PrioritetsLån fra 2,73% p.a.* *Pr. 2/8-2011 – ÅOP 2,8% Europaplads 16, 1. sal (midlertidig adr.) / 8000 Århus C / tlf. 4456 5300 aarhus@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/aarhus 4 MOLLERUP GOLF CLUB
Det går atter fremad Af Jørgen Østergaard Nielsen Klubformand Selvom vi i skrivende stund ikke har passeret midten af august, kan det allerede nu slås fast, at sæsonen 2011 på mange måder tegner til at blive rigtig god. Trods tilbagegangen i antallet af golfspillere på landsplan, og at fl ere klubber kæmper for overlevelse, kan vi atter konstatere fremgang i Mollerup Golf Club. Som det fremgår af økonomiudvalgets beretning, ser det ud til, at budgettet holder. Vi skal i den forbindelse ikke glemme, at vi på udgiftssiden har ”skåret ind til benene”, og mange planlagte investeringer i bane og klubhus er blevet udskudt, til vi får et sikkert økonomisk grundlag at arbejde videre på. En væsentlig årsag til fremgangen er utvivlsomt den målrettede markedsføring, som vi har praktiseret i år. Tilstrømningen til ”Golfens dag” viste, at der stadig er mange ”ikke golfere”, som nærer et ønske om at prøve det og er parat til at gribe køllerne, når det rette tilbud kommer. Opfølgningen på dagen med prøvemedlemskaber og mulighed for at blive medlem uden at betale indskud har da også båret frugt, så vi nu igen nærmer os fuldt hus i medlemsskaren. Medvirkende til at holde fast i nye potentielle medlemmer er utvivlsomt, at de bliver smittet af den entusiasme og livsglæde, de ser blandt medlemmerne. Sommeren igennem har der været stor søgning til arrangementerne, både de offi cielle og mere private, hvilket lover godt for fremtiden. I min leder i sidste nummer af Molligan påpegede jeg under overskriften ”Hyggen vågner til live” de positive tegn på, at trivslen og hyggen igen tager over i klublivet. Jeg synes, denne sæson bekræfter, at vi er kommet langt i den rigtige retning. FORMANDENS LEDER Vores ny restauratør er kommet godt fra start, og service og madkvalitet har fået meget ros fra medlemmerne. Det er sikkert de fl este bekendt, at kun de færreste klubber har en restaurant, der formår at holde åbent hele året. En forudsætning for, at der kan drives en restaurant i klubben på forretningsmæssige vilkår, er naturligvis, at medlemmerne udgør et solidt økonomisk fundament for driften. Støt op om restauratøren, det er nødvendigt, hvis vi vil bevare et vigtigt samlingspunkt for det sociale liv i klubben. Byggeprojektet kan desværre ikke meldes afsluttet endnu. Gårdspladsen og vejen vest for bagladen er de mest synlige områder, der skal ombygges. Når dette læses, har vi haft den såkaldte 1-års gennemgang af byggeriet og forhåbentlig aftalt en plan for afslutningen af de sidste mangler, således at disse kan igangsættes lige efter sæsonafslutningen. Og så kan vi glæde os over, at der er udført ny belægning på hele Mollerupvej, hvilket har bidraget væsentligt til forskønnelse af området, ikke mindst foran klubhuset. ■ MOLLERUP GOLF CLUB 5