker
gæstemad.
En guide til dig, der gerne vil gøre noget
ekstra for dine gæster. Pris 10/20 kr.
stk. Let mad
Spændende og sund slankemad til diabetikere
og andre, der vil tabe sig.
Pris 40/50 kr
stk. Fisk – let og godt
40 opskrifter på sund og lækker hverdagsog
gæstemad med fisk og skaldyr.
Pris 30/50 kr.
stk. God mad til små gryder
Spændende opskrifter på traditionelle og
moderne diabetesretter. Pris 60/80 kr.
| 50 | diabetes | august 2009 |
stk. Godt brød – sundt og sødt
Opskrifter på groft og fint brød til mor-
genmad, frokost, madpakkebrød og brød
som tilbehør til den varme mad. Lækkerier
til kaffen og sjove snacks. Pris 30/50 kr.
stk. Sødt og surt – syltning for
diabetikere
55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj,
syltede grønsager, drikke og kryddereddiker.
Pris 30/50 kr.
stk. Sund mad når du har diabetes
Introduktionspjece for voksne diabetikere
om diabeteskost, herunder valg af mad-
varer. Pris 10/20 kr.
stk. Gode råd til type 2-diabetikere
Pjecen uddyber de generelle råd og vejled-
ninger fra Sund mad når du har diabetes.
stk. Mad til børn og unge
Pris 20/30 kr.
Giver viden om vigtigheden af balance
mellem kost, motion og insulinbehandling.
Pris 10/20 kr.
stk. Ned i vægt
Pjecen indeholder gode råd om slankekost,
tilberedning samt forslag til en daglig kost
på 5000 kJ. Pris 20/30 kr.
stk. Kulhydrattælling
– sådan tæller du kulhydrater og justerer
blodglukose. Pris 20/30 kr.
stk. Kulhydrat og diabetes
Giver grundlæggende viden om kulhydrater
og deres påvirkning af blodglukose.
Pris 10/20 kr.
stk. Madmappe – mad med glæde
Passer til opskrifterne fra bladet.
stk. Socialguide
Pris 20/30 kr.
Hæfte om den sociale lovgivning, pensio-
ner, medicintilskud, adoption, legater,
forsikringer og kørekort. Hæftet er gratis
stk. Type 1-diabetes hos børn,
unge og unge voksne
Håndbog for familier, der har et barn eller en
ung med diabetes. Bogen indeholder fakta
og anskuer samtidig hele situationen fra familiernes
perspektiv. Pris 249/269 kr.
stk. Et forhold for livet
Ti fortællinger om livet med type 1-diabetes.
Pris 148/168 kr.
stk. Sport og type 1 diabetes
Praktiske råd om mad og drikke.
stk. Indkøbskort
Pris 10/20 kr.
Et praktisk hjælpemiddel, når du er ude at
handle. Kortet er gratis
stk. Merudgifter til diabetesmad
Oplysningsskema om merudgifter til diabe-
tesmad Pjecen er gratis
Alle hæfter og bøger kan også bestilles
online på diabetes.dk
Her finder du også et endnu større udvalg
af pjecer og materialer.

Diabetes 4 – 2009 – Årgang 69
Medlemsblad for Diabetesforeningen
Udkommer seks gange årligt
Oplag: 69.000
Kontor i Odense
Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
Tlf. 66 12 90 06, fax 65 91 49 08
Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652
E-mail: df@diabetes.dk
Web-site: diabetes.dk
Kontor i København
Skindergade 38, 1
1159 København K
Tlf. 66 12 90 06
Telefon- og kontortid
Mandag til torsdag kl. 9-15
Fredag kl. 9-14
Socialrådgiveren Signe Hasseriis træffes mandage og torsdage fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 66 12 90 06.
Du kan også maile til hende på sh@diabetes.dk
I ugerne 32 og 33 er socialrådgivningen indskrænket til kl. 9-12.
Diætisterne Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen træffes mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00
på tlf. 66 12 90 06. Du kan også maile til dem på brevkassen@diabetes.dk
Brug for at snakke?
Så ring til diafonen: Diabetesforeningens
panel af erfarne diabetikere. Har du selv
diabetes, eller er du pårørende? Alle kan
ringe og få et godt råd.
Redaktion
Ansvarshavende redaktør
Kommunikation- og marketingchef
Søren Biune
sb@diabetes.dk
Redaktør, journalist
Helen H. Heidemann (3h)
hh@diabetes.dk
Journalist Michael Korsbæk (mik)
mk@diabetes.dk
Journalist Suna Haugaard (sh)
suh@diabetes.dk
Korrektur
Sekretær Dorte Lund Toftelund
dll@diabetes.dk
Layout
Jacob McCaffrey
jm@diabetes.dk
Spørg om højt og lavt blodsukker. Gravi ditet.
Angst. Arbejde. Adoption. Nedtrykthed.
Fødder. Føling. Sex. Neuropati. Smerter og
træthed. Eller, hvad du ellers har på hjerte.
Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede
produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med
redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun
gengives med kildeangivelse.
Bladet udkommer også digitalt (DVD).
Kontrolleret af FMK
Fagpressens Medie Kontrol
Kontrolleret oplag: 63.829
Perioden 1. juli 2007 – 30. juni 2008
Tryk Stibo Graphic A/S
Annoncesalg DG Media a/s Tlf. 70 27 11 55
Forsidefoto Bjarke Ørsted & Nils Lund Pedersen
Ringer du inden kl. 13.00 på hverdage, vil du
blive ringet op allerede samme dag.
63 12 14 16
Ring og få råd
www.diafonen.dk
mail@diafonen.dk

Ved ændringer ring venligst på tlf. 66 12 90 06
Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C
Frihed til at komme videre
I Sahva har ca. 35% af vores kunder diabetes. Vores
autoriserede bandagister og ortopædiske
håndskomagere har derfor en helt speciel
viden og erfaring, som gør dem i stand til
at rådgive og afhjælpe problemer opstået
som følge af diabetes. Vi foretager en nøje
klinisk vurdering for derigennem at tilse individuelle
behov og sikre at produkterne er af høj kvalitet.
Sahva er Skandinaviens førende virksomhed
inden for udvikling, design og produktion af
hjælpemidler til bevægelseshandicappede.
Med 130 års erfaring som ballast har vi oparbejdet
den faglige kunnen og de stærke kompetencer,
der ligger til grund for vore produkters
høje kvalitet.
Kontakt os og hør hvordan du kommer videre