MOLLIGAN, september 2011 - Mollerup Golf Club

men med en af de lokale pro`er, som efter
7 år på landsholdet lige var ”turnet”
pro), var vi 12 personer på de respektive
huller. Hvem klager så over for mange
mennesker på banen herhjemme til
dagligt!?
Dertil kommer, at meget af den pasning,
der foregår på banen, foregår
pr. håndkraft. Når der skal fejes blade
sammen, går der 8-12 personer med
gule veste og blå hjelme, og med hver
sin ”kost”, lavet af små pinde, fejer de
møjsommeligt bladene samme i bunker.
Jakob mener, at der er ca. 500 personer
tilknyttet Kurmitola…..godt for klubben,
at lønningerne ikke er høje!
Men det giver trængsel og en del trafi k
hen over fairway m.v. – ”men slå bare”!
En caddie koster ca. kr. 22 i ”startgebyr”,
plus ca. kr. 28 i drikkepenge (for 4
– 5 timers arbejde). De tilsvarende priser
for ”Ball-Boys” er ca. kr. 9 og kr. 12!
Greenfee hverdag ca. kr. 150 og ca. kr.
230 i weekenden.
Vi afregnede i den lokale valuta, Taka
og sørgede også godt for dem ved siden
af – i form af drikkevarer der hvor det
var muligt. Det er der desværre mange,
der ikke gør – sørgeligt!
Vand – en mangelvare
Apropos drikkevarer – vi spillede også
på en bane, som ligger ca. 30 km. uden
for Dhaka. De har et helt nyt klubhus
på ca. 1.200 m2, men det er ikke muligt
▲ Bygning af klubhus.
at købe vand eller sodavand… eller for
den sags skyld noget som helst andet!
Klubben har et ”Prayers Room” (med
pil mod Mekka), mange toiletter uden
vand og alle mulige andre store lokaler,
men alt hvad vi ville have af vådt og
tørt, måtte vi selv medbringe den dag.
Her var greenfee i øvrigt på hele kr. 100
pr. mand!
Det viste sig at være en glimrende
bane, som godt nok ligger inde på et militært
område (og tæt på National monumentet
– til minde om ca. 1. mio.(nogle
siger 3 mio.) faldne i forbindelse med
bruddet med det nuværende Pakistan),
med masser af vand og højtliggende
greens. De var langsomme, men fair.
Og alt det før omtalte vand gav os en
oplevelse, som vi ikke tidligere har været
i nærheden af – når vi slog bolden i
vandet (som var dybt, mudret og totalt
umuligt at se noget i), så hoppede vores
”Ball-Boys” i vandet efter dem… og de
fandt dem alle som èn... og – det VAR
vores egne bolde – imponerende!
Jeg slog en del gange i vandet….Claus
lidt mindre, men Jakob spillede godt, så
hans ”Ball-Boy” var glad og tør! Lige
indtil det sidste drive på hul 18….”oh
shit” – så måtte han også en tur i baljen…en
ProVI er vel værd at hoppe i
for!
MOLLERUP GOLF CLUB 19