DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Dansk
PelsDyravl
nyt forretningsoMråde i kina / åben farM var en succes / avlsdyrtælling 2012
MedleMsblad for
dansk pelsdyravlerforening
#5 juni 2012
søren gade er ny direktør for landbrug & fødevarer / ny teMaserie: sMittebeskyttelse
koPenhagen Fur i nyt salgsFremstøD:
meD kronPrinsParret
i syDkorea

Bestyrelse
forMand
Pelsdyravler Tage Pedersen
Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted
Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)
Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000
tpe@kopenhagenfur.com
næstforMand
Pelsdyravler John Papsø
Duelundvej 7, 8620 Kjellerup
Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213
jpa@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Jørgen Westergaard
Nørredigevej 79, Gjøl
9440 Aabybro
Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414
jwe@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Henning Christensen
Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N
Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838
hh@christensen.mail.dk
Pelsdyravler Knud J. Vest
Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge
Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877
kjv@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Lars Eilertsen
Petersmindevej 130, 8520 Lystrup
Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471
lei@kopenhagenfur.com
Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen
Mosbækvej 48, 9240 Nibe
Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280
kbj@kopenhagenfur.com
leDenDe meDarBejDere
adM. direktør
Torben Nielsen
Tlf.: 4326 1041
tn@kopenhagenfur.com
økonoMidirektør
Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410
ka@kopenhagenfur.com
koMMunikationscHef
Sander Jacobsen
Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932
sja@kopenhagenfur.com
sekretariatscHef
Lars Skjoldegaard
Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907
lsk@kopenhagenfur.com
koPenhagen Fur avlerserviCe
Direkte tlf. 4326 1255
farmerservice@kopenhagenfur.com
lanDsDelsForeninger
nordjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen
Mosbækvej 48, 9240 Nibe
Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280
kbj@kopenhagenfur.com
Sekretær:
Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
Midtjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler John Papsø
Duelundvej 7, 8620 Kjellerup
Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213
jpa@kopenhagenfur.com
Sekretær:
Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning
fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Henning Christensen
Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N
Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838
hh@christensen.mail.dk
Sekretær:
Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
sjællands pelsdyravlerforening
Pelsdyravler Knud J. Vest
Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge
Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877
kjv@kopenhagenfur.com
Sekretær:
Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning
Faglige Funktioner
kopenHagen rådgivning
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N
Tlf.: 7213 2800
Funktionschef: Leif Bruun
Tlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com
udvalg for forskning og rådgivning
John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213
Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451
Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226
Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414
Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785
Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838
Knud Vest, Tlf.: 4678 8392
Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401
Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222
Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410
Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183
Konstitueret chef Peter Foged
Tlf.: 7213 2800 / Mobil 5085 2927
Raadgivning@kopenhagenfur.com
Sekretær Susanne Skottrup Andersen
Tlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302
ssa@kopenhagenfur.com
rådgivning til pelsdyravlere
Rådgiver Michael Sønderup
Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263
msn@kopenhagenfur.com
Rådgiver Henrik Bækgaard
Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307
hbk@kopenhagenfur.com
Rådgiver Vilhelm Weiss
Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941
vwe@kopenhagenfur.com
Rådgiver Bente Krogh Hansen
Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309
bkh@kopenhagenfur.com
Rådgiver Maria Sylvest Blæsbjerg
Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304
msb@kopenhagenfur.com
Rådgiver Vibeke Hagelskær Lund
Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305
vlu@kopenhagenfur.com
Rådgiver Elna Mortensen
Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306
emo@kopenhagenfur.com
rådgivning til fodercentraler
Rådgiver Mikael Lassén
Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059
tml@kopenhagenfur.com
Rådgiver Bente Lyngs Støvring
Tlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321
bls@kopenhagenfur.com
kopenHagen forskning
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N
Tlf.: 7213 2800
forskning@kopenhagenfur.com
Afdelingschef: Peter Foged Larsen
kopenHagen farM
Herningvej 112 C, 7500 Holstebro
Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714
farm@kopenhagenfur.com
Dyrlæge: Tove Clausen
Tlf.: 7213 2814
Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten
Tlf.: 7213 2815
kopenHagen diagnostik
Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup
Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com
driftfaglig afdeling
Afdelingschef Hans Henrik Møller
Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154
hhm@kopenhagenfur.com
driftfaglig@kopenhagenfur.com
Seniorspecialist Jørgen Østergaard
Tlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 0418
joe@kopenhagenfur.com
anDre
ræveavlerforeningen
Formand: Georg Larsen
Birkevej 46, Hornum, 9600 Års
Tlf.: 9866 1545
nordjyllands cHincHillaforening
Formand: Henrik Larsen
Langoddevej 6, 9750 Østervrå
Tlf.: 9895 1033
Midtjyllands cHincHillaforening
Formand: Karen D. Hansen
Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup
Tlf.: 9772 3722
dc2 syd
Formand: Johannes Edlefsen
Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder
Tlf.: 7473 4480
sjællands cHincHillaforening
Formand: Hans Erik Ploumann Johansen
Bahhe Chinchilla
Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø
Tlf.: 5599 6290
danske pelsdyravleres veteranklub
Formand: Bent Fogtmann
Jernkærvej 8, 6770 Ribe
Tlf.: 7542 0838
dtu veterinærinstituttet
Bülowsvej 27, 1790 København V
Tlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340
(Indsendelse af materiale skal ske gennem
praktiserende dyrlæge)
det politiske foderudvalg
Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S
Formand: Niels Erik Halgaard
Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21,
7500 Holstebro
Tlf.: 9743 5410
dansk pelsdyr foder a.M.b.a.
Udbyhøjvej 63, 8900 Randers
Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466
Direktør: Mogens Mørch Søndergaard
Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk
analyselaboratoriet
Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro
Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277
Laboratorieleder: Bent Munkøe
Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk

koPenhagen Fur
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf.: 4326 1000
kopenhagenfur@kopenhagenfur.com
kopenhagenfur.com
Dansk PelsDyravl
75. årgang
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf.: 4326 1060
info@kopenhagenfur.com
reDaktion
Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041
(ansvarshavende)
Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063
(kommunikationschef)
Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289
(media manager)
Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061
(redaktør)
Kristoffer Veggerby Tlf.: 4326 1419
(journalist)
Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet
udsendes til samtlige medlemmer af Dansk
Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet
samt til institutioner i ind- og udland.
annonCering
Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112
ken@kopenhagenfur.com
Artikler og annoncer til bladet skal være hos
redaktionen senest den 25. i måneden forud for
udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i
bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående
aftale.
Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året
omkring den 20. i månederne januar, februar,
marts, april, juni, september, oktober og november
i et oplag på 4000 eksemplarer.
løsaBonnement På Dansk PelsDyravl
Eva Andersen: Tlf. 4326 1062
Design, ProDuktion og tryk
Datagraf
ForsiDeFoto
Kopenhagen Fur var i maj i Sydkorea som en
del af en stor dansk handelsdelegation med
Kronprinsparret i spidsen. Målet med rejsen
var at styrke positionen på pelsmarkedet i
en af Asiens vækstøkonomier.
Foto: Keld Navntoft/Scanpix
ISSN 0011-6424
inDholDsFortegnelse
leder: der tales Meget oM finanskrise 5
gaMMel kending i nyt job 6
Hvordan alt og intet ændrer sig Med ny cHef 10
Hvor er den sød! 12
kronprinsparret baner vejen for freMgang
i sydkorea 16
landbruget skal Have taletid i klassen 20
avlsdyrtælling 2012 26
ib er nu avler på fuld tid 30
gaMle gener på vej ud 31
allerede synligt resultat 32
kontroldanMark:
kontrol sætter Mennesker
og fagligHed under pres 34
kontroldanMark:
der er absolut MuligHeder
for at yde noget Mere selv 38
kontroldanMark:
Mistillid Har ført til kontrol 40
sMittebeskyttelse koster jo en Million
– eller gør det? 42
der står sMittebeskyttelse i Hovedet på os 44
beHandlingskort til syge dyr 48
landboungdoM er en vej til
freMtidens Minkavlere 50
Husk uddannelse af farMpersonale 55
status på Miljø-og byggesager 56
navnenyt 60
kurser for Minkpassere er nu lovpligtige 62
aktuelt 64
3

üSikkerhed üUdbytte üRisikospredning
OBTON SOLENERGI ITALIEN
– FULDTEGNET.
TAKKER DE 130 INVESTORER,
SOM HAR GJORT DET MULIGT AT INVESTERE
500 MIO. KR. I ITALIENSKE SOLCELLEANLÆG.
VI ER NU KLAR MED DET NYE PROJEKT, OBTON SOLENERGI ITALIEN II
Investering i en pulje på op til 20 italienske solcelleanlæg (ca. 420. mio. kr.)
13,2% i gennemsnitligt årligt udbytte
Stabil drift og høj indtjening
– uafhængig af bevægelserne på de nansielle markeder
Minimumstegning på 400.000 kr.
Obton Solenergi Italien II giver dig som investor mulighed for at investere i en pulje af solcelleanlæg, der er
kendetegnet ved stabil drift og høj sikkerhed i indtjeningen. Da indtjeningen er uafhængig af bevægelserne
på de nansielle markeder, opnår du med en investering i solenergi et perfekt supplement til aktier og
obligationer.
Igennem Obton Solenergi Italien II spredes risikoen på op til 20 solcelleanlæg, som alle er i drift. Foruden
tilbagebetalingen af indskuddet giver investeringen 13,2% i gennemsnitligt årligt udbytte.
Obton Solenergi Italien II egner sig til investering for frie midler, pensionsmidler og selskabsmidler.
Læs mere på www.obton.com hvor du også kan bestille materiale.
Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C
Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com
Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og
administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer
omkring 400 investorer og forvalter 1,3 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S
haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere
strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.

Der tales meget
om Finanskrise
leDer
af torben nielsen
tn@kopenHagenfur.coM
Noget er der naturligvis om snakken,
når man påstår, at den nuværende økonomiske
krise blev udløst af et delvist
sammenbrud i finanssektoren. Omvendt
er det også meget bekvemt for det politiske
system at skyde skylden for problemerne
på pengeinstitutterne og de
grådige spekulanter. Men sagen er den,
at stort set alle fra 2002 til 2008 førte
en meget ekspansiv økonomisk politik
i en tilsyneladende klippefast tro på, at
verdens værdier blev skabt i seddelpressen
og belåning af jord og fast ejendom
– som igen blev omsat i privatforbrug
– samtalekøkkener og nye investeringer
i byggeri. Det gik ufatteligt godt. Altså,
indtil det hele brød sammen. Mens de
gamle vestlige industrilande blev ramt
hårdt økonomisk, overtog de nye industrilande
med Kina i spidsen en større og
større del af verdens industriproduktion.
Nu står vi med problemer op til over
begge ører. Det er gået forfærdeligt galt
i Sydeuropa, Irland og delvis England,
men det ser bestemt heller ikke for godt
ud i det øvrige Europa. Her i landet
falder industriproduktionen fortsat, arbejdspladserne
fosser ud af Danmark.
Regeringens 2020-plan minder meget
om den foregående regerings plan.
Målet er at skabe balance på de offentlige
budgetter inden for de kommende
otte år, herunder at forøge det samlede
arbejdsudbud, så vi ikke løber ind i arbejdskraftmangel
uagtet, at antallet af
folk i den erhvervsaktive alder falder.
Derfor skal væksten i den offentlige sektor
holdes nede og skatten på arbejde
sænkes således, at det bedre kan betale
sig at arbejde. Så langt, så godt. Problemet
er blot, at store dele af skattelettelserne
på arbejde finansieres ved at øge
en række skatter og afgifter, der primært
rammer erhvervslivet.
Skatten på de såkaldte usunde fødevarer
– dvs. fedt og sukker –, øgede energiafgifter
til finansiering af den såkaldte
grønne omstilling, NOx-afgiften, de
sprøjtefrie bræmmer, afgift på lastbiltransport
samt ekstra lønsumsafgift på
pengeinstitutterne sender en milliardregning
til erhvervslivet. Her handler
man i nødværge ved at flytte mange arbejdspladser
ud af landet eller ligefrem
rive tæppet væk under mange virksomheder.
Det politiske mantra lyder, at vi
skal arbejde os ud af krisen. Indtil videre
har den økonomiske politik dog primært
haft en ganske betydelig negativ effekt
på beskæftigelsen i den private sektor.
Alle ulykkerne skyldes ikke denne rege-
ring. Bræmmer og skatten på de usunde
fødevarer er den tidligere regerings
værk. Her indrømmer man, at det ikke var
de mest geniale love, men hverken opposition
eller regering kan eller vil rulle lovgivningen
tilbage. Det vil sige, at tusinder
af landmænd og ditto lønmodtagere så
at sige bliver udsat for store urimeligheder
i form af konfiskation af landbrugsjord
eller arbejdsløshed. Samtidig må
de tåle, at politikerne indrømmer, at de
to love er uhensigtsmæssige og ikke har
den oprindeligt forudsatte effekt.
Vi kan tale om finanskrise. Vi kan tale
om økonomisk krise. Men vi kan vel i
lige så høj grad også tale om en politisk
krise, da politikerne ikke magter at gøre
det rigtige og derfor vælger at gøre det
forkerte blot for at gøre noget. Der bliver
sagt så mange smukke ord, og det hele
lyder så fint og rigtigt. Men det er ord
uden indhold; det er ord uden handling.
Det egentlige problem er, at dansk økonomi
slæber rundt på en offentlig sektor,
der ikke blot er dyr i drift, men også i
stigende grad ineffektiv. Vi oplever som
pelsdyravlere, at sagsbehandlingstiderne
er uendelige. Vi oplever et gammeldags,
temmelig tilfældigt og usystematisk
tilsyn. Vi oplever, at vi bliver dynget til
med regler og bestemmelser, der vel enkeltvis
er velbegrundede, men samlet set
er totalt ødelæggende for dynamikken.
Andre erhverv er tilsvarende ramt.
Grundloven sikrer os, at vi kan stemme
mindst hvert fjerde år. Globaliseringen
sikrer, at vi kan stemme med fødderne
hver eneste dag. Og det gør virksomhederne.
Det er simpelthen for vanskeligt
at starte nye aktiviteter op og samtidig
for dyrt at drive virksomhed i Danmark.
Derfor fosser der jobs ud af det danske
arbejdsmarked. Det er vort egentlige
problem, og der er her, at politikerne
burde tage fat. De samlede offentlige
udgifter udgør ca. 900 mia. kr., så man
skal vist være politiker for at kunne
forstå, hvorfor man ikke kan finansiere
lettelser i indkomstskatten via reelle
besparelser. Beregninger fra bl.a. Cepos
viser i øvrigt, at hvis kommunerne lod
sig inspirere af de meste effektive kommuner,
kunne de kommunale budgetter
skæres ned med 40 mia. kr. uden, at det
vil gå ud over den offentlige service.
Mon ikke at befolkningen har opdaget,
at der er krise, og kan se nødvendigheden
i at prioritere betydeligt skarpere
i dag end tidligere. Folk kæmper for at
beholde deres job, og man kan vel ikke
i den situation forvente, at befolkningen
bryder ud i jubel ved udsigterne til, at regeringen
satser på grønne vidensjob om
10-20 år. Men som bekendt er det mere
uforpligtende at tale om fremtiden end
at tale om nutiden. Og om hvordan de
forhåndenværende problemer løses effektivt.
Derfor kradser politikerne fortsat
lidt i overfladen, mens de taler om fremtiden,
samtidigt med at job og velfærd
stille og roligt siver ud af Danmark.
nr. 5. juni 2012 5

gammel
kenDing
i nyt joB
Indtil februar i år stod Chen Weixian i spidsen for Kopenhagen
Furs Kina-kontor, men fremover skal han sælge konsulentydelser.
Chen har i samarbejde med Kopenhagen Fur startet
et nyt firma op, som skal hjælpe de kinesiske pelsproducenter
med at opbygge deres egne brands.
ForretningsområDer
tekst og foto:
kristoffer veggerby
kve@kopenHagenfur.coM
Kina har i de senere år udviklet sig til
en markant spiller på den internationale
pelsscene. I gennemsnit bliver op mod
90 procent af de skind, som passerer
igennem Kopenhagen Furs auktionssal,
sendt til forarbejdning i Kina, hvilket har
skabt et sandt boom i antallet af pelsimportører
og fabrikanter i landet, og det er
dém, Chen Weixian nu vil lære, hvordan
fokus på markedsføring kan styrke en
virksomhed og øge salget.
– I Kina er der en tendens til, at man
gerne vil være de bedste, men specielt
branding og marketing er ikke noget, de
har prøvet kræfter med før. Mange ved
ikke, hvordan de skal promovere sig selv
eller skille sig ud i forhold til konkurrenterne.
Jeg havde på et tidspunkt kontakt
til en producent, hvis navn indeholdt
ordet ”shark”, som i haj, men hvor logoet
forestillede en delfin. Det viser lidt, hvad
vi har at arbejde med, fortæller Chen
med et smil.
– Vi skal lære dem, at et navn ikke er lig
med et brand. Et brand er en historie,
du kan tilknytte dit produkt, og dermed
gøre det mere interessant – et brand er
så meget mere end et navn.
Og der skulle ifølge Chen være nok at
tage fat på. I skrivende stund er der omkring
4.000 etablerede pelsproducenter
på det kinesiske marked, men der har
længe været en tendens til at sætte det
imagemæssige aspekt i baggrunden.
– De har aldrig tænkt på branding eller
marketing, fordi det ikke har været en
Chen Weixian skal i fremtiden lære det kinesiske marked at sælge
nødvendighed. Nu er konkurrencen på
det kinesiske marked til gengæld blevet
hårdere. Med så mange producenter om
buddet er det nødvendigt at skabe et
produkt og et navn, som folk kender, og
som de kan forbinde med noget mere
end bare pels. Vi skal have skabt pelsproduktionens
svar på Adidas og Louis
Vuitton, fortæller Chen.
et suPPlement
Chen Weixian har de sidste syv år været
tilknyttet Kopenhagen Fur og var en af
hovedkræfterne, der skabte Kopenhagen
Furs kinesiske kontor. Det er derfor heller
ikke tilfældigt, at ansvaret for det den
nye konsulentvirksomhed blev lagt på
hans skuldre.
– I Chen har vi fundet en mand, der for-
mår at samle de bedste hjerner omkring
sig, har et fantastisk netværk i den kinesiske
del af branchen og er utroligt loyal
6 tidsskrift for dansk pelsdyravl

sig til omverden – noget de indtil nu ikke har haft meget fokus på.
overfor Kopenhagen Fur. Jeg har ærligt
talt svært ved at forestille mig andre,
som kan løfte opgaven, fortæller direktør
for Kopenhagen Fur, Torben Nielsen.
Den nye konsulentvirksomhed skal ses
som et supplement til – men ikke en
del af – det allerede eksisterende kontor
i Beijing. Kina-kontoret skal fortsat
markedsføre Kopenhagen Fur i Kina
og levere service for Kopenhagen Furs
auktionskunder. De skal fortsat assistere
kunderne med eksempelvis erhvervelsen
af visum til Danmark og andre gratis
ydelser. Men når det kommer til betalt
konsulenthjælp til den kinesiske pelsindustri,
tager det nye firma over.
– Vi har oplevet en stigende efterspørg-
sel på konkret konsulenthjælp fra de
kinesiske producenter, og da Kinakontoret
fortsat kun skal fungere som
et tilbud til vores auktionskunder,
eMba-kursus
Kopenhagen Fur har i samarbejde med Tsinghua
University i Beijing oprettet et ni-måneders EMBAprogram
rettet mod den kinesiske pelsindustri. Igennem
programmet lærer ledere fra branchen, hvordan man
brander sit firma, og hvorfor marketing er en vigtig del af
fremtidens forretningsstrategi.
BranDingkursus
tekst og foto:
kristoffer veggerby
kve@kopenHagenfur.coM
EMBA-programmet startede i 2010
med 30 kursister og gør i skrivende
stund klar til at starte det tredje
hold op til september. Indtil nu har
universitetet meldt fulde huse på
kurset, der er et af de mest populære,
og der er sågar oprettet venteliste
for interesserede.
Formålet med kurset er, at give
deltagerne kendskab til de basale
metoder og værktøjer, når det
kommer til marketing og branding.
Kort fortalt får de en introduktion til
det at sælge en virksomhed og et
produkt til omverden, men planen
er også at få oprettet et fællesskab
de forskellige deltagere imellem og
derved styrke branchen.
– Der har længe været en tendens
til, at man i branchen ikke arbejdede
sammen. Der var en kollektiv frygt
for at blive udnyttet eller snydt, så
der har ikke været nogen udveksling
firmaerne imellem. Med kurset
får man rystet lederne sammen,
og derved fremmet samarbejdet i
branchen – noget, vi alle sammen
nyder godt af, fortæller Fang Lin
Ping, som var en del af det kursus,
der startede i september 2010.
Og netop de tidligere elever er
gode repræsentanter for programmet,
fortæller Chen Weixian, direktør
for Kopenhagen Furs nye konsulentvirksomhed
i Kina.
– Det er tydeligt for alle, at de som
har deltaget i kurset har draget stor
nytte af det både økonomisk og relationsmæssigt
firmaerne imellem.
Som det ser ud lige nu, så bliver det
ikke noget problem at fylde de næste
mange hold.
Udover EMBA-kurset på universite-
tet indeholder også af muligheden
for en tur til Kopenhagen Fur i Glostrup,
hvor kursisterne kan se det
arbejde, som ligger til grund for de
pelsprodukter, de producerer og
sælger. Desuden kommer de også
forbi Kopenhagen Studio, Kopenhagen
Furs designafdeling, hvor der
er mulighed for at hente inspiration,
når det kommer til det designmæssige
aspekt.
nr. 5. juni 2012 7

var det naturligt at oprette det nye firma,
som kan servicere det kinesiske marked
og derved lave en forretning ud af det,
forklarer Torben Nielsen.
Ifølge Chen er det kun naturligt, at det
er en virksomhed som Kopenhagen Fur,
der håndterer opgaven.
– Det kan være svært for udefrakom-
mende at sætte sig ind i, hvordan
pelsbranchen fungerer. Derfor er det naturligt
at et firma som Kopenhagen Fur,
med den ekspertise og erfaring det rummer,
påtager sig opgaven, siger Chen.
Gennem mange års tilstedeværelse på
det kinesiske pelsmarked har Kopenhagen
Fur opbygget et ry i Kina, som ifølge
Chen Weixian nyder stor tillid i branchen.
– De ved, at de med os får professionel
og faglig kompetent hjælp. Der er generelt
en stor tillid til navnet og brandet
Kopenhagen Fur. Desuden er der ingen,
der har samme fokus på at servicere det
kinesiske marked som os, bedst eksemplificeret
ved de gratis ydelser fra Kinakontoret,
forklarer Chen.
Desuden er det planen, at firmaet skal
være med til at sælge det nye inspirationscenter,
som er under opbygning i
København, og er et samarbejde imellem
Kopenhagen Fur, Dansk Mode og
de danske guldsmede. Men udover at
sælge dansk design i Kina, er forhåbningen
også, at man kan tiltrække kinesiske
investorer og designere til København.
mangler kun Det siDste
I indeværende stund mangler der kun de
sidste formaliteter i registreringen, så er
den nye konsulentvirksomhed en realitet,
men allerede nu har Chen ideer til,
hvordan man kan udvikle firmaet.
– Det ville være naturligt at koble det
sammen med vores EMBA-projekt på
Tsinghua University i Beijing. På univer-
sitetet lærer de, hvorfor de har brug for
ting som branding og marketing, og de
får en række værktøjer, de kan arbejde
med, men de bliver ikke eksperter på
området. Her kunne vi så træde ind og
følge projektet til dørs, fortæller Chen.
Som situationen er lige nu, venter Chen
kun på, at den endelige statsgodkendelse
af konsulentfirmaet går sin gang
gennem det bureaukratiske system. Det
er dog også det sidste, der mangler.
Lokalerne er fundet, kunderne er klar og
Chen er parat til at etablere et nyt kapitel
i Kopenhagen Furs kinesiske historie.
– Med tiden, når vi får vores rolle ende-
ligt defineret, er det ikke urealistisk at
forestille sig, at vi tager endnu flere opgaver
under vores paraply. For eksempel
kunne vi påtage os opgaven at træne
kundens ansatte til at tænke i marketing
og branding, så de fremover kan være
med til at hæve branchens image som
helhed, siger Chen.
De har alDrig tænkt
På BranDing eller
marketing, ForDi Det
ikke har været en
nøDvenDigheD.
8 tidsskrift for dansk pelsdyravl

– Giver dig valuta for pengene
Hos HG kan du købe eller lease nye eller brugte maskiner til pelstiden. Vi kan også
rådgive dig om det maskin-mix, der giver mest valuta for pengene.
Tag fat i din sædvanlige HG kontakt og få et godt tilbud på nyt udstyr til efterårets
arbejde.
Så er du velforberedt, når pelstiden kommer.
Erik Bach 20 12 32 12
Jens Jørgen Madsen 40 38 84 27
Ole Andersen 20 12 32 13
Jens Villadsen 22 69 58 10
Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31
Flågrej fra HG
Heiko Andresen 20 29 32 44
Johannes Nielsen 30 80 12 00
Henrik Mortensen 20 20 56 11
Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68
Døgnservice 20 21 30 44
Hedensted Gruppen – til professionelle pelsdyravlere
Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted
Telefon (+45) 75 89 12 44
Telefax (+45) 75 89 11 80
www.hedensted-gruppen.dk
nr. 5. juni 2012 9

Chen Weixian skal i fremtiden lære det kinesiske marked at sælge sig til omverden – noget de indtil nu ikke har haft meget fokus på.
hvorDan alt og intet
ænDrer sig meD ny CheF
På Kopenhagen Furs kontor i Beijing er der sket et skifte i den daglige drift.
Ansvaret er overdraget til den tidligere marketingansvarlige, Chris Cui.
interview
tekst og foto:
kristoffer veggerby
kve@kopenHagenfur.coM
Solskinnet bliver reflekteret frem og til-
bage mellem de mange glasklædte kon-
tortårne i Beijings Chaoyang District. For
at gøre området overskueligt, har hvert
tårn sit eget bogstav, og på 10. sal i tårn
E huserer Kopenhagen Furs kinesiske
afdeling.
Her har Chris Cui netop overtaget
chefrollen som General Manager. Hun
startede for ti år siden som trainee hos
kundeafdelingen i Glostrup som led i
sin uddannelse fra Copenhagen Business
School og har i en årrække været
højre hånd for den hidtidige chef, Chen
Weixian. Det står i skærende kontrast
til den generelle tendens i det kinesiske
forretningsliv, hvor en jagt på højere
lønninger og finere titler får folk til at
springe fra job til job med få års mellemrum.
– I Kina forventes det, at børnene for-
sørger forældrene i alderdommen sam-
tidig med, at du skal gøre dem stolte
og bringe familien ære. Det betyder en
konstant jagt på prestige, titler og højere
lønninger, som bevirker, at folk konstant
skifter job. Det er simpelthen kulturen
her i Kina, fortæller Chris Cui.
Dansk Forretningskultur
Kina-kontoret ligner til forveksling et
dansk kontorlandskab fra enhver større
virksomhed, og straks indenfor døren
mødes man af et mandshøjt, lysende
Kopenhagen Fur-logo. Således oplyst
træder man ind i kontoret, hvor skrivebordene
er sat, så de udgør små «øer»,
hvor der kan sidde op til fire personer
med hver deres arbejdsplads. Her er der
ingen forskel imellem ledere og medarbejdere.
Til højre er væggen dækket
af både traditionelle pelsfrakker og de
mere kreative, farvestrålende indslag fra
Kopenhagen Studio
– Kunderne skal kunne se, hvad vi er i
stand til, forklarer Chris Cui.
10 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Da vi i BunD og grunD er et Dansk Firma, har vi også taget Den
Danske Firmakultur til os, hvilket Passer mig Fantastisk.
Det er udsigten ud over Beijing fra 10. sal
på en solbeskinnet dag, som mest af alt
adskiller Kopenhagen Furs Kina-kontor
fra det gængse kontorlandskab i gråvejrs-
Danmark, for arbejdskulturen på kontoret
er lig den danske. Størstedelen af medarbejderstaben
har været på kontoret i
mere end fem år, hvilket også gælder for
Chris. Hun mener selv, at hendes traineeperiode
for ti år siden er medvirkende til,
at hun stadig er hos Kopenhagen Fur.
– Da vi i bund og grund er et dansk
firma, har vi også taget den danske
firmakultur til os, hvilket passer mig
fantastisk. Jo mere tid, man tilbringer
sammen, jo bedre lærer man hinanden
at kende, og det fremmer samarbejdet.
Desuden gør kulturen på kontoret, at folk
gerne vil blive, siger Chris.
At holdet i så mange år har været nogen-
lunde konstant, har også gjort springet
til rollen som leder mere overkommeligt
for Chris, selvom skiftet stadig indebærer
nye udfordringer.
– Vi fungerer rigtigt godt sammen, og
har generelt en meget uformel og personlig
omgangstone på kontoret. Mine
kolleger har givet god støtte, men det
var alligevel en smule mærkeligt pludselig
at stå med ansvaret for det hele.
Jeg er vant til at have ansvaret for marketingdelen,
men pludselig skal jeg tage
højde for alt, hvad vi (kontoret red.) er
involveret i, og det kan være lidt af en
udfordring, fortæller Chris.
et tilhørsForholD
Mens Chris fortæller om forfremmelsen,
og hvad det betyder for hende, så
er det tydeligt, at kontoret har nok at
se til. Som det efterhånden er ved at
gå op for de fleste, er Kina et marked
i vækst – og det gælder også for pels.
Faktisk bliver op mod 90 procent af al
pels som købes i Glostrup forarbejdet i
Kina, og landet har i dag omtrent 4.000
producenter. Det betyder, at der altid
er en telefon, som ringer, en e-mail, der
skal besvares eller officielle papirer,
som skal postes til de kinesiske myndig-
heder. Kina-kontorets primære opgave
er nemlig at servicere Kopenhagen Furs
kinesiske kunder.
– Vi hjælper dem med visum, auktions-
invitationer og sørger for, at de kom-
mer ordentligt til København. Samtidig
er vi med til at arrangere en del ting i
Kina – for eksempel Miss Happinessmodelkonkurrencen
og MBA-uddannelsen
på Tsinghua University for
pelsproducenter og -fabrikanter. På den
måde får vi skabt et tilhørsforhold til
vore kunder, og de ser, at Kopenhagen
Fur er en vigtig del af pelsbranchen,
og at vi er med til at udvikle branchen,
forklarer Chris.
oPlagt eFterFølger
At Chris Cui skulle overtage rollen som
General Manager efter Chen Weixian,
var der aldrig nogen tvivl om, fortæller
salgsdirektør ved Kopenhagen Fur, Kenneth
Loberg. Blandt andet betød Chris’
mangeårige loyalitet en stor del.
– Chris har været hos Kopenhagen Fur i
mange år, og kender firmaet ud og ind,
men ligeså vigtigt – hun kender kunderne
og de kender hende. Vi mener hun
er en fantastisk repræsentant for Kopenhagen
Fur.
Selv er Chris anderledes ydmyg over for
det nye ansvar og de rosende ord:
– Du får de muligheder, dine evner
berettiger til.
Chris Cui har overtaget lederrollen på Kopenhagen Furs kontor i Kina. Et job der i takt med den voksende
pelsindustri i Kina kun er blevet mere spændende.
nr. 5. juni 2012 11

hvor er Den søD!
Søndag den 13. maj arrangerede de danske minkavlere åbent hus på ni farme over hele landet.
Arrangementet var et tilbud til befolkningen om at komme på besøg og med egne øjne se de
forhold, som dyrene holdes under. Men det var også en kærkommen mulighed for avlerne til at
vise de nyfødte hvalpe frem.
åBen minkFarm
tekst og foto:
kristoffer veggerby
kve@kopenHagenfur.coM
Selvom de danske minkavlere længe har
reklameret med åbenhed og et tilbud
om at komme på besøg, er det de færreste
danskere, som rent faktisk har set
en minkfarm indefra. Derfor var der høje
forventninger til Åbent Hus-dagen den
anden søndag i maj. Hos Søren Kargo i
Brørup ved Vejen var der åbent for alle
interesserede, og specielt mange børnefamilier
tog imod tilbuddet og tilbragte
et par timer i selskab med minkhvalpe,
rundvisere og andre interesserede.
Mathilde og Mathias Voss fra Varde var
sammen med deres forældre nogle af
dagens besøgende. Dansk Pelsdyravl
fulgte dem i løbet af dagen. Søskendeparret
på henholdsvis ti og otte år havde
aldrig set en mink i virkeligheden, men
begge glædede sig, og de havde en forholdsvis
god idé om, hvad de skulle ud
og se, omend den sidste smule præcision
manglede.
– Det er sådan nogle bløde dyr. De ligner
lidt en kat, tror jeg, forklarede Mathilde
under morgenmaden, før turen gik til
farmen i Brørup.
ankomst til Farmen
Da vi ankommer til farmen, er det tydeligt,
at vi ikke er de eneste, som har fået
den idé. Faktisk er vi nødt til at efterlade
Opel Corsa'en små hundrede meter
fra gårdspladsen, og langs landevejen
holder bilerne fint parkeret, som var
de henvist af Hjemmeværnet. Efter at
have hilst på dagens vært, Søren Kargo,
kommer vi ind i den første hal. Her er
fem rækker af bure, højt til loftet og hele
hallen er badet i naturligt lys på grund af
vinduerne i taget. Overalt i hallen er der
en særegen lyd – nærmest som hæse
kattekillinger.
I hallen har en mindre hærskare taget
opstilling omkring ét enkelt bur. En minkavler,
som er kaldt ind som assistance
til Åbent Hus-dagen, åbner lågen ned til
redekassen, og gelejder forsigtigt moderen
ud i det tilstødende bur. Hun er
ikke tilfreds og bider sig fast i handsken,
hvilket afføder et lille gisp fra tilskuerne,
som dog hurtigt bliver afløst af et kollektivt
”nåårh”. Mens den handskeklædte
hånd agerer tyggetøj for moderen, fisker
avleren nemlig fire små minkhvalpe op.
De er blinde, hjælpeløse og har kun lige
fået hår, som dækker den lyserøde hud,
og gæsterne, specielt børnene, elsker
dem.
Mathilde og Mathias kigger også på
hvalpene, men drister sig kun til at kæle
for dem, når andre holder dem, eller de
ligger på et bundt halm. Ingen af de to
har lyst til selv at holde hvalpene. Måske
skyldes det formaningen om ikke at
stikke fingrene ind til de voksne dyr?
oP moD 8.000 BesøgenDe
I den sidste tid før Åbent Hus-arrangementet
har de danske minkavlere kørt
kampagner, hvor hovedbudskabet har
været åbenhed i alle aspekter af minkavlen
– fra økonomi til dyrehold. Det hele
kulminerede med Åbent Hus-dagen,
hvor ni pelsdyravlere åbnede dørene for
offentligheden og inviterede indenfor. I
alt brugte op mod 8.000 danskere deres
søndag eftermiddag på at besøge gårdene,
få en snak med avlerne, se de nyfødte
minkhvalpe og ved selvsyn konstatere,
hvordan minkene havde det. Lige
før vi forlader hallerne for at gå ind og se
på pelse, mander Mathias sig dog op.
– Jeg vil gerne holde en af de sorte,
sagde han efter at have samlet mod til
sig, og reaktionen udeblev da heller ikke,
12 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Otteårige Mathias fra Varde er tydeligt begejstret for de nyfødte hvalpe, der er blinde, hjælpeløse og kun lige har fået hår, som dækker den lyserøde hud.
da han først fik en tre uger gammel
hvalp i hænderne, som hurtigt fandt sig
til rette og faldt i søvn uden de store
protester.
– Nej, hvor er den er sød og varm. Nu
siger den heller ikke noget mere, sagde
den tydeligt begejstret otteårige, efter
hvalpen var døset hen.
Selvom søster Mathilde ikke var meget
for at holde de små, synes hun stadig
de var søde. Anderledes interesseret
var hun i buntmager Ole B. Christensens
udstilling af forskellige jakker og
tilbehør i pels. Specielt tiltrak en hundehvalp
i hvid pels sig den unge piges
opmærksomhed.
– Jeg kan rigtigt godt lide hunden, men
jeg tror ikke, mor vil betale for den,
sagde hun, mens hun kæmpede med at
undertrykke et grin møntet på hendes
mor. Hunden kostede nemlig 2.400
kroner.
livets realiteter
Børnene er klar over, at dyrene ikke
holdes for hyggens skyld, og at de på
et tidspunkt skal lade livet. Så mens
Mathilde og mor Trine kigger på de forskellige
pelse fra buntmageren, stiller
Mathias så spørgsmålet.
– Hvordan dør de egentlig, spørger
han og kigger afventende. Han får
den uredigerede forklaring, om at når
minken er voksen, tager man den ud
af buret og putter den i en stor kasse
fyldt med gas, hvor den falder i
nej, hvor er Den er
søD og varm. nu siger
Den heller ikke noget
mere.
mathias voss, 8 år
nr. 5. juni 2012 13

Tiårige Mathilde fra Varde kan godt lide den bløde hund fra buntmager Ole B. Christensens udstilling,
men tvivler på at hendes mor vil betale de 2.400 kroner, hunden koster.
søvn og dør uden at mærke noget.
– Så det gør ikke ondt, følger han op,
og accepterer svaret om, at det ikke gør
ondt på dyrene:
– Så er det okay.
Efter pelsene slutter rundturen i laden,
hvor der i dagens anledning er opstillet
en pølsevogn, og hvor pølsemutter
har medbragt sin egen hjemmelavede
dressing. Noget som der tydeligvis falder
i god jord hos dagens gæster, som
tømmer den ene salatskål med dressing
efter den anden. Ungerne har hamstret
alt, hvad de kunne af merchandise,
så på bordet ligger alt fra en bog om
pelsens historie til små pelsprøver, der
specielt falder i god jord.
– Dem skal jeg have med i skole i mor-
gen, fortæller Mathilde.
Ikke længe efter rejser vi os fra vores
bænk, smider de tomme pølsebakker
ud og bevæger os mod vores bil. Siden
vi kom, er rækken af biler blevet betydeligt
længere. Sammenlagt har der i
løbet af dagen været næsten 800 besøgende
på Søren Kargos farm – Ikke dårligt,
når målet var 500. Vi sætter os ind
i Opel Corsa’en, som er gået fra at være
den sidste til blot at være endnu en bil
i rækken, og kører hjem til Varde, mens
solen endnu hænger over Brørup.
Det kunne ikke være
gået BeDre. over hele
lanDet var Der masser
aF mennesker, og vi
har kun Fået Positive
tilBagemelDinger Fra
vores gæster.
tage PeDersen,
FormanD For
Dansk PelsDyravl
forMand:
vi gør det
igen næste år
Åbent hus arrangementet var gennemgående
en succes, og i Dansk
Pelsdyravlerforening var der stor
tilfredshed med dagens forløb.
– Det kunne ikke være gået bedre.
Over hele landet var der masser
af mennesker, og vi har kun
fået positive tilbagemeldinger fra
vores gæster, og man må sige at
8.000 besøgende er en succes.
Det er rart at kunne vise folk, hvad
minkavl rent faktisk er. Vi er stolte
af vores arbejde og vil gerne vise
det frem, og jeg kan allerede nu
sige, at der næste år kommer et
lignende arrangement, sagde
formanden for Dansk Pelsdyravl,
Tage Pedersen, efter at have haft
omkring 800 besøgende på sin
egen farm i Hedensted.
14 tidsskrift for dansk pelsdyravl

NU FLERE SKIND I TIMEN
- SAMME TOPKVALITET
NY MULIGHED TIL ALLE PAMU SKRABEMASKINER
ALTID MAKS. HASTIGHED PÅ STOKKEN - INGEN SPILD AF TID
PAMU skrabemaskiner
Priser fra kr. 466.000,-
Med PAMUTEC’s nye mulighed for regulering af omdrejningshastigheden på
rullerne, opnås en super kvalitet samtidig med at tiden udnyttes optimalt!
RING OG HØR NÆRMERE
96 13 30 30
Da PAMU´s skraberuller giver færre
vibrationer, kan vi nu regulere
hastigheden på alle 4 skraberuller op
og ned i forskellige zoner på minken.
LØGAGERVEJ 48 • 7480 VILDBJERG • pa@pamutec.com

Kronprinsesse Mary mente, at Kronprins
Frederik også skulle mærke den bløde
minkbamse fra Oh! By Kopenhagen
Fur, da Kronprinsparret lagde vejen
forbi Kopenhagen Furs pop-up shop i et
stormagasin i Koreas hovedstad, Seoul.
kronPrinsParret
Baner vejen For
Fremgang i syDkorea
Kopenhagen Fur var i maj i Sydkorea som en del af en stor dansk
handelsdelegation med Kronprinsparret i spidsen. Målet med rejsen
var at styrke positionen på pelsmarkedet i en af Asiens vækstøkonomier.
16 tidsskrift for dansk pelsdyravl

markeDer
af Hans løgstrup poulsen
foto: keld navntoft/scanpix
Hlp@kopenHagenfur.coM
Foruden Kronprinsparret deltog også
erhvervsminister Ole Sohn, handelsminister
Pia Olsen Dyhr samt uddannelsesminister
Morten Østergaard i det seks
dage lange besøg. 76 danske virksomheder
var repræsenteret, og dermed var
der tale om den største danske erhvervsdelegation
til Asien nogensinde.
For Kopenhagen Fur gav turen anledning
til en stribe møder mellem potentielle ko-
reanske kunder og auktionshuset samt Oh!
By Kopenhagen Fur. Sydkorea har traditionelt
været en god kunde i Kopenhagen
Furs auktionssal, hvor koreanerne især har
købt minkskind af meget høj kvalitet.
gallamiDDag og hanDelskontakter
Kopenhagen Fur var vært ved en middag
i den danske ambassadørs residens med
de vigtigste koreanske kontakter. Kronprinsparret
deltog i middagen sammen
med Ole Sohn og Pia Olsen Dyhr.
Fra det koreanske erhvervsliv deltog de
vigtigste koreanske kontakter, heriblandt
den sydkoreanske præsidentens seniorrådgiver
samt højtstående personer fra
de tre største kæder af stormagasiner i
Sydkorea; Hyundai, Lotte og Shinsegae.
Kronprinsparret deltog ligeledes i am-
bassademiddagen, ligesom de deltog
ved en stor gallamiddag, hvor eksisterende
samt potentielle kunder fra modeog
detailbranchen var inviteret. Til gallamiddagen
var Kopenhagen Fur medvært
for et modeshow med danske produkter
på catwalken.
– Med et fantastisk show var vi med til
at runde Kronprinsparrets besøg
nr. 5. juni 2012 17

Sydkoreanske kvinder er begyndt at efterspørge mere moderne designs og lysere minktyper.
i Sydkorea af. Et besøg der hele vejen
igennem har emmet af en stor interesse
for bredden af danske produkter og ikke
mindst den høje kvalitet. ”Hvornår kommer
I igen?”, var den gennemgående
tilbagemelding fra koreanerne, siger
Kopenhagen Furs salgsdirektør Kenneth
Loberg.
Kronprinsparret var igen med til at åbne
et livsstilsområde i et af Shinsegaestormagasinerne,
hvor Kopenhagen
Fur sammen med andre af Danmarks
førende brands åbnede en pop-up
shop, hvor livsstilsprodukter fra Oh! By
Kopenhagen Fur bliver solgt.
– Turen til Sydkorea var meget udbyt-
terig og gav mulighed for både at styrke
eksisterende forretningsforbindelser
samt skabe nye, siger Kenneth Loberg.
eFtersPørgsel ænDrer sig
Vintrene i Sydkorea byder på pelsvejr;
eksempelvis kommer temperaturen
sjældent over frysepunktet i januar.
Sydkoreanerne har tradition for pels, og
mink er en etableret del af modebilledet.
USA’s store indflydelse i Sydkorea siden
Korea-krigen i starten af 1950’erne har
betydet, at man traditionelt har foretrukket
korthåret og sort minkpels, som
nordamerikanske minkavlere er kendt
for. Danske mink er imidlertid blevet
tilsvarende korthårede, og yngre sydkoreanske
kvinder er begyndt at efterspørge
mere moderne designs og lysere
minktyper.
– Det harmonerer med de skindtyper,
som danske minkavlere producerer, og
Oh! by Kopenhagen Fur repræsenterer
samtidig en mere moderne tilgang til
pelsmode, forklarer Kenneth Loberg.
18 tidsskrift for dansk pelsdyravl

DET
DET
SIGER
SIGER
VORES
VORES
KUNDER
KUNDER
om dobbelskrabet
om dobbelskrabet
Når vi analyserer vores indsat-
Når
sområder
vi analyserer
i pelseriet peger
vores
næsten
indsatsområder
alle fejl tilbage
i pelseriet
til skrabningen
peger næsten
og
alle
dermed
fejl
rensningen
tilbage til skrabningen
af lædersiden.
og
dermed
Her har
rensningen af lædersiden.
Her
“dobbelskrabet”
har
haft en afgørende
“dobbelskrabet”
betydning for at
haft
opnå
en
det
afgørende
resultat
betydning
vi har i dag,
for at
hvor
opnå
en
det
meget
resultat
stor
vi
procentdel
har i dag,
af
hvor
skindene
en meget
er klar
stor
til
procentdel
lædersidetromling
af skindene
efter 1
er
kørsel.
klar til
lædersidetromling efter 1 kørsel.
Altså jeg ser “dobbelskrabet” som
Altså
en ubetinget
jeg ser
forbedring
“dobbelskrabet”
af rensnin-
som
en
gen
ubetinget
af lædersiden.
forbedring
Det er
af
tilsyneladrensningenende
af
kombinationen
lædersiden. Det
af
er
savsmuldet
tilsyneladende
der tilføres
kombinationen
lige før “dobbelskrabet”
af savsmuldet
der
og den
tilføres
efterfølgende
lige før “dobbelskrabet”
skrabning der
og den efterfølgende skrabning der
Øvrige produkter:
Øvrige produkter:
Erik Lund
Erik Lund
Telefon:
Telefon: +45 61 61 33 15
+45 Email: 61 61 33 15
Email: el@dkmink.com
el@dkmink.com
er nødvendig for at få skindet SÅ
er
rent.
nødvendig for at få skindet SÅ
rent.
Betjeningen af anlægget er nem.
Betjeningen
Man skal selvfølgelig
af anlægget
kontrollere
er nem.
Man
sine indstillinger
skal selvfølgelig
løbende
kontrollere
for at
sine
opnå et
indstillinger
godt resultat.
løbende for at
opnå et godt resultat.
DKmink har været fagligt stærkt en-
DKmink
gagerede
har
i processen
været fagligt
og
stærkt
skal have
engagerede
megen ros
i processen
for at turde
og
satse
skal have
i ret-
megen
ning af en
ros
forbedret
for at turde
skrabning.
satse i retning
af en forbedret skrabning.
På genhør
På genhør
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Jens
Jens
W.
W.
Claus Tang
Claus Tang
Telefon:
Telefon: +45 51 64 66 00
+45 Email: 51 64 66 00
Email: ct@dkmink.com
ct@dkmink.com

lanDBruget skal have
taletiD i klassen
Søren Gade er ny direktør for Landbrug & Fødevarer. Han vil arbejde på at få gjort opmærksom på
landbrugets bidrag til det danske velfærdssamfund, også i fremtiden. Det fremtidige bidrag kræver
dog et opgør med både opfattelsen af landbruget og de nuværende rammevilkår.
interview
af Hans løgstrup poulsen
foto: landbrug & fødevarer
Hlp@kopenHagenfur.coM
Selvom det er uger siden, at Søren Gade
stemplede ind på Axelborg som ny
direktør for Landbrug & Fødevarer for
første gang, står der stadig gavekurve
på mødebordet, når han ankommer til sit
hjørnekontor på 7. sal.
Få uger inde i jobbet er han allerede ved
at være i fulde omdrejninger. Og for at
kunne finde tid til et interview ansigt til
ansigt, bliver interviewet kombineret
med morgenmad og påbegyndt, inden
klokken er blevet otte. Adskillige gange
under interviewet vibrerer mobilen,
mens computeren med jævne mellemrum
giver en lyd fra sig, når endnu en
e-mail dukker op i indbakken.
– Jeg tror, at der ligger cirka 1500 mails
i min indbakke allerede, siger Søren
Gade.
Efterhånden som interviewet skrider
frem, står Søren Gades primære vision
klar: Landbrug & Fødevarer skal gøre
langt mere opmærksom på landbrugets
betydning for Danmark og derigennem
kunne opnå bedre betingelser for at
kunne vokse. Flere gange bruger han
vendingen ”taletid i klassen”, både i
forhold til beslutningstagerne på Christiansborg
og i befolkningen.
– Vi skal synliggøre vigtigheden af vores
erhverv. Jeg bliver trist, når man hører
politikere og andre sige ”landbruget, det
betød noget engang, nu er det forbi”, når
vi ved, at vi eksporterer for 120 milliarder
kroner – det er 20 procent af dansk
eksport. 56 procent af valutaindtjeningen
kommer fra Landbrug & Fødevarers
eksport. Så kan man ikke sige, at det har
betydet noget. Det betyder stadigvæk
noget. Det skal vi gøre opmærksom på,
fordi dem der får taletid i klassen, det er
dem, der har en betydning, siger Søren
Gade.
ros til kamPagne
Derfor glæder det Søren Gade, at danske
minkavlere her i foråret gik offentligt
ud og fortalte om deres bidrag til det
danske samfund, inden de derefter diskuterede,
om det antal dyr, der får skader
på farmene, er acceptabelt.
– Jeg har stor respekt for, at man laver
sådan en kampagne. Jeg har stor respekt
for, at man tør gå ud og tale om
nultolerance og angribe nulfejlskulturen.
Det ved vi alle sammen som mennesker,
hvis vi tænker os om, at fremelsker man
en nulfejlskultur noget sted i et samfund,
så sker der jo ingenting, siger han.
20 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Søren Gade lagde første gang mærke til
kampagnen, da han I Kastrup Lufthavn
så annoncen, der viste, at minkskind udgør
en tredjedel af al eksport til Kina og
Hong Kong.
– De otte milliarder, som minkavlerne via
Kopenhagen Fur eksporterer for, de er et
vigtigt bidrag til vores velfærdssamfund,
og det skal man huske at fortælle folk.
Hvis de otte milliarder ikke var der, skulle
de findes et andet sted. For pengene
kommer ikke af sig selv. Det er jo ikke
sådan noget med, at hvis vi ikke producerede
minkskind, så var der nok noget
andet, der dukkede op og skaffede de
otte milliarder. Det tror jeg, at folk forstår
i de her tider, hvor folk mister arbejde
og tvivler på, om vi kan bibeholde det
velfærdssamfund, som det er nu. Så
er vi nødt til at fokusere på dem, der
tjener pengene. Det er også derfor, at vi
hos Landbrug & Fødevarer skal gøre os
synlige i debatten om, hvor den danske
vækst skal komme fra i fremtiden, siger
Søren Gade.
Han mener dog, at landbruget ikke har
mulighed for at kunne bidrage yderligere
med de nuværende rammevilkår.
– Inden for landbruget er der nogen,
der har det svært, men der er også nogen,
der har det godt. Og det vil sige, at
de kan investere. De kan skabe vækst
og arbejdspladser, der giver vækst og
eksport. Det kan minkavlerne også. Så
bliver det stoppet af, at man ikke kan
komme igennem det offentlige system,
og det er fuldstændig vanvittigt. Havde
det været en erhvervsvirksomhed, der
søgte om at udvide, og der ikke skete
noget, så ville det være en stor sag i de
fleste store medier, at virksomhederne
ikke kunne få mulighed for at skabe flere
aktiviteter og dermed flere arbejdsplad-
ser. For landbruget lader det til at være
standard, at det skal tage to eller tre år
for at få en tilladelse. Det er så der, hvor
pelsdyravlerne og organisationen Landbrug
& Fødevarer kommer ind, for det er
nogle af de ting, vi selvfølgelig skal gøre
politikerne opmærksomme på igen og
igen. På et eller andet tidspunkt skal der
nok blive hul igennem, for det var også
et problem under den tidligere regering,
så der er en fejl et eller andet sted, som
skal rettes. Man kan kigge til udlandet
og se, hvor hurtigt du kan få godkendelser,
så det må også kunne lade sig gøre
herhjemme. Det er noget af det, vi skal
fokusere på, for enhver optimering for
en branche, der kan bidrage til vækst,
bør være interessant i politikernes ører,
siger Søren Gade.
Hvor mener du, at problemerne med
rammevilkårene opstår?
– De generelle reguleringer, man
nr. 5. juni 2012 21

laver, dem laver man dybest set, fordi
man ikke vil betale for målrettede reguleringer.
Rammevilkårene i Danmark er
dårligere end en række andre europæiske
lande. Det er bare et faktum.
Hvad er Landbrug & Fødevarers
målsætning for landbrugets fremtidige
rammevilkår?
– Vi vil gerne have dem lavet om, for
de er for dårlige i øjeblikket. Det bliver
svært, men ved at fortælle igen og igen,
at de er så meget ringere end i udlandet,
så kan man håbe, at politikerne tager fat
og efterhånden forstår, hvad det vil få af
betydning, hvis de går ud og forringer
dem yderligere. Det har en effekt, at vi
taler om de dårlige rammevilkår, fordi
det kan afholde politikerne fra at belaste
landbruget yderligere. Det er en øvelse,
der er svær at sælge som et succeskriterium,
men det er bare for at sige, at hvis
vi ikke gør det, så er der en risiko for, at
politikerne tænker ”nå men de har ikke
snakket om de rammevilkår længe, nu
giver vi den lige en skrue mere”. Derfor
er det vigtigt, at vi holder den gryde i
kog. Og det er på tværs af alle partier, for
forringelserne har udviklet sig uanset,
om regeringen har været blå eller rød.
Nu siger du, at det er et faktum, at dansk
landbrug slås med dårligere rammevilkår
end i en række andre lande. En ting er, at
landbruget ikke får dem forværret, men
derfra og så til rent faktisk at få dem forbedret,
så landbruget har mulighed for
at bidrage med den vækst på 20-40 milliarder
kroner i de kommende år, som du
og Landbrug & Fødevarer snakker om,
hvordan skal man nå dertil?
– Det er der, hvor opgaven ligger i at få
diskuteret, om landbruget skal reguleres
på produktion eller på udledninger. For
De ni milliarDer, som minkavlerne via koPenhagen Fur
eksPorterer For, De er et vigtigt BiDrag til vores
velFærDssamFunD, og Det skal man huske at Fortælle Folk.
hvis man regulerede os på udledninger,
så kan man sige, at vi de sidste 20 år
har fået større produktion og mindre
udledninger. Havde det været en erhvervsvirksomhed,
så havde det været
en god historie. Men det er det ikke, for
uanset næsten hvad du gør, så er det
på produktionen, at du bliver reguleret.
Det er en af de ting, hvor vi prøver at
forklare om sammenhængene og sammenligner
os med andre. Hvor meget
mere, vi kunne have bidraget med, hvis
vi havde haft de samme rammevilkår.
Jeg tror ikke, at det er realistisk at opnå
samme rammevilkår som i eksempelvis
Tyskland. En af de væsentligste årsager
er, at man har nogle andre krav til miljøet
herhjemme, og det har man bred politisk
enighed om. Men det skal ikke afholde
os fra at sige, at hver gang man laver et
tiltag, som belaster økonomien i landbruget,
så betyder det tabt fortjeneste.
Behov For at Fortælle
Hvordan vil du så sørge for, at den politiske
erkendelse af landbrugets betydning
bundfælder sig?
– Der er det almindelige benhårde politiske
arbejde, som vi gør her i huset,
hvor vi tager kontakt og snakker med
politikere. Så er der den anden del, som
vi ikke må glemme, og det er Hr. og Fru
Danmark. Politikerne er i sidste ende et
biprodukt af, hvordan folk stemmer. Kan
du gå ud og påvirke folk, inden de skal
sætte deres kryds, så har du også taletid
i klassen hos de politikere, der bliver
valgt. Landbrug & Fødevarer prøver med
kampagnen ”Den nye fortælling” at nå
Hr. og Fru Danmark, fordi vi skal have
dem til at forstå, at vores erhverv er vigtigt.
Det er vigtigt for skoler, det er vigtigt
for velfærdssamfundet, og det er vigtigt
for, at der er nogen, der har et arbejde. Vi
har over 140.000 arbejdspladser i landbruget,
og det er alligevel en del.
Er der en helt grundlæggende mangel
på forståelse for landbrugets betydning
visse steder på Christiansborg?
– Ja, fuldstændig. Jeg ved ikke, om man
kan sige, at det er vores ”egen” skyld,
men vi har i hvert fald en mulighed for
at rette op på det. Nogle gange er opfattelsen
af os så forkert, og det gør, at vi
ikke får taletid i klassen i det omfang,
som vi burde. Der er også det at sige, at
der er en generel manglende forståelse
for landbrug i befolkningen. Der er ikke
nogen, der har en referenceramme til
landbruget længere. I gamle dage var
danskerne på ferie på landet, og alle
havde familie, der arbejdede på landet.
Sådan er det ikke mere. Og når vi siger,
at landbruget skaffer 140.000 arbejdspladser,
så er det ikke 140.000 ejere af
et landbrug. Over 100.000 af dem er
almindelige lønmodtagere. De er ansat i
eksporterhverv, og det er det, vi skal ud
og slå på, for det er ikke bare slagteriarbejderne,
der får job gennem landbrugets
omsætning. Det er også smeden,
tømreren og mureren. Der er masser
af mennesker, som har job, fordi der er
nogle andre, der gider og stå tidligt op
og malke køer, fodre grise eller have
med mink at gøre. Det er den historie,
vi skal ud og fortælle. Der er dele af landet,
hvor det er op til 15 procent af en
kommune, der er direkte eller indirekte
afhængige af landbrug og fødevarevirksomheder.
Det er mange, men det er
ikke tilfældet her i København, og det er
nok det, der er problemet: Her er det kun
en procent.
Der er mange, der mener, at det er at un-
dervurdere danskernes opfattelse af og
22 tidsskrift for dansk pelsdyravl

kendskab til landbrug?
– Det synes jeg ikke, det er. Derfor er
der behov for, at skal vi møde dem i
øjenhøjde og fortælle om landbruget og
det, vi betyder for Danmark. I dag i det
her samfund med information alle steder,
så er det os, der har muligheden og
dermed ansvaret for at fortælle om landbruget.
Vi skal jo ikke forvente, at folk
kommer og spørger. Det er os, der har
serveretten. Vi har givetvis et problem,
og så må vi sørge for at løse det og kommunikere
med Hr. og Fru Danmark. Det
er det, som I har gjort i jeres kampagne,
og Landbrug & Fødevarer skal også gøre
det i forhold til landbrug generelt; prøve
at fremelske en holdning om, at vi er vigtige
og betydningsfulde med det, vi laver.
At vi faktisk har de bedste fødevarer
i verden, at fødevaresikkerheden også
er den bedste… alle de ting, som vi ved,
men som nogen gange står lidt uklart
ude hos folk.
Du har i dine første interviews, som
direktør i Landbrug & Fødevarer talt
meget om oprigtighed, synlighed og klar
kommunikation. Kan du prøve at forklare,
hvordan det vil komme til udtryk i forhold
til politikerne på Christiansborg?
– Det, jeg har sagt, er, at når vi kommer
ud fra et møde, så må folk ikke være i
tvivl om, hvad vi mener. Det kan ikke
nytte noget, at vi snakker tågesnak.
Hvad kan det konkret dække over?
– Når jeg har haft et møde med en politiker,
så skal vedkommende vide, hvad
vores stillingtagen er til et givent spørgsmål.
Folk skal vide præcis, hvad det er,
vi mener. Man skal huske, at politikerne
er travle mennesker med mange møder,
og du har altså ikke en time til at sidde
at forklare dig, og derfor skal du
nr. 5. juni 2012 23

gøre det kort og præcist. Så er der også
det at sige, at du skal være troværdig.
Du skal kunne have et møde med en politiker,
hvor der opbygges en tæt dialog.
Det tager tid at opbygge den relation,
og der kan du sige, at jeg er privilegeret,
fordi jeg kender en del politikere. Så de
har en anden kendskabsgrad til mig end
en, der kommer udefra.
Du har netop talt om, at dit politiske net-
værk kan blive en fordel. Jeg påstår ikke,
at det vil være en hæmsko for dig, men
er du klar til at gå i rette med nogle mennesker,
som du er vant til at samarbejde
med, og gøre det både på møder og
offentligt?
– Det har vi sådan set allerede gjort
nu her med vandmiljøplanerne, men
du er selvfølgelig nede i noget meget
principielt der. Det er hele tiden det der
skisma mellem, om du vil forhandle dig
et stykke af vejen eller skal ud og sige
fra på et eller andet område. Det er jo
altid en balancegang. Det kommer an
på, hvad der er hjerteblod for medlemmerne.
Nu har Landbrug & Fødevarer
valgt at stævne staten angående vandplanerne.
Det er i hvert fald et signal til
baglandet om, at det bliver taget alvorligt;
at man får de her sager, som man så
vil køre. Jeg tror at det bør være både/
og, ikke enten/eller. Hvis du altid kun går
ud og siger: Jeg vil have alt eller intet,
jamen så ender du med at få intet hver
gang. Så man er afhængig af den situation,
man står i.
Der er muligheDer
Der har været en del debat om, at landbruget
måske har været for dialogsøgende
og derfor ikke opnået resultater.
Hvad siger du til det?
– Det er jo igen det skisma, man hele
tiden skal have for øje. Vi har møderne,
og fordi politikerne vedtager en lov, så betyder
det ikke, at vi holder op med at sige,
i Dag i Det her samFunD meD inFormation alle
steDer, så er Det os, Der har muligheDen og
DermeD ansvaret For at Fortælle om lanDBruget.
hvad vi mener om emnet. Det vil vi blive
ved med. Det er svært, hvis man ikke har
90 mandater i en sag, men vi skal stadig
påvirke dem. Vi skal ikke bare lægge os
op i hængekøjen, vi skal fortsætte med at
fortælle, hvad det betyder, hvorfor det er
uhensigtsmæssigt, hvorfor det er store
omkostninger i forhold til det, man opnår
og så videre. Det gør vi, og det har jeg
også gjort på mine første møder.
Apropos hængekøjen, så skal vi tilbage
til det offentlige, rammevilkår og det
her med at få godkendelser, så man kan
udvide og opnå den vækst, som man
ønsker, at landbruget skal bidrage med.
Der er en del landmænd, der vælger
at sige ”Jamen jeg har mulighed for at
tjene flere penge, men jeg kan ikke få lov
til at udvide. Derfor flytter jeg min produktion
og starter op i et andet land, eksempelvis
Polen eller de baltiske lande”
Hvordan har du tænkt dig at bruge det
budskab?
– Når vi har de her sager med folk, som
ville have udvidet herhjemme og så vælger
at flytte, så er det jo direkte eksempler
for politikerne, når man siger ”den
vækst og valutaindtjening, vi kunne have
haft i vores land, den ligger nu i et andet
land”. Det drejer sig også om arbejdspladser,
men det er mere, hvor mange
penge, som Danmark egentlig går glip
af. Der kan man sige, at de otte milliarder,
som Kopenhagen Fur eksporter for,
det er jo lige ned i kassen, for inputtet
er noget, vi selv har. Der er ikke noget,
der skal importeres for at få en værditilvækst.
Det er 100 procent dansk. Så det
er alvorligt, når minkavlere eller andre
landmænd rykker deres produktion til
udlandet, og det er de eksempler, som
man kan give til politikerne. Hvis ikke vi
kan få den vækstdagsorden op og flyve
nu på et tidspunkt, hvor folk er arbejdsløse,
mister deres job og vi mangler
penge til velfærdssamfundet, så får vi
det jo aldrig. Her har vi muligheder.
Tror du, at landbruget om to-tre år har
bedre rammevilkår, end det har i dag?
– Jeg tror, at der i den kommende tid
vil være en større forståelse for de udfordringer
og problemer, vi står over
for. Vækstdagsordenen gør sig ikke kun
gældende hos den nuværende regering,
det er jo hele Folketinget, der snakker
om det. Derfor er der taletid i klassen.
Så der er lydhørhed over for, at det er
vigtigt, at godkendelser kommer hurtigt,
at det er vigtigt, at man fokuserer på
drift i forhold til erhvervslivet, herunder
landbrugs- og fødevarevirksomheder.
Altså hvad det er, der forhindrer, at vi får
endnu flere arbejdspladser. Politikerne
ved det godt. Det kunne man blandt
andet se i forlængelse af finansloven, da
man lavede NOx-afgiften – der var ikke
meget ros at hente for politikerne. Det
var sådan set kedeldragterne, der var
ude og fortælle politikerne, at ”hvis I ikke
holder op med det der, så forsvinder min
arbejdsplads lige om lidt”. Der kunne politikerne
godt begynde at mærke stolen
brænde under sig, for det var altså dem,
der går på arbejde hver dag, der sagde
fra. Det var ikke bare teori for dem, det
var sådan set deres arbejdspladser, der
var på vej til at forsvinde. Der er også
virksomheder hos os, som er afhængige
af produktion i Danmark. Der står altså
også nogen ude ved båndet på slagteriet,
og hvis der ikke kommer grise ind
i den ene ende, så er der ikke noget arbejde
i den anden. Og den der kobling,
den er efterhånden ved at være sivet
ind hos dem i befolkningen, der stadig
arbejder. Det giver meget troværdighed,
når det er en slagteriarbejder eller en
mand oppe fra Aalborg Portland, der
går ud og fortæller folk, hvordan tingene
hænger sammen. Det må politikerne
også have respekt for.
24 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Høje forventninger på forHånd
Der har lydt mange rosende ord i forbindelse med valget af ny direktør for
Landbrug & Fødevarer, og forventningerne til Søren Gade er på forhånd store.
BaggrunD
af Hans løgstrup poulsen
Hlp@kopenHagenfur.coM
Selv noterer Søren Gade sig de rosende
ord og dermed forventningspresset
med sindsro.
– Jeg kan kun være glad for de til-
kendegivelser. Det hele er stadig nyt
endnu, og Axelborg alene er et kæmpe
hus med mange mennesker. Men jeg
er kommet godt i gang og ser frem til
få gjort opmærksom på landbrugets
betydning for Danmark, siger han.
På hjemstavnen ved Holstebro er der
opbakning til Søren Gade fra et par af
de lokale minkavlere. På trods det fælles
efternavn har minkavler Ole Gade
ikke familiær relation til Søren Gade. Til
gengæld kender de hinanden fra det
lokale foreningsliv og jagt. Ole Gade
beskriver Søren Gade som en mand,
som i Holstebro og omegn nyder stor
anerkendelse.
– Han er en person, som alle godt kan
lide. Han har bred appel, siger Ole
Gade.
Han ser fordele ved Søren Gades kend-
skab til det politiske landskab og vante
færden i medierne.
– Og så har han en forkærlighed til
landbruget. Han ved, hvad det drejer
sig om, det er helt sikkert.
Også Kent Troldtoft Pedersen har gennem
årene stiftet bekendtskab med
Søren Gade. Søren gik i skole med
Kents bror og senere har de også mødt
hinanden, bl.a. i forbindelse med planlægningen
bioenergianlægget i Maabjerg
ved Holstebro, som en række
lokale minkavlere leverer gylle til.
– Søren har gennemslagskraft på
grund af sin væremåde. Jeg tror, at
han kan gå ind og bidrage til at få løst
de store opgaver, som landbruget står
med, siger Kent Troldtoft Pedersen.
FormanD:
søren gaDe skal være oFFensiv
Formand for Dansk Pelsdyravlerforening,
Tage Pedersen, mener også, at
landbruget har opgaver, der skal løses.
– Landbruget har været udsat for en
lang række tiltag, som har forringet
vores vilkår gennem mange år. Og jeg
mener ikke, at det er nok at sige, at nu
har vi de rammevilkår, og de må ikke
blive ringere. Vi skal arbejde for at få
bedre rammevilkår. Og det tror jeg,
at Søren Gade er manden, som kan
hjælpe os med – gennem lang tid har
vi i landbruget sagt: Bare det ikke bliver
værre. Men jeg mener ikke, at det
er nok, siger Tage Pedersen.
Samtidig mener Tage Pedersen, at
Søren Gade skal arbejde for et endnu
større landbrug i Danmark.
– Det er ikke atomaffald, vi laver. Den
forurening, som landbruget laver, er
noget, som alle kan tåle. Det er i hvert
fald min påstand. Direktøren i Landbrug
& Fødevarer skal arbejde for, at
vi kan få et stærkere landbrug, der kan
udvikle sig og blive større, end det er i
dag, siger han.
Tage Pedersen peger på, at en del af
de bureaukrati, der er i dag, er kommet
til gennem mange år. Og hvis landbrugserhvervet
og pelsbranchen fortsat
skal levere arbejdspladser, er det
nødvendigt at få ryddet op i reglerne.
– Der skal en mand til, som tør sige
det, og det håber jeg, at Søren Gade vil
gøre, siger Tage Pedersen.
nr. 5. juni 2012 25

avlsDyrtælling 2012
ProDuktion
figur 1
antal avlstæver og minkFarme
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
3.677
4.236
1985
1986
4.465
4.957
1987
1988
5.132
4.407
1989
1990
4.023
3.515
1991
1992
2.814
2.783
1993
1994
2.665
2.519
1995
1996
Minkfarme Avlstæver mink
2.543
2.519
1997
1998
2.212
2.197
1999
2000
2.095
2.035
2001
2002
1.998
1.875
2003
2004
1.786
1.727
2005
2006
1.704
1.564
2007
2008
figur 2
minkFarmenes gennemsnitlige størrelse målt i avlstæver
2500
2000
1500
1000
500
0
505
1985
506
1986
af jesper clausen
jc@kopenHagenfur.coM
527
1987
570
1988
588
1989
506
1990
520
1991
643
1992
542
1993
651
1994
688
1995
755
1996
862
1997
924
1998
926
1999
1.001
2000
Udviklingen fra sidste år, hvor avlsdyrantallet begyndte at
stige, er forsat ved dette års avlsdyrtælling. Udover antallet
af avlstæver stiger, så ser det også ud til, at farmantallet
begynder at stige.
1.106
2001
1.172
2002
1.221
2003
1.298
2004
1.405
2005
1.545
2006
Farmantallet er godt nok kun steget en
procent, men det kunne tyde på, at vi
har fået knækket kurven med faldende
antal farme.
Selvom farmantallet stiger, så stiger
antallet af avlsdyr endnu mere. Der
er i år således 5,7 procent flere avlstæver
end sidste år. Derfor stiger den
gennemsnitlige farmstørrelse også i
år. Der har således siden 1993 hvert år
været en stigning i den gennemsnitlige
farmstørrelse. Således har vi nu i
Danmark lige knap tre mio. avlstæver
fordelt på 1447 farme, hvilket giver en
gennemsnitlig farmstørrelse på 2.028
avlstæver.
I figur 1 kan man se, hvorledes den
positive udvikling i antal avlstæver fra
sidste år er forsat i år. Der er således
ca. 160.000 flere avlstæver i år. Ligeledes
fremgår det af figur 1, hvorledes
faldet i antal farme, der har varet helt
tilbage fra 1990, ser ud til at være
stoppet.
I tabel 1 kan man se, hvorledes det
er de små ”enkeltmandsfarme” med
under 1500 avlstæver, der forsvinder.
Antallet af farme i mellemgruppen
med 1500-2499 avlstæver er stabil. Det
spændende er udviklingen i de to grupper
med 2500-4999 og over 5000 avlstæver.
Det er her, at udvidelserne sker.
Resultatet af disse forskydninger kan
ses i figur 2, hvor det fremgår, at den
26 tidsskrift for dansk pelsdyravl
1.460
1.401
2009
2010
1.631
2007
1.754
2008
1.433
1.447
2011
2012
1.832
2009
1.896
3.500.000
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
2010
1.937
2011
2.029
2012

figur 3
tyPeForDeling i 2012
White
10,2
Sapphire
1,4
Silverblue
6,8
Pearl Beige
6,7
Pastel
0,7
Violet
0,1
Blue Iris
0,2
Jaguar
0,0
Diverse Cross
2,2
Øvrige
2,7
nr. 5. juni 2012 27
Black
8,2
Mahogany
13,6
Brown/Glow
47,2
tabel 1
ForDeling aF Farme antal Farme
akkumuleret På
størrelsesgruPPer
antal avlstæver Pr. Farm 2012 2011 2010 2012 2011 2010
Mindre end 600 145 147 146 145 147 146
600 - 1499 471 501 512 616 648 658
1.500 - 2.499 420 421 399 1.036 1.069 1.057
2.500 - 4.999 338 301 289 1.374 1.370 1.346
Mere end 5.000 67 58 50 1.441 1.428 1.396
tabel 2
uDvikling i FarvetyPesammensætning 2010 - 2012
gennemsnitlige farmstørrelse nu er kommet
op på 2.029 avlstæver.
Af figur 3 fremgår det, hvorledes avls-
dyrbestanden fordeler sig på de forskel-
lige farvetyper. I forhold til sidste år, så
er det meget små forskydninger, der
er tale om. Endnu en gang, er det de
mørkeste mink, der går tilbage. Således
er Black gået tilbage med næsten to
procent fra 9,9 til 8,2. Mahogany er gået
tilbage fra 14,8 til 13,6. Selv den største
gruppe, nemlig Brown/Glow, er gået
tilbage med en halv procent. Når der er
en tilbagegang et sted, så må der også
være en fremgang et andet sted. Her
er det typerne Silverblue og White, der
trækker læsset.
2012 % Forskel 2011 % Forskel 2010 % Forskel
black 241.494 -12,1 274.602 -10,4 306.639 -8,2
MaHogany 400.140 -2,6 410.860 -1,7 417.902 2,9
brown/glow 1.386.591 3,6 1.338.002 6,6 1.255.670 1,3
pastel 19.363 -1,2 19.601 -3,5 20.313 -14,8
pearl beige 195.405 15,0 169.988 3,9 163.555 -6,2
silverblue 199.086 22,9 161.998 15,1 140.691 -1,9
sappHire 39.823 -6,4 42.532 -18,9 52.457 -10,6
wHite 299.116 22,4 244.286 18,6 206.000 6,2
violet 4.126 52,5 2.705 -24,2 3.569 -21,1
blue iris 5.130 -9,0 5.639 -6,3 6.016 2,4
jaguar 994 166,5 373 -38,3 605 -47,3
diverse cross 63.844 27,8 49.953 7,9 46.315 -9,4
øvrige 80.618 44,6 55.761 51,0 36.934 -3,7
total Mink 2.935.730 5,7 2.776.300 4,5 2.656.666 -0,7

tabel 3
antal minkavlstæver 1.000 stk. i lanDsDelsForeningerne
tabel 4
antal minkFarme antal avlstæver
(1.000 stk.)
gennemsnitlig
Farmstørrelse
2012 2011 2010 2012 2011 2010 2012 2011 2010
sp 88 87 87 147 141 140 1.670 1.621 1.609
np 490 487 479 845 799 770 1.724 1.641 1.608
Mp 489 487 464 1.074 1.016 965 2.196 2.086 2.080
fsp 380 372 371 869 920 783 2.287 2.473 2.111
Hele landet 1.447 1.433 1.401 2.935 2.876 2.658 2.028 2.007 1.897
tabel 5
ProCentvis ForDeling aF FarvetyPe Pr. lanDsDel
antal
avlstæver
sP nP mP FsP hele lanDet
2003 153 746 876 664 2.440
2004 147 720 873 694 2.434
2005 142 745 905 718 2.510
2006 150 806 959 749 2.663
2007 156 835 999 789 2.779
2008 148 818 993 784 2.744
2009 137 777 975 785 2.675
2010 140 770 965 783 2.657
2011 141 799 1.016 820 2.776
2012 147 845 1.074 869 2.936
%-vis udvikling 4,3 5,8 5,7 6,0 5,8
sP nP mP FsP i alt
ProCent
ForDeling
antal
avlstæver
ProCent
ForDeling
antal
avlstæver
ProCent
ForDeling
I tabel 2 kan de præcise tal og procent-
vise ændringer i de seneste tre år stude-
res nærmere.
I tabel 3 kan man se, hvorledes avlsdyr-
bestanden er fordelt på de fire lands-
dele. Her er det glædeligt at konstatere,
at alle fire landsdele igen i år kan fremvise
fremgang i avlsdyrbestanden. For
alle fire landsdele gælder det også, at
fremgangen er større i år end sidste år.
Samlet kan vi konstatere, at Danmark har
en fremgang i avlsdyrbestanden på 5,8
procent i år i forhold til sidste år.
I tabel 4 kan man se, hvorledes alle fire
landsdele følger det samme mønster
med stigning i både antal avlstæver og
gennemsnitlig farmstørrelse. Det er forsat
FSP, der har den største gennemsnitlige
farmstørrelse (2287 avlstæver), tæt
fulgt af MP(2196 avlstæver). Den mindste
gennemsnitlige farmstørrelse findes
igen i år hos SP tæt efterfulgt af NP med
henholdsvis 1670 og 1724 i gennemsnitlig
farmstørrelse.
antal
avlstæver
ProCent
ForDeling
antal
avlstæver
ProCent
ForDeling
black 14.545 9,9 36.991 4,4 127.069 11,8 62.889 7,2 241.494 8,2
MaHogany 13.592 9,3 57.916 6,9 162.539 15,1 166.093 19,1 400.140 13,6
brown/glow 57.556 39,2 516.699 61,1 371.207 34,6 441.129 50,7 1.386.591 47,2
pastel 1.716 1,2 6.022 0,7 7.880 0,7 3.745 0,4 19.363 0,7
pearl beige 10.502 7,1 65.250 7,7 73.088 6,8 46.565 5,4 195.405 6,7
silverblue 11.988 8,2 46.642 5,5 101.331 9,4 39.125 4,5 199.086 6,8
sappHire 3.480 2,4 11.809 1,4 17.275 1,6 7.259 0,8 39.823 1,4
wHite 24.621 16,8 73.999 8,8 143.171 13,3 57.325 6,6 299.116 10,2
violet 620 0,4 2.312 0,3 739 0,1 455 0,1 4.126 0,1
blue iris 2.118 1,4 1.268 0,1 1.034 0,1 710 0,1 5.130 0,2
jaguar 31 0,0 69 0,0 537 0,0 169 0,0 994 0,0
diverse cross 2.861 1,9 10.244 1,3 28.210 2,6 20.695 2,4 63.844 2,2
øvrige 3.296 2,2 14.218 1,7 40.037 3,7 23.067 2,7 80.618 2,7
146.926 843.439 1.074.117 869.226 2.935.730
28 tidsskrift for dansk pelsdyravl

tabel 6
ProCentvis ForDeling aF avlstæver På FoDerCentraler og FarvetyPe
FoDerCentral BlaCk mahogany
Brown
/glow
Pastel Pearl silver-
Beige Blue
nr. 5. juni 2012 29
saP-
Phire
white Diverse jaguar violet Blue
Cross
iris
sole Minkfoder a/s 7,16 19,71 48,29 0,69 4,99 5,71 0,94 8,03 2,10 0,02 0,06 0,13 2,25
sydvestjysk pelsdyrfoder 7,05 15,39 52,01 0,29 5,86 4,30 0,90 7,81 2,57 0,01 0,03 0,01 3,78
fodercentralen "liMfjorden" 3,67 6,13 62,88 0,34 6,90 6,35 1,02 9,72 1,67 0,01 0,06 0,04 1,20
Holstebro fodercentral 12,27 17,22 32,05 1,09 7,19 9,54 1,49 12,17 3,34 0,08 0,10 0,04 3,41
fodercentralen vendsyssel a.M.b.a 2,01 5,71 68,83 0,48 8,12 3,62 0,50 6,52 0,86 0,01 0,72 0,00 2,62
sjællands pelsdyrfoder a.M.b.a. 10,17 8,46 40,23 1,21 7,84 8,40 2,37 14,85 1,97 0,02 0,47 1,59 2,41
bording Minkfodercentral 11,51 14,19 30,82 0,59 10,08 13,26 1,87 10,85 2,07 0,00 0,09 0,31 4,35
Minkfodercentralen "vildsund" 13,01 14,48 29,04 0,92 9,44 8,42 4,68 14,81 1,90 0,09 0,80 0,88 1,54
Minkfodercentralen leMvig 15,98 12,38 37,52 0,47 4,20 4,22 1,68 18,75 1,04 0,16 0,00 0,05 3,55
Minkfodercentralen tværMose 10,69 20,05 35,60 0,87 5,52 9,66 1,99 11,18 2,93 0,02 0,00 0,08 1,41
Hvalpsund Minkfodercentral 11,50 9,41 44,88 1,23 10,67 7,99 1,45 8,05 2,61 0,04 0,00 0,25 1,94
nordjysk Minkfoder a/s 0,35 1,93 81,54 1,10 4,39 0,90 0,55 5,85 0,05 0,00 0,00 0,00 3,34
producerer selv foder 25,88 14,12 12,94 0,00 0,00 23,53 0,00 23,53 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
bornHolMs Minkfoderfabrik 4,94 17,45 31,17 0,84 0,24 6,40 2,59 34,89 1,12 0,00 0,00 0,00 0,35
tabel 7
antal avlstæver
ræve Castor rex ChinChilla
2003 7.519 388 14.929
2004 7.366 306 12.800
2005 4.517 110 12.281
2006 3.206 106 11.829
2007 3.984 94 12.271
2008 2.956 762 12.224
2009 2.449 48 13.980
2010 1.647 81 13.964
2011 1.409 75 14.903
2012 1.382 20 15.172
procentvis forskel
fra 2001 til 2012
tabel 8
antal ChinChillaFarme antal ChinChillaavlstæver
-14 -7 7
gennemsnitlig Farmstørrelse
ChinChilla
2012 2011 2010 2012 2011 2010 2012 2011 2010
sp 5 5 7 694 805 992 139 161 142
np 34 35 33 8.772 8.884 8.163 258 254 247
Mp 12 12 11 4.717 4.248 3.842 393 354 349
fsp 5 7 8 989 966 967 198 138 121
Hele landet 56 59 59 15.172 14.903 13.964 271 253 237
øvrige
mink
I tabel 5 kan man se nærmere på, hvor-
ledes farvetypesammensætningen
varierer mellem de forskellige landsdelsforeninger,
både i procent og absolutte
tal. Tilsvarende kan man i tabel 6 se
farvetype sammensætningen fordelt på
fodercentral.
ræve, Castor rex og ChinChilla
I tabel 7 kan man se, hvorledes avlsdyrbestanden
i ræve, Castor Rex kaniner
samt Chinchilla har udviklet sig de
seneste ti år. Der er tale om store procentvise
forandringer i både ræve- og
kaninbestanden, men da det absolutte
antal er så lavt, skal der ikke mange dyr
til for at lave de store procentforskelle.
Det væsentligste i denne tabel er nok, at
rævebestanden fortsat falder, og chinchillabestanden
stiger.
I tabel 8 kan man se, hvorledes der er
sket et lille fald i antallet af chinchillafarme
svarende til fem procent. Til
gengæld stiger antallet af avlstæver og
dermed også den gennemsnitlige farmstørrelse.
Der er nu over 15.000 Chinchillaavlstæver
i Danmark, hvilket med 56
farme giver en gennemsnitlig farmstørrelse
på 271.

tema kvalitet
resultatet er På vej
På Kopenhagen Furs tre projektfarme har man også fået hvalpe på farmen.
Om syv måneder vil det vise sig, om arbejdet og de individuelle mål for
de tre projektavlere er lykkes, men indtil videre melder de alle om positive
takter og høje forhåbninger til fremtiden i kvalitetsprojektet.
ib er nu avler på fuld tid
kvalitet
test og foto:
kristoffer veggerby
kve@kopenHagenfur.coM
Et af Ib Lundgårds delmål som projektavler
var at satse fuldt ud på minkavlen.
Han har nu sagt sit deltidsjob på et lager
op og vil i fremtiden kun supplere med
tømrerarbejde i de stille perioder. Et andet
punkt på dagsordenen var at vinde
ærespræmier på de kommende udstillinger
med skindudstillingen i Holstebro
som første hurdle. Her opnåede han
dog kun en 2. plads for sine tæveskind,
men det slår dog ikke Ib Lundgård ud.
– Vi var et år for tidligt på den. Vi ser en
klar fremgang i hvalpene, så næste år
vil det sandsynligvis se anderledes ud,
fortæller fuldtidsavleren optimistisk og
henviser til skindudstillingen i Midtjylland
i 2013.
Ib Lundgårds hovedformål med kvali-
tetsavlerprojektet er dog i sidste ende at
forbedre kvaliteten på sine dyr, selvom
kvaliteten i forvejen er meget høj. I sidste
ende skal resultatet blive, at Ib opnår så
høj en kvalitet på sine mink, at han kan
basere farmdriften på salg af avlsdyr –
noget, der allerede så smt er er startet op.
– Jeg har solgt en del hanner i efteråret,
og i eftermiddag kommer der en og henter
45 mere. Jeg tager det som et godt
tegn, da jeg ingen intentioner har om at
udvide bedriften. Så hellere arbejde lidt
hårdere og satse dét mere på salg af avlsdyr,
fortæller Ib, der på nuværende tidspunkt
har en velvetprocent på omkring 97.
Ib er indtil nu meget tilfreds med udbyt-
tet af projektet og den hjælp, han får.
Specielt samarbejdet med hans mentor,
Eskild Nielsen, er noget Ib sætter pris på.
– Eskild fungerer som en sparringspart-
ner for mig, og selvom vi har nogen-
lunde samme tilgang til tingene, så kan
jeg stadig lære af ham samtidig med,
at vi supplerer hinanden rigtigt fint. Det
er rart at have en, som kan efterse ens
arbejde og måske komme med råd til
forbedringer, fortæller Ib og fortsætter:
– På samme måde er det rart at få skind-
sortereren fra Kopenhagen Fur ud. Du har
jo lagt en bundlinje for dine skind, men
måske har du overset noget. Det er betryggende,
at der kommer en ud, som kigger
dit arbejde efter, eller, hvis det skulle være
tilfældet, finder de fejl, der måtte være.
Spørger man Ibs mentor Eskild Nielsen
om, hvad der skal ske fremover i projektet,
kommer svaret prompte.
– Vi holder os til den plan, der blev lagt
fra starten. Indtil nu virker vores brug af
fortrængningskrydsning, så der er ingen
grund til at ændre i noget der. Forhåbentligt
kan vi vise folk, at man for en forholdsvis
beskeden investering er i stand
til at opnå rigtigt gode resultater, hvis
bare man holder sig til sin avlsplan.
De store avlshanner er en vigtig del af Ib Lundgårds kvalitetsarbejde, og forhåbentligt kan han snart
basere sin farmdrift på salg af netop avlsdyr.
30 tidsskrift for dansk pelsdyravl

gaMle gener på vej ud
kvalitet
test og foto:
kristoffer veggerby
kve@kopenHagenfur.coM
Hos Herman K. Jensen i Nordjylland er
målet, at kvaliteten skal op. Da Herman
i sin tid udvidede besætningen med
egne dyr, gav det et dyk i kvaliteten, som
han nu stille og roligt er i gang med at
rette op på. Han kan dog godt forstå,
hvis mange ser det som en kæmpe udfordring
at forbedre kvaliteten på deres
minkfarme.
– Hvis man er bagefter på både velvet-
procent, størrelse og kvalitet, så kan det
se håbløst ud. Den eneste måde, hvorpå
man kan rette op på det, er at tage en
ting ad gangen. Når først man får styr på
en af delene, bliver det nemmere at klare
de andre. Succes avler succes, som man
siger, og det handler om at tage et skridt
ad gangen.
Et af de mål, som kvalitetsgruppen gik
efter i Hermans tilfælde, var at få kvaliteten
på skindene op. Det skulle opnås ved
at fortrænge de oprindelige gener og
erstatte dem med bedre gener fra indkøbte
avlsdyr. Det er dog ikke altid lige
let. De mange indkøbte avlsdyr har givet
et mindre fald i antallet af hvalpe, men
det er ikke noget, der bekymrer Herman.
– Det var forventeligt. Jeg har på grund
af indførslen af nye gener været ude og
købe nye avlsdyr. Det har betydet et fald
i antallet af andetårstæver, da mine egne
blev valgt fra til avl, og en stigning i antallet
af førsteårs, som jeg har købt hjem.
Jeg vidste jo godt, at førsteårstæverne
ville give knap så mange hvalpe.
Som planen ser ud for øjeblikket, vil Her-
man til næste sæson hente 30 procent
Herman K. Jensen er roligt, men sikkert, i gang med at fortrænge de gamle gener på farmen med
indkøbte avlsdyr. Dette års kuld vil blive nøje sorteret, så det målrettede avlsarbejde bliver optimalt.
af sine avlshanner og 15-20 procent af
sine avlstæver fra andre avlere og ellers
supplere op med de bedste af sine egne
dyr. Det høje antal indkøbte dyr er dog
kun indtil, at kvaliteten på farmen når et
godkendt niveau.
– Du er nødt til at bruge en høj procent,
hvis det skal give et synligt resultat. Ellers
er det jo bare spildt arbejde, forklarer
han.
Om selve kvalitetsavlerprojektet har
Herman kun rosende ord. Specielt skindsortererne
fra Glostrup har givet Herman
noget, han ikke mener, han ville have
fundet andetsteds.
– Det er erfaringen, der gør udslaget. De
ved lige præcis, hvad de kigger efter, kan
se det hele fra en anden vinkel og er fantastiske
til deres arbejde. Man kan simpelthen
lære så meget af skindsortererne,
fortæller Herman. Han pointerer også, at
hans mentor, Poul Bent Kristensen, også
er en vigtig del af projektets succes.
– Det er jo spændende at være med i
sådan et projekt. Fra min mentor, Poul,
får jeg opmærksomhed og en masse
brugbar sparring. Ulempen ved at være
minkavler er, at man er alene meget af tiden,
men i Poul Bent har jeg en, som jeg
fagligt kan støtte mig til.
Poul Bent Kristensen fortæller, at man
skal ud og finde flere avlsdyr, så man en
gang for alle kan få fortrængt den oprindelige
stamme på farmen, ligesom det
hele tiden har været planen.
– Herman er jo velvillig til at gøre, hvad
der kræves, så vi skal simpelthen bare
have gjort arbejdet færdig. De gamle
gener, der var fra starten, skal ud, og
vi skal måske have fundet endnu en
leverandør af avlsdyr, så der bliver en
bredere genpulje at avle på, men det
skal samtidig også hænge sammen økonomisk.
Vi ved, at processen fungerer,
så det er bare med at hænge i og følge
planen.
nr. 5. juni 2012 31

tema kvalitet
allerede synligt resultat
kvalitet
test og foto:
kristoffer veggerby
kve@kopenHagenfur.coM
Hos Allan Gadeberg var det overord-
nede mål at øge kvaliteten i besætnin-
gen, men specielt velvetprocenten skulle
gevaldigt i vejret. Indkøbet af avlsdyr
skulle sættes en smule ned til fordel for
de bedste af farmens egne dyr, og indtil
nu ladet det til, at arbejdet har båret
frugt.
Allan Gadeberg er siden projektets be-
gyndelse gået fra en velvetprocent på
omkring 17 til nu at have en velvetprocent
omkring 50. Det er noget, der også
kan mærkes på pengepungen.
– Vi er jo gået fra at ligge små 40 kroner
under gennemsnittet til at få gennemsnitsprisen
ved sidste auktion. Det er
rart at se, at det rent faktisk gør en forskel.
Kvaliteten er bestemt gået i vejret,
fortæller Allan.
Han er desuden klar over, at resultatet
også kan få betydning for andre end
ham selv.
– Ligesom de andre avlere i projektet,
så skal jeg jo tjene som eksempel. Nu
har vi jo rent faktisk et håndgribeligt bevis
for, at det kan betale sig at arbejde
med kvaliteten på sin farm i stedet for
at gøre det sædvanlige. Jeg håber da,
at der er nogen som får øjnene op for,
Allan Gadeberg Jensen avler efter at få korthårsprocenten hos sine dyr op. Årets hvalpe lever
forhåbentligt op til de forventninger.
at de måske kunne bruge et løft.
Som Allan ser det, så handler det meget
ad vejen om at søge hjælp hos andre. Selv
er han lykkelig for den hjælp, han får igennem
sin mentor Jens Arne Kristiansen.
– Jeg har et rigtigt godt samarbejde med
Jens Arne. Vi kommunikerer rigtigt godt
sammen, og han ved, hvad han laver, så
jeg følger de ansvisninger og råd, han giver
mig. Det samme gælder de skindsorterer,
vi får ud fra Kopenhagen Fur. De
forstår at formidle deres viden videre til
os avlere, så vi selv bliver mere effektive
i vores sorteringsproces.
Ifølge Allan Gadeberg er det desuden
vigtigt, at avlere, som ønsker at forbedre
sig, tager det alvorligt og ligger de arbejdstimer,
som det kræver.
– Hvis man gør det lidt halvhjertet, så
kommer man ingen vegne. Et vellykket
avlsarbejde kræver, at man konstant
forsøger at gøre det bedre end sæsonen
før. Ellers er man hurtigt tilbage, hvor
man startede.
Fra Allans mentor, Jens Arne, lyder også
optimistiske toner.
– Indtil videre ser det lovende ud. Jeg
tror, at hvis vi bare holder os til planen
og følger den, så kommer fremskridtene
som forventet.
32 tidsskrift for dansk pelsdyravl

kontrol sætter
mennesker og
FagligheD unDer Pres
Men det bliver velfærden, næppe kontrollen, der mindskes i fremtidens
ældrepleje, siger ældrechefen i Holstebro Kommune, Tove Søgaard.
kontrolDanmark
af stig andersen
stig@stigandersen.dk
foto: nikolai linares
Alle mennesker har krav på at blive be-
handlet med værdighed og respekt.
Sådan kan man læse på Socialstyrelsens
hjemmeside om kvalitet i ældreplejen.
Det er også en konstatering, som formentlig
alle kan blive enige om, men
også har opfattet som en selvfølge i
velfærdssamfundet Danmark. Opbygningen
af ældreplejen trækker spor
tilbage til 1960’erne og 70’erne, hvor der
blev opbygget ”et fantastisk social- og
sundhedsvæsen” i Danmark, som en ældrechef
i en kommune udtaler til denne
artikel.
Men netop ældreplejen i Danmark er
ikke bare – med Tina Turners ord –
”simply the best, better than all the rest,
Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I
Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved
restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne
udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ”Kontroldanmark”.
better than anyone”. Det er ikke ensbetydende
med, at en masse mennesker
i kommunerne ikke passer deres job. Ej
heller, at de mennesker ikke hver eneste
dag gør deres bedste for at leve op til
målsætningen om at behandle alle med
værdighed og respekt. Problemet synes
nærmere at være ”Kontrol-Danmark” – i
hvert fald et langt stykke ad vejen.
Beskæftiger man sig med begreberne
kontrol, kontrolhysteri og kontrol-fanatisme,
støder man igen og igen på netop
forholdene i ældreplejen. Her oplever de
ældre konsekvenserne af samfundets
krav om kontrol og dokumentation af
hver eneste aktivitet, som ældreplejen
yder. Også de ansatte i den kommunale
hjemmepleje – sygeplejersker, social- og
sundhedshjælpere og -assistenter og
ligeledes deres ledere – oplever en forringelse,
en utilfredshed og en frustration,
fordi mere og mere af den tid, der
er afsat til ældrearbejdet, går med netop
kontrol og dokumentation.
Det er en verden, hvor man kan møde
sosu-hjælpere og sosu-assistenter fortælle
om, hvordan hvert eneste minut,
man er hos de ældre, skal dokumenteres.
Og med den tilføjelse, at det kan
være både besværligt og umuligt – det
er jo mennesker, man har med at gøre.
I praksis betyder det engang imellem
nærmest barokke situationer. En person,
der hjælpes med eksempelvis toiletbesøg,
skal nemlig også dokumenteres.
Der er afsat præcise minuttal for, hvor
meget tid der må anvendes til hver
enkelt aktivitet. Men netop det med toiletbesøg
må siges at være ganske individuelt.
Nogle bruger simpelthen længere
tid på det end andre. Og det opleves ikke
som værdigt og respektabelt at stå og
jage en ældre medborger af potten.
Andre oplever frustrationen ved, at der
– når de skal tage mad ud af køleskabet
for at tilberede det til de ældre – ikke engang
er afsat tid til, at de kan tage over-
34 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Op mod en tredjedel af ældreplejens arbejdstid kan gå med kontrol. Det er tid, der ikke kommer de ældre til gode.
tøjet af. Og at de er nødt til at gå igen og
overlade den ældre til sig selv, så snart
maden er blevet serveret.
Oplevelsen er, at mere end en tredjedel
af arbejdstiden bruges på kontrol og dokumentation.
Det er tid, som ikke direkte
kommer de ældre til gode.
anDre løsninger nøDvenDige
Der er forskellige modeller for, hvordan
denne dokumentation og kontrol foretages
fra kommune til kommune. Det er op
til den enkelte kommune, hvordan serviceloven,
som ældreplejen hører under,
skal administreres. I Holstebro Kommune
kan ældrechef Tove Søgaard godt genkende
lignende situationer. Hun bekræfter,
at medarbejderne på ældreområdet
har rigtig travlt, og at der er meget dokumentation
lagt ind i arbejdsopgaverne.
– Beskrivelserne kan såmænd godt være
taget direkte ud af munden på en sosumedarbejder,
siger Tove Søgaard.
Hvordan reagerer dine medarbejdere i
ældreplejen på denne kontrol- og dokumentations-udvikling?
– Det er da noget, som udfordrer deres
faglighed meget. Mange, især den lidt
ældre generation blandt medarbejderne,
synes simpelthen ikke, at de gør deres
arbejde ordentligt. De har en oplevelse
af, at de ikke kommer ordentligt ud i
krogene, og at de blot forlader de ældre,
som de skal hjælpe. Altså, at det
er uværdigt for dem rent fagligt. Det er
naturligvis en udfordring for os som ledere
i ældreplejen, fordi vi skal sikre, at
medarbejderne er i stand til at se, hvad
der er det vigtigste. Altså hvor der ikke
må slækkes, siger Tove Søgaard.
Der er altså mange, der udfordres af det
på det menneskelige plan?
– Ja, det er der, og med rette. Jeg forstår
godt de medarbejdere, der har denne
oplevelse. Ligesom jeg bestemt også
forstår de ældre, som sidder med en oplevelse
af, at det hele går meget hurtigt,
siger Tove Søgaard.
Hvad ældrechefen i Holstebro også har
forståelse for er, at løsningen af problemet
bestemt ikke er enkel rent samfundsmæssigt.
I løbet af de næste 10 år
vil der komme ca. 25 procent flere ældre
i Danmark. Samtidig vil arbejdsstyrken
være faldende.
– Ældreplejen skal fungere. Men der
skal lægges noget om, konstaterer Tove
Søgaard.
Logisk set vil det så ikke kunne blive på
samme niveau?
– Nej. Vi er nødt til at finde andre veje.
Robotstøvsugere er én måde, men generelt
bliver vi nødt til at løse opgaverne på
andre måder, end vi gør i dag, siger Tove
Søgaard.
nr. 5. juni 2012 35

Indgår det ikke i diskussionen, at man
skal bruge mindre tid på dokumentation
og kontrol?
– Det kan være kontrollen kommer til
at se anderledes ud, fordi vi får andre
måder at udføre den på. Jeg er sikker på,
at noget kan gøres mere smart, end det
bliver gjort i dag.
Men kontrollen og dokumentationen er
elementer, der fortsat vil være der?
– Ja, vi skal kunne dokumentere det,
vi leverer. Både for at kunne beskytte
vores egen faglighed, men også for at
tilgodese borgernes retssikkerhed. Jeg
håber, vi kan minimere kontrolaktiviteterne.
Men jeg er ikke sikker på, det kan
lade sig gøre, i hvert fald ikke at fjerne
dem helt.
De ælDre må selv hjælPe til
Der skal nytænkning til, hvis fremtidens
ulige regnestykke med flere ældre og
færre hænder til at pleje dem, skal gå op.
Tove Søgaard ser en mulighed i at satse
på, hvad hun kalder en ”rehabiliterende
tænkning og tilgang til opgaverne” på
området. Det vil i praksis sige, at der i
langt højere grad skal satses på mulighederne
for hjælp til selvhjælp hos de
ældre. Et område, som hendes egen
kommune, Holstebro, med succes har
haft fokus på.
– Det er meget vigtigt, at vi i hver enkelt
situation vurderer, om det i virkeligheden
jeg håBer, vi kan minimere kontrolaktiviteterne. men jeg er ikke
sikker På, Det kan laDe sig gøre, i hvert FalD ikke at Fjerne Dem helt.
tove søgaarD, ælDreCheF i holsteBro kommune
er opgaver, som borgeren selv kan klare.
Vi vil kigge meget mere på mulighederne
for selvhjælp, siger Tove Søgaard.
– Det er helt afgørende, at det, der kan
gøres på en anden måde, bliver gjort
på en anden måde. For er der områder,
hvor borgeren ikke behøver vores hjælp,
så kan vi være lidt længere de steder,
hvor borgeren har mere brug for hjælp.
Derfor skal vi finde steder, hvor borgerne
rent faktisk kan klare sig selv.
Tove Søgaard understreger i den sam-
menhæng, at det at opbygge tryghed
hos de ældre ikke er en kommunal opgave.
Her gælder det om, at den ældre har
sit netværk med sig, først og fremmest
den ældres egen familie. En del af konsekvensen
af den udvikling, vi har set,
er simpelthen, at vi skal opdrage vores
netværk til at være der for os, når vi ikke
selv kan bevæge os rundt mere.
Er den udvikling, du skitserer, udtryk
for, at ”Kontrol-Danmark” er gået over
gevind?
– Det er svært at svare på. Men vi bliver
nødt til at aflevere nogle af de ting, vi
hidtil har taget for givet. Og vi er nødt til
at få en debat i vores samfund om det.
Derfor bliver jeg også så glad, når jeg får
mulighed for at komme i seniorklubber
og lignende, hvor der kan snakkes om,
hvad det er for forventninger, vi har til
det offentlige. Og især hvad det er for
forventninger, vi ikke kan have længere,
fordi vi simpelthen ikke kan opfylde
dem. Den debat skal vi have gang i, siger
Tove Søgaard.
minDre velFærD og mere teknik
Dermed siger du, at det er ikke kontrol,
der bliver mindre af. Men at der bliver
mindre velfærdssamfund?
– Ja. Og det er dramatisk. Vi skal være
parate til at gøre brug af robotstøvsugere
og alt muligt andet. Og vi, der er
aktive i dag, kan lige så godt gå ud og
købe det nu, for vi kommer til at vænne
os til det. Alle mulige teknologiske hjælpemidler
skal tages i brug, for det bliver
fremtiden. I Holstebro bruger vi allerede
robotstøvsugere i nogle af vore plejecentre,
men endnu ikke i privathjem.
Men det arbejder vi på, og det kommer
inden længe, siger Tove Søgaard.
Hvis du var gammel i dag og havde brug
for ældrepleje, hvordan ville du så have
det med det?
– Jeg vil håbe, at jeg kan bevare mig
selv så længe som muligt. Jeg vil også
håbe, at jeg kun skal have hjælp til det allernødvendigste,
og at jeg vil være parat
til at investere i hjælpemidler, siger Tove
Søgaard.
Med de vilkår, der er i dag, hvor bureau-
kratiet og kontrollen fylder så meget,
ville du så være en tilfreds borger?
36 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Nokia Lumia 800
• Integration med Microsoft Office
• Fuld sikkerhed med Lock & Wipe
• Nokias stabile netværksforbindelse
• Lynhurtig Internet Explorer 9
Nokia Lumia
pr. md. i 24 mdr.
Kontantpris 2.640,-
Nokia Lumia
pr. md. i 24 mdr.
Ring og høre mere
Tlf: 72 12 86 37
110, -
110, -
Kontantpris 2.640,-
nr. 5. juni 2012 37
erhverv

– Det håber jeg. Men jeg vil forsøge at
påvirke min situation og påtage mig
et ansvar for at spare op til det, som
jeg ved, der ikke er en offentlig forpligtelse
til at levere. Hvis vilkårene er, at
jeg kun kan komme i bad en gang om
ugen, ja så må jeg købe mig til resten.
Eller få hjælp fra min familie eller netværk.
Og så vil jeg være opmærksom
på, at det jo ikke ændrer noget at
brokke mig til den medarbejder, som
rent faktisk kommer og hjælper mig i
hverdagen”.
Med udgangspunkt i den hjælp, der er
at få, ville du så være tilfreds?
– Jeg tror jeg ville blive udfordret på,
at jeg ikke ville få den hjælp, som jeg
har været vant til.
Dermed siger du også, at der er al
mulig grund til at være kritisk hos de
ældre, der har brug for ældreplejen?
– Jeg siger, at vi skal være åbne
overfor deres behov. Og at vi skal
samarbejde om at give dem det, der
er muligt. Men også, at de selv skal
være parate til at gøre noget ved det.
Men jeg ved godt, at det tager tid at
ændre den mentalitet, der er på dette
område. For nylig besøgte jeg en efterlønsklub,
hvor holdningen var: Nu har
vi betalt skat i så mange år, så vil jeg
knageme også have noget for det. Mit
svar til dem var, at det kan jeg godt forstå,
I siger. Men det er bare ikke sådan,
at ting betales tilbage.
Der vil være mange, som vil blive
skuffede?
– Det tror jeg. Men jeg tror også, at de
gør deres liv fattigere ved ikke at sige:
Hvad kan jeg selv gøre. Ingen bliver
jo godt tilpas af at være inaktive, siger
Tove Søgaard.
Der er aBsolut
muligheDer For at
yDe noget mere selv
Men hvis kommunen en dag beder den 92-årige Astrid Juul
Nielsen om selv at anrette sin frokost vil hendes første reaktion
være ”Det synes jeg egentlig godt, I kan gøre for mig.”
kontrolDanmark
af stig andersen
stig@stigandersen.dk
foto: nikolai linares
Tre gange om dagen får den 92-årige
Astrid Juul Nielsen besøg af medarbejdere
fra kommunens ældrepleje. Hun
bor i Sorgenfri nord for København og
har fået besøgene gennem de sidste 6-7
år. Astrid Juul Nielsen kan godt mærke,
at der er kommet mere pres på sosumedarbejderne.
– Jeg ved jo ikke, om det er fordi de bru-
ger mere tid på kontrol og dokumenta-
tion, men ja, de har nok mere travlt i dag,
end jeg har oplevet tidligere. Men jeg får
den hjælp, jeg har brug for, og jeg er ikke
typen, der gerne lige vil small-talke lidt
med sosu-medarbejderne. Men engang
imellem sker det da, også fordi nogle af
de sosu-medarbejdere, som kommer
hos mig, har brug for det. Og der kan jeg
da godt mærke, at de nogle gange står
og tripper lidt, fordi de skal skynde sig
videre, siger Astrid Juul Nielsen
Første besøg får Astrid Juul Nielsen om
morgenen, hvor hun får stillet en bakke
frem til morgenmaden. Næste besøg er
ved frokosttid, hvor hendes seng bliver
redt, og hvor der anrettes en bakke til
frokosten. Her i sommertiden kan det
også være et glas vand, der sættes ud
på havebordet i hendes lille have.
– Men den mad, jeg skal have til frokost,
finder jeg selv frem fra køleskabet, og
morgenbesøget tager højst fem minutter,
mens besøget ved frokosttid ikke
overstiger 10 minutter, fortæller Astrid
Juul Nielsen.
– Det sidste besøg får jeg om aftenen
ved 22-tiden, hvor jeg får sat et glas
vand ved min seng og hvor tæppet
bliver taget af sengen, så det er også
maksimum fem minutter, det handler
om. Derudover får jeg hver 14. dag halvanden
times assistance til at holde huset
rent. Alt i alt er det mindre, end jeg tidligere
har fået, men jeg har ikke brug for
mere, fastslår hun.
vil gerne selv yDe mere
Hvis kommunen en dag beder dig om at
klare nogle af opgaverne selv, hvad vil du
så sige til det?
– Hvis de en dag kommer og siger, at jeg
selv skal anrette min frokostbakke, vil jeg
i første omgang nok sige til dem: Altså,
jeg er 92 år, det synes jeg egentlig godt, I
kan gøre for mig. Men sådan som jeg har
det i dag, ville jeg godt selv kunne klare
det, og hvis det er nødvendigt, vil jeg da
være indstillet på det. Nogle ældre er aktive,
men der er også utrolig mange som
tror, at de ikke kan gøre nogen ting selv”.
– Men beder de mig en dag om at klare
nogle ting selv, vil jeg da være indstillet
på det. Der er absolut muligheder for at
yde noget mere selv. I hvert fald som
forholdene er for mig i dag. Men hvad
det kan udvikle sig til, ved jeg jo ikke, siger
den 92-årige Astrid Juul Nielsen.
38 tidsskrift for dansk pelsdyravl

92-årige Astrid Juul Nielsen har bemærket, at ældreplejen har mere travlt end tidligere. Overordnet set er hun dog stadig tilfreds med den hjælp, som hendes
faste hjemmehjælper Anne Koluda yder.
nr. 5. juni 2012 39

mistilliD har
Ført til kontrol
Kravene til kontrol og dokumentation har ikke nødvendigvis
gjort ældreplejen bedre, siger kommunal ældrechef.
kontrolDanmark
af stig andersen
stig@stigandersen.dk
Ældrechefen i Holstebro Kommune Tove
Søgaard har ikke det endelige svar på,
hvorfor ældreområdet i så høj grad er
endt i krav om kontrol og dokumentation.
Ifølge hende kan det hænge sammen
med den udvikling, hvor den autoritet,
som traditionelt har været knyttet til
fagprofessionelle, er klinget af.
– En læge, en sygeplejerske, en præst
og en skolelærer har haft status som
mennesker, der selvfølgelig gjorde deres
arbejde ordentligt. Sådan er det ikke
længere. Der er sket fejl, som samfundet
ikke har kunnet tolerere, og som har resulteret
i lovgivning for at undgå fejlene.
Så det kontrolsystem, vi oplever i dag,
er begrundet i en mistillid. I hvert fald i
et behov for, at vi præcist kan dokumentere,
hvad vi ser, hvad vi gør og hvilke
planer, vi har for den enkelte borger. Og
det er det, vi i dag ligger under for, siger
Tove Søgaard.
Hænger den udvikling sammen med, at
hvor hjemmehjælpen tidligere var sygeplejerskearbejde,
så er det i dag meget
sosu-medarbejdere, der udfører det.
Altså dårligere uddannet personale?
– Det vil jeg ikke afvise, men den servi-
celov, der bl.a. gælder for sosu’erne, og
som kom i slutningen af 90’erne, handler
også om borgernes retssikkerhed. Ser-
viceloven giver borgerne ret til at anke
de afgørelser, vi træffer på ældre- og
plejeområdet. Der skal være klageadgang,
hvis ikke borgerne får leveret det,
de mener sig berettiget til. Det er fint og
godt, men det betyder, at vi skal definere
i detaljer, hvad borgeren har ret til, hvad
det omfatter, og hvordan han eller hun
kan få det leveret.
– Det stiller meget store krav til doku-
mentation og kontrol. Det hele foregår
naturligvis i samarbejde med borgeren,
men det handler også om det muliges
kunst. Derfor vil det være subjektivt, og
der vil altid kunne opstå situationer, hvor
vi ud fra faglige normer har bestemt,
hvad ”fru Jensen” skal have. Alligevel
kan det jo sagtens være, at ”fru Jensen”
ikke er tilfreds, fastslår Tove Søgaard.
Men kontrollen og dokumentationen
bliver tilsyneladende mere og mere
omfattende?
– Det bliver den, fordi vi hele tiden skal
kunne dokumentere, hvad vi har gjort,
hvorfor vi har gjort det og hvornår vi har
gjort det, hvis der kommer klager fra
borgerne”.
mentaliteten ænDret
Ud over mistilliden, er der så også tale
om en ændret mentalitet i befolkningen?
– Det handler først og fremmest om til-
liden til autoriteter, men i høj grad også
om en mentalitet, der siger, at man skal
stille krav til det offentlige og den velfærd
og sundhed, som skal leveres. Om
det er mistillid eller det mere handler om
at forhandle, skal jeg ikke kunne sige.
Men der stilles krav på en helt anden
måde, det ser vi meget klart.
Kræve-mentaliteten er altså årsag til,
at borgerne må affinde sig med en ældrepleje,
hvor alt ikke kan lade sig gøre?
– Ja, det er også det, det handler om.
At dokumentationskravene er blevet
større, har det gjort ældreplejen bedre?
– Både ja og nej. Det er sundt og godt,
at vi som kommune skal kunne beskrive,
hvad det er for en opgave, vi løser, og
hvordan vi gør det hos borgeren. Det
betyder, at vores indsats bliver udført
med større faglighed og med en bedre
kontinuitet.
Jeg hører dig sige, at det er blevet mere
professionelt og bedre på en række
punkter. Men at det ikke nødvendigvis er
bedre for de ældre?
– Sådan er det også. Der er en række
dokumentationsprocesser, hvor man må
spørge, om det ikke kan gøres enklere
og mere effektivt og dermed give mere
tid til det egentlige ældrearbejde. I dag
oplever vi det meget bureaukratisk hver
eneste gang, der sker en lillebitte ændring.
Det kan man gøre noget ved, også
uden at det går ud over dokumentationen.
Vi skal bestemt kigge os selv efter i
kortene, siger Tove Søgaard.
40 tidsskrift for dansk pelsdyravl

nr. 5. juni 2012 41

smitteBeskyttelse koster jo
en million – eller gør Det?
”Smitte, det sker kun for naboen, ikke mig. Og smittebeskyttelse vil formodentligt være en stor
omkostning for mig,” synes at være tanken blandt nogle avlere. Men faktisk kan små ændringer i
hverdagen være med til at give en stor effekt.
smitteBeskyttelse
Dig selv
af anne Mette grauMann
aMg@kopenHagenfur.coM
og jørgen østergaard
joe@kopenHagenfur.coM
Sørg for, at dit farmtøj kun bliver brugt
på farmen. Skal du noget uden for farmen,
så skift tøj og sko inden du forlader
farmen. Det gælder også for dine medarbejdere.
Vask hænder inden du kommer
på farmen. Det samme gælder, når du
forlader farmen.
Er du på besøg hos andre avlere, så
sørg for at have rent tøj og rene sko på.
Når du kommer hjem, skal tøjet, du har
brugt, en tur i vaskemaskinen, så det er
rent og klar til næste gang, du skal på
besøg på en farm. Det gælder også, når
du er ude og købe dyr.
BesøgenDe
Sørg for, at du altid har overtræksfutter,
når der kommer besøgende på
farmen. Til personer, der kommer mere
regelmæssigt, eksempelvis dyrlægen,
anbefales det, at man stiller et par gum-
mistøvler og en kedeldragt til rådighed,
så de kun kommer på farmen i farmens
eget tøj.
Husk også at få besøgende til at skrive
i din besøgslogbog. Det hjælper både
dem til at tænke på, hvor de har været
sidst, og det hjælper dig med at finde tilbage,
hvis der nu skulle ske noget.
Lav evt. en lille hylde, hvor besøgsloggen
kan ligge og sæt den op et sted,
hvor I går igennem, når I skal på farmen,
så det bliver en del af proceduren ved
besøgende på farmen.
Er du udgået for sider i logbogen, kan de
findes på hjemmesiden under:
Avler > Fagligt > Diagnostik > Logbog.
På Farmen
Når du arbejder på farmen, er der også
ting, du kan gøre for at mindske smitterisikoen.
Ved indkøb af dyr skal de placeres i den
ene ende af farmen, så dyrene har en
chance for at vænne sig til det nye miljø.
Samtidig kan du så holde lidt ekstra øje
med dyrene. Selvom dyrene har fået
taget blodprøver, inden du får dem, vil
det være optimalt, at du efter en periode
på tre til fire uger tager en supplerende
blodprøve for at sikre dig, at dyrene stadig
er rene. Vi har set tilfælde, hvor ”karantænestalden”
og en ekstra blodprøve
ville kunne begrænse plasmacytosesmitten
i farmen til blot at husere blandt
de indkøbte dyr.
Når du håndterer dyrene, skal du også
være opmærksom på rækkefølgen. Få
mærket alle de dyr, hvor der er behov
for en eller anden form for behandlingsstrategi.
Når det er gjort, og du er færdig
med at håndtere alle de raske dyr, er turen
kommet til de syge og ikke omvendt.
Derved undgår du, at det er dig og dine
hænder, der spreder smitte fra syge til
raske dyr.
Brugen af desinficerende håndcreme
imellem de forskellige dyr bør også
overvejes. Der er avlere, som bruger det
med succes, også selvom der er store
handsker og mange dyr indblandet.
Andre avlere vælger at bruge engangs-
handsker i forbindelse med håndterin-
gen af fedtede hvalpe. Handskerne er
lettere at rengøre i desinficerende håndcreme
mellem de enkelte dyr, hvilket vil
medføre en reduceret flytning af bakterier,
når man har handsker på.
42 tidsskrift for dansk pelsdyravl

El­Mover:
Elektrisk med
variabel hastighed
frem og tilbage.
Kan køres fra
begge ender
Mange muligheder
Foderskrabere:
Til fordeling. 2 modeller
(Smal / Bred) Rustfri udførsel
Foderspartel:
Til nedtryk af foder.
Foderet trykkes
ikke helt igennem
Silo skraber:
Længde: 220 cm.
eller 320 cm.
Gødningsspade:
Til udmugning i buret
Rustfri stål
Multipumpen:
Pumpen har lang
levetid p.g.a.
unik opbygning.
Passer i næsten
alle maskiner
på markedet
Balje / Spandvogn:
Til fordeling af foder
GasUnit:
Nem og enkel måde at,
aflive syge og skadede
dyr på farmen.
Kapacitet ca. 125
aflivninger pr. flaske.
Flaske: Returflaske,
kan genfyldes.
Siloer:
Fodersiloer fra
2500 Liter til 2x5000 Liter.
Ekstraudstyr:
Sprinkleranlæg
Varme i bundlåge
Automatik i bundlåge
El­Bøjler:
Til hegning af plankeværk.
Afstand 4­5 meter.
Kombi­Vogn:
Til flytning af
dyr og hvalpe
ved brug af
rør / flyttefælder
eller hvalpekasser
Gylle og Kantskrabere:
Vi levere til alle typer render.
Hvalpekasser:
fås til både
El­Moveren
og Kombi­Vognen
Halmbånd:
Fås i 12, 14 og 16 cm.
Ruller af 50 eller 125 meter
Fodernæb:
Ø38, Ø43
Foderhåndtag:
Ergonomisk foderhåndtag,
der minimerer belastning i
arm og skulder ved fodring
Flyttefælde:
Jordfælde:
STÆRK kvalitet med
nyt unikt lukkesystem
nr. 5. juni 2012 43

To gange om dagen efterser Egon Andersen og de øvrige ansatte medarbejdere på Torstedlund foder- og vandtrug for at fjerne halm og afføring.
Der står smitteBeskyttelse
i hoveDet På os
Hos en slagtekalvsproducent i Haverslev ved Skørping har man tænkt bekæmpelse
af smittespredning ind i den daglige drift. Det har givet resultater, også økonomisk.
smitteBeskyttelse
tekst og foto:
Hans løgstrup poulsen
Hlp@kopenHagenfur.coM
– Så dypper du bare støvlerne i baljen
der ved døren, inden vi går videre.
Mens bestyrer Egon Andersen viser
rundt blandt Torstedlund Avlsgårds for-
skellige stalde med slagtekalve, støder
vi op på adskillige baljer, der står klar til
at desinficere sålen samt det nederste
af støvlen, inden man går ind og ud gennem
de forskellige afdelinger på gården.
44 tidsskrift for dansk pelsdyravl

– Fodtøjet er den største og mest åben-
lyse smittekilde, som vi medarbejdere
har med os rundt på gården. Sådan
nogle støvledyp er en nem og enkel
måde at komme det problem til livs, forklarer
han.
Nemme og enkle løsninger har sammen
med strukturerede og gennemtænkte arbejdsgange
hjulpet på sundheden blandt
de 1700 tyrekalve, som årligt vokser sig
klar til slagtning på Torstedlund.
– Sundheden er hævet, og sygdomsni-
veauet er faldet betydeligt. Samtidig har
ændringerne gjort vores arbejde meget
mere effektivt, siger Egon Andersen.
tingene sat i system
Kontoret på Torstedlund Avlsgård fungerer
også som frokoststue og mødelokale.
På væggen er handlingsplaner
for arbejdsgangene på gården udførligt
beskrevet. Ingen er tvivl om, hvem der
skal hvad i løbet af en arbejdsuge, og arbejdsgangene
tilpasses løbende.
Da snakken falder på hvor lang tid, det
er siden, at de ændrede arbejdsrutiner
på gården blev taget i brug, rejser Egon
Andersen sig fra stolen og finder fluks
en mappe i reolen for at tjekke det. Alt,
hvad der foregår på Torstedlund, er tydeligvis
dokumenteret og sat i system.
– Det var i 2008. Vi må nok erkende,
at tingene ikke var sat særlig meget i
system før da. Bare sådan en ting som
hvordan og hvornår man bevægede sig
fra stald til stald, det tænkte vi ikke synderligt
meget over. Vi tænkte heller ikke
over, at man bør have skovle, der kun
bruges i en bestemt afdeling af gården,
husker Egon Andersen.
Forandringen skete, da man tog imod et
tilbud fra Mejeriforeningen og KU-LIFE,
der var i gang med et forsøgsprojekt
omkring sanering mod Salmonella Dublin.
Forinden havde man i længere tid
haft forskellige sygdomme, der kørte
rundt blandt gårdens kalve. Projektets
primære formål var at komme forekomsten
af Salmonella Dublin til livs. Det har
været en succes, men det har samtidig
også haft en bredere effekt. Først og
fremmest i form af et generelt fald i sygdomstilfælde,
men det har også medført
en mere struktureret arbejdsdag.
– Da vi først fik lavet de her arbejds-
gange, så synes jeg, at gik det hurtigt
med at få dem indført. Vi blev udfordret
på vores arbejdsgange og vores omtanke,
når vi er på gården, og det har
givet resultater. Nu står det i hovedet på
os, hvordan vi kan tænke os om for at
minimere risikoen for smittespredning,
siger Egon Andersen.
samarBejDe og målrettet inDsats
Hver tredje uge ankommer et nyt hold
tyrekalve til Torstedlund Avlsgård. De
kommer skiftevis fra 15 forskellige malkekvægsbesætninger.
I lighed med når
eksempelvis avlsdyr flyttes fra en minkfarm
til en anden, er der også her mulighed
for, at dyrene kan medbringe smitte
fra en besætning til en anden.
En del af projektet har imidlertid været,
at de 15 leverandørbesætninger også
har deltaget, så man også kom den smittekilde
til livs. Dermed har man sikret
sig et lukket system, hvor alle arbejder
målrettet med smittebekæmpelse. Leverandørerne
skal oplyse behandling af
dyrene, og på den bagrund kan enkelte
syge dyr afvises på forhånd.
– Også hos dem (malkekvægsbesætnin-
gerne, red.) har der været rådgivnings-
besøg, og de har deltaget i erfa-møder.
Det samme gør sig gældende for de
dyrlæger, som kommer hos mælkekvægsbesætningerne,
forklarer Egon
Andersen.
Et af de primære fokusområder er de ny-
ankommne kalve. Det skyldes, at de på
grund af deres relative unge alder ikke
er så modstandsdygtige endnu.
Bare såDan en ting som
hvorDan og hvornår
man BevægeDe sig
Fra stalD til stalD,
Det tænkte vi ikke
synDerligt meget over.
vi tænkte heller ikke
over, at man Bør have
skovle, Der kun Bruges
i en Bestemt aFDeling
aF gårDen.
Overalt på Torstedlund Avlsgård står der baljer
klar til at dyppe støvlerne, så de kan desinficeres,
inden næste hold kalve skal tilses.
nr. 5. juni 2012 45

Maskinen med mælk til de yngste kalve er stort set selvrengørende. En computer sørger for, at den bliver renset to gange i døgnet. Den meget trafik ved
maskinen gør den og området til en stor potentiel smittekilde. Derfor sørger man for at vaske grundigt og desinficere med hydratkalk løbende.
Samtidig er man opmærksom på den
ændring af miljø, som dyrene bliver udsat
for, og som deres immunforsvar skal
tilpasse sig i løbet af de første ni uger,
de tilbringer på gården, inden de flyttes
videre til nye bokse.
Inden et nyt hold kalve ankommer i
modtager-staldene, bliver der muget ud,
vasket af og desinficeret med hydratkalk
efter det seneste hold. Der bruges også
hydratkalk en gang om ugen de steder i
båsene, hvor trafikken er størst, hvilket
er ved mælkerobotten samt foder- og
vandtrug. To gange om dagen efterser
en medarbejder trugene for at tjekke for
halm og afføring.
– Bare den mængde, som man kan have
under spidsen af en negl, kan være nok
til at sprede smitten til andre grupper
af kalve, så her er vi meget påpasselige
med først at få renset ud og derefter
rense os selv, inden vi går videre til en
anden del af gården, siger Egon Andersen.
Det dalende sygdomsniveau har også
ført til økonomiske gevinster. Raske dyr
er tilbøjelige til at spise mere. Det har
betydet en vægtstigning – og dermed
også en stigning i prisen – når kalvene
sendes videre til slagtning.
– I sidste handler det om at optimere
bundlinjen og hvordan man kan nå derhen.
For os har en optimering af smittespredning
været starten på den proces,
konstaterer Egon Andersen.
Klar til næste hold: Inden et nyt hold unge kalve ankommer, bliver foldene muget ud, rengjort og
desinficeret med hydratkalk for at minimere risikoen for at smitte de svagere kalve, når de ankommer
til et nyt miljø.
46 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Scan koden og se filmen på din mobil
Nokia Lumia 800
God Nokia Lumia forretning
800
God stil
God forretning
Specielt til Kopenhagen Fur
God stil
Som en del af foreningsaftalen modtager
alle, der køber Mobil Pro inden 1. august
2012, et gavekort til Telenor på 500 kr*.
SPAR OP TIL
17,5 %
Specielt til Kopenhagen Fur
med Kopenhagen Fur
Som en del af foreningsaftalen modtager
alle, der køber Mobil Pro inden 1. august
2012, et gavekort til Telenor på 500 kr*.
Spar 17,5 % på abonnementet med Kopenhagen Fur
Som medlem af Kopenhagen Fur får du foreningsrabat på
Mobil Pro – op til 17,5 % på jeres abonnementer og 20 % på
udlandstelefoni. Jo længere abonnementsperiode, jo større rabat.
Mobil Pro Rabataftale til foreninger
12 mdr. 18 mdr. 24 mdr. 36 mdr.
0 % 12,5 % 15 % 17,5 %
* Et gavekort pr. Cvr nr.
Scan koden og se filmen på din mobil
SPAR OP TIL
Mobil Pro – perfekt til mindre virksomheder
Mobil Pro er det perfekte abonnement til mindre virksomheder
med store ambitioner. For det er både enkelt og økonomisk.
Du vælger mellem 4 pakker med 2, 6, 24 eller 60 timers tale.
Hver pakke indeholder desuden fri intern tale til kollegerne,
data og fri sms/mms. Så du får alt, hvad du skal bruge i én pakke
– med én regning.

BehanDlingskort
til syge Dyr
management
af jørgen østergaard
joe@kopenHagenfur.coM
Når du skal behandle dyr på enkeltdyrs-
niveau, skal du huske at du ikke kun re-
gistrerer behandlingen i din medicinlog.
Du skal også registrere behandlingen på
et kort, der sidder ude hos det enkelte
dyr. Det kan være bagsiden af avlskortet
eller et stykke papir, som du bruger. Det
er underordnet. Dansk Pelsdyravlerforening
har udviklet et standardiseret
”Behandlingskort”, som kan anvendes til
registrering af behandling af syge eller
tilskadekomne dyr på farmen. Kortet opfylder
lovkravene, hvis fremgangsmåden
i ”Branchekode for god farmpraksis i
minkfarme bilag 11” følges.Det vil vi opfordre
alle avlere til at bruge.
Observerer du ved det daglige tilsyn af
dyrene sygdom eller skader, som giver
anledning til behandling, skal du tildele
dyret et behandlingskort, hvor der noteres
startdato i det første felt i kolonnen
”Dag” samt begrundelsen for behandlingen
i kolonnen ”Observation”. Kortet
skal følge dyret, når/hvis det bliver isoleret
i sygeafdelingen.
Ved medicinsk behandling af dyret skal
der udover dato og observation også
noteres navn på medicin og den dosis,
du bruger på kortet. Derved vil det altid
være muligt at dokumentere behandlingen
af et dyr, og du vil ikke få problemer
i forbindelse med kontrol.
Ud over kortet skal du som sædvanlig hu-
ske, at al medicinanvendelsen dagligt skal
noteres i farmens medicinlogbog. – også
når du begynder at bruge kortet. Det betyder
at du skal notere dit medicinforbrug
to steder: På kortet og i medicinloggen.
Efter endt behandling af dyret skal
kortet gemmes og dermed
gælde for en del af kravet for
registrering af behandlingen
af dyret. Kravet til registrering
af medicinsk behandling skal /
opbevares i fem år. Få fat i en
skotøjsæske, skriv 2012 på 2.
siden af den og få kortet lagt
i den, så snart du er færdig 3.
med at bruge det. Så har du
4.
alle kort samlet på et sted.
Bliver dyret aflivet, skal der
udover registrering på behandlingskortet
altid ske registrering
i dødsfaldslogbogen. Kortet,
du har registeret medicinen på,
skal stadig gemmes i fem år,
også selvom dyret er aflivet.
Ved sundhedsrådgivnings-
besøgene har din dyrlæge
anvist, hvornår du skal anvende
behandlingskortet, og
Behandling
Tilsyn
hvordan du skal behandle dine syge dyr.
Men skulle du komme i tvivl, skal du altid
henvende dig til din dyrlæge.
”Behandlingskortet” kan rekvireres
ved henvendelse til Diagnostik i Glostrup
på tlf. 43 26 10 01 eller på mail:
diagnostik@kopenhagenfur.com.
Vores medarbejdere i Driftfaglig
Afdeling har dem med rundt på
deres ”Tjek på farmen” besøg, så
du kan få dem udleveret ved besøget.
C
Behandlingskort
Dag Handling x Observation Præparat (dosis) Initialer
5.
6.
7.
8.
9.
/
Bemærkning:
Behandling
Tilsyn
Behandling
Tilsyn
Behandling
Tilsyn
Behandling
Tilsyn
Behandling
Tilsyn
Behandling
Tilsyn
Behandling
Tilsyn
Behandling
Tilsyn
Aflivet Helbredt
Flyttet fra/til:
Hal Bur
/
48 tidsskrift for dansk pelsdyravl

FODERMASKINER - I vERDENSKlASSE
Serviceaftale med
3 års
garanti
● Dansk udviklet og produceret
● Stor driftssikkerhed
Få en hurtig
miljøgodkendelse
– byggeansøgning kan
udarbejdes samtidig!
Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66
www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk
● God driftsøkonomi
● Stor komfort
RÅD TIL GODE OPLEVELSER
Vi har stor erfaring med miljøansøgninger til
minkfarme – og er et af Danmarks
største miljøteam inden for landbrug.
Undgå lang ventetid i kommunen!
Vi samarbejder med fl ere kommuner om udarbejdelse
af udkast til den kommunale sagsbehandling.
Fast pris eller timepris.
info@jlbr.dk – www.jlbr.dk
Majsmarken 1
7190 Billund
John Tranums Vej 25
6705 Esbjerg Ø
76 60 21 00
nr. 5. juni 2012 49
Esbjerg
Billund

lanDBoungDom er en vej
til FremtiDens minkavlere
Minkavler Jens Hendrikseninviterede den lokale LandboUngdom-afdeling på farmbesøg.
Det kan være en måde at skabe interesse for mink blandt unge på landet.
muligheDer
tekst og foto:
Hans løgstrup poulsen
Hlp@kopenHagenfur.coM
Selvom vejret viste sig fra sin absolut
vådeste side, da over 50 mennesker
mødte op på Jens Hendriksens mink
ved Langå den 8. maj. De var inviteret
igennem den lokale afdeling af LandboUngdom,
der dækker området Hammershøj,
Bjerringbro og Langå, deraf
navnet LandboUngdommen HBL.
Lysten til at trodse vejret udsprang mu-
ligvis af, at der var stillet en grill op i ly
inden for ladeporten og udenfor et pænt
udvalg af landbrugsmaskiner og -tilbehør,
som lokale maskinstationer havde
stillet til rådighed. Især det sidste er et
sikkert hit bland det de unge, som er en
del Landboungdom.
– Der er en stor overvægt af folk fra
landbruget, men vi favner bredere end
det. Vi er nok nærmere en forening for
unge, der bor på landet og har en interesse
i livet herude, siger Jesper Flink
Hansen, lokal formand for LandboUngdommen
HBL.
Ungdomsdelen skal forstås i meget bred
forstand, da LandboUngdom dækker fra
ca. 35 år og nedefter.
– Vi går egentlig ikke så meget op i al-
Aldersfordelingen var stor, da Jens Hendriksen (midt i billedet) havde LandboUngdommen HBL på besøg. Til venstre for Jens Hendriksen er det de nyklækkede
landbrugselever Birgitte Kjemtrup, Jens Kok Hansen, Erik og Johannes Høyer, der for første gang hører om mink
50 tidsskrift for dansk pelsdyravl

deren. LandboUngdom handler om at
skabe et netværk for unge på landet,
hvor de kan udveksle erfaringer, forklarer
Jesper Flink Hansen.
alDrig set en mink
Netop udvekslingen af erfaringer må
i højere grad gerne involvere minkavl.
Stort set alle landbrugselever er en del
LandboUngdom, som bl.a. møder op på
landbrugsskolerne for at rekruttere til
foreningen med stor succes.
Besøget bekræftede endnu engang, at
der selv i landbrugskredse nogle steder
er begrænset eller slet ingen viden om
pelsdyravl. Blandt de fremmødte var de
fire venner Birgitte Kjemtrup, Erik Høyer,
Johannes Høyer og Jens Kok Hansen. De
er alle fire mere eller mindre nyklækkede
landbrugselever fra landbrugsskolerne
Bygholm og Asmildkloster. Alligevel har
ingen dem på noget tidspunkt lært om
minkavl eller været på en minkfarm.
– Vi tog med herud, fordi vi tænkte, at
det kunne være spændende at se en
minkfarm. Det, jeg hører her i dag om
selve farmen, avlsarbejdet, foreningen
og salg af skindene på auktioner, er
det første, jeg sådan for alvor hører om
minkavl. Og det er egentlig ret interessant,
siger Johannes Høyer.
Jens Hendriksens minkfarm har 1200
tæver. Dermed har den en god størrelse
til at præsentere for folk, der ser en
farm for første gang, så det ikke virker
for overvældende og uoverkommeligt.
Samtidig har han eget pelseri, så han
lanDBoungDom hanDler om at skaBe et netværk
For unge På lanDet, hvor De kan uDveksle erFaring.
jesPer Flink hansen, lokalFormanD
For lanDBoungDommen hBl
Da Jens Hendriksen har eget pelseri på farmen, var han i stand til at vise vejen fra hvalp til auktionsklart skind.
kan vise hele kæden fra hvalp til skind.
– Jeg kan forklare de unge, at udover de
tider på året, hvor vi som minkavlere har
mest travlt, så er jeg i stand til at passe
farmen alene, siger Jens Henriksen.
Flere FarmBesøg
Arrangementet kom i stand, da Landbo-
Ungdommen HBL takkede ja til et tilbud
fra Kopenhagen Fur om at besøge en
minkfarm. Derefter sørgede Jens Hendriksen
for at skabe de gode rammer for
besøget.
Bag invitationen står Hanne Kirkegaard,
der er leder af Kopenhagen Fur Academy.
Alle LandboUngdom-afdelinger
i Danmark modtaget en besked, om at
Kopenhagen Fur gerne er behjælpelige
med at formidle besøg på en minkfarm.
Det har givet pote i form af flere besøgsaftaler
end den hos Jens Hendriksen.
– Jens Hendriksen havde stablet et
meget flot arrangement på benene,
men mindre kan bestemt også gøre
det. Jeg kan kun opfordre til, at minkavlerne
også selv inviterer sin lokale
LandboUngdom-afdeling på farmbesøg.
LandboUngdom er et oplagt sted at få
kontakt til unge på landet. Det er et af de
steder, hvor vi skal kigge hen for at gøre
opmærksom på branchen og forhåbentlig
kunne hverve fremtidens minkavlere,
siger Hanne Kirkegaard.
nr. 5. juni 2012 51

koPenhagen Fur PelsgolF 2012
Alle golfspillende avlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet inviteres til årets Pelsgolf.
torsdag den 30. august i himmerland golf og spa resort
Vi skal i år spille Pelsgolf i Himmerland rede handicap må højst være 44. Hvis dit
Golf og Spa Resort på deres "Old Course". handicap er over 44, eller hvis du bare
üSikkerhed üUdbytte üRisikospredning
er interesseret i golf, kan du tilmelde dig
Der er tale om det største golfanlæg i matchen på Bette Course.
Nordeuropa med to 18 hullers golfbaner,
en 9 hullers par 3 bane samt hotel, spa OBTON og møDetiDsPunkt SOLENERGI og sPilleForm ITALIEN
wellnessfaciliteter.
Alle deltagere møder senest kl. 08.30 til
– FULDTEGNET.
fælles morgenbord, og der vil være ka-
Old Course er med sin smukke belignonstart TAKKER i umiddelbar DE 130 INVESTORER,
forlængelse af morgenhed,
flotte søer og vandløb samt genmaden. Pelsgolf vil blive spillet som
righoldighed af træer og buske en rigtig 500 MIO. Stableford KR. I ITALIENSKE i fire rækker SOLCELLEANLÆG.
fra A til D.
parkbane, som snor sig gennem de him-
VI ER NU KLAR MED DET NYE PROJEKT, OBTON SOLENERGI ITALIEN II
merlandske morænebakker.
matChFee
Investering i en pulje på op til 20 italienske solcelleanlæg (ca. 420. mio. kr.)
13,2% i gennemsnitligt Matchfee årligt inkl. udbytte morgenbord, frokost og
Vi vil desuden arrangere en særlig match Stabil drift kaffe og høj efter indtjening matchen er på i alt kr. 500,00.
– uafhængig af bevægelserne på de nansielle markeder
for spillere med højt handicap samt for
Minimumstegning på 400.000 kr.
dem der bare er interesserede i golf uden overnatning
Obton Solenergi Italien II giver dig som investor mulighed for at investere i en pulje af solcelleanlæg, der er
erfaring. Denne match vil foregå på par kendetegnet 3 ved Himmerland stabil drift og høj sikkerhed Golf i indtjeningen. og Da Spa indtjeningen Resort er uafhængig har af bevægelserne eget
på de nansielle markeder, opnår du med en investering i solenergi et perfekt supplement til aktier og
obligationer.
banen Bette Course samt med afslutning hotel direkte ved banen, og vi har forlods
Igennem Obton Solenergi Italien II spredes risikoen på op til 20 solcelleanlæg, som alle er i drift. Foruden
på puttinggreen.
tilbagebetalingen reserveret af indskuddet giver investeringen et antal 13,2% værelser i gennemsnitligt årligt fra udbytte. onsdag
Obton Solenergi Italien II egner sig til investering for frie midler, pensionsmidler og selskabsmidler.
den 29. august til torsdag den 30. august.
Læs mere på www.obton.com hvor du også kan bestille materiale.
Deltagelse
Opholdet er inkl. en tre retters menu ons-
Alle pelsdyravlere og ansatte inden for dag aften og koster kun kr. 595 pr. person
pelsdyrerhvervet kan deltage. For at være i dobbeltværelse og kr. 795 pr. enkeltvæ-
med i Pelsgolfmatchen skal du være relse. Der vil være fælles middag onsdag
medlem af en golfklub, og dit registre- aften kl. 19.30.
vi støtter PelsgolF 2012
SOM HAR GJORT DET MULIGT AT INVESTERE
Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C
Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com
sPil om onsDagen Den 29. august
Klubben har tilbudt en særlig lav greenfee
på kun kr. 175 for dem, som vil prøvespille
banen om onsdagen. Vi har forlods
reserveret starttider fra kl. 12.10 til 13.00,
så kontakt klubben på tlf. 96 49 61 00,
hvis du ønsker at spille i det tidsrum.
Her har du også mulighed for at bestille
en buggy – også til om torsdagen.
tilMelding
Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og
administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer
omkring 400 investorer og forvalter 1,3 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S
haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere
strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.
10770_ann_pelsavl_A4_02.indd 1 07/06/12 09.47
–professionel til skindet
• På Kopenhagen Furs hjemmeside:
www.kopenhagenfur.com (link på avlersiden)
• eller til Søren Gersløv, Kopenhagen Fur,
tlf. 43 26 10 22 – mobil 22 68 09 18
• Ved tilmeldingen bedes du oplyse navn,
adresse, hjemmeklub, medlemsnummer
og aktuelt handicap (hcp).
• Alle deltagere vil et par dage før matchen
modtage et brev med startlisten samt kuvert
til betaling af matchfee, som afleveres
ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligeledes
sætte startlisten på Kopenhagen Furs
hjemmeside, så snart den er klar.
Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 5. juli
52 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Halmopsamler
Automatisk udskrabning
i gyllerender
■ Med automatisk udskrab
i gyllerenderne får du mange
fordele og lettere
arbejdsgang.
■ Mindre ammoniak fordampning.
■ Bedre klima i minkhallerne.
■ Mindre og lettere arbejde
ved renderne.
Udmugningssystemer
■ Bagskyls- og vakuumudmugning.
■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering.
■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af
BIECO anlæg.
Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg
Fremløb til drikkeventiler
Frostfrie cirkulationsvandingssystemer
Returvand fra drikkeventiler
Drikkeventil
■ Indbygget hvalpeskål.
■ Minimal vandspild.
■ Rustfri stålstift.
Cirkulationsvandingssystemer
Med cirkulation sikres frisk tempereret
drikkevand året rundt.
Om sommeren afkølet vand og ved
vinterdrift frostfrit vand.
Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!
nr. 5. juni 2012 53

indlæg fra fødevarestyrelsens veterinærrejsehold
på farmerdag & temadag om pelsning
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold vil under Farmer-
dag & Temadag for pelsning den 31. august give et indlæg
om efterårets kampagne med kontrol på minkfarme. Møderne
indledes af næstformanden for Dansk Pelsdyravlerforening
John Papsø, og der er medarbejdere fra Driftsfaglig
Afdeling tilstede ved begge møder.
Rejseholdet vil i indlægget redegøre for indholdet af kon-
trolbesøgene. Der vil blive vist eksempler fra tidligere
kontroller og afsluttes med spørgsmål fra mødedeltagerne.
Indlægget holdes to gange i løbet af dagen på følgende
tidspunkter: Kl. 11.15 – 12.00 og 15.00 – 15.45
Mødelokale: ”Sydsalen”, som ligger på 1. sal ved Hoved-
bygningens Indgang Vest.
Rejseholdet gennemfører i september og oktober 2012
kontrol på ca. 100 minkfarme fordelt rundt i landet. Der vil i
4
Herning den 31. august 2012
efterårets kontrolkampagne være særlig fokus på følgende
områder:
• Syge og skadede dyr
• Sundhedsrådgivning
• Dokumentation af medicinforbrug
og behandling af dyr
• Uddannelse af medarbejdere og driftsledere
Kopenhagen Fur opfordrer avlerne til at møde op til et af de
to møder og blive klædt på til
efterårets kampagne fra Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold.
Tilmelding er ikke nødvendig – henvisning til mødelokalet
kan ses på Kopenhagen Furs stand og ved indgangen til
Messecentret.
Thyrrestrup Mink
Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50
www.tmink.dk
54 tidsskrift for dansk pelsdyravl

husk uDDannelse aF
FarmPersonale – og Dig selv
råDgivning
Uddannelse indgår som et af temapunkterne,
når Fødevarestyrelsens
veterinærerejsehold er på rundtur igen
FarmerDag & temaDag om Pelsning
fredag den 31. august 2012 ll. 9.30 – 16.00
Hal e, McH Messecenter Herning
Succesen med en kombineret Temadag for pelsning og Farmerdag gentages i 2012 fredag den 31. august i Messecenter
Herning fra kl. 9.30 til 16.00. Arrangementet foregår ligesom sidste år i Hal E, hvor der i alt er ca. 4.200 m2 til rådighed.
Kopenhagen Fur er vært ved en frokostbuffet fra kl. 12.00 – 13.30 i Restaurant Merkur samt cafeteriet i hovedbygningen.
Der udleveres spisebilletter ved indgangen.
Kopenhagen Fur, Forskning, Rådgivning og Diagnostik vil være på udstillingen.
Der er parkering ved Vardevej.
Udstillere
af bente lyngs
bls@kopenHagenfur.coM
efter sommerferien. Se på side 62 her i
bladet, hvem, Fødevarestyrelsen mener,
bør opkvalificeres iflg. bekendtgørelse
1289. Kopenhagen Fur udbyder både
danske og engelske kurser for minkpassere.
Så sørg for at dine ansatte kommer
afsted på kursus, hvis der er krav
om det.
2M-group A/S JM Farmsalg ApS Norcar A/S
A. FLENSBORG, Herning Maskinfabrik A/S Kopenhagen Fur OBTON A/S
Almtoft Smede og Maskinfabrik A/S Metaalgaasweverij Dinxperlo B.V. Oy Petsmo Products AB
ANKER BJERRE A/S MB Networks Pamutec A/S
Brogaard Mink Maach Technic A/S R2 Farmpartner A/S
Columbus Aqua A/S Nicoll, Minkpro, ES Kemi Teknik RV Maskiner
Dansk Dyrestimuli A/S Norcar A/S Sikring Syd
Dansk Minkpapir OBTON A/S Sorring Maskinnhandel A/S
DK Mink MB Networks Specialbutikken
Gjøl Vakuum Anlæg Maach Technic A/S Tved Maskinbyg
Hedenstedgruppen Nicoll, Minkpro, ES Kemi Teknik Twinca
Firmaer herudover, der ønsker at udstille, kan tilmelde sig hurtigst muligt til:
Susanne Skottrup Andersen på ssa@kopenhagenfur.com.
Er du i tvivl, så ring til Kopenhagen Rådgivning
/ Bente Lyngs på tlf 4186 1321.
Uanset uddannelse og erfaring skal alle
driftsledere efteruddanne sig. Kopenhagen
Fur udbyder de første driftslederkurser
i september. Følg med på www.
kopenhagenfur.com
nr. 5. juni 2012 55

status På miljø-
og Byggesager
miljøråDgivning
af Henrik bækgaard
Hbk@kopenHagenfur.coM
og vibeke Hagelskær lund
vlu@kopenHagenfur.coM
og elna Mortensen
eMo@kopenHagenfur.coM
Sagsbehandlingen på miljøsagerne be-
gynder at gå stærkt hos kommunerne.
Vi har haft rigtig mange sager omkring
udvidelser de sidste to år, faktisk i omegnen
af 200 sager. Vores indtryk er, at
flere og flere kommuner går aktivt ind
i behandlingen af sagerne, sådan at de
kan blive afgjort så hurtigt som muligt.
Og lad os sige det med det samme; det
går bedre.
Her i Kopenhagen Rådgivning laver vi,
som de fleste ved, kun sager, der omhandler
udvidelser af pelsdyrbrug, men
vi har så mange sager, at vi nu endnu
engang opruster på dette område. Fra
1. august bliver der ansat endnu en miljørådgiver.
Dette gør vi, fordi der skal
være så kort sagsbehandlingstid for de
danske pelsdyravlere, som det overhovet
kan lade sig gøre. Groft sagt er vores
holdning, at det ikke må være hos os, at
der er ventetid. Dette er selvfølgelig altid
svært at overholde, men vi gør alt, hvad
vi kan, for at få sagsbehandlingstiden så
kort som mulig.
mere komPliCereDe
Når godkendelsen er i hus, er det kun
byggetilladelsen der står mellem avler
og det nye byggeri. Som mange sikkert
har oplevet, er byggetilladelsen blevet
mere komplicerede end førhen. Brandkrav
og krav til indsatsmuligheder for
beredskabet er de største udfordringer.
Derfor har Kopenhagen Rådgivning i
samarbejde med Hedensted Gruppen,
Thyrrestrup og Roesgaard Byg fået
udarbejdet et brandteknisk notat for
bl.a. brandbelastning, slukningsmateriel
og nødvendig afstand mellem haller –
eksempelvis viser notatet, at man ved
brandsektionering i stedet for 10 meter
mellem hallerne kan nøjes med 5 meter.
Notatet kan købes hos Kopenhagen
Rådgivning og vedlægges byggeansøgningen.
Vi forventer, at notatet vil få
byggesagerne til at glide hurtigere og
nemmere igennem i kommunerne.
miljøteknologi 2012
Som mange nok ved, så har der de
sidste to år været en tilskudsrunde til
automatisk daglig tømning af gødningsrenderne.
Tilskudsordningen hører
under Grøn Væksts pulje om tilskud til
miljøteknologi og løber i alt over tre år.
Det vil sige, at 2012 er sidste chance for
at søge om tilskud. Forventningerne til
hvem, der fik tilskud de sidste par år, var
meget blandede. NaturErhvervstyrelsen,
der tildeler tilskuddet, blev overrumplet
i 2010 over antallet af ansøgninger og
ansøgningsbeløbene, hvilket til dels
resulterede i, at ingen minkavlere opnåede
tilskud. I 2011 var ansøgninger og
ansøgningsbeløb reduceret væsentlig
i forhold til 2010. Kopenhagen Rådgivning
indsendte otte ansøgninger og fik
tilsagn om tilskud til alle. Dette skyldtes
bl.a. en reducering i tilskudsbeløbet, så
omkostningen for 1 kg. sparet kvælstof
(N) nærmede sig omkostningseffektiviteten
i 2010 (41 kr. pr. kg. sparet N).
Tilskudsrunden i år er ikke til at forudsige.
Man kunne forvente, at antallet af
ansøgninger og beløb vil ligge mellem
de sidste to års runder. Det bedste,
man nok kan gøre, er at rådføre sig hos
Kopenhagen Rådgivning eller sit lokale
landbrugscenter.
56 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Elhegn
med alarm til montering på eksisterende hegn
J.M. Hegn har nyudviklet et elhegn til montering på såvel nye som ældre betonhegn, samt hegn fremstillet af eternitbølgeplader.
Elhegnet har indbygget alarm som automatisk aktiveres ved brud på såvel hegn som porte. Falske alarmer elimineres, idet SMS
kun sendes til valgfrit telefonnummer ved brud.
Argumenter for anskaffelse af J.M. Hegns elhegn:
• Forhindrer indtrængen af udefra kommende ræve og katte,
og derigennem nedbringer risikoen for smittefare.
• Vanskeliggør tyveri fra farmen og andet ulovlig indtrængen.
• Reducerer falske alarmer, idet kun brud på hegn eller opbrud
af låge udløser alarmen.
• Let at montere (ingen opgravning). Komplet monteringsvejledning
medsendes.
Se mere på vores hjemmeside www.jemo.as, her fi ndes også vores store program i betonhegn.
RYVEJ 4B
DK-8752 ØSTBIRK
TELEFON 75 78 19 22
www.jemo.as
Højtrykskøling
Jemo ELhegn_ANNONCE.indd 1
21-05-2012, 10:11
- en investering der betaler sig
- et kvalitetsprodukt der forbedrer dit indeklima,
minimerer dine omkostninger og øger din indtjening.
• Effektiv desinficering.
• Øget foderoptagelse hos dyrene.
• Mindre dødelighed hos mink, i de varme perioder
Kontakt os på telefon 9754 1717 og lad os give et bud
på øgetdyrevelfærd i din besætning.
Mink hegn - beton
Sæt en livsvarig ramme
om din minkfarm.
nr. 5. juni 2012 57

Nordjyllands Pelsdyravlerforenings
75 års jubilæum
I den anledning holdes der fest i Vejgaard-hallen den 8. september 2012 med musik og anden underholdning.
Reserver allerede datoen nu!
Festen er for nuværende og tidligere medlemmer af Nordjyllands Pelsdyravlerforening.
I forbindelse med jubilæet udgives der et jubilæumsskrift, hvor der især lægges vægt på de sidste
25 års pelsdyravl i Nordjylland.
Anne Marie Glistrup er redaktør på jubilæumskriftet med bl.a. indlæg fra nordjyske avlere.
Jubilæumskriftet sendes til nuværende medlemmer. Såfremt der er tidligere medlemmer, der ønsker bogen
tilsendt, kan den reserveres i Skejby hos sekretær Susanne Skottrup Andersen på tlf. 72 13 28 02.
Bestyrelsen i Nordjyllands Pelsdyravlerforening håber, at der vil komme rigtig mange nuværende og
tidligere pelsdyravlere til festen for at være med til at markere jubilæet i foreningen.
På vegne af Nordjyllands Pelsdyravlerforening
Karsten Beltoft Jørgensen
75 år
Midtjyllands Pelsdyravlerforening
Vi har hermed fornøjelsen at invitere alle vores medlemmer til en fortryllende
jubilæumsfest på Herregården Nr. Vosborg ved Vemb.
Lørdag den 22. september 2012 – med velkomstdrink kl. 17.30.
Der er lagt op til en helt fantastisk aften med professionel underholdning.
4-retters gourmetmenu, vin ad libitum samt natmad. Alt sammen i pragtfulde omgivelser.
Efter middagen spiller orkestret op til dans.
Festen, dU bare ikke Må gå gLiP aF
tiLMeLd dig straks!
Send en sms med teksten ”Jubilæumsfest” efterfulgt af kontonummer
og antal personer til mobilnr.: 4046 6689 eller 2443 0929.
Beløbet vil blive trukket over Kopenhagen Fur efter September-auktionen. Yderlig information ses i MP-NYT.
Der er mulighed for overnatning i nye dejlige værelser til en fordelagtig pris.
Henvendelse: Nr. Vosborg på tlf. 97 48 48 97
58 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Velkommen hos en leverandør,
der er særdeles konkurrencedygtig.
– faktisk meget dygtig...
Virksomheden Vallø producerer redekasser,
avlskasser og træmel til pelsdyrindustrien.
Hos Vallø har vi den holdning, at dine
investeringer også skal kunne opvejes af
besparelser. Og det er netop dét, du kan
regne med, når du handler avls og redekasser,
bure og træmel hos os.
Vallø har nemlig et teknisk og logistikmæssigt
stærkt set-up, der gør os særdeles konkurrencedygtige.
Det kan du se på priserne
– og samtidig går vi ikke på
Jørgen Haahr, Direktør
tel: +45 30684388
mail: jha@vallo.biz
Olga Haahr, Salg
tel: +45 30624515
mail: oha@vallo.biz
589,-
+ moms
Vallø ApS, Tobaksgården 3 · DK-8700 Horsens
Tel: +45 5628 3313 · Se mere på www.vallomink.dk
kompromis med den klassiske betydning af
ordet ”kvalitet”. Det gælder også i vores
valg af eks. trådleverandører.
Mere herom på www.vallomink.dk
Vallø har haft egen produktion i Østeuropa
siden 1999, og har idag godt 120 ansatte.
Vi har for nylig installeret nye maskiner
til produktion af træmel. Det betyder øget
kapacitet og hurtigere leverencer – direkte
til din farm. Har du iøvrigt nok til den kommende
pelstid?
Vallø kan levere nye 6
og 7-rumskasser i f. eks.:
• Fenollimet birkekrydsfi nér
• Fyrlimtræ
• Vandfast spånplade (grøn)
– eller i en kombination af disse
materialer. Vi producerer også
bure og indsatser i net.
Vi kigger gerne ud, så vi sammen kan
fi nde de produkter og den løsning, der
passer dig bedst.
– leverandør til dine mink
nr. 5. juni 2012 59

navnenyt
Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl.
Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.
tommy Clausen
60 år
Tommy startede som 19-årig på Kopenhagen
Fur - dengang hed det vist
bare Pelsen. Det vil sige, at Tommy
har tilbragt over 2/3 dele af sit liv på
arbejdspladsen her i Glostrup.
Tommy er den slags person, som
altid går forrest, lige meget hvad han
arbejder med. Tommy har arbejdet i
stort set alle de funktioner, som findes
i produktionsafdelingen. I de senere
år har Tommy arbejdet i Kvalitetsafdelingen,
hvilket vi er rigtigt glade for.
Tommy er en medarbejder, som der
eva anDersen
60 år
Normalt er en dames alder ikke noget,
man taler om, men det er svært at
ønske Eva tillykke med den runde dag
den 5. september – uden samtidigt at
nævne, at hun runder de 60. Man kan
heller ikke blive ved med at være 40,
når man som Eva har været ansat i
Kopenhagen Fur i snart 30 år!
Eva startede i februar 1983 som kon-
torassistent i Dansk Pelsdyravlerfor-
ening og senere fulgte jobs som faglig
ikke går mange af på dusinet, og selv
om han den 25. juli runder de 60 år, så
er der fortsat fuld damp på kedlerne.
Lidt imod den politiske korrekthed, så
er jeg glad for, at Tommy stadig ryger,
fordi så får han da lige et par hvil i løbet
af arbejdsdagen.
Som sagt så har Tommy utroligt
mange gode kompetencer, som kunne
havde skaffet ham job i hvilken som
helst virksomhed, men heldigvis har
Tommy en meget stor lidenskab for
minkskind, så Kopenhagen Fur har
kunnet holde på ham i alle årene. Selv
i de år, hvor Tommy drev en minkfarm,
lykkedes det at få ham ind til Glostrup
hver dag.
Ikke nok med at Tommy har en stor
lidenskab for minkskind, han er nok
sekretær i foreningen og sekretær i
informationsafdelingen.
I 2008 flyttede Eva til direktionsse-
kretariatet, hvor hun udover alle de
ansvarsområder, hun bestred i informationsafdelingen,
nu også har påtaget
sig ansvaret for Kopenhagen Furs
besøgsaftener, arbejdet med at finde
farmpraktikpladser for sine nye kolleger
og meget mere.
Eva er en meget skattet medarbejder
hos Kopenhagen Fur. Hun er utrolig
serviceminded og altid parat til at give
en hjælpende hånd. Arbejdet bliver
altid udført med omhu med øje for
detaljen. Det sætter både ledelse og
avlere stor pris på, bl.a. når foreningen
også en af dem på Kopenhagen Fur,
som har den største kvalitetsforståelse
for dette unikke produkt.
For Tommy har det altid været kvalite-
ten, som var den vigtigste faktor. Han
har deltaget i avlerkurser og dommerkurser
i rigtigt mange år, og Tommy
deltager stadig i dette vigtige arbejde.
Tommy har den helt specielle egenskab,
at når han siger, hvordan skindene
skal sorteres, så bliver der altid
lyttet. Tommy har den største respekt
man kan opnå som skindfaglig her på
Kopenhagen Fur.
Kære Tommy, Kopenhagen Fur og alle
dine kollegaer ønsker dig et stort tillykke
med dine 60 år.
Bjarne Rasmussen
holder den årlige generalforsamling.
Alt går som efter en snor, og selvom
det virker let, så ligger der et kæmpe
planlægningsarbejde bag. Det samme
gælder for avlerturene, som er meget
efterspurgte af avlere i både ind- og
udland.
Eva er et naturligt samlingspunkt for
avlere og kolleger. Trods travlhed og
mange ekstra arbejdstimer, har Eva altid
tid til en lille snak med alle, der ringer
eller kigger forbi kontoret, uden at
hun lader sig mærke af, at der er travlt.
Vi ønsker Eva et stort tillykke med
fødselsdagen!
Inge Østermand
60 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Paul PeDersen
60 år
Det er en værdifuld medarbejder, der
den 9. september fylder 60 år. Siden
Paul tilbage i 1976 deltog på et sorteringskursus,
har hans betydning for
virksomheden kun været stigende. Efter
en længere uddannelse som skindsorterer
gjorde Paul hurtigt karriere og
blev senere ansvarlig for uddannelsen
af sortererne i Glostrup, og med tiden
udviklede han sig til at være både
skind- og IT-ekspert.
Udover at være chefauktionarius har
Paul i dag en vigtig rolle som inspirator
og udvikler af programmer til både
avlere, kunder og medarbejdere. Han
er således manden, der står for at udvikle
de originale IT- og dataprocesser,
statistikker og salgsprogrammer, som
auktionshuset har brug for. At Paul er
dedikeret til sit arbejde ses tydeligt
på hans arbejdsuge, der sjældent når
under 60 timer.
Paul er en afholdt kollega som mange,
både avlere og kunder, har kendt som
en fair og værdifuld auktionarius i
mere end 30 år. Han har en særlig
evne til med humor og overskud at
holde auktionssalen på kogepunktet.
Paul nyder stor respekt netop i auktionssalen,
og det gør ham til en vigtig
sparringspartner i forbindelse med
aktiviteter rettet mod kunderne.
Der skal lyde et stort tillykke og et
ønske om fortsat godt samarbejde.
Kenneth Loberg
nr. 5. juni 2012 61

kurser For minkPassere
er nu lovPligtige
Kurset er rettet mod uddannelse og efteruddannelse af minkpassere, dvs. personer, som passer og
håndterer levende mink, men som ikke har det overordnede ansvar for den daglige drift af minkfarmen.
uDDannelse
af Hanne kirkegaard
Hki@kopenHagenfur.coM
En minkpasser, der ikke kan dokumen-
tere min. 12 måneders sammenhæn-
gende fuldtidsarbejde med pasning
af mink indenfor de seneste fem år og
ansat efter d. 31.12.2011 skal på kursus
senest fire uger efter ansættelsen.
Den samme medarbejder som ovenfor
– men ansat før den 1/1 2012 skal blot
gennemføre kurset i løbet af 2012.
Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer
en rigtig god sommer. Du deltager i konkurrencen ved at finde kodeordet
i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan også findes
på www.kopenhagenfur.com.
Du kan vinde:
1. præmie: iPhone-holder i mink fra Oh! by Kopenhagen Fur.
2. præmie: Bladnøglering fra Oh! by Kopenhagen Fur.
3. præmie: Hjertenøglering fra Oh! by Kopenhagen Fur.
En minkpasser med min. 12 sammenhængende
måneders erfaring indenfor
de seneste fem år behøver ifølge bekendtgørelsen
ikke at komme på kursus,
men er selvfølgelig velkommen på kurserne
alligevel. Husk at man hele tiden
skal kunne dokumentere den uddannelse
og erfaring, man har.
Sammen med dyrlæger udbyder Kopen-
hagen Rådgivning såkaldte minkpasser-
kurser. Indtil videre har der været holdt
otte kurser med ca. 250 deltagere. Førstkommende
dato for minkpasser kursus er:
28/8 2012 – Grindsted Landbrugsskole,
Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted
soMMerkonkurrence
præMier
Nye datoer planlægges efter behov, husk
nye datoer vil være at finde i FarmCockpit
under management. Kurserne er endagskurser
og koster 1.000 kr./deltager.
Der vil bl.a. blive undervist i følgende:
• Indhusningssystemer
• Pasning og håndtering af
levende mink
• Korrekt håndtering af syge og
tilskadekomne mink
• Medicinering
• Aflivning
• Smittebeskyttelse
• Lovgivningen omkring hold af mink
1. præMie 2. præMie 3. præMie
Kodeord: ______________________________________________
Navn: ______________________________________________
Kontonr.: ______________________________________________
Adresse: ______________________________________________
By: ______________________________________________
Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk
kuverten “Sommerkonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde
senest den 31. august 2012. Vinderne bliver offentligt i september-nummeret.
62 tidsskrift for dansk pelsdyravl

soMMerkonkurrence
nr. 5. juni 2012 63

aktuelt
avlerserviCe
af jesper lauge cHristensen
jlc@kopenHagenfur.coM
af søren gersløv
sg@kopenHagenfur.coM
inDlevering aF
sommerskinD
Den 7. august
Indleveringsfrist for sommerskind
(alle minktyper) er tirsdag den
7. august.
Bemærk, at skindene skal indle-
veres enten direkte til din indleve-
ringscentral eller Kopenhagen Fur.
Indleveringscentralerne og Kopen-
hagen Fur har den 7. august åbent
for indlevering af skind mellem kl.
10 og kl. 14.
kalenDer 22. juni til 21. sePtemBer
Dag / Dato
onsdag 4. juli sidste frist for tilMelding til pelsgolf 2012 i HiMMerland golfklub
fredag 6. juli kopenHagen fur Holder lukket
fredag 13. juli kopenHagen fur Holder lukket
Mandag 16. juli proMpt-dag - bankoverførsel af auktionsprovenu – juni-auktionen
tirsdag 17. juli
Mandag 23. juli
til søndag 5. august
sidste frist inden soMMerlukning for bestilling af skindforskud,
Hvalpeforskud og udbetaling fra deponeringskonti
kopenHagen fur Holder soMMerferie (se skeMaet Med
soMMerlukning og telefonvagt på side xx)
tirsdag 7. august indlevering af soMMerskind (alle Minktyper) og kaniner
fredag 10. august kopenHagen fur Holder lukket
Mandag 13. august
sidste frist for indtastning af spørgeskeMaer Med avlsresultat,
forventet levering til sæsonen 2012/2013 saMt Hitliste
fredag 17. august kopenHagen fur Holder lukket
torsdag 30. august kopenHagen fur pelsgolf i HiMMerland golfklub
fredag 31. august
Mandag 3. septeMber
søndag 2. septeMber til
fredag 7. septeMber
lørdag 8. septeMber til
Mandag 14. septeMber
farMerdag og pelsteMadag i McH Messecenter Herning
kopenHagen fur Holder lukket
sidste frist for tilMelding til avlerbesøg under septeMberauktionen
eftersyn på kopenHagen fur
auktion på kopenHagen fur
fredag 21. septeMber septeMber-nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer
udbetalinger fra
kopenHagen fur i
soMMer perioden
Bemærk venligst, at Kopenhagen Fur ikke foretager udbetalinger af hvalpeforskud,
skindforskud samt fra deponeringskonti i perioden fra 18. juli til 6.
august. Hvis du ønsker udbetalinger inden sommerlukningen, SKAL vi have
din besked SENEST tirsdag den 17. juli.
64 tidsskrift for dansk pelsdyravl

avlerBesøg unDer
sePtemBer-auktionen 2012
Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer af foreningen, som altid er velkomne til at
besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene.
Under september-auktionen vil der blive indrettet Avlerrestaurant i Østkantinen.
Rundvisninger vil blive arrangeret efter behov og annonceres på informationstavlen
i Avlerrestauranten.
Du skal være tilmeldt i forvejen for at kunne besøge auktionshuset. Som medlem er du
velkommen til at tage op til 3 gæster med, dvs. at du som maksimum kan tilmelde
4 personer i alt.
Kontakt os derfor senest mandag den 3. september, hvis du kommer på besøg.
Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.
Du skal ved tilmelding oplyse:
• Dit kontonummer
• Hvilket tidspunkt du kommer
• Hvor mange personer der kommer
• Ønske om avlerkatalog
• Du kan også bestille hotelovernatning i forbindelse med dit besøg. Dette er dog
med det forbehold, at der er ledige værelser, når du bestiller. Giv os derfor besked
i god tid inden auktionen.
Bekræftelse på tilmelding til besøg
Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil inden auktionen modtage et brev med bekræftelse
på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering, indgang etc. Der fremsendes
et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes til Kopenhagen Fur, hvor
det afleveres ved ankomsten.
ejerskifte
eller
ændret
selskabsforM
på
farMen
Hvis du har ændret ejerforholdet
på din farm (fået nyt SE-nr. hos
Skat), skal du samtidig have ændret
dit aftaleforhold med Kopenhagen
Fur. Du skal i den anledning
have oprettet en ny konto hos Kopenhagen
Fur, og dit medlemskab
af foreningen skal overflyttes fra
det "gamle" kontonr.
Bemærk, at såfremt du har ændret
selskabsform, skal du ikke besvare
skemaet med forventet indlevering,
men kontakte Avlerservice, så vi
undgår at producere taloner, som
du ikke får brug for. Du vil, så snart
der er oprettet en ny konto, modtage
et nyt spørgeskema, så der
kan produceres taloner med dette
kontonr. til sæsonen 2012/2013.
nr. 5. juni 2012 65

uDmelDelse aF Foreningen
Hvis du er ophørt med pelsdyravl i 2011/2012 og ønsker at blive udmeldt af
foreningen, skal du indsende din udmeldelse til Dansk Pelsdyravlerforening
senest den 31. juli 2012.
Vi får ofte stillet spørgsmål om reglerne for medlemskab og udmeldelse i forbindelse
med ophør, og derfor kan du nedenfor se svar på de oftest stillede
spørgsmål:
• Når du udmelder dig, gælder dette både medlemskabet i Landsdelsforeningen
(SP, NP, MP eller FSP) og Dansk Pelsdyravlerforening (DP).
• Du er altid medlem et helt regnskabsår ad gangen, og derfor vil en udmeldelse
på nuværende tidspunkt først træde i kraft den 1. november 2012.
• Hvis du også er medlem af en lokalforening, skal du selv rette henvendelse
direkte til lokalforeningen for at blive meldt ud der.
• Du behøver ikke at stå som medlem, blot fordi du har usolgte skind tilbage
på Kopenhagen Fur. De skind, du indleverer til salg, mens du er aktivt medlem,
vil altid blive solgt som ”medlemsskind”.
• Hvis du i forbindelse med udmeldelsen ønsker at fortsætte som passivt
medlem, kan du skrive dette på din udmeldelse. Kontingentet for at være
passivt medlem oplyses hos landsdelsforeningerne. Som passivt medlem vil
du fortsat modtage bladet Dansk Pelsdyravl.
• Hvis du fortsat ønsker at modtage Dansk Pelsdyravl efter din udmeldelse,
kan du vælge et løsabonnement, som p.t. koster kr. 537,50 inkl. moms og
porto for et år.
• Har du spørgsmål i forbindelse med dit medlemskab eller udmeldelse af
foreningen, er du velkommen til at kontakte Avlerservice.
sommerens sPørgeskemaer skal nu uDFylDes
Siden maj måned har du i dit FarmCockpit kunnet indtaste:
• Forventet levering til sæsonen 2012/2013.
Bemærk at du her samtidig kan bestille hæfteklammer
til påsætning af taloner.
• Avlsresultat og Tilmelding til Hitlisten 2012.
• Materialebestilling:
Bestilling af farvede nylonstrenge, mærkepistoler, hæftemaskiner
m.v. sker via den almindelige avlerside og ikke
i FarmCockpit. Du kan finde link til Materialebestilling
nederst på avlersiden.
Hvis du ikke har mulighed for at indtaste oplysningerne på
internettet, kan du ringe til Avlerservice tlf. 43 26 12 55 el-
ler Diagnostik Sekretariat tlf. 43 26 10 01, som vil indtaste
oplysningerne.
Ønsker du optagelse på Hitlisten, skal du oplyse avlsresul-
taterne for alle skindtyper på farmen. Hvis du ikke ønsker at
komme på Hitlisten, kan du nøjes med at indtaste det samlede
avlsresultat i et tal for mink og et tal for ræve.
FrISTEn For InDTASTnInG AF SPØrGESKEMAErnE
Er MAnDAG DEn 13. AuGuST.
nyt Fra
koPenhagen
Diagnostik
Kopenhagen Diagnostik gør opmærksom
på der vil blive udsendt
”sommererklæringer” til alle nyetablerede
farme/sommerfarme.
Sidste frist for indsendelse af
skema er mandag den 13. august
2012. Skulle du mod forventning
ikke have modtaget dit skema,
bedes du kontakte, Diagnostisk
Sekretariat på tlf. 43 26 10 01.
Der testes i øjeblikket goldtæver
og totaltest. Vi minder om, at sidste
frist for indsendelse er fredag
den 29. juni 2012.
I øvrigt henviser vi til brevet med vejledning, som er lagt i
e-Arkiv sidst i maj. Avlere, der har ønsket at modtage post,
har fået brevet tilsendt i maj.
66 tidsskrift for dansk pelsdyravl

koPenhagen Furs åBningstiDer i sommerPerioDen
Kopenhagen Fur ønsker at samle medarbejdernes ferie så meget som muligt i sommerperioden. Imidlertid vil der
alligevel i det meste af ferieperioden være vagt ved telefonen både i Diagnostik Sekretariat, Hotline og Avlerservice.
I skemaet nedenfor kan du se telefonnumre og de tidspunkter, hvor der vil være vagt ved telefonen.
Ved pressehenvendelser kan Informationsafdelingen altid kontaktes på tlf. 22 68 09 32.
Ved evt. akut sygdom på farmen kan Jørgen Østergaard kontaktes på tlf. 40 70 04 18.
AFDELInGEr
DIAGnoSTIK SEKrETArIAT
Tlf. 43 26 10 01
E-mail:
diagnostik@kopenhagenfur.com
AvLErSErvIcE
Tlf. 43 26 12 55
E-mail:
farmerservice@kopenhagenfur.com
HoTLInE
Tlf. 43 26 12 00
E-mail:
hotline@kopenhagenfur.com
uGE 27
Mandag
2. juli –
Fredag
6. juli
Telefonvagtmandagtorsdag
fra
kl. 8-14
fredag
lukket
uGE 28
Mandag
9. juli –
Fredag
13. juli
Telefonvagtmandagtorsdag
fra
kl. 8-14
fredag
lukket
uGE 29
Mandag
16. juli –
Fredag
20. juli
uGE 30
Mandag
23. juli –
fredag
27. juli
Telefonvagtmandagtorsdag
fra
kl. 8-14
fredag
lukket Alle
afdelinger
lukket
Hotline
lukket
Kopenhagen Fur holder desuden lukket fredag den 24. august og 31. august.
uGE 31
Mandag
30. juli –
Fredag
3. august
Alle
afdelinger
lukket
uGE 32
Mandag
6. august –
Fredag
10. august
Telefonvagtmandagtorsdag
fra
kl. 8-14
fredag
lukket
Hotline
lukket
uGE 33
Mandag
13. august –
Fredag
17. august
Telefonvagtmandagtorsdag
fra
kl. 8-14
fredag
lukket
nr. 5. juni 2012 67

avlsDyr
udsættertæver sælges!
Vildmink udsættertæver, med høj
kvalitet og høj velvetprocent – nr. 1
på hitlisten 2011 – sælges.
Er du interesseret, så kontakt:
carsten Aas Sørensen, Esbjerg
Tlf: 40141929
udsættertæver sælges
grundet højt hvalperesultat. Høj
velvetprocent. I typerne: Palomino,
Hvide, Silverblue, Wildmink,
Mahogany & Black.
Kontakt Leif Brouer, Tlf: 21407211
Fravænningstæver sælges
i typerne Mahogany og vildmink.
Se hitlisten for yderligere information.
Henry D. nielsen
Eskild Dam nielsen, 40184125
køB og salg
Mink-ovEnLYSPLADEr
Kortbrædder – rygningsbrædder –
spærtræ – høvlet minklægter – eternit
m.m. haves på lager til billige priser.
Levering/afhentning efter aftale.
Minkkort m.v.
Levering af alle former for minkkort,
burnumre, farmjournaler m.v.
BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø.
Tlf. 75 14 28 11
Minkfodersiloer i
rustfrit stål
beklædt med plastbelagte stålplader,
med eller uden sprinkleranlæg. Stor
aftapningsåbning. Størrelse fra
2.500-14.000 liter. Trapper og
gangbroer efter ønske.
Bent Lauritsen Maskinfabrik
Holstebro 97402100. Fax 96102106.
Se mere på www.BentLauritsen.dk
Mc Fodermaskiner
Salg af nye og brugte fodermaskiner.
Reparation & service af alle mærker.
Bent Lauritsen Maskinfabrik
Holstebro 97402100 Fax 96102106
Se mere på www.BentLauritsen.dk
ovenlysplader
60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-
Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.
45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.
Træ til minkhaller – til fantasipris.
Levering/afhentning – efter aftale.
Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.
Minkbure
120 stk. brugte 6-rums minkbure med
rustfri bund og fodertråd sælges
Tlf: 20140079.
BS skrabemaskine
og fedttransportør samt savsmuldsopvarmer
købes.
Henv. Søren, Tlf: 40560282.
Fix 2 Tail
fuld opgraderet med tank,
ny luftcylinder, posenedtræk og ny
kæber sælges. Som ny. 86.000 kr.
Tlf: 40418002
Diverse
rengøring af A-farme
• Hvalpenet
• Taner
Fast pris gives.
Arndal rengøring ApS
v/Michael Arndal
Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande
Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64
call Just to fix it
Reparation af tørreanlæg.
Tlf. 40 72 70 42
Køb/salg og vurdering
af landbrugsejendomme og minkfarme.
20 års erfaring i branchen.
IKAST EJEnDoMScEnTEr
Statsautoriseret ejendomsmægler
Gunnar Jensen
Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.
Alt forfalden arbejde
udføres på farmen
Blodprøver, vaccinering, opsætning
og nedtagning af haller, opsætning
af gyllerender, udskiftning af bure og
redekasser, støbning af gange i haller,
udskiftning af ovenlys-plader og tagplader
samt alt i rep. og andet arbejde
udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer
over hele landet.
Tlf. 52 40 00 54 / 21 70 96 62
Blodprøver og
vaccinationer
Udføres samt alt forfaldende arbejde
med mink. Kører i hele landet.
Mink Service kontakt:
97 48 48 74/23 31 03 81,
Gudumhusvej 1, 7600 Struer
Nicoll
kvalitetstagrender
– Lynhurtig opsætning
– rengørings- og vedligeholdelse
produkter til pelsningsmaskiner
– Effektiv alge- og mosfjerner
Se mere på: www.minkpro.dk
eller ring til Erik: 40 456 787
GYLLE
LØSNINGER
www. .dk
- eller ring 9734 1244...
Pelsning
Kvalitetspelsning af mink
Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og
moderne pelseri af høj kvalitet. Mange
års erfaring. udhede minkfarm v/
Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej
3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.
Seriøs kvalitetspelsning
af mink fra kontrolleret pelseri.
Hel- eller delvis. Mange års erfaring.
Dalsgaard Pels v /Anders Jensen
www.dalsgaarden.com
Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev
Tlf. 40 54 33 19.
Den rigtige pelsning
i den rigtige kvalitet, med den rigtige
erfaring og til den rigtige pris.
Få et rigtig godt resultat af din
produktion.
Kontakt: Primdahl mink I/S
Birger, 21402142
Anders, 21616981
Pelsning af mink
Mange års erfaring med pelsning
af mink. Ring og hør nærmere.
Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter
Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby,
9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.
Kvalitetssikret Pelseri
Hel eller delvis pelsning tilbydes af
forårshanner og goldtæver.
Ellinge Minkfarm. v. niels Danielsen
Tlf. 2125 3271
Hvalpe- og goldtævehotel
i Sydhimmerland. Indhusning tilbydes
fra udsætning til pelsning.
Benny Berge Tlf 25851061,
Bennyb@os.dk
Har du pladsmangel?
Mink kan tages i pleje pr. 1. Juli eller
efter aftale. Ca. 6000 burrum endnu.
Typer : Vildmink, Pearl, White
Tager ikke imod dyr fra Nordjylland
og Himmerland. Kontakt:
Torben olesen nørgaard
Tolsbro 10, Sdr. Dråby
7900 Nykøbing Mors, Tlf: 24249329
joB søges
Vi får mange henvendelser fra købere til
minkfarme over hele landet
– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.
Praktikanter ukraine
EU-arbejdskraft
Gratis formidling for arbejdsgiver.
www.abfarms.dk, Tlf: 40288060
Bliver dine skind
behandlet bedst muligt?
Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd !
- Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...
v/Volbæk Mink AApS S · AAggersundvej d j 16 · DK-9600 Aars
Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk
E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk
Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333
68 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Gylleanlæg
– der bare virker
Komplet vacumsystem
Vi laver også bagskyl og reparation
af alle slags pumper.
Tlf. 21 25 62 64
Råhus til mink
Udføres som totalbyg
fra 500 kr. pr. m2.
Pris incl.:
Stålspær.
Fuldstøbt rand-fundament.
Celleplader på sider.
El-ledhejseport.
Tagrender i stål.
Ring:
31 24 15 36 - Martin
31 13 97 58 - Lars
selv- byg med- byg total-byg www.SydjyskStaalbyg.dk
Køb og salg af brugt udstyr
Beton hegn til farm og industri
Tagplader B5 grå 125 x 112 cm.
Pris fra 75,-
JM Farmsalg – 75 78 19 22
www.jm-farmsalg.dk
7
Pumpestationer
Vandvarmere
ERO drikkeventiler
Tilbehør
Kontakt Lars Johnsen
Tlf. +45 7531 0936
Mobil +45 2033 0936
Email lbj@lbj.dk
- frostfri siden 1998
Energibesparende drikkevandsanlæg
3
electronic
Minkbure
Vendbare bure. Bure med rf. Bund.
Bure i 2 etager. Topcylinderbure.
www.medana-as.dk
tlf. 7565 0211
redekasser
Avlskasser med og uden ruser. Delvis
samlet eller helt samlet.
www.medana-as.dk
tlf. 7565 0211
Hvide Sande Tagrens
er også vestjysk Minkrens
– Rengøring af minkhaller
– Rengøring af hvalpenet
– Desinfektion af minkhaller
– Salg af desinfektionsvæske
– Uforbindende tilbud gives
– Vi kører over hele landet
Palle Jensen
Mamrelund 1 A
6960 Hvide Sande
9731 2142 – 4029 4456
Billig reparationstråd
Reparationstråd i mange kvaliteter.
Kraftige ruser, usamlet eller samlet,
forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertråd
samt rammer og beslag. Alt
fremstilles efter mål uden merpris.
www.medana-as.dk
tlf. 7565 0211
www.thermofarm.dk
www.lbj.dk
DK-7100 Vejle
STÅLTrAPEZPLADEr
Tag/væg til lavpris
fra pr. lb. m. ........kr. 3990 Plastisol – Prelaq Nova
Polyester & Galvaniseret
NYHED!!!
Pandeplader
Teglstensprofil i stål,
Stålplade med udseende som
Eternit (alt i fix-mål).
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!
H.P. STÅLTAG
8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805
www.hp-staaltag.dk
hp@hp-staaltag.dk ·klaus@hp-staaltag.dk
KØB-SALG-vurDErInG
af alt til mink.
opstilling og flytning af minkhaller
SØnDErLunD FArMSErvIcE
Tlf. 9747 3530 – 2094 3531
Se vores hjemmeside:
www.soender-lund.dk
TVIS MINK | FARMSERVICE
l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination
l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde
Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.
Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.
Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro
97 43 56 59 / 21 63 25 62
tvismink@mail.dk
Professionel håndværk siden 1980
TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME
• HALLER
• MINKBURE
• GYLLEANLÆG
• VANDINGSANLÆG
• AUTOMATISK UDMUGNING
GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro
Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk
nr. 5. juni 2012 69

Dansk
PelsDyravl
Vi har sikret dambrug
mod uønskede fugle i 42 år.
– Hvad med din minkfarm?
Forelco Mågenet ApS · Brejning Strand 1C st. · 7080 Børkop
Mogens Arentoft · Mobil 4018 1199 · ma@forelco.dk
Spåner
• Fine spåner i løs vægt og baller
• 6 og 8 mm træpiller i 15 kg´s poser,
big-bags og løs vægt.
• Kvalitets briketter
• Produceret på egen fabrik i DK
• Kan leveres over hele landet
Henvendelse til:
GODKENDT
TIL SPF
6534 Agerskov
Tlf. 7483 3939
2080 4134
www.agroform.net
DRIFTSLEDER
Birkesøvej 19
DK-7850 Stoholm
Tlf. 97 54 17 33
agro@agrotop.dk
www.agrotop.dk
Minkfarm og pelseri - Ledelse og udvikling - Kerteminde
Med reference til ejeren af farmene, får du indledningsvis ansvaret for udvikling
og drift af den ene minkfarm i Kerteminde, der for tiden huser 2.300 minktæver
samt pelseriet, der årligt behandler ca. 50.000 skind og beskæftiger ca. 7 medarbejdere.
På sigt skal du have potentiale til at overtage ledelsen af alle 3 farme.
Du er en dygtig leder, med en god praktisk erfaring inden for minkavl - alternativt
fra andet dyrehold. Ligeledes har du teknisk flair og håndværksmæssig
snilde, således at du selv kan indstille, fejlfinde og til dels reparere det
tekniske udstyr, der befinder sig på en minkfarm og i et pelseri. Som person
er du meget ansvarlig og selvkørende, med et højt energiniveau.
...mere om jobbet på - www.eandersen.dk
næste nuMMer af bladet udkoMMer
FreDag Den 21. sePtemBer 2012
Tankoverdækning
– et godt tag på alle gylletanke
Markedets mest monterede type
PVC-dug
Hedensted Gruppen A/S er en international,
veletableret, produktions- og
handelsvirksomhed med hovedsæde i
Hedensted og datterselskab i Østeuropa.
Virksomheden udvikler, producerer
og markedsfører et meget bredt
produktprogram, der afsættes internationalt
som et totalkoncept til pelsdyrindustrien.
Til Hedensted Gruppen A/S
hører tre associerede minkfarme, beliggende
i Kerteminde og ved Odense.
Udover almindelig produktion bruges
disse farme bl.a. til at teste Hedensted
Gruppens fremtidige produktprogram.
Virksomhedsrådgivning og rekruttering Stengårdsvej 6 DK-5500 Middelfart Tel. +45 64 41 48 40 www.eandersen.dk stilling@eandersen.dk
70 tidsskrift for dansk pelsdyravl

Dansk
PelsDyravl
annonCePriser gælDenDe Fra 1. januar 2012. alle Priser er ekskl. moms
tekstsiDeannonCer: Priser På Faste Formater
tekniske Data
Antal spalter 4
Papirkvalitet 90g Multiart Silk
Spaltehøjde i mm 253
trykteknik oFFset
Spaltebredde i mm 42,5
Spaltemellemrum i mm 4
Raster 80 linier
størrelse BreDDe x højDe Pris
1/1 side 182x253 MM 13.300
1/1 side til kant 210x297 MM
plus 3MM til
beskæring
14.300
1/2 side 182x124,5 MM 7.000
1/4 side
1/4 side
89x124,5 MM
182x60,25 MM
5.600
5.600
1/8side 89x60,25MM 3.200
dobbeltside
til kant
420x253 MM
plus 3MM til
beskæring
bagside specielt
forMat
ovennævnte priser er for trykklart
Materiale
25.500
14.300
Til kant i mm: b 210 x h 297 mm
plus 3 mm til beskæring
annonCemateriale
Leveres elektronisk i pdf-format i
CMYK-farver og med højopløselige
billedfiler.
Deadline for tekstsideannoncer er
den 25. i måneder før udgivelse.
Farvetillæg
Alle priser er inkl. farver
gentagelsesraBat
4 indrykninger: 5 pct.
6 indrykninger: 10 pct.
8 indrykninger: 15 pct.
Gentagelsesrabat forudsætter samlet
bestilling og at annoncerne indrykkes
inden for en periode på 12 måneder
fra bestillingstidspunktet. Ved samlet
betaling af hele ordren efter første
indrykning opnås yderligere rabat på
5 pct.
ruBrikannonCer
12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat
på rubrikannoncer).
Indrykkes på www.kopenhagenfur.com
på avlersiden.
Annoncemateriale sendes til
Kathrine Engberg på mail:
ken@kopenhagenfur.com
annonCesalg
Kathrine Engberg
Langagervej 60
2600 Glostrup
Tlf. 4326 1112
ken@kopenhagenfur.com
nr. 5. juni 2012 71

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383:
ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061
Overvejer du en
udskiftning i vognparken?
Søren Klindt
Mobil 30172866
sk@jasopels.dk
Sydjylland
Jasopels fodermaskiner er nogle af markedets
bedst sælgende modeller – det der masser af
gode grunde til. Vi kunne sagtens liste dem alle
sammen op her, men vi synes det er meget
mere interessant for dig at opleve den live….
Lige nu har vi fodermaskiner til omgående
levering til attraktive priser.
Jasopels fører naturligvis et omfattende program indenfor foderpumper.
Alle vores pumper er fremstillet med omhu og af de bedste materialer for
at sikre pålidelig funktion og lang levetid.
Vi har foderpumper til stort set alle maskiner på
lager, eller med kort levering.
Jens R. Andersen
Mobil 30172836
jra@jasopels.dk
Byggerier
Kjeld Christensen
Mobil 30172877
kc@jasopels.dk
Midt- & Vestjylland
Ove Bæk
Mobil 30172811
ob@jasopels.dk
Nordjylland
Vores kvalitet – Dit valg
Jens Åge Nielsen
Mobil 30172844
jaan@jasopels.dk
Øst-, Midt- & Vestjylland
Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording • Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 • info@jasopels.dk · www.jasopels.dk
Mogens Kristensen
Mobil 30172833
mk@jasopels.dk
Hele landet
Palle Hansen
Mobil 30172822
ph@jasopels.dk
Fyn/Sjælland/Bornholm